Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 11. januar 2012

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Statsforvaltningens anmodning om kommunens bemærkninger til afgørelsesstatistik vedr. Det sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning. 3

2......... Pulje til at bringe fleksjobbere tættere på arbejdsmarkedet 5

3......... Danmarksgade 11, Holstebro - Nedbrydning. 7

4......... Dagtilbud - Anlægsregnskab - Udbygning af pladskapacitet i distrikt Halgård - BUM - vuggestue - Kometen. 9

5......... Anlægsbevilling og frigivelse af rådighesbeløb til Sct. Jørgens Skole. 10

6......... Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløbet til Rolf Krake Skolen. 11

7......... Herrup Bjergby Fællesforening ansøger om etablering af kulturhus i udvalgte lokaler på Herrup Skole. 12

8......... Henvendelse fra Ryde-Handbjerg-Ungdomsforening (RHU) - RHU's fremtid ved planlagt lukning af Ryde Skole. 14

9......... Aftale 2012-2015 ml. Team Danmark og Holstebro Kommune vedrørende Holstebro Elitesport 16

10...... Arena, Hostrupsvej, 7500 Holstebro - Anlægsregnskab. 18

11...... Måbjerg Idrætsforening ansøger om at Holstebro Kommune anlægger en ny boldbane ved Bastupgårdvej, samt tilladelse til opførelse af nyt klubhus samme sted. 19

Lukket del 22

12...... Køb. 22

13...... Køb. 23

14...... Ekspropriation. 24

15...... Hædring. 25

16...... Personalesag. 26

17...... Sag på dagsorden. 27

18...... Sag på dagsordenen. 28

19...... Personalesag. 29

20...... Meddelelser 30

 


Åben del

1.         Statsforvaltningens anmodning om kommunens bemærkninger til afgørelsesstatistik vedr. Det sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning

044732-2011

 

Sagsfremstilling

MB - ØK - BY

 

Tilsynet ved Statsforvaltningen Midtjylland, har i brev af 18. august 2011 - på baggrund af en presseomtale af den hyppighed, hvormed kommunale afgørelser påklages til beskæftigelsesankenævnet / de sociale nævn og den andel af klagerne, hvori kommunernes afgørelser underkendes helt eller delvist - anmodet samtlige kommunalbestyrelser i region Midtjylland om hvorvidt den enkelte kommunalbestyrelse anser disse tal for tilfredsstillende. Hvis dette ikke er tilfældet, ønsker Tilsynet oplyst, hvad man har foretaget sig eller agter at fortage sig på baggrund af de beskrevne forhold.

 

Det fremgår af det medsendte materiale er der i Beskæftigelsesankenævnet er behandlet 171 sager fra Holstebro Kommune, hvoraf de 112 blev stadfæstet, 16 sager blev ændret, 23 sager blev hjemvist og 20 sager bortfaldt/afvist.

 

Det fremgår videre, at de Sociale Nævn traf afgørelser i 166 sager, hvoraf 100 blev stadfæstet, 11 sager blev ændret, 29 sager blev hjemvist og 34 sager bortfaldt/afvist.

 

De omgjorte sager udgør således henholdsvis 9,4 % og 6,6 % af de sager, der blev indbragt for de pågældende nævn.

 

Man har på baggrund af indhentede oplysninger fra de berørte afdelinger udarbejdet medsendte forslag til besvarelse af Tilsynets henvendelse. Det fremgår heraf, at man finder statistikken for omgjorte sager for tilfredsstillende, da der altid vil være skønssager, som bedømmes forskelligt, og der vil også være tilfælde, hvor man fra kommunernes side ønsker en afklaring af en konkret problemstilling fra en ankeinstans for at få fortolket et regelsæt.

