Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 14. november 2012

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budget 2012: Budgetopfølgning pr. 31.08.2012. 3

2......... Ny økonomisk politik. 6

3......... Ændring i konteringsregler vedr. administration. 8

4......... Aftale om akutjob. 9

5......... Forslag til kommuneplantillæg nr. 20, ændring af rammer ved Energivej 12

6......... Høring af forslag til kommuneplantillæg for Maabjerg Energy Concept (VVM anlæg) 14

7......... Anlægsbevilling til omlægning af Stationsvej 17

8......... Regulativ for erhvervsaffald, ny ordning for genbrugspladserne. 18

9......... Affaldsselskabet L90. 21

10...... Natura 2000 planer - generelt 22

11...... Thorsminde Havn, endelig godkendelse af vedtægter 24

12...... Det specialiserede social område 2012. 25

13...... Anlægsregnskab for udbygning af Holstebro Kunstmuseum, Færchfløjen. 26

14...... Dagtilbud - Høring vedr. Udsigten Thorsminde. 27

15...... Dagtilbud - Vinderup Børnehus - anlægsbevilling. 29

16...... Folkeskolen - Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Sønderlandsskolen  30

17...... Folkeskolen - Udbygning af Halgård Skole. 31

18...... Folkeskolen - Udskiftning af opfyld i forbindelse med skolebyggeri i Mejrup. 32

19...... Folkeskolen - Udvidelse af lærerværelse på Sct. Jørgens Skole og etablering af ventilation på A-gangen. 34

20...... Folkeskolen - Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Rolf Krake Skolen  36

Lukket del 37

21...... salg. 37

22...... Køb. 38

23...... Rettighedserhvervelser 39

24...... Sag på dagsordenen. 40

25...... Personalesag. 41

26...... Personalesag. 42

27...... Meddelelser 43

 


Åben del

1.         Budget 2012: Budgetopfølgning pr. 31.08.2012

008282-2012

 

Sagsfremstilling

CB - ØK - BY

Fagforvaltninger og stabe har gennemført årets 3. generelle budgetopfølgning med baggrund i forbruget pr. 31.8.2012.

Indtægterne forventes at blive 23,5 mio. kr. højere end korrigeret budget. Dette skyldes primært midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet, der forventes at skulle tilbagebetales i 2013.

 

Driftsudgifterne ligger i alt 31,9 mio.kr. under korrigeret budget. Mindreforbruget på serviceudgifterne er i forhold til det vedtagne budget (Servicerammen for 2012) og forventes at blive på 27,5 mio.kr.

Anlægsudgifterne forventes samlet at blive på 208,3 mio. kr., hvilket er 113,2 mio.kr. over det vedtagne budget. Med gen- og tillægsbevillinger bliver det korrigerede anlægsbudet på 274,6 mio.kr., hvilket er 66,2 mio.kr. mere end det forventede anlægsforbrug ved årets udgang.

 

(Beløb i 1.000 kr.)  

Vedtaget budget 2012

Korrigeret budget 2012

Forventet regnskab 2012

Afvigelse

Indtægter

3.164.956

3.163.369

3.186.852

23.483

Driftsudgifter

3.058.891

3.088.171

3.056.310

31.861

Heraf serviceudgifter*

2.389.357

2.417.088

2.361.901

27.456

Renteudgifter

8.676

4.676

4.676

0

Anlægsudgifter

95.095

274.595

208.368

66.227

Øvrige poster

3.788

28.288

28.288

0

I alt

-1.494

-232.361

-110.790

121.571

 

Samlet forventes regnskabet at vise et merforbrug på 110, 8 mio.kr. Merforbruget vedrører udelukkende det øgede anlægsprogram.

I bilaget gennemgås budgetopfølgningens resultat i nærmere detaljer.

 

Indstilling

Udvalgenes indstillinger:

 

Drift:

Økonomiudvalget:

Arbejdsmarkedsudvalget:

Social- og sundhedsudvalget:

Udvalget for børn og unge:

Teknisk udvalg:

Anlæg:

Teknisk Udvalg:

 

Beslutning

 

Direktør for Økonomi og IT Claus Brandt deltog ved sagens behandling.

 

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling vedr. vederlagsfri fysioterapi tilbagesendes til Social- og Sundhedsudvalget.

 

Der meddeles en tillægsbevilling på merforbruget på 2 mio. kr. på det særlige bevillingsområde: Vintertjeneste.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

Samlet notat Budgetopfølgning pr. 31.08.2012


2.         Ny økonomisk politik

006057-2012

 

Sagsfremstilling

CB/JK - ØK - BY

En kommunes økonomiske politik skal anvise en politisk vedtaget, flerårs målsætning for den økonomiske styring, der skal fungere som retningsgiver i den årlige budgetlægning og -opfølgning

 

Holstebro Kommunes økonomiske politik

I 2007 blev der besluttet en økonomisk politik for Holstebro Kommune, der fremgår af budgetbemærkningerne hvert år. Politikken består af en række målsætninger omkring økonomiske parametre.

 

Gælds- og formueplejen er beskrevet nærmere i særskilte politikker. Herudover er der principper for økonomistyring i et særskilt dokument med tilhørende bilag, der beskriver administrationen af den økonomiske styring.

 

Den økonomiske politik angiver kun få konkrete mål, og er i højere grad nogle overordnede principper. For at gøre politikken mere anvendelig anbefales det at gøre målene mere konkrete. 

