Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 03. oktober 2012

Mødetidspunkt 08.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budget 2013-2016: Byrådets 2. behandling. 3

2......... Budget 2013-2016: Kvalitetskontrakt 6

3......... Godkendelse af mødekalender for 2013. 7

4......... Bosætning i Holstebro Kommune. 8

5......... Salg af 2. etape af boligområde øst for Storåvej, Mejrup. 9

6......... Salg af grunde Halgård afsnit 5. 11

7......... Forslag til kommuneplantillæg nr. 16 - Et boligområde i Mejdal, Holstebro. 13

8......... ELENA - Europæisk lokal energi assistance - Forprojekt 15

9......... Kvalitetsstandard 2012 - pleje og praktisk hjælp §83. 18

10...... Rammeaftale for det sociale område 2013 - Styringsaftalen. 20

Lukket del 23

11...... Arealerhvervelse. 23

12...... Ansøgning om lånegaranti 24

13...... Energibesparende tiltag. 25

14...... Meddelelser 26

 


Åben del

1.         Budget 2013-2016: Byrådets 2. behandling

038635-2012

 

Sagsfremstilling

CB/JK-ØK-BY

Byrådet vedtog den 18. september 2012 at lade budgetforslag for 2013 samt overslagsårene 2014-2016 overgå til 2. behandling. Endvidere blev det vedtaget, at ændringsforslag til budgetforslaget skulle afleveres senest tirsdag den 2. oktober 2012, kl. 9.00 til Borgmesterkontoret

Budgetforslag 2013:

Efter 1. behandlingen indeholder budgetforslaget for 2013:

- udskrivning af kommunal indkomstskat med uændret udskrivningsprocent på 25,3,

- udskrivning af kommunal grundskyld med uændret grundskyldspromille på 24,12,

- valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag, som ifølge beregningerne resulterer i nettomerindtægter på 2,7 mio. kr. i forhold til selvbudgettering.                                                                                                                    

Budgetforslaget viser, med de nævnte forudsætninger, et budget i balance i 2013.

Budgetoverslag 2014-2016:

Budgetbalancen i overslagsårene er på -80,5 mio. kr. i 2014, på -1,6 mio. kr. i 2015, og på 34,7 mio. kr. i 2016.

Budgetbemærkninger:

Fagudvalgenes budgetbemærkninger fremgår af særskilt bilag.

Den kirkelige ligning:

Af opgørelsen over den kirkelige ligning fremgår, at kirkeskatteprocenten for 2012 kan videreføres uændret på 1,08 pct.

Kirkerne i den tidligere Ulfborg-Vemb Kommune henhører under Ribe Stift, mens kirkerne i de tidligere kommuner Vinderup og Holstebro henhører under Viborg Stift.

Kirkerne i den tidligere Ulfborg-Vemb kommune tilføres 10,9 mio. kr., og bidraget til Provstiudvalgskasse og Stiftsbidrag til Ribe Stift udgør i alt 243.672 kr.

Kirkerne i de tidligere kommuner Vinderup og Holstebro tilføres 54,6 mio. kr., og bidrag til Provstiudvalgskasse udgør 1.787.277 kr.

Den samlede landskirkeskat for alle kirkerne i hele Holstebro Kommune udgør 11,2 mio. kr.

Takster:

Forslag til takster fremgår af særskilt bilag.

Tekniske ændringer:

Der er til budgetforslaget udarbejdet tekniske og administrative korrektioner, som fremgår af særskilt bilag.

Budgetændringer:

Der er udarbejdet ændringsforslag, der flytter visse anlægsprojekter af driftsmæssig karakter fra anlægs- til driftsbudgettet. Samlet foreslåes det at flytte for 4,8 mio. kr. i 2013-2015, og 3,8 mio. kr. i 2016. Derudover foreslåes det at reducere anlægsbudgettet til byggemodning for 10 mio. kr. for både indtægter- og udgifter i 2013. Ændringerne er ikke indarbejdet i budgetoversigten. Det samlede resultat påvirkes ikke af de foreslåede ændringer.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for økonomi og IT Claus Brandt.

 

Økonomiudvalgets ændringsforslag fremsendes til Byrådets godkendelse.