 

Det fremgår videre af forslaget, man fra kommunens side er indstillet på at optimere oplysningerne i sagerne, så antallet af hjemviste sager bliver reduceret, men foreslår samtidig, at specielt de sociale nævn indfører en ”bagatelregel” i forhold til hjemvisningssager.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Direktør for Personale, Social og Arbejdsmarked Helle Bro deltog ved sagens behandling.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Brev til Tilsynet

 


2.         Pulje til at bringe fleksjobbere tættere på arbejdsmarkedet

053316-2011

 

Sagsfremstilling

HB/DØN - AMU/ØKU

I Holstebro kommune er der er en gruppe borgere, der igennem længere tid har været visiteret til fleksjob, uden at det er lykkedes at finde et job. Konjunkturerne på arbejdsmarkedet i kombination med de lediges begrænsninger i arbejdsevnen og deraf følgende behov for nicheplaceringer, gør det vanskeligt at finde de nødvendige fleksjob.

 

Der vil være en risiko for at denne gruppe ledige over tid mister yderligere arbejdsevne og skal visiteres til førtidspension, såfremt de ikke sikres en længerevarende stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

På baggrund af ovenstående anbefales det, at der oprettes en pulje til midlertidige fleksjob i kommunalt regi, hvor arbejdsgiverudgiften finansieres af puljen.

 

Et ansættelsesforhold på 1 år vil kunne give borgeren erfaring og stabilitet. Det forventes, at arbejdsevnen i løbet af det år kan øges mere end hvad den kan i løbet af en almindelig praktikperiode på 3 mdr. Endvidere giver det borgeren øget selvværd og dermed større tro på at kunne få og mestre fleksjob andre steder.

 

Det vurderes, at der umiddelbart er behov for puljemidler til 10 ansættelser, men for at sikre fleksibiliteten foreslås det, at puljen lægges sammen med en tidligere oprettet fleksjobpulje med 100 % tilskud til arbejdsgiverudgiften, så puljerne kan udnyttes bedst muligt - til midlertidige eller varige fleksjob - afhængig af behov/konjunkturer. Da der er tale om ledige med betydelig nedsat arbejdsevne vil der over tid være en vis afgang fra de kommunale fleksjob, f.eks. overgang til førtidspension.

 

Ud over at det forbedrer de lediges muligheder, vil det også være en økonomisk gevinst for kommunen og begrænse tilgangen til førtidspension.

 

Oprettelsen af puljen betyder, at der flyttes budgetmidler fra forsørgelsesydelser til servicerammen, som ikke forventes at være under pres i 2012.

 

Hvis indstillingen godkendes, vil der i 2012 være følgende puljebeløb afsat til støttede fleksjob:

 

Puljer til fleksjob (1.000 kr.)

2012

50 % refusion af arbejdsgiverudgiften

1.225

100 % refusion af arbejdsgiverudgiften

3.083

 

 

 

Indstilling

Arbejdsmarkedsudvalget indstiller, at: 

 

Beslutning

 

Direktør for Personale, Social og Arbejdsmarked Helle Bro deltog ved sagens behandling.

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Bilag

Eksempler på forløb

 


3.         Danmarksgade 11, Holstebro - Nedbrydning

050347-2011

 

Sagsfremstilling

KMA/HLJ - TU - ØK - BY

Holstebro Kommune ejer ejendommen Danmarksgade 11, som oprindeligt er anvendt som pedelbolig til Danmarksgade skole og sidst benyttet af Børn og Unge, Holstebro Kommune, som nu er fraflyttet bygningen. 

Ejendommen er fra 1900 og har et bygningsareal på 72 m2. I lokalplanen for området er der taget hensyn til områdets bevaringsværdi, og det er i den forbindelse vurderet, at bygningen ikke er bevaringsværdig. 

I kælderen er der et mindre teknikrum og stueetagen og tagetagen er indrettet til boligformål. Bygningen er opført i murværk og med skifer tagdækning. Bygningen er i relativ dårlig stand, isoleringsforholdene er dårlige i bygningen og murværket har været angrebet af skimmelsvampe.

Tegl læmur og gl. redskabsskur mod nabogrunden vil ligeledes blive nedbrudt. Det forudsættes at eksisterende cykelskure med teglmure /bærende betonrammer og tegl læmure mod Danmarksgade bevares.