 

Anbefalinger til nye målsætninger

Holstebro Kommunes målsætninger dækker emnemæssigt en bred vifte af økonomiske styringsparametre. Inden for de væsentlige styringsområder: Resultat, likviditet og balance er det dog kun likviditeten, der er helt konkret med kr. 1.500 pr. borger. Det svarer til 86 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet anbefaler et niveau på 3 % af de samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter, hvilket svarer til 131 mio. kr. for Holstebro Kommune for 2012 budgettet. Status ved 3. kvartal 2012 er en gennemsnitlig likviditet på 318 mio. kr. Således er der både plads til, og det vil give god mening at hæve målsætningen til minimum 130 mio. kr.

 

Målsætningen for serviceudgifterne kan med henvisning til budgetloven omformuleres til, at servicerammen skal overholdes.

 

For at sikre et tilstrækkeligt højt anlægsniveau, der er nødvendig for at skabe udvikling i kommunen, anbefales det at sætte et minimumsniveau for anlægsudgifterne. Fra 2007-2011 var nettoanlægsudgifterne ekskl. jordforsyning og ældreboliger på gennemsnitligt 80 mio. kr., dog med betydelige udsving mellem årene. Budgetterne lå med 84 mio. kr. i samme periode en anelse højere. Det anbefales, at der sættes en målsætning på minimum 80 mio. kr. i anlægsudgifter, netto ekskl. jordforsyning og ældreboliger.

 

Det anbefales atmuliggøre optagelse af andre lånetyper som annuitetslån (lige store ydelser) frem for som nu at være bundet til serielån (lige store afdrag). På den måde står Byrådet frit til at vælge den mest hensigtsmæssige lånetype og afdragsprofil i det enkelte tilfælde.

 

Endelig mangler der i den økonomiske politik en konkret målsætning vedrørende kommunens gæld. Det fremgår blot at lånerammen udnyttes fuldt ud. En høj gæld øger de årlige finansielle udgifter, og begrænser dermed kommunens handlemuligheder. Derfor anbefales det at fastsætte et mål for, hvor stor en langfristet gæld kommunen skal have. Holstebro Kommunes samlede langfristede gæld ligger i den laveste halvdel blandt kommunerne.  I enkelte år kan der dog af hensyn til større projekter og forskelle i låneramme fra år til år være nødvendigt at optage større lån. Derfor anbefales en målsætning om at kommunenslangfristede gæld ekskl. ældreboliger højst ligger omkring landsgennemsnittet.

 

Anbefalingerne er indarbejdet i vedhæftede forslag til ny økonomisk politik, hvor ændringerne er fremhævet.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Direktør for Økonomi og It Claus Brandt deltog ved sagens behandling.

 

Sagen genoptages på Byrådets budgetseminar i marts måned.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

Ny økonomisk politik


3.         Ændring i konteringsregler vedr. administration

035304-2012

 

Sagsfremstilling

CB/JK - ØK

Med henblik på at skabe bedre styringsmuligheder og bedre mulighed for at sammenligne kommunernes udgifter til administration og ledelse, er der lavet ændringer i kontoplanen.

Ændringerne er meldt ud af Økonomi- og Indenrigsministeriet gældende fra og med budget 2013.

Vedhæftede notat beskriver ændringerne og konsekvenserne heraf.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Direktør for Økonomi og It Claus Brandt deltog ved sagens behandling.

 

Taget til efterretning.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

Notat vedr. ændrede konteringsregler til ØK


4.         Aftale om akutjob

041737-2012

 

Sagsfremstilling

HB/EDS/OBL - ØK

 

 

Den 24. oktober d.å. indgik regeringen i samarbejde med arbejdsgiverrepræsentanter i den private sektor (DA) og den offentlige sektor (KL, Danske Regioner og Finansministeriet) en aftale om akutjob til ledige, der er i risiko for at miste dagpengeretten.

Det efterfølgende lovforslag er nu vedtaget og træder i kraft 8.november 2012. Ordningen med akutjob gælder frem til 1. juli 2013.

 

Formålet med loven er at gøre en særlig indsats for at forbedre jobmulighederne for de ledige, der er i risiko for at miste dagpengeretten.

Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 24. oktober behandlede akutjob som et element i den mere omfattende akutpakke, hvor Jobcentret har iværksat mange initiativer for at forsøge at få de udfaldstruede i job.

Arbejdsmarkedsudvalget opfordrer Økonomiudvalget til at sætte fokus på kommunale job til målgruppen set i lyset af den aftale, der er indgået mellem regeringen og KL om akutjob.

Arbejdsmarkedsudvalget er opmærksom på, at evt. forpligtelser i forhold til en lokal aftalt jobbank for afskedigede medarbejdere skal overholdes

 

Målgruppe.

Målgruppen for akutjob er ledige, der i perioden 1. oktober 2012 til 1. april 2013 har 3 måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden, samt personer, der frem til 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige.

 

Omfang og procedurer.

På landsplan betyder aftalen at private og offentlige arbejdsgivere i alt skal arbejde for at tilvejebringe12.500 akutjob til ledige i målgruppen. Heraf vedrører 3.000 akutjob kommunerne. Holstebro Kommunes forholdsmæssige andel heraf vil være ca. 30 akutjob.