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen, og således at forslag til takster godkendes foreløbigt.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Budgetoversigt 2013-2016 - Oplæg til 2. behandling i Byråd incl. tekn. ændringer

Tekniske ændringer budget 2013-2016 til Byrådets 2. beh.

Forslag til anlægsbudget 2013-2016, 2. behandling i Byråd

Takstblad 2013 (2. beh.)

Budgetbemærkninger 2. behandling budget 2013-2016

Valg af udskrivningsgrundlag

Ændringsforslag til budget 2013-2016


2.         Budget 2013-2016: Kvalitetskontrakt

025447-2012

 

Sagsfremstilling

AB - ØK - BY

Byrådet skal senest i forbindelse med vedtagelse af budgettet vedtage opfølgningsredegørelse for den gældende kvalitetskontrakt. Opfølgningsredegørelsen er vedlagt som bilag.

Med økonomiaftalen mellem KL og regeringen er det blevet frivilligt for kommunerne at udarbejde kvalitetskontrakten. Det er Direktionens indstilling, at der ikke længere udarbejdes kvalitetskontrakt for Holstebro Kommune,

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fra forvaltningen deltog direktør for økonomi og IT Claus Brandt.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


3.         Godkendelse af mødekalender for 2013

035078-2012

 

Sagsfremstilling

LM - ØK - BY

Forslag til mødedatoer for udvalgsmøder og byrådsmøder i 2013 har nu været behandlet i alle fagudvalg. Endvidere er KKR-møderne, som er fastlagt af KL, taget med i kalenderen. Den samlede mødekalender er klar til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen, således at Økonomiudvalgets møde den 13. marts ændres til tirdag den 12. marts 2013, kl. 12.00.

 

H.C. Østerby (A) og Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Samlet mødekalender 2013


4.         Bosætning i Holstebro Kommune

021907-2011

 

Sagsfremstilling

RBN - ØK - ET

Holstebro Kommune har udarbejdet en bosætningsstrategi. Strategien er udformet med udgangspunkt i drøftelser i en styregruppe med deltagelse af repræsentanter fra Holstebro Kommune samt fra erhvervs-, handels-, og kulturliv, samt fra uddannelsesområdet og Region Midtjylland.

Under bosætningsstrategien iværksættes følgende indsatser:

Indsatserne påbegyndes umiddelbart og med inddragelse af relevante eksterne aktører ved behov.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Tiltrådt.

 

H.C. Østerby (A) og Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Bosætningsstrategi__09_2012


5.         Salg af 2. etape af boligområde øst for Storåvej, Mejrup

041141-2012

 

Sagsfremstilling

MB - ØK - BY

Kommunen har p.t. ikke flere grunde til salg i Mejrup, idet den sidste udstykning på 31 parcelhusgrunde og 1 storparcel beliggende øst for Storåvej blev solgt meget hurtigt. Man var allerede på salgstidspunktet i gang med en ny lokalplan - lokalplan 1075 for 2. etape - som omfatter 39 parcelhusgrunde og 4 storparceller med et samlet areal på 4.161 m2. Lokalplanen blev endelig godkendt på Byrådets møde den 21. februar 2012.

 

Teknik og Miljø har sideløbende med lokalplanarbejdet udarbejdet et projekt og et forslag til byggemodning af 2. afsnit boligområdet øst for Storåvej og samtidig med godkendelsen af lokalplanen meddelte Byrådet en anlægsbevilling på 11.900.000 kr.

 

Byggemodningsarbejdet er nu så langt fremme, at man på baggrund af indhentede tilbud og erfaringstal kan beregne minimumspriserne for de 39 parcelhusgrunde og 4 storparcellen.

 

Man forventer at kunne annoncere grundene til salg ultimo 2012, med overtagelse omkring den 1. marts 2013.

 

De beregnende minimumspriser vil være 330 kr. pr. m2 ekskl. tilslutningsbidrag, udstykningsbidrag, bidrag til administration og markedsføring samt bidrag til museumsundersøgelser og ekskl. moms. Til sammenligning kan oplyses, at den tilsvarende pris ved byggemodning af arealer ved Egelund i Tvis var på 293,- kr. pr m2 og ved byggemodning af arealer ved Bjertparken, 6. afsnit var prisen 309,- kr. pr. m2, mens den kommende udstykning ved Halgård, 5. afsnit er beregnet til 323,- kr. pr. m2.