Bygninger er forsynet ved vand, varme og El fra Danmarksgades skole som vil blive frakoblet.  IT - installationer (rackskab) til andre bygninger - Danmarksgade 13 m.fl. er placeret i bygningen og vil blive flyttet til anden bygning.

Grundarealet vil fremtidig indgå som en del af parkeringsarealet i den tidligere skolegård til Danmarksgade skole, som herved vil blive forbedret og det vurderes at parkeringsantallet vil kunne forøges med 3 - 4 parkeringspladser.

Nedbrydning af bygningen, redskabsskur, tegl læmur og stakitter og ændringer af tekniske installationer m.v. vil andrage kr. 275.000,-. Udførelse af nye asfaltarealer og ny opstribning af P - pladser vil andrage kr. 95.000,- - samlede udgifter kr. 370.000,-

Der er på driftsbudgettet under Teknisk Udvalg afsat 5.000 kr. årligt til forsikring m.v. Denne bevilling vil blive afviklet i forbindelse med budgetopfølgning i 2012, når bygningen er nedrevet.

Fortsat sagsbehandling til Økonomiudvalgsmødet:

På Teknisk Udvalgs møde gjorde Teknik og Miljø opmærksom på at der ikke foreligger påtegning fra Økonomisk afdeling, da der ikke er anvist finansiering af rådighedsbeløbet.

Der er ikke i Teknisk Udvalgs anlægsramme afsat rådighedsbeløb til sådanne ad-hoc projekter, og Teknisk Udvalg kunne ikke anvise finansiering inden for egne anlægsprojekter i 2012.

Der har efterfølgende været drøftelse med Økonomisk afdeling, og der er enighed om at der i den konkrete sag kan anvises forslag til finansiering via likvide aktiver.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til sagen.

 

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 12. december 2011 kl. 13.00

Teknik og Miljø oplyste på mødet, at Økonomisk Afdeling ikke havde påtegnet bevillingsansøgningen, da der ikke foreligger forslag til finansiering.

 

Teknisk Udvalg kan ikke anvise finansiering inden for Udvalgets anlægsramme i 2012 og fremsender derfor sagen med anbefaling, under forudsætning af at der kan anvises anden finansiering.

 

Beslutning

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


4.         Dagtilbud - Anlægsregnskab - Udbygning af pladskapacitet i distrikt Halgård - BUM - vuggestue - Kometen

035181-2008

 

Sagsfremstilling

BE/CES/MC - BU - ØK - BY

Der aflægges hermed anlægsregnskab for udbygning af pladskapaciteten i Mejdal. De samlede udgifter udgør iflg. regnskabet kr. 13.665.478. Udgifterne finansieres af en samlet bevilling på kr. 13.376.000. Regnskabet udviser et merforbrug på kr. 289.478. Merforbruget begrundes i følgende forhold:

Merforbruget foreslås finansieret af Udvalget for Børn og Unges anlægsramme til kvalitetsforbedringer i daginstitutioner og skoler. Puljen udgør efter 4.224.000 kr.

 

Budgetafdelingen har ikke bemærkninger til sagsfremstillingen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 8. december 2011 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Beslutning

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Anlægsregnskab vedr. udbygn. af pladskapaciteten i Mejdal - Kometen

 


5.         Anlægsbevilling og frigivelse af rådighesbeløb til Sct. Jørgens Skole

005905-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK - BY

Holstebro Byråd afsatte i forbindelse med vedtagelse af budget 2010 midler til et indskolingshus for specialklasserne på Sct. Jørgens Skole. Der aflægges hermed anlægsregnskab. Udgifterne financieres af en samlet bevilling på kr. 14.119.000. Byggeregnskabet udviser et forbrug på kr. 14.032.710. De uforbrugte midler på 86.290 kr. overgår til puljen kvalitetetsforbedringer i daginstitutioner og skoler. 