 

Jobbene er på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, og kan være både permanente og midlertidige. Der er ikke tale om, at der skal oprettes nye job. Konkret opslås akutjob på jobnet.dk med en særskilt markering og tekst, som tydeliggør at der er tale om et akutjob.

 

Som midlertidig foranstaltning etableres der i f.m. loven hjemmel til at offentlige arbejdsgivere kan give ledige i målgruppen fortrinsadgang til akutjobbene. En fortrinsadgang for ledige i målgruppen vil gøre det muligt at inddrage hensyn til ledige, der risikerer at opbruge deres dagpengeret i forbindelse med ansættelsen.

 

Uden denne midlertidige foranstaltning er udgangspunktet, at offentlige arbejdsgivere skal ansætte den bedst kvalificerede ansøger.

 

Præmie.

For at øge arbejdsgivernes tilskyndelse til at finde job til målgruppen (akutjob)

indføres der en præmieringsordning for arbejdsgivere, der ansætter personer fra målgruppen. Jobbene kan være varige eller midlertidige. Præmien udgør 12.500 kr. efter 6 måneders ansættelse og tilsvarende 12.500 kr. for 6 måneders yderligere ansættelse, hvis den gennemsnitlige arbejdstid udgør 32 timer pr. uge.

 

Forvaltningen anbefaler at medarbejderstillinger opslås som akutjob i den angivne periode men anbefaler ikke fortrinsadgang.  Endvidere anbefales det at direktionen henleder ledernes opmærksomhed på målgruppen for akutjob ved vikariater og øvrige midlertidige ansættelser samt jobrotation.

Ved akutjob skal de ledige i målgruppen bedømmes på deres kvalifikationer på samme måde som andre ansøgere

 

For Holstebros vedkommende gælder i forhold til aftalen endvidere det særlige, at Kommunen ifl. aftale med Hovedsamarbejdsudvalget har oprettet en Jobbank for opsagte medarbejdere i opsigelsesperioden. Jobbanken går således forud for et stillingsopslag som akutjob. P.t. er der 9 medarbejdere i Jobbanken.

 

Endvidere skal der gøres opmærksom på at Holstebro Kommune i lighed med landets øvrige kommuner også har særlige forpligtigelser i forhold til at oprette seniorjob til ledige, der opfylder kriterierne for disse. Det er vanskeligt at forudsige antallet af ansøgere til seniorjob, men et skøn fra A-kasserne lyder på ml. 30 og 40 job i 2013.

Inden sagen behandles på Økonomiudvalgets møde vil der foreligge høringssvar fra Hovedsamarbejdsudvalget.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Supplerende oplysninger

Økonomi

Aftalen er uden økonomiske omkostninger for kommunen, da der er tale om allerede eksisterende job.

Derimod vil der være en præmie for kommunen hvis målgruppen sikres ansættelse mindst 26 uger på gennemsnitlig 32 timers arbejdstid pr. uge.

Der er allerede afsat 400.000 kr. til kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i forbindelse med jobrotation i 2013, så udgifter følger kun, hvis ordningen skal udvides.

 

Beslutning

 

Direktør for Personale, Social og Arbejdsmarked Helle Bro deltog ved sagens behandling.

 

Notat af 12. november 2012 "Medarbejderrepræsentanterne i HovedMED i Holstebro Kommune har følgende kommentarer til Økonomiudvalgets dagsordenspunkt vedr. aftale om akut job" blev udleveret.

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

 


5.         Forslag til kommuneplantillæg nr. 20, ændring af rammer ved Energivej

027840-2012

 

Sagsfremstilling

NHR/SH - ØK - BY

Fra Teknik og Miljø foreligger udkast til et tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009, hvori der fastsættes nogle ændrede rammer for udbygningen med erhverv nord og syd for Energivej i Holstebro:

  1. Rammen for hvilke bygningshøjder, der maksimalt kan fastsættes i en lokalplan for arealer inden for kommuneplanens område 02.E.01 (nord for Energivej), ændres: De højst 30 meter der har kunnet fastsættes for et bioenergianlæg udvides til også at omfatte et eventuelt bioethanolanlæg.
  2. Rammen for hvilke anvendelsesformål, der kan fastsættes i en lokalplan for arealer inden for område 02.E.01, indsnævres: Der tilføjes rammebestemmelse om, at anvendelse og bebyggelse skal fastlægges under hensyn til virksomhed, hvor om der vil være fastsat en sikkerhedszone.
  3. Rammen for hvilke anvendelsesformål, der kan fastsættes i en lokalplan for arealer inden for område 02.E.02 (omkring vejen Nupark syd for Energivej), indsnævres for arealer inden for 100 m fra område 02.E.01: Der tilføjes rammebestemmelse om, at anvendelse og bebyggelse skal fastlægges under hensyn til virksomhed i område 02.E.01, hvor om der vil være fastsat en planlægningszone.
  4. Afgrænsningen af rammeområde 02.E.01 flyttes nogle meter mod øst, hvorved Hjermvej og markareal, tilsammen 0,6 ha, medtages på en strækning, hvor vejen påregnes forlagt.
  5. Den indbyrdes grænse imellem område 02.E.01 og område 02.E.02 flyttes mod syd, så grænsedragningen mere præcist afspejler de ’flyttede’ arealers tilknytning til områdernes hovedanvendelse. Udvidelsen af område 02.E.01 udgøres af Energivej samt plantebælte og areal med regnvandsbassin vest og syd for Måbjergværket på i alt 6.7 ha samt areal syd for Energivej til offentlige formål på i alt 7,2 ha.
  6. For område 02.E.01 udgår følgende rammeformulering under kategorien Andet: "Konsekvenszoner: Måbjergværket, genbrugsindustri mm.”
  7. For område 02.E.02 udgår følgende rammeformulering under kategorien Bevaringsværdier: ”Delvis fredskov”.

