Referat

fra møde i

Økonomiudvalget

Referat åben

Mødedato 29. maj 2013

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Der var afbud fra Karsten Filsø (F).

Mødet slut kl. 12.00.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Benchmark af administrativ IT i Holstebro Kommune. 3

2......... Boligselskabet Sct. Jørgen, Heimdalsparken, afd. 24, Renoveringsstøtte m.v. (Helhedsplan) - Skema B.. 4

3......... Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24, Fjernvarmeværk og vandværk ved Østparken, Ejsing  6

4......... Forslag til kommuneplantillæg 2009:15, Butik og boliger, Borbjerg. 8

5......... Orientering om tilsynsreform og opgaveoverdragelse til det ny Socialtilsyn Midt 9

Lukket del 11

6......... Økonomi 11

7......... Etablering af ungdomshus. 12

8......... Personalesag. 13

9......... Meddelelser 14

 


Åben del

1.         Benchmark af administrativ IT i Holstebro Kommune

006142-2013

 

Sagsfremstilling

MEH - ØK

Holstebro Kommune har primo december 2012 opgraderet IT platformen til en moderne og tidssvarende platform for den administrative IT.

I foråret 2013 er der gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse sammen med 11 andre kommuner. Vi har derfor et opdateret og sammenligneligt billede af brugertilfredsheden samt udgiftsniveauet for administrativ IT. Skole IT er ikke en del af undersøgelsen.

Resultatet er, at Holstebro Kommunes brugertilfredshed er i top og udgiftsniveauet er under gennemsnittet. Det gode resultat skyldes overvejende den nye platform der blev taget i brug i december 2012.

Bilag viser udvalgte resultater fra undersøgelsen.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Direktør for Økonomi og It Claus Brandt og IT-chef Anders Bjært deltog ved sagens behandling.

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

DEKTIPØkonomiUdvalget2013

 


2.         Boligselskabet Sct. Jørgen, Heimdalsparken, afd. 24, Renoveringsstøtte m.v. (Helhedsplan) - Skema B

006250-2011

 

Sagsfremstilling

JD - ET - ØK

I sit møde den 18. december 2012 godkendte Byrådet (sag nr. 4) Skema A for helhedsplanen vedrørende afd. 24, Heimdalsparken, Boligselskabet Sct. Jørgen. Helhedsplanen har til formål at reducere i antallet af lejemål i afdelingen, således at problematikken med tomme lejligheder løses.

For Skema A blev følgende anlægsøkonomi godkendt:

 

Skema A

 

Støttet

Ustøttet

Håndværkerudgifter

39.717.000 kr.

 

Omkostninger (herunder udgifter til genhusning)

10.896.000 kr.

 

Samlet

50.613.000 kr.

15.000.000 kr.

Total

65.613.000 kr.

Herudover blev det godkendt, at Holstebro Kommune stiller de nødvendige garantier, ligesom det blev oplyst, at Holstebro Kommune senere skulle deltage i en kapitaltilførsel til afdelingen.

Der har været afholdt licitation den 21. maj 2013. Boligselskabet Sct. Jørgen er ved at sammenholde tilbuddene. Skema B (anlægsøkonomi) vil foreligge til Udvalget for Erhverv og Turismes møde.

Supplerende oplysninger.

Udvalget for Erhverv og Turisme fik forelagt følgende oplysninger på mødet den 27. maj 2013:

På baggrund af licitationen har Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro fremsendt følgende Skema B.

 

Skema A

Skema B

 

Støttet

Ustøttet

Støttet

Ustøttet

Håndværkerudgifter

39.717.000

 

37.467.861

5.149.904

Omkostninger

10.896.000

 

13.147.518

1.930.418

Samlet

50.613.000

15.000.000

50.615.379

7.080.322

Total

65.613.000

57.695.701

Som det fremgår af Skema B holder denne sig ingen for rammerne af det på Skema A godkendte. I forhold til det på Skema A godkendte viser Skema B en mindreudgift til byggeriet på 7.917.299 kr.

