fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Genbevillinger
2008-2009
2......... Budgetopfølgning
pr. 31.03.2009 - Arbejdsmarked
3......... Budgetopfølgning
pr. 31.03.2009 - Social og Sundhed
4......... Tilsyn
med plejehjem og plejeboliger i Holstebro Kommune - 2008
5......... Tilsyn
med kommunale botilbud i 2008 på Psykiatri- og Handicapområdet
6......... Bostøtte
til unge i egen bolig
7......... Multihusets
fremtidige anvendelse
8......... Etablering
af særligt bostøtte-team i tilknytning til Kafferisteriet
9......... Holstebro
Kommunes redegørelse til Rammeaftale på det sociale område 2010
11...... Meddelelse
fra formanden/forvaltningen
014817-2009
Sagsfremstilling
HB/ACB/DØN - SOU
Direktionen har på baggrund af fagforvaltningernes indberetninger
udarbejdet et forslag til genbevillinger fra 2008 til 2009.
Direktionen foreslår, at der overføres genbevillinger til Social- og Sundhedsudvalget på i alt 3,389 millioner kroner. De fordeler sig på følgende områder:
Social- og Sundhedsudvalget (1.000 kr.) |
3.389 |
Ældreomsorg |
1.149 |
Dagtilbud og sundhedscenter |
1.357 |
Handicap og psykiatri |
-184 |
Sociale tilbud
(Arbejdsmarkedsforvaltningen) |
1.067 |
Forsørgelsesydelser
(Arbejdsmarkedsforvaltningen) |
0 |
På området for Forsørgelsesydelser foreslår Direktionen genbevillingen på 3,212 millioner kroner overført til Arbejdsmarkedsudvalget.
Indstilling
Det indstilles, at Direktionens oplæg til genbevillinger fra 2008 til 2009 godkendes.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Direktionens forslag til genbevillinger 2008-2009
010251-2009
Sagsfremstilling
HB/ACB/DØN - SOU
Budgettet for Sociale Tilbud består af serviceudgifter, hvorimod Forsørgelsesydelserne kun består af overførsler.
3.37 Sociale Tilbud
Samlet set forventes det, at budgettet for Sociale Tilbud overholdes, der er dog tale om en række forskydninger, der især er begrundet i overtagelsen af Skovvang. Regnskabstallene pr. 31. marts giver ikke et retvisende billede af aktiviteterne, da der er en vis forsinkelse på betalinger af regninger på tilbud fra Skovvang og misbrugsbehandlingen.
3.38
Forsørgelsesydelser
Det forventes fortsat, at førtidspensionerne samlet vil komme ud med et mindreforbrug. Den nyeste ordning har et lidt højere forbrug, mens de ældre ordninger ligger lavere, og netto betyder det et mindreforbrug på i hvert fald en million.
Det skal understreges, at der til disse estimater knytter sig en del usikkerhed, og selv små forskydninger kan resultere i afvigelser.
Det tidlige tidspunkt for denne budgetopfølgning gør, at der knytter sig en vis usikkerhed til vurderingerne.
Indstilling
Det indstilles, at budgetopfølgningen godkendes.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
SOU 28.04.2009 - Bilag 1 - Essentia-rapport pr. 31. marts 2009
002825-2009
Sagsfremstilling
PS/KSK – SOU
Set i forhold til det korrigerede budget på 743.832.000 kr. forventer Social og Sundhed fortsat et forventet merforbrug på 33.800.000 kr. i 2009. Heraf er der et merforbrug på 21.500.000 kr. som er relateret til Sundhedspuljeemner. Det forventede resultat er identisk med den seneste budgetopfølgning forelagt for udvalget.
Sektionsleder Karsten Staudt Kvistgaard vil være til stede ved punktets behandling.
Indstilling
Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
SOU 28.04.2009 - Bilag 1 - Essentia-rapport pr. 31. marts 2009
017207-2008
Sagsfremstilling
PS/AL - SOU
Der gennemføres årligt tre tilsyn
i Holstebro Kommunes plejeboligenheder - embedslægeinstitutionens uanmeldte
tilsyn, et uanmeldt kommunalt tilsyn samt et anmeldt dialogbaseret tilsyn.