Den aktuelle baggrund for rammeændringerne er projektet MEC, Maabjerg Energy Concept, der søges realiseret inden for område 02.E.01. Sideløbende med kommuneplantillæg nr. 20 verserer sag vedr. ny lokalplan nr. 1085, der udmønter ovennævnte ændringer, samt sag vedr. et kommuneplantillæg nr. 21 med ledsagende VVM-redegørelse for MEC-projektet. Miljøstyrelsens udstedelse af sidstnævnte kommuneplantillæg vil forudsætte, at Holstebro Byråd forinden har lagt rammerne i bl.a. en lokalplan for, at projektet vil kunne realiseres.

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller, at:

 

Beslutning

 

Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen, Afdelingschef Søren Hemdorff, Byplanarkitekt Niels Henrik Ross-Petersen og Miljøtekniker Connie Schmidt deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Kommuneplantillæg nr. 20, udkast 28-10-2012


6.         Høring af forslag til kommuneplantillæg for Maabjerg Energy Concept (VVM anlæg)

005474-2012

 

Sagsfremstilling

NHR-CS/SH - ØK

Miljøstyrelsen meddeler i brev af 27-09-2012, at man påtænker at offentliggøre et forslag til tillæg til kommuneplanen for Holstebro Kommune for Maabjerg Energy Concept (MEC). Med brevet fulgte udkast til kommuneplanretningslinjer og VVM-redegørelse mv. for MEC samt udkast til miljøgodkendelse for hvert af de tre anlæg, der indgår i MEC. Flere af udkastene er efterfølgende opdaterede, så de nu foreligger med ændret indhold og som sådan er lagt efterfølgende på sagen.

En formel accept fra Holstebro Kommune af Miljøstyrelsens udkast til beskrivelser og håndtering af anlæggene kan efter aftale med Miljøstyrelsen ske frem til den 16-11-2012 (i umiddelbar forlængelse af Økonomiudvalgsmøde den 14-11-2012), uden at det i sig selv vil give anledning til en udsættelse af den planlagte offentliggørelse.

Teknik og Miljø har løbende fulgt arbejdet hos Miljøstyrelsen og kommenteret udkast der fra. Hensigten har været dels at bistå styrelsen med oplysninger om lokale forhold og dels at bidrage til en målrettet opfølgning på Holstebro Kommunes bemærkninger i debatfasen om drikkevand, jf. Økonomiudvalgets møde den 29-02-2012, punkt 9. Endvidere har det været hensigten straks, når det har vist sig muligt, at kunne forme relevant indhold til den ændring af kommuneplanen (tillæg nr. 20) og ny lokalplan (nr. 1085), som det undervejs er fundet nødvendigt at tilvejebringe. Endelig er der undervejs truffet konkrete, kommunale afgørelser til forudsætningsvis afklaring af affaldsspørgsmål mm.

Teknik og Miljø bemærker til kommuneplanretningslinjerne i udkast til kommuneplantillæg nr. 21, at det angivne projektområde - evt. udvidet til hele det reserverede arealer - og aktuelle sikkerheds- og planlægningszoner samt eventuelle andre nødvendige retningslinjer efter planlovens § 11 g, stk. 1, om beliggenheden og udformningen anlæggene bør accepteres.

For så vidt angår belysning af mulige konsekvenser af store mængder processpildevand, herunder til opnåelse af en større grad af vished omkring opfyldelsen af eventuelle arealbehov til teknisk og miljømæssigt fordelagtige løsninger, har Teknik og Miljø savnet en nærmere afklaring. Der stiles aktuelt efter, at fornødne bidrag her til foreligger primo december 2012, hvorfor Teknik og Miljø - for ikke på den baggrund at forsinke processen - kan anbefale, at problemstillingen senere vurderes overordnet på ny, eventuelt når Miljøstyrelsen har færdiggjort materialerne og fremlagt dem offentligt. Det samme gælder andre spørgsmål, der eventuelt måtte findes at henstå utilstrækkeligt belyste eller uhensigtsmæssigt formet i materialerne, når de fremlægges i offentlighedsfasen. Hvad der aktuelt ses at kunne bero på Holstebro Kommune, er en formel screenings-afgørelse (om VVM inkl. habitatvurdering), når der er tilstrækkeligt dækkende viden om karakter og omfang af spildevand til Holstebro Centralrenseanlæg.

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller, at:

 

Beslutning

 

Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen, Afdelingschef Søren Hemdorff, Byplanarkitekt Niels Henrik Ross-Petersen og Miljøtekniker Connie Schmidt deltog ved sagens behandling.

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Høring af Holstebro Kommune om udkast til kommuneplantillæg mv.


7.         Anlægsbevilling til omlægning af Stationsvej

006086-2012

 

Sagsfremstilling

JKH/AV - TU-ØK-BY

Byrådet godkendte på mødet den 9. oktober 2012 budgettet for 2013-2016.