.

Prisberegningen viser, at en grund på 900 m2 vil komme til at koste 501.000 kr. inkl. moms., mens en grund på 757 m2 vil koste 462.000 kr. 

 

Det er priskalkulationen forudsat, at storparcellerne udbydes til en minimumspris på 300,- kr. + moms og ekskl. alle tilslutningsbidrag.

 

Det skal endvidere bemærkes, at nye betalingsvedtægter for fjernvarme betyder, at der i grundprisen alene er medregnet et byggemodningsbidrag for fjernvarme, mens køberen af grunden - ud over købesummen - tillige skal betale et tilslutningsbidrag (stikledningsbidrag) på 10.000 kr. inkl. moms, når/hvis der sker tilslutning til fjernvarme.  

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

H.C. Østerby (A) og Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


6.         Salg af grunde Halgård afsnit 5

041115-2012

 

Sagsfremstilling

MB - ØK - BY

 

Kommunen er ved at have udsolgt af grunde ved Halgård, hvorfor Teknik og Miljø sidste efterår udarbejdede et projekt og et forslag til byggemodning af 5. og sidste afsnit lokalplanområde 342 for et boligområde ved Halgård. Projektet omfatter 28 parcelhusgrunde og 2 storparceller på hver ca. 3.160 m2.

 

Byrådet meddelte i sit møde den 20. september 2011 en anlægsbevilling på 8.400.000 kr.

 

Byggemodningsarbejdet er nu så lang fremme, at man på baggrund af indhentede tilbud og erfaringstal kan beregne minimumspriserne for de 28 parcelhusgrunde og 2 storparcellen.

 

Man forventer at kunne annoncere grundene til salg primo oktober måned 2012, med overtagelse 1. december 2012.

 

De beregnende minimumspriser vil være 323 kr. pr. m2 ekskl. tilslutningsbidrag, udstykningsbidrag, bidrag til administration og markedsføring samt bidrag til museumsundersøgelser og ekskl. moms. Til sammenligning kan oplyses, at den tilsvarende pris ved byggemodning af arealer ved Egelund i Tvis var på 293,- kr. pr m2 og ved byggemodning af arealer ved Bjertparken, 6. afsnit var prisen 309,- kr. pr. m2. Den kommende udstykning ved Storåvej i Mejrup er foreløbig beregnet til 330,- kr. pr. m2.

 

Prisberegningen viser, at en grund på 923 m2 vil komme til at koste 504.000 kr. inkl. moms., mens en grund på 716 m2 vil koste 444.000 kr.

 

Det er priskalkulationen forudsat, at storparcellerne udbydes til en minimumspris på 250,- kr. + moms og ekskl. alle tilslutningsbidrag.

 

Det skal endvidere bemærkes, at nye betalingsvedtægter for fjernvarme betyder, at der i grundprisen alene er medregnet et byggemodningsbidrag for fjernvarme, mens køberen af grunden - ud over købesummen - tillige skal betale et tilslutningsbidrag (stikledningsbidrag) på 10.000 kr. inkl. moms, når/hvis der sker tilslutning til fjernvarme.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Supplerende oplysninger

Nærværende indstilling er en ændring til Byrådets beslutning af 9. januar 2007, hvor man godkendte priserne for alle byggegrunde i hele lokalplanområdet - også for de grunde, som først er blevet byggemodnet i år. Den ændrede indstilling skyldes bl.a., at siden 2007 skal priserne tillægges moms, og principperne for betaling af tilslutningsbidrag til fjernvarme er blevet ændret. Hertil kommer at grundpriserne siden 2007 er blevet tillagt diverse bidrag.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

H.C. Østerby (A) og Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


7.         Forslag til kommuneplantillæg nr. 16 - Et boligområde i Mejdal, Holstebro

023591-2012

 

Sagsfremstilling

SYJ/SH - ØK - BY

Forslaget til tillægget er udarbejdet i sammenhæng med lokalplanforslag nr. 1086 for et boligområde i Tingagerparken ved Prins Buris Vej, Mejdal. Baggrunden for planforslagene er et ønske fra den nuværende grundejer Realdania Byg om en ændring af plangrundlaget for området, således at det bliver muligt at opføre et forsøgsbyggeri i form af et energineutralt punkthus i op til 5 etager.