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 5. januar 2012 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Susanne Thiim (O) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 

Beslutning

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


6.         Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløbet til Rolf Krake Skolen

043674-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK - BY

Der aflægges hermed anlægsregnskab for en udvidelse på Rolf Krake Skolen. Byrådet afsatte i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2010 et beløb på 9.185.000 kr. til en udvidelse omfattende 4 lokaler med tilhørende fællesrum, ialt 530 m2. Med udvidelsen blev Rolf Krake Skolen i stand til at oprette førskolegrupper. Efter endt licitation kunne anlægssummen reduceres med 2,4 mio. kr. Anlægssummen blev reduceret i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. maj 2011. Den samlede bevilling har herefterudgjort 6.803.000 kr.

Byggeregnskab udviser et forbrug på kr. 6.905.368. Overskridelse kr. 102.368 skyldes ekstra vinterforanstaltninger og øgede udgifter til el, vand og varme i forbindelse med byggeriet.

Overskridelsen indstilles afholdt af Børn og Unges anlægsramme for 2011 til kvalitetsforbedringer i daginstitutioner og skoler.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 5. januar 2012 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Susanne Thiim (O) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


7.         Herrup Bjergby Fællesforening ansøger om etablering af kulturhus i udvalgte lokaler på Herrup Skole.

022747-2011

 

Sagsfremstilling

LIM/BP - KF - ØK - BY

Herrup Bjergby Fællesforening ansøger i brev af 27. maj 2011 Holstebro Kommune om mulighed for forsat at kunne bruge lokaler samt tilhørende udenomsarealer på Herrup Skole efter at Byrådet har besluttet at lukke skolen fra den 1. august 2012. 

Foreningen oplyser at lokalsamfundet i dag anvender lokaler på skolen til aktiviteter som: kreative værksteder, IT-café, øvelokale til lokale orkestre, sløjd og billedkunst samt idræt.

Foreningen ønsker fra 1. august 2012, at anvende en del af skolens bygninger til ovenstående aktiviteter, til mødested og kulturhus som supplement til byens eksisterende forsamlingshus, samt til lokalhistorisk arkiv. Foreningen ønsker på denne måde at bevare et naturligt samlingssted i landsbyen.

Børn og Unge Udvalget behandlede ansøgningen på dets møde den 20.september 2011. Udvalget besluttede at der ikke længere er brug for lokalerne indenfor fagudvalgets område og at sagen fremsendes til Kultur og Fritidsudvalget med henblik på stillingtagen til ansøgningen.

På baggrund af foreningens ansøgning har Fritidsafdelingen foretaget beregninger, jvf. bilag 2, på hvilke omkostninger der er forbundet med at bevare en del af bygningerne til brug for foreningen. Fritidsafdelingen vurderer på baggrund af beregningerne, at en fortsat drift af bygningerne i kommunalt regi, vil medføre udgifter til nødvendig renovering og almindelig drift i en størrelsesorden, forvaltningen ikke har mulighed for imødekomme inden for de nuværende økonomiske rammer.

Fritidsafdelingen har derfor på møde med foreningen den 24. oktober 2011, spurgt om den var interesseret i at overtage bygningerne samt alle udgifter forbundet hermed. På baggrund af Fritidsafdelingens beregninger, ønskede foreningen ikke at gøre brug af denne mulighed, idet den oplyser, at de planlagte aktiviteter ikke forventes at udgøre et indtægtsgrundlag og foreningen har ikke tilstrækkelig egenkapital til at foretage de nødvendige investeringer.

Fritidsafdelingen har efterfølgende på foreningens foranledning, beregnet, jvf. bilag 2, hvilke udgifter der vil være forbundet med udelukkende at bevare den ældste hovedbygning, bygning 1, inkl. bygning til teknikrum jvf. bilag 1, til en del af aktiviteterne.