Til omprofilering af Stationsvej er der i anlægsbudgettet afsat 1.015.000 kr. i 2013, 2.486.000 kr. i 2014, og 8.821.000 kr. i 2015, i alt 12.322.000 kr.

Den nordlige del af Stationsvej, som er omfattet af lokalplan 1033, ønskes omlagt for at forbedre afvikling af trafikken i området, samt trafikken fra Ringvejskrydset til City.

Teknik og Miljø ønsker at igangsætte forundersøgelser m.m., således at områdets udbygning ikke forsinkes.

Det forventes, at der indledningsvis anvendes op til 600.000 kr., af det i anlægsbudgettet for 2013 afsatte beløb på 1.015.000 kr. til omprofilering af Stationsvej.

Beløbet på de 600.000 kr. anvendes til forundersøgelser, trafikanalyse, skitseprojekt for omlægning af Stationsvej og nyt parkeringsareal, samt skitseprojekt for nyt kryds, og ombygning af eksisterende kryds, samt overslag for vejdelen og parkeringsdelen.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 5. november 2012 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt.

 

Der udsendes en skriftlig orientering til Teknisk Udvalg om retningslinjerne for frigivelse af anlægsbevillinger.

 

Beslutning

 

Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Hostrup_Omlægning_Stationsvej_Bilag_01_TU_5_11_2012


8.         Regulativ for erhvervsaffald, ny ordning for genbrugspladserne

045662-2012

 

Sagsfremstilling

CS/FLS - UMNK - ØK - BY

Forslag til ny regulativordning for virksomheders adgang til genbrugspladserne, indstilles til Byrådets godkendelse, forinden offentlig høring.

Holstebro Kommunes gældende regulativ for erhvervsaffald er vedtaget på møde den 23. januar 2012 i Udvalget for Natur, Miljø og Klima.

Regulativet for erhvervsaffald indeholder en række ordninger for forskellige affaldsfraktioner og en ordning for genbrugspladserne. Det er ordningen for genbrugspladserne, der hermed stilles ændringsforslag til.

Ordningen for adgangen til genbrugspladserne er, som resten af regulativet for erhvervsaffald, udarbejdet i fællesskab mellem kommunerne Holstebro, Struer og Lemvig samt Nomi i/s, hvorved ordningen bliver ens i de 3 kommuner.

Byrådet kan beslutte, om betalingen for adgangen til genbrugspladsen, sker som betaling pr. besøg eller som betaling af et abonnement.

Ordningen regulerer virksomheders og institutioners adgang til kommunens genbrugspladser. Den gældende ordning er en abonnementsordning, hvor virksomhederne efter tilmelding har fri adgang til genbrugspladserne. Ordningen foreslås ændret, så der sker en betaling pr. gang, genbrugspladsen benyttes. Ændringen er på baggrund af NVR's brugerundersøgelse udført i april 2012, og som jf. affaldsbekendtgørelsens § 63, stk. 5 dels skal danne grundlag for fordelingen af omkostninger mellem husholdninger og erhverv, og dels skal danne grundlag for beregning af gebyrer til de forskellige kategorier af virksomheder, der afleverer affald på genbrugspladsen.

Ved brug af data fra brugerundersøgelsen til beregning af abonnement til genbrugspladsen, kan det konstateres at abonnementspris ca. tredobles i forhold til genbrugspladsgebyrerne for 2012.

 Kategori

 Gebyr 2012

Beregnet gebyr 2013 (ca.)

 Øvrige

 600

 1.700

 Håndværker, 1 ansat

 4.800

 13.600

 Håndværker, 2-10 ansatte

 7.200

 20.400

 Håndværker, 10+ ansatte

 9.600

 27.200

Beregnes afregningen efter betaling pr. besøg, vil beløbet ligge omkring 125 kr. pr. bil/kassevogn og ekstra 125 kr., hvis der er trailer på køretøjet. Endelig fastlæggelse og vedtagelse af affaldsgebyrer for 2013 vil blive forelagt på senere særskilt dagsorden. 

Foruden den frivillige betaling for adgangen til genbrugspladserne pålægges alle virksomheder i kommunen et administrationsgebyr, der opkræves særskilt. Administrationsgebyret dækker kommunens generelle udgifter til planlægning og administration af affaldsordninger for erhverv.

Teknik og Miljø vurderer, at der ved brug af modellen med betaling pr. gang vil være flere virksomheder, der vil benytte sig af genbrugspladsordningen. Ordningen har flere fordele. Uanset hvilken ordning der vælges, skal der ske en særskilt afregning for afleveret farligt affald pr. gang. Ligeledes vil virksomheder fra andre kommuner og virksomheder fra udlandet ved brug af ordningen også kun betale for de gange, de benytter kommunes genbrugspladser.

Teknik og Miljø lægger derfor i vedlagte forslag til ny ordning for genbrugspladserne op til, at betalingen for virksomheders adgang til genbrugspladserne fra og med 2013, ændres fra den gældende abonnementsordning til at ske som betaling pr. besøg, populært kaldet klippekortsmodellen.   

Forslag til ny ordning for genbrugspladserne, er vedlagt som bilag til denne dagsorden. Tekst skrevet med rødt, er fastlagt udfra standardregulativets paradigmer i affaldsbekendtgørelsen, ændringerne er skrevet med sort, fed type.