Rammeområdet udgør cirka 6,7 hektar beliggende i byzone. Den nordlige del af rammeområdet er stort set udbygget med rækkehuse og parcelhuse, mens den sydlige del af rammeområdet er ubebygget.

Med forslaget til kommuneplantillægget ændres der ikke på rammeområdets afgrænsning, men de nye ønsker til boligtyperne i området imødekommes. Bebyggelsens karakter ændres således fra åben-lav og tæt-lav bebyggelse til også at omfatte etagebebyggelse. Bebyggelsesprocenten for området fastsættes til højst 35 %.

Rammen for det etageantal, der maksimalt kan fastsættes i en lokalplan for arealer inden for rammeområdet bibeholdes på 2 etager + en tagstue, dog tillades op til 5 etager for én bygning i områdets vestlige del. Den maksimale bygningshøjde bibeholdes på 10 meter, dog tillades op til 17 meter for én bygning i områdets vestlige del.

I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget og det tilhørende lokalplanforslag er der blevet foretaget en indledende screening for miljøvurdering. På baggrund af screeningen er det besluttet, at foretage en miljøvurdering af planforslagene.

Miljøvurderingen af forslag til kommuneplantillæg nr. 16 og lokalplanforslag nr. 1086 er udarbejdet sideløbende med planforslagene i form af en særskilt miljørapport. Miljørapporten indeholder en beskrivelse og vurdering af planforslagenes sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, samt en beskrivelse og afvejning af rimelige alternativer.

På baggrund af miljørapporten vurderes det, at gennemførelsen af kommuneplantillæg nr. 16 og lokalplan nr. 1086 imødegår og mindsker de negative virkninger på miljøet en ny bebyggelse i området vil få. Derved anses det for muligt at gennemføre planerne og samtidig sikre de væsentligste landskabstræk i området samt afveje hensynet til de naturmæssige og befolkningsmæssige forhold beskrevet i forbindelse med miljørapporten.

Miljørapporten foreligges Udvalget for Natur, Miljø og Klima på udvalgsmødet den 08.10.2012.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

H.C. Østerby (A) og Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

KT16 - Udkast 24-09-2012

Miljøvurdering - KT16 & LP1086 - Udkast 24-09-2012


8.         ELENA - Europæisk lokal energi assistance - Forprojekt

018515-2012

 

Sagsfremstilling

PK/SGK - TU - ØK - BY

 

Teknik og Miljø har administrativt givet foreløbigt tilsagn om at deltage i EU støtteprogrammet ELENA, med 15 mio., som svarer til den pulje til energiforbedrende foranstaltninger, som er afsat i investeringsoversigten for 2013-2015. Der er p.t. afsat 5 mio. om året.   

 

Via støtteprogrammet ELENA kan EU give tilskud til den tekniske rådgivning anvendt til gennemførelse af energibesparende arbejder.

Region Midt og 16 kommuner i regionen - heriblandt Holstebro - har gennemført en forundersøgelse for at klarlægge, om dette støtteprogram havde belæg for gennemførelse. 

 

Region Sjælland har tidligere gennemført ELENA ansøgning og opnået tilskud.

 

Forundersøgelsen, som er gennemført fra maj til august 2012, viser følgende:

 

 

Holstebro Kommune har i forbindelse med forundersøgelsen udmeldt følgende:

 

Ansøgning og projekt gennemførsel:

 

Teknik og Miljø har foreløbig meldt ind til projektet, da det er i tråd med DN Klimakommune aftalen og EU borgmesterpagten som

Holstebro Kommune har underskrevet. Det skal dog bemærkes, at foreløbigt tilsagn ikke er bindende, og at der således ikke er nogen forpligtigelser i tilsagnet på nuværende tidspunkt.

 

Teknik og Miljø er usikre på, om vi med det relativt lave beløb af den samlede sum (2 %), vil få meget lille indflydelse på processen, og om EU's tilskud står mål med de dokumentationskrav, som det må forventes, at vi skal præstere.