Fritidsafdelingen peger herefter på følgende muligheder, hvor Herrup Bjergby Fællesforening:

  1. tilbydes at overtage bygning 1, jvf. bilag 1 inkl. tilstødende udendørs arealer samt omforandret teknikbygning. Alle udgifter, jvf. bilag 2, forbundet med overtagelse, nødvendige omforandringer og vedligehold vil være Holstebro Kommune uvedkommende. Foreningen vil anslået skulle investere op til 200.000 kr. til nødvendig renovering og omforandringer.
  2. som tilskudsberettiget forening har mulighed for at opnå lokaletilskud til årlige driftsudgifter til godkendte aktiviteter  i henhold til folkeoplysningslovens bestemmelser. Årligt lokaletilskud vil udgøre 70 % minus fradrag for alderskriteriet, af anslåede driftsomkostninger på op til 60.000 kr. Kultur og Fritidsudvalget har mulighed for at afslå at give lokaletilskud til foreninger som ønsker at leje nye lokaler, såfremt det nye lejemål medfører væsentlige merudgifter for Kultur og Fritidsudvalget.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget fremsender sagen med henblik på en drøftelse af principper for brug af ledige lokaler på skoler, der berøres af ændringer i skolestrukturen.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 12. december 2011 kl. 08.15

Kultur- og Fritidsudvalget fremsender sagen til Økonomiudvalg og Byråd med henblik på en drøftelse af principper for brug af ledige lokaler på skoler, der berøres af ændringer i skolestrukturen.

 

 

Beslutning

 

Direktør for Børn og Unge Bent Østergaard og chefjurist Mogens Bjerring deltog ved sagens behandling.

 

Økonomiudvalget sender sagen tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med anbefaling af, at Folkeoplysningslovens bestemmelser om lokaletilskud anvendes.

Forvaltningen arbejder videre med at få afklaret rammerne for den enkelte skole/institution i forhold til de faldne bemærkninger.

 

Bilag

Herrup Kulturhus

Hovedtal for bygningen 02122011

 


8.         Henvendelse fra Ryde-Handbjerg-Ungdomsforening (RHU) - RHU's fremtid ved planlagt lukning af Ryde Skole

047859-2011

 

Sagsfremstilling

LiM - KF - ØK - BY

Ryde-Handbjerg-Ungdomsforening (RHU) har rettet henvendelse til politikere og embedsmænd, hvori de udtrykker bekymring for konsekvenserne af, at den planlagte lukning af Ryde Skole gennemføres i løbet af sommeren 2012.

I henvendelsen anføres det, at RHU er en bred lokal forening. I 2010 var der 114 fodboldspillere, 113 gymnaster, 10 tennisspillere, 42 folkedansere og 84 der dyrkede anden motion. Der var 26 frivillige bestyrelsesmedlemmer og 36 ledere/trænere.  

RHU har klublokale, toilet og omklædningsrum til fodbold i Ryde Skoles kælder. Klublokalet bruges til møder og opbevaring af forskellige rekvisitter. Varme, el og vand leveres fra skolens anlæg, ligesom el til boldskur, samt masterne på stadion med petanque-, tennis- og fodboldbaner kommer fra skolen.

Gymnastiksalen på Ryde Skole lejes til gymnastik, bordtennis og brugsdans. Gennem de sidste 20 år, har RHU og Ryde Skole haft et samarbejde, hvor RHU har indkøbt gymnastikredskaber, som også anvendes af skolen. Dvs. at så godt som alle redskaberne i skolens redskabsrum ejes af RHU, ligesom RHU har indkøbt det musikanlæg, der er i skolens gymnastiksal.

RHU spørger også til boldbanerne ved skolen og som i dag benyttes til foreningens aktiviteter og af skolen.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget fremsender sagen med henblik på en drøftelse af principper for brug af ledige lokaler på skoler, der berøres af ændringer i skolestrukturen.

 

Supplerende oplysninger

Der arbejdes p.t. på at etablere en friskole i Ryde og kredsen bag har haft forhåndsforhandlinger med Holstebro Kommune om evt. køb af bygningskomplekset.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 12. december 2011 kl. 08.15

Kultur- og Fritidsudvalget fremsender sagen til Økonomiudvalget og Byråd med henblik på en drøftelse af principper for brug af ledige lokaler på skoler, der berøres af ændringer i skolestrukturen.