Efter vedtagelse af forslaget skal det i offentlig høring i 4 uger, inden det igen skal forelægges til endelig vedtagelse.

 

På grund af tidspresset foreslår Teknik og Miljø, at Byrådet bemyndiger Udvalget for Natur, Miljø- og Klima til at kunne vedtage den endelige ordning for genbrugspladserne under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige ændringer i regulativet.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 5. november 2012 kl. 09.00

Indstilling tiltrådt.

 

Udvalget for Natur, Miljø og Klima ønsker på et senere tidspunkt at få en opfølgning/orientering omkring ordningen.

 

Beslutning

 

Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byårdet med anbefaling af, at sagen sendes i høring og således at sagen også behandles på Byrådsmødet den 18. december.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Forslag til  ny ordning for genbrugspladserne i kommunens erhvervsregulativ


9.         Affaldsselskabet L90

009342-2008

 

Sagsfremstilling

LKD/SGK - UNMK - ØK - BY

Byrådet har på møde d. 23. august 2011 besluttet, at Holstebro Kommune anmoder om at udtræde af Affaldsselskabet L90, under forbehold for de i sagsfremstillingen angivne udtrædelsesvilkår.

Holstebro Kommune har efterfølgende, ved skrivelse af 24. august 2011, fremsendt en formel udmeldelsesbegæring til L90. Det fremgår heraf, at Holstebro Kommune ønsker at udtræde uden omkostninger, men er villige til at acceptere en juridisk og økonomisk hæftelse for så vidt krav, der vil kunne føres tilbage til kommunens medlemsperiode - dog accepteres ingen juridisk eller økonomisk hæftelse for L90II.

L90 har ved skrivelse af 19. september 2012 meddelt, at bestyrelsen i L90 på møde d. 11. september i år har behandlet Holstebro Kommunes anmodning om udtræden af L90. Bestyrelsen besluttede på mødet, at Holstebro Kommune ikke kan udtræde på økonomisk lempelige betingelser. Bestyrelsen udbeder sig tilkendegivelse om, hvilken konsekvens Holstebro Kommune vil drage heraf.

Da det ikke er muligt at udtræde på de anførte betingelser og da det forventes at L90II ikke realiseres, indstiller Teknik og Miljø, at Holstebro Kommune ikke udtræder af L90.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 5. november 2012 kl. 09.00

Udvalget for Natur, Miljø og Klima tiltrådte indstillingen.

 

Såfremt L90II søges realiseret tages sagen op til fornyet behandling.

 

Beslutning

 

Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


10.      Natura 2000 planer - generelt

053335-2011

 

Sagsfremstilling

THN/FLS - UNMK - ØK - BY

 

EU´s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektivet) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række naturtyper eller arter, der er sjældne eller karakteristiske på europæisk plan. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats, har Naturstyrelsen udarbejdet en Natura 2000-plan for hvert af de udpegede områder. Statens Natura 2000-planer blev udsendt den 8. december 2011. Ifølge Miljømålsloven skal kommunerne som opfølgning på planerne udarbejde kommunale Natura 2000-handleplaner.

I samarbejde med Naturstyrelsen og de nabokommuner der har andel i de 9 Natura 2000-handleplaner, der helt eller delvist berører Holstebro Kommune, er der udarbejdet Natura 2000-handleplaner. Disse har været i 8 ugers offentlig høring fra den 8. juni 2012. Høringen er afsluttet, og efter behandling på møde for Natur, Miljø og Klimaudvalget den 8. oktober, er resultatet af den offentlige høring nu indarbejdet i de 9 Natura 2000-handleplaner. Handleplanerne skal være endeligt vedtaget den 8. december 2012.

Naturstyrelsen har forbeholdt sig ret til at foretage ændringer indtil 8. december 2012. Ændringer fra Naturstyrelsen vedrører dog kun statslige ansvarsområder, og ikke den kommunale del af handleplanerne, og har derfor ingen betydning for kommunens vedtagelse.

Holstebro Kommune skal endeligt vedtage indholdet af de 9 Natura 2000-handleplaner for de arealer og ansvarsområder der er gældende for Holstebro Kommune. Heri er ikke omfattet fredskovspligtige arealer samt arealer ejet af Naturstyrelsen, der er medtaget i planen for sammenhængens skyld. Her er Naturstyrelsen handleplanmyndighed, og Holstebro Byråd skal dermed ikke vedtage den del af planen der omhandler statsejede arealer samt fredskovspligtige arealer.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 5. november 2012 kl. 09.00

Indstilling tiltrådt

 

Beslutning

 

Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

32 - Sønderlem Vig - færdig til vedtagelse

40 - Karup Å Kongenshus og Hessellund Heder - færdig til vedtagelse

41 - Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø - færdig til vedtagelse

60 - Skørsø - færdig til vedtagelse

61 - Skånsø og Tranemose - færdig til vedtagelse

64 - Heder og Klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede - færdig til vedtagelse

65 - Nissum Fjord - færdig til vedtagelse

72 - Husby Sø og Nørresø - færdig til vedtagelse

74 - Husby Klit - færdig til vedtagelse


11.      Thorsminde Havn, endelig godkendelse af vedtægter

051572-2011

 

Sagsfremstilling

PMP/SGK - ØK - BY

Byrådet vedtog på sit møde den 13. december 2011, dagsordens punkt 2, midlertidige vedtægter for den nyoprettede kommunale selvstyrehavn, Thorsminde Havn.

