Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 11. maj 2011

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Årsberetning 2010. 3

2......... Kvartalsoversigt vedr. det specialiserede socialområde. 5

3......... Genbevillinger af drifts- og anlægsmidler fra 2010. 6

4......... Lejerbo afd. 564-0 Mads Clausens Vej - Ansøgning om kommunal garanti 8

5......... Frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af bibliotekssalen. 9

6......... Redegørelse til Kommuneplanstrategi 2011. 11

7......... Ansøgning om anlægsbevilling til berigtigelse af p-fonden, Vinderup. 12

8......... Anskaffelse af tjenestebil til Teknik og Miljø, leasing. 14

9......... Forslag til strategisk energiplan. 15

10...... Udkast til klimaplan. 18

11...... Initiativer til gennemførelse med tilskud efter Grøn ordning i h.t. VE-loven. 20

12...... Lukning af Thorsvej 63 (Tidligere AU Center) 23

Lukket del 24

13...... Sag på dagsordenen. 24

14...... Meddelelser 25

 


Åben del

1.         Årsberetning 2010

010349-2011

 

Sagsfremstilling

JK-ØK-BY

Udkast til Holstebro Kommunes årsberetning for 2010 fremsendes hermed til behandling i Økonomiudvalget og efterfølgende godkendelse i Byrådet.

Den udgiftsbaserede resultatopgørelse giver en afrapportering af forbruget sammenholdt med de bevillinger, som Byrådet har afgivet i budgettet for 2010. Med et underskud på 23 mio. kr., svarer det samlede resultat til det oprindelige vedtagne budget.

Hovedtallene for regnskabet ser således ud:

Mio. kr.

Vedtaget budget 2010

Korrigeret budget 2010

Regnskab    2010

 

 

 

 

Indtægter

2.883,6

2.932,5

2.935,3

Driftsudgifter

-2.788,5

-2.897,4

-2.826,7

Renter

-9,2

-2,9

-11,7

Ordinær drift i alt

85,9

32,2

97,0

Anlægsudgifter

-108,9

-232,3

-147,5

Jordforsyning

0,0

0,2

28,6

Ekstraordinære poster

0,0

0,0

0,0

Resultat af det skattefinansierede område

-23,0

-199,9

-21,8

Resultat af brugerfinansieret område

0,0

0,0

-1,0

Resultat i alt

-23,0

-199,9

-22,8

 

 

 

 

Øvrige nøgletal

 

 

 

Optagelse af lån

35,0

25,1

25,1

Øvrige finansforskydninger

17,1

17,7

10,7

Afdrag på lån

-34,3

-36,3

-36,4

Ændring af likvide aktiver (ekskl. Kursregulering)

-5,3

-193,4

-23,5

 

 

 

 

Likvid beholdning ultimo

 

 

144,8

 

Indstilling

Udkast til årsberetning for 2010 indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget med henblik på godkendelse i Byrådet den 17. maj 2011.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomidirektør Claus Brandt.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Udkast til årsberetningen udsendes tillige med almindelig post til alle medlemmer af byrådet

Udkast til årsberetning 2010

 


2.         Kvartalsoversigt vedr. det specialiserede socialområde

010350-2011

 

Sagsfremstilling

TL - ØK - BY

I den kommunale økonomiaftale for 2010 indgår det specialiserede socialområde som et særligt fokusområde. Det er mellem regeringen og KL aftalt, at der skal iværksættes en række tiltag, som kan medvirke til en opbremsning i de senere års markante udgiftsstigninger på området.

Byrådet skal hvert kvartal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på området med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne.

Oversigten skal hvert kvartal fremsendes til medlemmerne af Byrådet senest en måned efter opgørelsen. Oversigterne drøftes løbende i Byrådet. Oversigten for 1. kvartal er udsendt til Byrådet.

 

Indstilling

Det indstilles til Økonomiudvalg og Byråd, at oversigten tages til efterretning.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomidirektør Claus Brandt.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Økonomisk oversigt til Byrådet, 1. kvartal 2011

Bemærkninger til Byrådet

 


3.         Genbevillinger af drifts- og anlægsmidler fra 2010

013644-2011

 

Sagsfremstilling

CB - ØK - BY

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2010 er mer- og mindreforbrug opgjort. En del af de opgjorte afvigelser mellem det korrigerede budget ved årets udgang og regnskabstallene søges overført til 2011 i henhold til de gældende regler.