 

 

Beslutning

 

Direktør for Børn og Unge Bent Østergaard og chefjurist Mogens Bjerring deltog ved sagens behandling.

 

Økonomiudvalget sender sagen tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med anbefaling af, at Folkeoplysningslovens bestemmelser om lokaletilskud anvendes.

Forvaltningen arbejder videre med at få afklaret rammerne for den enkelte skole/institution i forhold til de faldne bemærkninger.

 

Bilag

Ryde-Handbjerg Ungdomsforening - RHU´s fremtid

 


9.         Aftale 2012-2015 ml. Team Danmark og Holstebro Kommune vedrørende Holstebro Elitesport

036649-2011

 

Sagsfremstilling

AK/LiM - KF - BY

Holstebro Kommune indgik i 2008 en 4-årig aftale med Team Danmark om at blive en af landets 18 elitekommuner. Aftalen udløber pr. 31. december 2011 og Fritidsafdelingen fremlægger hermed udkast til aftale med Team Danmark om Elite Kommune samarbejde for årene 2012 til 2015.

Holstebro Kommune og den selvejende institution Holstebro Elitesport har i perioden 2008-2011 haft et tæt samarbejde med Team Danmark om udviklingen af eliteidræt og talentudvikling i Holstebro Kommune og samarbejdsaftalen har sammen med eliteidrætspolitikken været udgangspunkt for dette arbejde. Team Danmark har i perioden bidraget med ekspertrådgivning inden for en lang række områder i talentudviklingen i både foreninger og ungdomsuddannelserne.

Med den nye samarbejdsaftale med Team Danmark vil arbejdet med den foreningsbaserede ikke-kommercielle eliteidræt og talentudvikling således blive videreført og udviklet.

I den nye aftale vedkender parterne sig principperne for Lov om Eliteidræt af 26. april 2004 og herunder:

I Holstebro Kommune er det den selvejende institution Holstebro Elitesport, der udfører arbejdet med at sikre de bedst mulige rammer for eliteidrætten og koordinerer eliteindsatsen i kommunen.

 

I aftaleperioden prioriteres følgende idrætsgrene: Håndbold, Golf, Kajak, Roning, Atletik, Svømning, Motocross og Speedway.

 

Holstebro Kommune arbejder på at etablere minimum en idrætsskole i folkeskoleregi i aftaleperioden. Denne idrætsskole indebærer et udvidet aldersrelateret idrætstilbud i 0.- 6. klasse. Økonomien til etablering af idrætsskole med udvidet aldersrelateret idrætstilbud i 0 – 6.klasse, er aftalen uvedkommende.

 

Herudover driver Holstebro Kommune allerede en idrætsskole i folkeskoleregi med udvidet aldersrelateret idrætsspecifikt idrætstilbud i 7-9. klasse, Birkelundskolen, og en idrætsskole med udvidet aldersrelateret idrætsspecifik idrætstilbud i 10. klasse, Sct. Jørgens Skole.

 

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget videresender samarbejdsaftalen med Team Danmark med henblik på forlængelse i 4 år.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 12. december 2011 kl. 08.15

Kultur- og Fritidsudvalget videresender samarbejdsaftalen med Team Danmark med henblik på forlængelse i 4 år til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

 

 

 

Beslutning

 

Økonomiudvalget tager sagen til efterretning og fremsender sagen til Byrådets efterretning.

 

Bilag

Aftale ml. Team Danmark og Holstebro Kommune 2012-2015

 


10.      Arena, Hostrupsvej, 7500 Holstebro - Anlægsregnskab

009071-2009

 

Sagsfremstilling

AK/LiM - KF - ØK - BY

I forbindelse med opførelse af en Arena på Hostrupsvej, 7500 Holstebro bevilgede Byrådet på møde den 17. marts 2009 et beløb på 68.350.000 kr. og den 20. april 2010 et beløb på 2.575.000 kr. I alt 70.925.000 kr.