Efter hvert tilsyn udarbejdes rapport / referat. Af disse fremgår, hvilke
indsatser og procedurer m.m., der findes i orden, og hvilke der fordrer en
efterfølgende opmærksom og handling.
Rapporterne har været udsendt til høring i Holstebro Ældreråd og i de respektive plejeboligenheders bruger- og pårørenderåd. De modtagne høringssvar kan læses i bilaget.
Der gøres opmærksom på, at høringssvar fra bruger- og pårørenderådet vedrørende de uanmeldte kommunale tilsyn er indarbejdet i rapporterne fra de uanmeldte kommunale tilsyn.
Der er udarbejdet en opfølgning og handleplan for de foretagne tilsyn, hvor der er fulgt op på de konkrete bemærkninger og anvisninger - se bilag.
Rapporterne / referaterne fra tilsynet 2008 kan læses i sagen.
Indstilling
Det indstilles, at den udarbejdede
opfølgning og handleplan godkendes.
Supplerende oplysninger
Årsrapport fra
Embedslægeinstitutionen Midtjylland om plejehjemstilsynet 2008 i Holstebro
Kommune, dateret den 09.02.2009, kan ses i sagen.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
SOU 28.04.2009 - Bilag - Høringssvar
SOU 28.04.2009 - Bilag - Handleplan
013218-2009
Sagsfremstilling
PS/JEM/BL - SOU
Tilsynet har i 2008
afviklet et anmeldt og en uanmeldt tilsynsbesøg ved følgende tilbud ved
Holstebro Kommune:
Tilsynet i 2008 bestod dels i en opfølgning på et meget tilbundsgående
tilsyn i 2007 og dels i en særlig fokusering på medicinhåndtering og arbejdet
med værdigrundlag. Herudover blev der ved tilsynet i 2008 ligeledes fokuseret
på klagesagsbehandling og magtanvendelse.
Idet tilsynet i 2007 også havde fokus på værdigrundlag i arbejdet, var alle tilbud allerede godt i gang med arbejdet og implementering af værdigrundlag.
Tilsynet finder, at medicinhåndteringen generelt bliver administreret på et forsvarligt grundlag.
Ved botilbud, hvor der ikke er ansat sundhedsfagligt personale, varetages medicindosering af pædagogisk uddannet personale. Ifølge reglerne om medicinhåndtering er det alene sundhedsfagligt personale, som må dosere medicin - eller uddelegere opgaven til andre. Det vil sige, at det formelt er lægens ansvar, idet denne ved ordinationen har delegeret kompetencen til dosering til ikke sundhedsfaglige personer - ansvarsforholdene ved medicinhåndtering er dog noget uklar. Den danske lægeforening har udtalt kritik af dette forhold.
Tilsynet har derfor henstillet til botilbud uden sundhedsfagligt personale, at der rekvireres fordoseret medicin fra apoteket i den udstrækning dette er muligt, og at det i øvrige tilfælde sikres, at så få ansatte som muligt arbejder med doseringen. Herved sikres størst muligt ekspertise på området.
Tilsynet er opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen og KL er ved at udarbejde ny vejledning på området vedrørende sundhedspersoners delegering af medicinhåndtering/dosering til andre. Det forventes, at de nye regler træder i kraft i sommeren 2009. Her vil der efter det oplyste blive en anden mulighed for delegering af medicinhåndtering, herunder ansvaret herfor.
Tilsynet foreslår, at der indtil nye de regler på området træder i kraft, at den hidtidige praksis fastholdes, således at pædagogisk personale fortsat må dosere medicin. Når nye regler om medicinhåndtering træder i kraft revideres denne praksis i overensstemmelse med de nye regler.
Tilsynet finder det meget positivt, at der alene er meget få klager fra beboere og pårørende, og at de få klagesager følger generelle retningslinjer udarbejdet af Psykiatri- og handicapafdelingen.
Vedrørende magtanvendelser, er der sket et fald fra 2007. Tilsynet finder, at denne udvikling er meget positivt, og at der i bred udstrækning er meget fokus på anvendelse af socialpædagogiske virkemidler frem for magtanvendelse - og at der er anvendt en del ressourcer i oplysning om reglerne om magtanvendelse.