Direktionen har på baggrund af fagforvaltningernes indberetninger udarbejdet et forslag til genbevillinger fra 2010 til 2011. Bilaget vil blive eftersendt.

Fra 2010 søges der samlet set genbevilget -26.375.000 kr. på driften og 55.559.000 kr. på anlæg.

Genbevillinger på drift

 

 

 

(hele 1.000 kr.)

Ansøgt beløb

Økonomiudvalget

11.644

Arbejdsmarkedsudvalget

2.263

Social- og Sundhedsudvalget (Arbejdsmarkedsforv.)

1.548

Social- og Sundhedsudvalget  

-20.552

Udvalget for Børn & Unge

-22.189

Udvalget for Kultur & Fritid

2.104

Teknisk Udvalg ekskl. vintertjeneste

-227

Udvalget for Natur, Miljø og Klima ekskl. affald

-381

Udvalget for Erhverv og Turisme

-585

Ansøgt genbevilling i alt

-26.375

 

 

Genbevillinger på anlæg

 

 

 

(hele 1.000 kr.)

Ansøgt beløb

Økonomiudvalget

7.011

Arbejdsmarkedsudvalget

3.421

Social- og Sundhedsudvalget  

2.953

Udvalget for Børn & Unge

14.258

Udvalget for Kultur & Fritid

-2.851

Teknisk Udvalg:

 

   Jordforsyning (ekskl. grundsalg)

-786

   Øvrige anlæg

30.908

Udvalget for Natur, Miljø og Klima ekskl. affald

645

Ansøgt genbevilling i alt

55.559

 

 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog økonomidirektør Claus Brandt.

 

Bilag vedrørende genbevillinger på driften var eftersendt inden mødet.

 

Oversigt over øvrige anlæg under Teknisk Udvalg og specifikation af Økonomiudvalgets overførsel eftersendes med referatet.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Bilag vedrørende genbevillinger på driften vil blive eftersendt.

Anlæg - samlet oversigt over genbevillinger til 2011

Direktionsoplæg - genbevilling drift fra 2010 til 2011, rev.

 


4.         Lejerbo afd. 564-0 Mads Clausens Vej - Ansøgning om kommunal garanti

045322-2010

 

Sagsfremstilling

JD - ØK -BY

Udvalget for Erhverv og Turisme godkendte i sit møde den 27. oktober 2010 ombygning af tre ungdomsboliger. Baggrunden for ombygningen var, at Holstebro Kommunes afdeling for Sociale Tilbud, Ung Verden, flyttede lokaler fra Stationsvej til Mads Clausens Vej (Lejerbo), og at der i den forbindelse var behov for fællesfaciliteter til personalet.

Ombygningen koster 600.000 kr. og det blev ligeledes godkendt, at der optages et lån på de 600.000 kr.

Det har vist sig, at det er nødvendigt, at der gives kommunal garanti for lånet, da lånet får pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Dette skyldes, at de foranstående lån hovedsagelig er indexlån, og disse har en høj indfrielseskurs, hvis lånet skal indfries før tid.

I lejeaftalen mellem Sociale Tilbud og Lejerbo er lånet indregnet i lejens størrelse, og det er endda en forudsætning, at såfremt Ung Verden flytter fra Mads Clausens Vej, skal afdelingen for Sociale Tilbud indfri lånet.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


5.         Frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af bibliotekssalen

018912-2011

 

Sagsfremstilling

PJ - ØK

Holstebro Byråd afsatte i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2011 anlægsmidler til renovering af bibliotekssalen. Der foreligger nu et projekt med nye stole, tæpper, scene, malerarbejde m.m.

Det samlede budget for renoveringen er på 1.279.000 kr. som søges frigivet.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Tiltrådt indstillingen.

 

 


6.         Redegørelse til Kommuneplanstrategi 2011

034502-2010

 

Sagsfremstilling

SGK/OWJ/SH - ØK - BY

Redegørelse til kommuneplanstrategi 2011

Der foreligger nu et oplæg til redegørelse, der er en opsamling på planlægningen indenfor alle kommuneplanens temaer og hvilke planlægningstiltag, der kan arbejdes med fremadrettet. Oplægget er tilrettet på baggrund af direktionens drøftelser på møderne den 5. april og den 26. april. 2011

I kommuneplanprocessen for kommuneplanstrategi 2011 og kommuneplan 2013 er kommuneplangruppen startet ud med udarbejdelse af vedhæftede redegørelse. Redegørelsen beskriver den planlægning, der er foregået de seneste 4 år og en vurdering af nye muligheder på området, en vurdering af nye arealbehov, en vurdering af nye lovgivningsmæssige tiltag – tilsammen en vurdering af den fremtidige udvikling.