Byggeriet er nu afsluttet og regnskabet for byggeriet - nu Gråkjær Arena - kan afsluttes.

Der er afholdt anlægsudgifter for i alt 70.941.185,09 kr., som fordeler sig med køb af jord 13,25 mio. kr., projekteringsudgifter på 1,64 mio. kr., håndværkerudgifter på 54,1 samt øvrige omkostninger på 1,95 mio. kr.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 12. december 2011 kl. 08.15

Indstillingen godkendes.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Beslutning

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Bilag

Arena Hostrupsvej, 7500 Holstbero - Anlægsregnskab

 


11.      Måbjerg Idrætsforening ansøger om at Holstebro Kommune anlægger en ny boldbane ved Bastupgårdvej, samt tilladelse til opførelse af nyt klubhus samme sted

021770-2010

 

Sagsfremstilling

BP - KF - ØK - BY

Måbjerg Idrætsforening har ansøgt om anlæg af en ny boldbane samt mulighed for at etablere sig med nyt klubhus, begge med beliggenhed ved deres nuværende baneanlæg ved Bastrupgårdvej i Holstebro.

Baggrunden for ansøgningen er, at klubben ønsker alle deres boldbaner, klubaktiviteter og omklædnings/badefaciliteter samlet et sted. Klubben oplyser samtidig at 2 nuværende boldbaner på anlægget ved Måbjerg Sognegård ønskes nedlagt, da de ofte er i dårlig stand pga. fugtige jordbundsforhold og de kommunale omklædningsfaciliteter er utidssvarende, vanskelige at rengøre, energimæssigt uøkonomiske og står over for en snarlig omfattende renovering.

Kultur og Fritid har i samarbejde med Plan og Miljøafdelingen undersøgt sagen i forhold til bestemmelserne i lokalplan nr. 379, som er gældende for området, hvor også Måbjerg Kirke er placeret.

For så vidt angår den ønskede placering af klubhus vil dette komme til at ligge i kirkezone 2. Denne placering forventes at kunne imødekommes inden for bestemmelserne i lokalplan nr. 379.

For så vidt angår boldbanen, vil placering af denne komme til at ligge inden for kirkezone 1, nord for Måbjerg Kirke bagved et eksisterende læbælte. Boldbanens placering, mål mv. forventes ikke at hindre ind- og udsyn for kirken samt forstyrre kirkelige handlinger. Det er Kultur og Fritids opfattelse, at placeringen dermed vil kunne imødekomme bestemmelserne i kirkebeskyttelsesloven samt lokalplan nr. 379.

Planafdelingen og Kultur og Fritid har på møder med Måbjerg Kirkes Menighedsråd i 2009 og 2010 forhørt sig om menighedsrådets stillingtagen til placering af en boldbane nord for kirken. Menighedsrådet har skriftligt tilkendegivet, at det vil gøre indsigelser imod en placering her.

Det bør derfor overvejes om der skal udarbejdes en ny lokalplan for området idet:

Planafdelingen og Kultur og Fritid har undersøgt mulighederne for en alternativ placering af boldbanen i området, med der kan umiddelbart ikke anvises en anden placering.

Såfremt der ikke kan findes en egnet placering til en ny boldbane i tilknytning til klubbens eksisterende anlæg på Bastrupgårdvej, ønsker Måbjerg IF ikke flytte alle deres aktiviteter dertil.

 

Indstilling

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at der arbejdes videre med sagen og at den oversendes til Økonomiudvalgets beslutning:

  1. udarbejde en ny lokalplan for området
  2. beregne omkostninger i forbindelse med omlægning af cykelsti til grusvej
  3. beregne omkostninger ved anlæg af ny boldbane nord for Måbjerg Kirke
  4. undersøge muligheder for anden anvendelse af 2 boldbaner beliggende ved Måbjerg Sognegård.