Tilsynet finder generelt, at alle tilbud er velfungerende, hvor der fokuseres på at give den optimale omsorg/behandling med de ressourcer, der er til rådighed i dette arbejde fokuseres der meget på tilbudenes værdigrundlag og medarbejdernes kompetenceudvikling.
På baggrund af tilsynsrapporterne vil der blive udarbejdet
handleplaner af de enkelte tilbud i forhold til at opfylde tilsynets
anbefalinger og henstillinger.
Tilsynsrapporterne har været til høring ved tilbudenes bruger-
pårørenderåd og i Holstebro Handicapråd - høringssvar vedlægges som bilag.
Rapporterne fra tilsynet 2008 kan læses i sagen.
Specialkonsulent Bjarne Laugesen deltager under punktets behandling.
Indstilling
Der indstilles til udvalgets
orientering.
Der indstilles endvidere til
udvalgets godkendelse,
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
SOU 28.04.2009 - Bilag - høringssvar
013939-2009
Sagsfremstilling
PS/ JEM – SOU
Unge voksne med udviklingshæmning, en psykiatrisk diagnose eller en senhjerneskadede har i dag forskellige boligmuligheder med forskellige former for støtte og praktisk hjælp.
I Holstebro Kommune har vi følgende muligheder:
Borgeren visiteres til det
tilbud, som skønnes mest velegnet, når der tages udgangspunkt i handicappets
omfang og borgerens samlede sociale situation. Samtidig er det vigtigt, at
respektere den enkelte borgers ønsker i forhold til bolig, og dette kan ind
imellem komme i konflikt med de første kriterier. Det kan føre til situationer,
hvor det fra sagsbehandlers og hjemmevejleders side skønnes, at et
længerevarende botilbud vil være mere relevant. Der er dog fra kommunal side
ingen mulighed for eller ønske om at bruge tvangsmidler, med mindre der
foreligger en dom. For at undgå situationer, som kan tolkes som omsorgssvigt, er
der i disse tilfælde ofte dialog med borgeren og ofte inddrages de pårørende
efter accept fra borgeren. Der sættes ind med ekstra hjemmevejledning eller
bostøtte, såfremt borgeren accepterer dette.
I forhold til borgere med en psykiatrisk lidelse – og ofte med en dobbeltdiagnose – er der indledt et samarbejde mellem regionspsykiatrien, politiet og den kommunale socialpsykiatri, kaldet PSP-samarbejdet. I forbindelse med en lovændring i december 2008 er der givet mulighed for udveksling af oplysninger, når dette er til gavn for borgeren. Disse oplysninger må ikke bruges i en politimæssig efterforskning. Dette arbejde er godt i gang, og har allerede ført til positive resultater for nogle borgere.
De 2 hjemmevejlednings/ støtte-kontakt korps i henholdsvis psykiatrien og handicapområdet er klar over, at dette er et opmærksomhedsfelt, og der vil i løbet af året blive fulgt op på udviklingen i ledelsestilsynet.
Psykiatri og Handicapchef Jørn-Erik Matthiesen vil deltage under punktets behandling.
Indstilling
Det indstilles til udvalgets orientering.
Beslutning
Orientering blev givet.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
014591-2009
Sagsfremstilling
PS/ JEM – SOU
Multihuset på Sportsvej 8 i Holstebro blev ved Sysseltingets afvikling i oktober 2007 etableret som aktivitets- og samværstilbud og dagcenter for udviklingshæmmede med stort støtte og omsorgsbehov. Samtidig flyttede Sysseltingets beboere til det nybyggede Hyldgården.
Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde den 29. maj 2007 besluttet anvendelsen af Multihuset, som var: Aktivitets- og samværstilbud, dagcenter, Cafétilbud, arbejdsplads for udviklingshæmmede, undervisningstilbud (dagskole som ungdomsuddannelsestilbud/ aftenundervisning) og åben datastue.