Hvert tema i redegørelsen indledes med en kort beskrivelse af, hvad Byrådet kan arbejde med og hvilke temaer der evt. kan gøres til hovedtemaer i kommuneplanstrategien. På baggrund af redegørelsen tager Byrådet stilling til, hvad strategien skal indeholde og hvilke temaer, der skal være hovedtemaer i strategien.

Det er planafdelingens oplæg, at følgende tre temaer er hovedtemaer i strategien, idet det er på de områder der lægges op til de største forandringer i forhold til den fremtidige udvikling:

Byudviklingsprojekter - Cityplanlægning og den nordlige bydel.

Klima og bæredygtig udvikling - Grøn erhvervsvækst og cleantec.

Erhvervsudvikling - Infrastrukturens betydning for erhvervslokalisering - planlægning for landbrugserhvervet.

For de øvrige temaers vedkommende vil redegørelsen indgå i strategien, men de mindre ændringer, der lægges op til i kommuneplanen, vil kun blive beskrevet meget kortfattet.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Redegørelsen tilrettes med baggrund i de faldne bemærkninger og sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Redegørelse samlet 26.4.11, Strategi 2011

 


7.         Ansøgning om anlægsbevilling til berigtigelse af p-fonden, Vinderup

029108-2010

 

Sagsfremstilling

PMP - TU - ØK - BY

 

Ved kommunesammenlægningen havde Vinderup Kommunes parkeringsfond et indestående på 93.913 kr., som er indbetalt af 3 bygherrer. Beløbet dækker bidrag for i alt 12 p-pladser.

 

Det fremgår af en status over offentlige p-pladser og meddelte dispensationer til grundejere for anlæggelse af p-pladser på egen grund, at der pr. 1.1.2007, altså ved kommunesammenlægningen, var etableret i alt 122 offentlige p-pladser i Vinderup by, og at der var meddelt dispensationer til bygherrer mod indbetaling til parkeringsfonden for i alt 40 p-pladser, inkl. de 12 p-pladser, som saldoen i parkeringsfonden stammer fra. Parkeringsfonden råder dermed over p.t. 82 ”ledige” p-pladser i Vinderup by.

 

I henhold til reglerne for parkeringsfonden skal kommunen anlægge parkeringspladser senest 5 år efter, at indbetaling til parkeringsfonden har fundet sted. Når parkeringspladserne anlægges, skal indbetalte bidrag indgå som anlægsindtægt i kommunens regnskab. Det samme gælder, når parkeringspladserne allerede er anlagt, som det er tilfældet her.

 

Der mangler dog at blive lavet matrikulære berigtigelser ved nogle parkeringsarealer m.v. i Vinderup. De ønskes udført nu og skønnes at kunne gennemføres for 76.000 kr.

 

Teknik og Miljø foreslår derfor, at saldoen i parkeringsfonden berigtiges ved, at Udvalget ansøger om en anlægsbevilling til dækning af udgiften ved de matrikulære berigtigelser og om at resten af parkeringsfondens midler på 18.000 kr. tilføres kommunens likvide aktiver.

 

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Teknisk udvalg indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 2. maj 2011 kl. 13.00

Udvalget tiltrådte indstillingen.

Eli Vium (O) og Niels Krawack (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


8.         Anskaffelse af tjenestebil til Teknik og Miljø, leasing

018527-2011

 

Sagsfremstilling

PMP/SGK - ØK

Teknik og Miljø anmoder om Økonomiudvalget godkendelse af at udskiftning af tjenestebil finansieres ved indgåelse af leasingkontrakt.

Teknik og Miljøs tjenestebiler er i dag alle fra før kommunesammenlægningen, og ingen af dem er finansieret ved leasingkontrakt. Teknik og Miljø ønsker fremadrettet at bilerne ved udskiftning finansieres ved indgåelse af operationelle leasingkontrakter, på samme måde som bl.a. hjemmeplejens biler.