 

Supplerende oplysninger

Udvalget for Børn og Unge besluttede den 25. februar 2010 at etablere specialklasser inden for autismespektret på Måbjergskolen herunder etablering af tilhørende SFH.

Kultur og Fritid har på foranledning af en henvendelse fra Måbjergskolen imødekommet skolens opståede behov for yderligere velfungerende rammer. Måbjerg Skolen har således overtaget lejemål for en lejlighed, en garage og halvdelen af sognegårdskøkkenet som skal anvendes til fysiklokale.

Endvidere har Måbjergskolen midlertidigt lånt Måbjerg IFs nuværende klubhus. Måbjergskolen ønsker at overtage klubhuset på en fast lejeaftale, idet skolen forventer at antallet af specialklasser udvides og der vil være behov for lokaler til pasningsordning.

Det vil kun være muligt for Måbjergskolen at indgå en egentlig lejeaftale vedrørende klubhuset, såfremt Måbjerg IF får mulighed for at etablere sig med et nyt klubhus. Nuværende klubhus er placeret som en del af bygningskomplekset: Måbjerg Sognegård, som i dag administreres af Kultur og Fritid. Klubben har selv investeret et større beløb til istandsættelse af klubhus, badefaciliteter mv. og klubben peger på muligheden for en økonomisk kompensation til klubben i forbindelse med afståelse af lokalerne.

Kultur og Fritid peger på muligheden for at hele Måbjerg Sognegård/skole inden for 2-2½ år kan udlejes til/overtages af Måbjergskolen. Dette er betinget af at Måbjerg IF etablerer sig med klubhus og ny boldbane ved Bastrupgårdvej, at nuværende lejer; Holstebro Show og Danseforening kan tilbydes nye tilsvarende lokaler i forbindelse med ombygningen af Idrætscenter Vest og at de få foreninger som i dag bruger gymnastiksalen på Måbjerg Skole kan tilbydes andre træningsmuligheder. Herved vil endvidere badefaciliteter, depotrum mv. kunne bruges af Måbjergskolen i forbindelse med skolens idrætstimer og andet.

 

Konsekvenser

Måbjerg IF modtog i 2009 et lokaletilskud på 225.000. Kultur og Fritid har beregnet at udgifterne til lokaletilskud i forbindelse med et nyt klubhus ikke overstiger det nuværende tilskud.

Måbjerg IF finansierer selv anlæg af nyt klubhus. Der forventes etableringsomkostninger i forbindelse med omlægning af cykelsti til grusvej for adgang til nyt klubhus.

Omkostninger ved etablering af ny boldbane anslås til 850.000 kr. - 1 mio. kr. inkl. trådhegn, mål mv. Kultur og Fritid foreslår beløbet finansieret ved Holstebro Kommunes provenuemulighed ved salg eller udlejning af 2 nedlagte boldbaner.

Måbjergskolens udgifter i forbindelse med leje af Måbjerg IFs klubhus vil anslået være 61.200 kr. årligt.  Endvidere forventes det at Måbjergskolen har etableringsomkostninger i forbindelse med indretning af lokalerne. 

Såfremt Måbjergskolen ikke får mulighed for at overtage klubhuset forventes skolen at skulle finde egnede lokaler andre steder.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 24. august 2011 kl. 08.15

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med sagen.

Sagen oversendes til Økonomiudvalget til beslutning.


Økonomiudvalget den 14. september 2011 kl. 08.30

Sagen blev udsat.

 

John Thorsø (C) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

 


Lukket del

12.      Køb

048079-2011

 

 


13.      Køb

055081-2011

 

 


14.      Ekspropriation

050479-2011

 

 


15.      Hædring

000977-2012

 

 


16.      Personalesag

055046-2011

 

 


17.      Sag på dagsorden

033017-2011

 

 


18.      Sag på dagsordenen

038838-2011

 

 


19.      Personalesag

031076-2007

 

 


20.      Meddelelser

000564-2012