 

Indstilling

Udvalget for Erhverv og Turisme indstiller, at:

·         Skema B godkendes,

·         der gives tilsagn om kommunal garanti for det støttede lån,

·         der gives tilsagn om kommunal garanti for det ustøttede lån, og

·         Holstebro Kommune tilkendegiver at ville deltage i en kapitaltilførsel, jf. Skema A fra december 2012 – forventeligt 540.000 kr.

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Erhverv og Turisme den 27. maj 2013 kl. 13.00

Fra forvaltningen deltog Juridisk konsulent Jesper Dürr.

 

Notat vedr. skema B blev udsendt den 24. maj 2013.

 

Udvalget godkendte skema B.

 

Søren Olesen (O) og Aksel Gade (V) deltog ikke under punktets behandling.

 

Beslutning

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

 

 


3.         Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24, Fjernvarmeværk og vandværk ved Østparken, Ejsing

005866-2013

 

Sagsfremstilling

SGK - ØK - BY

I dag er varmepriserne i Ejsing høje. Derfor ønsker Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a at etablere et nyt biomassefyret varmeværk. Den høje varmepris skyldes, at Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. i dag køber varmen fra fjerkræsslagteriet Rose Poultry.

Forslaget til kommuneplantillæg nr. 24 er udarbejdet sideløbende med forslaget til lokalplan nr. 1092 for fjernvarmeværk og vandværk ved Østparken, Ejsing. Rammeområdet afgrænses af Vinderupvej mod syd, Østparken (vejnavn) mod vest og det åbne land mod nord og øst. I dag er det 3,3 ha store rammeområde ikke med i kommuneplanen. Derfor tilføjes rammeområde 14.T.01 til Holstebro Kommuneplan 2009.

Formålet med planforslaget er hovedsagligt at muliggøre etableringen af Ejsing fjernvarmeværk og med tiden et tilhørende solvarmeanlæg. Derudover kommer Ejsing Vandværk og et mindre skovareal med i kommuneplanen.

 

14.T.01 udlægges til tekniske formål, så det bliver muligt at opføre et maksimalt 8,5 meter højt fjernvarmeværk. Der er dog undtagelser fra bygningshøjden, da der må opføres én skorsten med en maksimal højde på 20 meter og en akkumuleringstank, der maksimalt må være 15 meter høj. Derudover kan der etableres et solvarmeanlæg. Med tillægget kommer det eksisterende vandværk og et lille skovareal også med i kommuneplanen.

For at fjernvarmeværket og solvarmeanlægget ikke er markante i landskabet er der fastsat en bestemmelse om at, området skal have en afskærmende beplantning

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen, byplanchef Søren Hemdorff og Lene Kirk, Teknik og Miljø, deltog ved sagens behandling.

 

Sagen blev udsat til næste møde.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

Kommuneplantillæg nr. 24

 


4.         Forslag til kommuneplantillæg 2009:15, Butik og boliger, Borbjerg

023478-2011

 

Sagsfremstilling

SGK - ØK - BY

I forbindelse med Borbjergs udvikling er der behov for en ny boligudstykning i byen. Samtidig ønsker den lokale købmand at flytte sin forretning til et sted, hvor der kan opføres et supermarked i tæt tilknytning til byen. I kommuneplan 2009 er der udlagt areal til en boligudstykning ved Hvamvej. Det foreslås i dette tillæg til kommuneplanen at ændre et eksisterende erhvervsområde ved siden af boligområdet på Hvamvej til centerformål, så supermarkedet kan bygges der. Det vil ligge centralt i forhold til byen, indkørslen til Borbjerg-Hvam Kultur- og Fritidscenter, Hvam Mejeriby og den nye boligudstykning. I forbindelse med dette ændres kommuneplanens maksimale butiksstørrelse i Borbjerg fra 400 m2 til 900 m2 og det samlede butiksareal fra i alt 600 m2 til 1.300 m2.

Med udgangspunkt i tillæg nr. 15 vil der blive fremsendt et forslag til lokalplan for boligudstykning og centerområde ved Hvamvej.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Beslutning

 

Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais Kjeldsen og byplanchef Søren Hemdorff deltog ved sagens behandling.