Teknik og Miljø har 4 tjenestebiler hvoraf de 3 er firhjulstrukne varebiler og en enkelt er en personbil. Tjenestebilerne anvendes ved tilsynsopgaver og registreringsopgaver, primært i åbent land, samt ved samkørsel til møder og faglige arrangementer.

Aktuelt står personbilen over for så stor en reparation at der bør ske udskiftning af bilen. Teknik og Miljø har derfor anmodet Indkøbskontoret om at indhente tilbud på en personbil som er energimærket i klasse A og så vidt muligt med et CO2-udslip på under 100 g/km.

Det forventes at der vil kunne anskaffes en bil på operationel leasingkontrakt til en årlig udgift på 45-50.000 kr., som finansieres inden for Teknik og Miljøs andel af konto 6.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Tiltrådt indstillingen.

 

 


9.         Forslag til strategisk energiplan

041604-2010

 

Sagsfremstilling

OWJ/SH - UNMK- ØK - BY

ClimateCircle har opstillet en række konkrete målsætninger om blandt andet fremme af erhvervsudviklingen på området indenfor klimavenlig teknologi, samt konkret at øge andelen af VE og reducere anvendelsen af fossile brændsler. Samtidig ønskes det, at Holstebro bidrager aktivt til realiseringen af Danmarks nationale mål for økonomisk vækst, miljøbeskyttelse og energiforsyningssikkerhed. ClimateCircles styregruppe består af Holstebro Kommune, Dong Energy Power, Vestforsyning A/S, nomi I/S, Nupark Innovation og Måbjerg BioEnergy Drift A/S.

ClimateCircle har udarbejdet en strategisk energiplan for Holstebro kommune. Energiplanen opstiller to fremtidsscenarier, et uden specielle lokale tiltag og et hvor erhvervene i Holstebro Kommune kan blive førende indenfor energiteknologi.

Reference 2025 – Energiforbruget i de forskellige sektorer er så vidt muligt fremskrevet svarende til seneste nationale energifremskrivning. Der indgår på forbrugssiden ikke særlige lokale tiltag udover de gennemsnitlige energispareaktiviteter, som ligger i den energipolitiske aftale. Der forudsættes 3 % øget tilslutning til fjernvarmen. Det manglende affald på Måbjergværket håndteres ved øget tilførelse af biomasse og naturgas. Vindkraftproduktionen fordobles.

ClimateCircle 2025– Energiforbruget i de forskellige sektorer reduceres udover seneste nationale energifremskrivning. Der indgår på forbrugssiden særlige og ambitiøse lokale tiltag. Endvidere indgår øget konvertering til fjernvarme, samt betydelig konvertering til varmepumper og i mindre omfang solvarme i det individuelle område. Det manglende affald på Måbjergværket håndteres ved øget tilførsel af biomasse. Vindkraften tredobles. Endelig analyseres mulighederne for demonstration af solvarme, overskudsvarme, varmepumper og fjernkøling i sammenhæng med fjernvarmen.

Følges ClimateCircles scenarie er visionen at reducere CO2-emissionen frem mod 2025 med 75 % i forhold til udgangspunktet i 2007, eksklusiv transport. Dette gøres især ved at:

-    Nyttiggøre 100 % af de bæredygtige vedvarende energiressourcer fra landbrug og skovbrug.

-    Øge elproduktionen fra vindkraft - tredobling af produktionen fra vindkraft.

-    Fokusere på lokale energispareaktiviteter i alle sektorer.

-    Videreudvikle og optimere fjernvarmen som en effektiv og dynamisk løsning.

-    Undersøge perspektiv og økonomi for anvendelse af overskudsvarme, solvarme, fjernkøling, evt. geotermi.

-    Øge energieffektiviteten og nyttiggøre næringsstoffer i biomassen på Måbjerg BioEnergy og Måbjergværket.

-    Sikre at Holstebro kommune er nettoeksportør af CO2-neutral elektricitet baseret på vedvarende energi.

Hvis Holstebro Kommune har et ønske om at blive førende indenfor vedvarende energiteknologier og effektiv energianvendelse er det ifølge rapporten nødvendigt at gennemføre følgende energistrategi:

Fase 1 – Forankring af visionen

Fase 2 – Konkretisering af projektportefølje samt identificering af projektholdere/ildsjæle

Fase 3 – Udarbejdelse af strategisk energiplan for kommunen

Et vigtigt element heri er en strategi for udfasning af individuelle oliefyr samt naturgasfyr, herunder en vurdering af den hensigtsmæssige afgrænsning for konvertering til fjernvarme

I denne fase bør også indgå en stillingtagen til energi- og klimamål for transportsektoren.