Bestyrelsen for Thorsminde Havn har på sit møde den 14. september 2012 godkendt forslag til nye vedtægter, som fremsendes til Byrådets godkendelse. Referat fra Havnebestyrelsens møde ligger på sagen.

Ændringerne består af:

§ 1: redaktionelle rettelser af referencer, med henvisning til den nye Havnelov, som blev vedtaget den 27. marts 2012.

§ 4: valg af personlige stedfortrædere for bestyrelsens medlemmer udgår.

§ 6: redaktionel omformulering.

§ 11: Fremrykning af tidspunktet for aflæggelse af regnskab. Det fremgår nu at regnskabet aflægges inden 1. maj, mod tidligere inden 1. juni.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

forslag til Vedtægter for havnebestyrelsen


12.      Det specialiserede social område 2012

000984-2012

 

Sagsfremstilling

TL - ØK - BY

I den kommunale økonomiaftale for 2012 indgår det specialiserede socialområde som et særligt fokusområde. Det er mellem Regeringen og KL aftalt, at der skal iværksættes en række tiltag, som kan medvirke til en opbremsning i de senere års markante udgiftsstigninger på området.

Byrådet skal hvert kvartal modtage en oversigt over den økonomiske udvikling på området med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne.

Oversigten skal hvert kvartal fremsendes til medlemmerne af Byrådet senest en måned efter opgørelsen. Oversigten for 3. kvartal 2012 er udsendt til Byrådet.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Økonomisk oversigt til Byrådet, 3. kvartal 2012


13.      Anlægsregnskab for udbygning af Holstebro Kunstmuseum, Færchfløjen

037171-2008

 

Sagsfremstilling

AK/LiM - KF - ØK - BY

Anlægsprojektet for udbygning af Holstebro Kunstmuseum - Færchfløjen kan afsluttes.

Holstebro Byråd bevilgede på møder den 21. april 2009 og 18. januar 2011 og Økonomiudvalget den 1. september 2010, at der blev frigivet et rådighedsbeløb på i alt 21 mio. kr. som alle doneres af Færchfonden.

Regnskabet udviser et merforbrug på 279.697,01 kr., som udgør administrationsbidrag - anlæg.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 22. oktober 2012 kl. 09.00

Indstillingen godkendes.

 

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Beslutning

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

Anlægsregnskab


14.      Dagtilbud - Høring vedr. Udsigten Thorsminde

014661-2012

 

Sagsfremstilling

BE - SLV - BU - ØK - BY

Udvalget for Børn og Unge besluttede i sit møde den 27. september 2012, at sende følgende forslag om børnepasning i Thorsminde i høring:

"Der etableres dagpleje for 0-2 årige børn i Thorsminde i dagplejehjem. Forældre kompenseres for egen pasning ved gæstepleje og tilbydes alternativt gæsteplads i dagplejen Staby/Ulfborg. 3-5 årige børnehavebørn passes i Lærkereden, Staby. Der etableres en ordning med transport for nuværende børnehavebørn i Udsigten som ophører ved skolestart 2013".

Høringen blev iværksat jævnfør Udvalgets beslutning på mødet d. 11. oktober 2012. Høringssvarene fra de respektive interessenter er indkommet og vedlagt som bilag.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 8. november 2012 kl. 12.00

"Udsigten" i Thorsminde ændres fra integreret institution til vuggestue. Børnehavebørnene overføres til pasning i "Lærkereden" i Staby.

 

Udvalget evaluerer på ordningen ultimo november 2013.

 

Jens Kr. Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Direktør for Børn og Unge Bent Østergaard deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

Høringssvar fra Thorsminde Borgerforening

Høringssvar fra bestyrelsen ved Ulfborg Børnehus

Høringssvar fra BUPL

Høringssvar fra F-med Børn og Unge

Høringssvar fra FOA

Høringssvar fra FTR Pia Villesen

Høringssvar fra Staby Skole


15.      Dagtilbud - Vinderup Børnehus - anlægsbevilling

047250-2012

 

Sagsfremstilling

BE/CES - BU - ØK - BY

Byrådet besluttede i sit møde den 17. maj 2012 at foretage en strukturtilpasning på daginstitutionsområdet i Vinderup. Beslutningen indbefatter, at der skal foretages ændringer i bygningsmassen i Vinderup, således at det nuværende Grønningen nedrives og erstattes med et nybyggeri som sammenbygges med Tusindben (det tidligere rådhus i Vinderup).

I forbindelse med beslutningen i maj måned estimerede Teknik & Miljø en forventet anlægsramme til byggeriet på 7.598.000 kr., hvilket der hermed søges anlægsbevilling til.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 8. november 2012 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Jens Kr. Hedegaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Direktør for Børn og Unge Bent Østergaard deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

 


16.      Folkeskolen - Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Sønderlandsskolen

047432-2012

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK - BY

Holstebro Byråd besluttede den 21. februar 2012 at Sønderlandsskolen ombygges/renoveres/nybygges.

På anlægsbudgettet for 2013 - 2016 er der afsat anlægsmidler. Det indstilles at der meddeles en anlægsbevilling omfattende budgetårene 2013 og 2014. 