 

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

KT15 - Udkast 15-04-2013

 


5.         Orientering om tilsynsreform og opgaveoverdragelse til det ny Socialtilsyn Midt

018796-2007

 

Sagsfremstilling

HB/AH/JFH - ØK

Onsdag d. 10. april 2013 fremsatte social- og integrationsministeren lovforslag L 205 og L 206, der skal danne grundlaget for de nye Socialtilsyn.

Jf. lovforslagene skal der etableres 5 socialtilsyn, ét i hver region, som får ansvaret for tilsyn med og godkendelse af plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud beliggende i den pågældende region. Formålet med reformen er at sikre en ensartet og høj kvalitet i tilsynet, herunder at sikre en øget grad af uvildighed.

I Region Midt overgår tilsynsopgaven til Silkeborg Kommune, der skal varetage opgaven fra 1. januar 2014.

I forbindelse med opgaveoverdragelsen til socialtilsynene skal de relevante kommunale forvaltninger med ansvar for tilsyn tage stilling til, om der virksomhedsoverdrages medarbejdere til socialtilsynet, eller om der reduceres i den ansvarlige afdelings normering svarende til tilsynets omfang. Socialafdelingen i Social og Arbejdsmarked vælger at virksomhedsoverdrage en medarbejder, hvis hovedbeskæftigelse er tilsyn og godkendelse af sociale døgntilbud mv. Børn og Unge reducerer normeringen svarende til tilsynets omfang (1,6 stilling), men virksomhedsoverdrager ikke medarbejdere til Socialtilsyn Midt, idet det er vakante stillinger i afdelingen.

 

Indstilling

Det indstilles, at:

 

Konsekvenser

Merudgifter som følge af tilsynsreformen:

I forbindelse med aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013 er der afsat en ramme på i alt 140 mio. kr. i 2013-16 til dækning af de samlede offentlige merudgifter til aftalen om et nyt socialtilsyn. Den kommunale andel af merudgifterne udgør 5 mio. kr. i 2013, 44,8 mio. kr. i 2014, 44,7 mio. kr. i 2015 og 34,5 mio. kr. i 2016 og frem, og udbetales via bloktilskuddet. Midlerne afsættes til kommunernes merudgifter i forbindelse med socialtilsynenes opgaver, herunder godkendelse af alle tilbud på det sociale område, mere systematisk inddragelse af viden i forbindelse med driftsorienterede tilsyn, og forbedret indsigt i tilbuddenes økonomi.

Konsekvensændringer i andre love som følge af lov om socialtilsyn m.v. beløber sig til 0,5 mio. kr. i 2014 og frem, som afsættes til indførelse af underretningspligt fra de visiterende kommuner til socialtilsynet.

Holstebro Kommunes andel af den afsatte ramme vil følge fordelingsprincipperne ved DUT-kompensationer, og svarer til cirka 1 % af den samlede kommunale andel af rammen.

Øvrig finansiering af de fremtidige tilsyn:

Størstedelen af den fremtidige finansiering af godkendelser og tilsyn vil finde sted via takstopkrævning hos de enkelte tilbud, der føres tilsyn med. Det er således den anbringende kommune, der vil skulle afholde udgiften via taksten. I det vedlagte bilag indgår en oversigt over finansieringsmodellen. Det vides endnu ikke, hvad de konkrete fremtidige takster til godkendelser og tilsyn vil være fra 2014 og fremadrettet. 

Øvrige konsekvenser:

Holstebro Kommunes hidtidige indtægter fra det kommunale tilsyn med private botilbud og opholdssteder vil bortfalde.

I 2014 vil Social og Arbejdsmarked i samarbejde med Børn og Unge udarbejde en analyse af tilsynsreformens økonomiske konsekvenser for Holstebro Kommune, herunder omfanget af merudgifterne som følge af opgaveoverdragelsen, tilsynets forøgede omfang, og taksterne.

 

Beslutning

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke i sagens behandling.

 

Bilag

Bilag til sagsfremstilling om godkendelses- og tilsynsreform

 


Lukket del

6.         Økonomi

002245-2013

 

 


7.         Etablering af ungdomshus

017776-2012

 

 


8.         Personalesag

036674-2007

 

 


9.         Meddelelser

000158-2013