Holstebro Kommune har her en særlig rolle som både storforbruger og myndighed.

Fase 4 – Koordineret finansiering af demonstrationsprojekter.

På basis af den strategiske energiplan identificeres projekter og interesserede investorer, som kan danne fortrop for realiseringen af energiplanen og inspirere til yderligere initiativer, der skal fremme den erhvervsmæssige udvikling i kommunen og transformationen til et dynamisk energisystem.

Den strategiske energiplan forventes sammen med klimaplanen at blive et af hovedtemaerne i kommuneplanstrategien, og vil dermed være grundlaget for arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling i kommunen.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima samt Teknisk Udvalg indstiller, at

 

Supplerende oplysninger

Sagen har også været forelagt Teknisk Udvalg, som besluttede følgende:

Teknisk udvalg den 21. marts 2011 kl. 13.00

Udvalget besluttede, at punktet tages op på mødet i udvalget den 2. maj 2011.

Teknisk udvalg den 2. maj 2011 kl. 13.00

Udvalget tiltrådte indstillingen

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 21. marts 2011 kl. 09.00

Udvalget besluttede, at sagen behandles sammen med klimaplanen på mødet den 2. maj 2011.


Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 2. maj 2011 kl. 09.00

Indstillingen blev godkendt.

Morten Flæng (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Tiltrådt indstillingen, således at udkast til strategiplan redigeres i forhold til de faldne bemærkninger.

 

Sagen sendes Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Energistrategi ClimateCircle 22sep2010.pdf

 


10.      Udkast til klimaplan

021869-2009

 

Sagsfremstilling

LD/FLS - UNMK - ØK - BY

Teknik og Miljø har udarbejdet et udkast til Klimaplan, som her fremlægges til drøftelse (4. udkast). Udkastet er udarbejdet på baggrund af 2. og 3. udkast til klimaplan, der blev forelagt Udvalget for Natur, Miljø og Klima d. 21. marts 2011 og den 2. maj 2011.

Klimaplanen er bygget op om tre temaer, Klimatilpasning, Energi og Transport. Indenfor hvert af emnerne angives handlinger og konkrete aktiviteter samt kommunens mål. Kommunikation og borgerinddragelse er vigtige elementer i implementeringen af klimaplanen.

Datagrundlaget for klimaplanen er opdateret med data fra energiregnskab 2009, der er udarbejdet i samarbejde med Region Midtjylland. Energiregnskabet danner grundlag for beregning af bl.a. CO2-udledningen og andelen af vedvarende energi (VE) i kommunen.

Holstebro har allerede i dag en meget stor andel af VE i energiforsyningen. Ca. 39 % af energiforbruget i Holstebro kommune kommer fra vedvarende energi. Der er dog stadig et stort potentiale for at reducere udledningen af drivhusgasser yderligere.

 

Indstilling

 

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 2. maj 2011 kl. 09.00

Indstillingen godkendt med de faldende bemærkninger.

Morten Flæng (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Forslag til klimaplanen redigeres på baggrund af de faldne bemærkninger.

 

Forslag til klimaplanen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Det vedhæftede bilag er tilrettet med de faldne bemærkninger fra Teknisk Udvalg.

klimaplan - udkast til politisk behandling, version 4

 


11.      Initiativer til gennemførelse med tilskud efter Grøn ordning i h.t. VE-loven

044875-2010

 

Sagsfremstilling

NHR/SH - UNMK - ØK - BY

Nettilslutning af 3 vindmøller nordvest for Ulfborg har i september 2010 og senere udløst en ramme på i alt 950.400 kr., inden for hvilken Byrådet efter ansøgning kan opnå tilsagn om tilskud til aktiviteter omfattet af § 18, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Loven hjemler tilskud til anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen, samt kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen.

Teknik og Miljø har derpå i oktober 2010, inden for retningslinjerne godkendt af Økonomiudvalget den 16. juni 2010, annonceret efter forslag til sådanne aktiviteter, hvortil Byrådet kan hjemtage tilskud.