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 8. november 2012 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Jens Kr. Hedegaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Direktør for Børn og Unge Bent Østergaard deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

 


17.      Folkeskolen - Udbygning af Halgård Skole

022095-2012

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK - BY

Udvalget for Børn og Unge besluttede på sit møde den 21. juni 2012, at der for Halgård Skole skulle udarbejdes et projekt omfattende et nyt indskolingshus med plads til 9 klasser, en renovering af den ældste del af skolen og etablering af nye idrætslokaler.

Der er nedsat et byggeudvalg som er i færd med at lægge sidste hånd på planerne for et nyt indskolingshus med plads til 9 klasser. Til finansiering af indskolingshuset er der afsat 21.845.000 kr.

Det indstilles at der meddeles en anlægsbevilling på 21.845.000 kr. finansieret med 1.845.000 af puljen for skoleudbygning afsat på budget 2012 og 10.000.000 kr. afsat på budget 2013 og yderligere 10.000.000 kr. i overslagsåret 2014.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at: 

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 8. november 2012 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Jens Kr. Hedegaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Direktør for Børn og Unge Bent Østergaard deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

 


18.      Folkeskolen - Udskiftning af opfyld i forbindelse med skolebyggeri i Mejrup

026388-2012

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU

Holstebro Byråd har den 21. august 2012 meddelt en samlet anlægsbevilling på 16.875.000 kr. til udbygning på Mejrup Skole.

Jordbundsundersøgelser viser, at det er nødvendigt at udskifte en del opfyld/råjord på sportspladsen, hvor tilbygningen til Mejrup Skole skal ligge. Som erstatning skal der opbygges en sandpudefundering som underlag for bygningerne. Ialt 504.000 kr.

Udgiften kan finansieres af puljen skoleudbygning. Efter frigivelse af rådighedsbeløb udgør puljen 0 kr.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 8. november 2012 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Jens Kr. Hedegaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Direktør for Børn og Unge Bent Østergaard deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling, og således at udgiften holdes inden for Udvalget for Børn og Unges egen ramme.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

2012-0412 Georapport Mejrup Skolevej Mejrup 20120704 CNN


19.      Folkeskolen - Udvidelse af lærerværelse på Sct. Jørgens Skole og etablering af ventilation på A-gangen

022326-2012

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK - BY

Arbejdstilsynet har afgivet påbud på Sct. Jørgens Skole om manglende ventilation på A-gangen. Arbejdstilsynet har konstateret, at luftskiftet på skolens A-gang der omfatter 15 klasselokaler ikke overholder gældende regler. Efterfølgende har forskellige muligheder været afsøgt.

Udvalget for Børn og Unge har på sit møde den 24. maj fået præsenteret 3 løsningsforslag og peget på en model med et centralt placeret ventilationsanlæg fælles for alle rum og udvidelse af undervisningslokalerne med 2,4 m i bredden. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i 2013 er afsat 2 mio. kr. fra midler til særlig vedligeholdelse af facaden. Med dette forslag vil de 15 klasselokaler på A-gangen få udvidet rumarealet fra ca. 50 m2 til ca. 65 m2. Udvidelsen vil samtidigt være i tråd med Udvalgets "Generelle krav til skolebygninger". Udvidelse plus ventilationsanlæg koster 2,7 mio. kr. Byrådet har ved budgetlægningen for 2013 afsat 711.000 kr. og for overslagsåret 2014 afsat 1.330.000 kr. Endelig er der i puljen "Arbejdsmiljø" for 2012 et beløb på 722.000 kr. som indstilles at indgå i finansieringen.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 8. november 2012 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Jens Kr. Hedegaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Direktør for Børn og Unge Bent Østergaard deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

 


20.      Folkeskolen - Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til Rolf Krake Skolen

026389-2012

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK - BY

Holstebro Byråd har den 21. august 2012 meddelt en samlet anlægsbevilling på 6.300.000 kr. til ombygning af skolebibliotek og personalerum på Rolf Krake Skolen.

Efter endt licitation er der reduceret i projektøkonomien. Der er således ikke afsat midler til ventilation i personalerum, samt forslaget om solceller på biblioteksbygningens tag. Med afsæt i byggeudvalgets seneste møde, indstiller forvaltningen, at der afsættes yderligere 478.000 kr. til projektet.

På byggeudvalgsmødet i april måned blev det besluttet at: "Det er ikke forudsat i byggeprogrammet at der skal udføres mekanisk ventilation i lærerværelset/forsamlingslokalet. Det er aftalt at der projekteres og indhentes tilbud på et mekanisk ventilationsanlæg i lærerværelset/forsamlingslokalet og udgiften hertil tillægges den samlede projektøkonomi". Tilbuddet på et mekanisk ventilationsanlæg udgør 390.000 kr. Tilbuddet på solceller på bibliotekstilbygningens tag udgør 88.000 kr.

Den samlede udgift kan finansieres af puljen skoleudbygning. Efter frigivelse af rådighedsbeløb udgør puljen 0. kr.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 8. november 2012 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Jens Kr. Hedegaard (V) og Canan Dogan (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Direktør for Børn og Unge Bent Østergaard deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.

 

 


Lukket del

21.      salg

039882-2007

 

 


22.      Køb

047073-2012

 

 


23.      Rettighedserhvervelser

047995-2012

 

 


24.      Sag på dagsordenen

002441-2012

 

 


25.      Personalesag

030299-2003

 

 


26.      Personalesag

034730-2007

 

 


27.      Meddelelser

000564-2012