Indtil videre er der etableret aktivitets- og samværstilbud og dagcenter i godt og vel halvdelen af bygningen. I november-december 2008 er der indrettet et nyt serveringskøkken, som opfylder kravene fra Levnedsmiddelkontrollen. Denne del af bygningen vil fra maj-juni i år fungere som Café for udviklingshæmmede i byen. Caféen vil blive drevet af hjemmevejledningen. Om dagen benyttes caféen af dagtilbudene i bygningen. Det er tanken, at caféen efterhånden skal udbygges med kontaktcenterfunktion.
Den resterende del af bygningen har i perioden august – december 2008 været benyttet af Uddannelsescenter Mariebjerg til et daghold, som var knyttet til ungdomsuddannelsen STU. Det har dog vist sig, at denne ordning var alt for omkostningstung i transport, og Uddannelsescentret har derfor ikke benyttet lokalerne siden da. Det er aftalt med et oplysningsforbund, at der, efter behov, kan etableres aftenundervisning i nogle af lokalerne fra vintersæsonen 2009/2010.
Til Multihuset er der foreløbig knyttet 1 bruger, som har medarbejderstatus og er ansat i et skånejob. Det er tanken, at denne medarbejder skal være med i cafédriften, og at der skal forsøges knyttet yderligere en medarbejder i en særlig jobordning til denne funktion.
Erfaringerne i Multihuset siden oktober 2007 viser, at dagtilbudene har for lidt plads i huset. Der er flere brugere i huset i dag, og der er for få toiletter til brugerne i den fløj, hvor de har til huse. Samtidig går man så tæt op ad hinanden, at der hurtigt udvikles konflikter. Det er derfor et ønske fra dagtilbudene, at man i dagtimerne kan benytte en væsentlig del af den fløj, hvor bl.a. aftenundervisningen har til huse.
Det betyder, at Multihuset i
fremtiden vil huse følgende funktioner: Aktivitets- og samværstilbud, dagcenter,
cafétilbud, aftenundervisning i vintersæsonen og på sigt en
kontaktcenterfunktion.
Psykiatri og Handicapchef
Jørn-Erik Matthiesen vil deltage under punktets behandling.
Indstilling
Det indstilles til udvalgets orientering.
Beslutning
Udvalget godkendte den beskrevne ændrede funktion i Multihuset.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
014607-2009
Sagsfremstilling
PS/ JEM – SOU
Holstebro kommune har en række borgere med tilknytning til socialpsykiatrien og hjerneskadeområdet, som har brug for særlig megen støtte og omsorg. Det har været normal praksis i en årrække at tilbyde disse borgere et længerevarende botilbud i et privat opholdssted eller ved et regionalt botilbud. Det ganske særlige ved en del af disse borgere er, at de ikke ønsker disse tilbud, men ønsker at bo for sig selv. Det ændrer dog ikke ved, at de har brug for massiv støtte og omsorg, og her slår almindelig hjemmevejledning ikke til. Det drejer sig ofte om borgere med et massivt misbrug, med komplicerede psykiatriske diagnoser eller med en kombination af begge dele.
For øjeblikket drejer det sig om 3-4 borgere, som har dette behov. Der er undersøgt forskellige løsningsmuligheder for disse borgere, og den forventede udgift til ophold i længerevarende botilbud er på mellem 4 og 5,5 mio. kr. om året. På denne baggrund har Visitation og Rådgivning rettet henvendelse til driften – Psykiatri og Handicap, med et ønske om oprettelse af et særligt bostøtte-team, som kan yde specialiseret hjælp i borgernes egne hjem – fleksibelt og med døgnkald.
Psykiatri og Handicap finder, at dette er en god løsning, idet den respekterer borgerens ønsker, og giver mulighed for at sammensætte et team af medarbejdere ud fra nogle klare, faglige kriterier, som tilgodeser de helt specielle behov, disse borgere har. Det er tanken at knytte et sådant team til Kafferisteriet, idet man her i forvejen har døgndækning, og herfra vil kunne støtte op om teamet, både fagligt og praktisk. Samtidig kan døgnpersonalet på Kafferisteriet indgå i ordningen ved forfald i ferier eller ved sygdom, så der altid sikres høj faglighed. Teamet tænkes sammensat af forskellige faggrupper: pædagoger, ergoterapeut og sygeplejerske. I første omgang bør ansættes 4 medarbejdere. Med en begrænset justering vil der kunne tages flere borgere ind i ordningen.