Annonceringen afstedkom 20 indkomne forslag, hvis samlede udgifter udgør 2,2 mio. kr. (omkring 4 mio. kr., hvis ikke-prissatte forslag medregnes).  En liste over forslagene medfølger som bilag til dagsordenpunktet. Listen er ordnet efter en tværgående teknisk og administrativ gennemgang i forvaltningen, hvorefter de øverste 9 forslag aktuelt kan anbefales realiseret som liggende inden for lovens formål, nær de pågældende møller og inden for Energinet.dks tilsagnsramme. Efter samme kriterier kan de efterfølgende to forslag aktuelt anbefales, hvis forslag med tilsvarende samlet udgift iblandt de 9 udgår, og solcellemasterne placeres i Ulfborg.

Den økonomiske styring agtes foretaget via én anlægsudgiftsbevilling (under konto 0), hvortil der er knyttet tovholdere i de respektive fagforvaltninger for de enkelte projekter, der indgår i den aktuelle pulje af projekter udløst af de 3 Ulfborg-møller.

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 2. maj 2011 kl. 09.00

Udvalget indstiller, at det i oplægget nævnte prioritering følges, idet løbenr. 016 udgår og erstattes af løbenr. 012.

Morten Flæng (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Liste over foreliggende forslag (prioriteringsoplæg)

 


12.      Lukning af Thorsvej 63 (Tidligere AU Center)

017149-2011

 

Sagsfremstilling

SOU - ØK - BY - AK/LH

Som orienteret på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 23. marts 2011 er belægningen på det tidligere AU Centers rehabiliteringsafdeling vigende. Belægningen er siden da yderligere mindsket. Det står nu klart, at der i årets første kvartal kun er solgt pladser svarende til en indtægt på ca. 700.000 kr. Den nuværende prognose for belægningsprocenten for 2011 vurderes at give et samlet underskud på minimum 2 mio. kr.

Der er ikke udsigt til en forøgelse af solgte pladser i forhold til dette. Således var der pr. 1. april ikke yderligere nye brugere på vej. Det betyder, at der pr. 1. juni kun vil være 5 brugere af tilbuddet. Stedet rummer pt. 12 pladser, - ved overtagelsen 1. januar 2011 var der 22 pladser.

Det vurderes derfor, at det ikke er økonomisk muligt at opretholde tilbuddet som et selvstændigt tilbud. Medarbejderne er derfor varslet opsigelse. Samtidig arbejdes der på at bevare de faglige kompetencer, der er tilknyttet tilbuddet i muligt omfang.

Det kan ske ved, at indsatsen opgavemæssigt integreres i Rehabiliteringscentret. Herved ophører tilbuddet som takstfinansieret tilbud og ændres til indtægtsgivende virksomhed med henblik på salg af pladser til f.eks. Arbejdsmarkedsområdet. Alternativt kan Arbejdsmarkedsområdet selv ansætte personale til denne opgave.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 3. maj 2011 at indstille over for Økonomiudvalg og Byråd, at AU Centret på Thorshøj lukkes som en selvstændig enhed. Sagen har været fremlagt til høring i Holstebro Handicapråd. Høringssvar vil blive udleveret på mødet. 

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at:

 

Supplerende oplysninger

KRASOS (Kommunal gruppe for Rammeaftale på Social- og Specialundervisningsområdet) behandler sagen den 12. maj 2011, hvorfra der vil foreligge et svar før byrådsmødet.

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 3. maj 2011 kl. 13.00

Med baggrund i en kraftig aftagende efterspørsel af ydelser fra AU Centret på Thorsvej, indstilles det over for Økonomiudvalget og Byrådet, at AU Centret på Thorsvej lukkes som en selvstrændig enhed.

 

Nuværende borgeres forløb færdiggøres. Dele af indsatsen vil fremover blive løst i Rehabiliteringscentrets regi. Beslutningen betyder, at medarbejdere tilknyttet AU Centret på Thorsvej opsiges. Forinden den endelige beslutning i Byrådet skal sagen høres i handicaprådet, samt at KRASOS skal acceptere nedlæggelse af pladserne på AU Centret på Thorsvej.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Beslutning

 

Holstebro Handicapråds høringssvar var udsendt inden mødet.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Bilag ØK 11.05.2011 - Høringssvar fra Holstebro Handicapråd vedr. påtænkt lukning af AU-center

 


Lukket del

13.      Sag på dagsordenen

047915-2007

 

 


14.      Meddelelser

000228-2011