 

Såfremt Holstebro Kommune, efter støttetilsagn, går med i projektet, vil det afsatte beløb i investeringsoversigten over de 3 år være bundet til gennemførelse af projekter i Elena-regi. Rådgivningen omkring projekterne vil blive udført af den rådgiver, som vinder det samlede regionale udbud, men de konkrete løsninger vil blive udbudt af kommunen, som normalt.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller, at:

 

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 24. september 2012 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

H.C. Østerby (A) og Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


9.         Kvalitetsstandard 2012 - pleje og praktisk hjælp §83

031104-2012

 

Sagsfremstilling

AK/HS - SOU - ØK - BY

I henhold til lovgivningen skal kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp (Servicelovens §83) revideres en gang årligt. Kvalitetsstandarden skal i henhold til bekendtgørelsen indeholde en generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis der er behov for personlig pleje og praktisk hjælp. Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af serviceniveauet, herunder indhold, omfang og udførelsen af hjælpen.

Udvalget godkendte kvalitetsstandarden for 2011 på mødet den 12. april 2011.

Der er i den reviderede kvalitetsstandard ikke sket ændringer i serviceniveauet i fht. kvalitetsstandarden for 2011. Der er dog sket væsentlig ændringer i fremstillingen og formidlingen af kvalitetsstandarden for 2012.

 

Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Pjecen vil ligeledes blive uddelt på mødet. Det kan oplyses, at den endelige kvalitetsstandard også vil indeholde en indholdsfortegnelse og sidetal.

 

Formålet med ændringerne har været, at give en bedre borgerrettet information. Det betyder,

Pjecen vil, som vanligt, også være tilgængelig på hjemmesiden.  

 

Kvalitetsstandarden blev den 5. juli 2012 sendt til høring i Ældrerådet. Høringssvar af 30. august 2012 vedlægges.

 

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller:

  1. At kvalitetsstandarden for 2012 godkendes.
  2. At der fremover er en cyklus, hvor der umiddelbart efter vedtagelse budgettet sker en revidering af kvalitetsstandarden.
  3. At da der netop er indgået budgetforlig for 2013, anbefales det, at kvalitetsstandarden også anvendes i 2013.

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 25. september 2012 kl. 12.00

Indstillingen godkendes, dog med en rettelse i pkt. 1, da det ikke er kvalitetsstandarden for 2011, men kvalitetsstandarden for 2012, der godkendes.

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

H.C. Østerby (A) og Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

SOU 25.09.2012 - Bilag 1 - Kvalitetsstandard 2012 - version 05.07.2012

SOU 25.09.2012 - Bilag 2 - Høringssvar 50 vedr. kvalitetsstandarder


10.      Rammeaftale for det sociale område 2013 - Styringsaftalen

016288-2012

 

Sagsfremstilling

HB/AH/JEM - SOU - BU - ØK - BY

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (styringsaftalen). Udviklingsstrategien og styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien blev godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i Regionsrådet senest den 1. juni og styringsaftalen skal godkendes senest den 15. oktober.

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept.

Styringsaftale 2013 er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.

KKR Midtjylland har på møde den 14. juni 2012 behandlet udkast til styringsaftale 2013, og parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i byrådene samt i regionsrådet. 

 

Udvikling i taksterne

Der er enighed om:

Sagen har været forelagt Handicaprådet til orientering den 20.09.12.

Styringsaftalen for 2013 er forelagt Udvalget for Børn og Unge den 27.09.12 samt Social- og Sundhedsudvalget den 25.09.12.

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget samt Udvalget for Børn og Unge godkender styringsaftale 2013, med henblik på videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 25. september 2012 kl. 12.00

Indstillingen godkendes

 

Beslutning

 

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

H.C. Østerby (A) og Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

SOU 25.09.2012 - Bilag 1 - KLs følgebrev vedr. styringsaftalen

SOU 25.09.2012 - Bilag 2 - Omkostningsberegning og betalingsmodeller

SOU 25.09.2012 - Bilag 3 - Anvendelse af abonnementsordninger

SOU 25.09.2012 - Bilag 4 - Udkast til Styringsaftalen 2013 - 020812


Lukket del

11.      Arealerhvervelse

055081-2011

 

 


12.      Ansøgning om lånegaranti

029321-2012

 

 


13.      Energibesparende tiltag

040941-2012

 

 


14.      Meddelelser

000564-2012