Teamet ønskes oprettet pr. 1. juli 2009, idet de fire omtalte sager kræver en snarlig løsning.
Driften af det særlige bostøtte-team forventes at ville koste 2,3 mio. kr. om året. Det vil sige, at udgiften i 2009 forventes at blive på ca. 1,2 mio. kr. Beløbet finansieres af kontoen vedr. betaling til længerevarende botilbud i andre kommuner/regioner, idet udgiften til foranstaltninger til de fire borgere forventes at ville belaste denne konto, hvis ikke det særlige bostøtte-team oprettes.
Psykiatri og Handicapchef Jørn-Erik Matthiesen vil deltage under punktets behandling.
Indstilling
Det indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget godkender oprettelsen af det særlige bostøtte-team pr. 1. juni 2009, og at det tilknyttes Kafferisteriets døgnfunktion.
Beslutning
Udvalget godkendte, at der oprettes et særligt bostøtte-team pr. 1. juni 2009. Finansieringen af tilbuddet sker via kontoen for længerevarende tilbud, som følges ved senere budgetopfølgning.
Ordningen evalueres efter 1 år, og der gives en orientering i november 2009.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
010880-2009
Sagsfremstilling
PS/JEM/KB-SOU
Som grundlag for den årlige rammeaftale skal alle kommuner hvert år senest den 1. maj indsende redegørelser til Regionen. Forud for indsendelse af redegørelsen skal denne til høring i Handicaprådet. Rammeaftalen skal være godkendt i alle byråd samt i regionsrådet inden den 15. oktober.
Rammeaftalen styrer udbuddet af pladser på det sociale område i hele regionen og skal bl.a. afdække, om der er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Derudover indgår takstprincipper og takster for de enkelte tilbud i rammeaftalen. Rammeaftalen er således et fælles værktøj for kommunerne og Regionen.
Den kommunale redegørelse 2010 er formuleret via besvarelse af et spørgeskema i tre dele, som indeholder:
I forhold til første del er det Holstebro Kommunes generelle holdning, at samarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen omkring indgåelse af rammeaftalen har fungeret rigtig godt.
I anden del gennemgås de enkelte målgrupper vedrørende det forventede behov for pladser i 2009. Målgrupperne er sindslidende, fysisk og psykisk handicappede børn og voksne, stofmisbrugere, hjemløse, voldsramte kvinder, personer med sansehandicaps og brugere af hjælpemidler, børn og unge med behov for ophold på sikrede institutioner samt lands- og landsdelsdækkende tilbud og undervisningstilbud.
På områderne vedrørende såvel sindslidende som fysisk og psykisk handicappede voksne er der for 2010 planer om i højere grad at løse opgaver i eget kommunalt regi, end det har været tilfældet hidtil. Der er således ønske om at oprette en række bofællesskabspladser til såvel ADHD- og Aspergergruppen som til psykisk handicappede og senhjerneskadede.
På stofmisbrugsområdet er det planen i højere grad at tilbyde ambulant behandling kombineret med bostøtte frem for at tilbyde døgnophold i forbindelse med behandlingen.
I redegørelsen fremhæves endvidere nogen udviklingstendenser, som kommunerne og Regionen bør overveje håndteringen af på længere sigt. Det drejer sig om:
· behov for plejehjemslignende tilbud til ældre udviklingshæmmede, som er en voksende gruppe,
· behov for flere botilbud samt åbne rådgivnings- og vejledningstilbud til ADHD-ramte,
· behov for flere tilbud til unge stofmisbrugere – tilpasset deres misbrugsmønster
I forhold til tredje del om ændringer i tilbudsviften er det nævnt, at der på ideplanet er tanker om udvidelse af antallet af alternative plejehjemspladser på Skovly. Endvidere er der et ønske om at oprette yderligere bofællesskabspladser for senhjerneskadede i tilknytning til Bofællesskabet Lyksborgvej.
De tre bilag, som udgør redegørelsen, samt høringssvar fra Holstebro Handicapråd kan findes på sagen.
Indstilling
Det indstilles, at Social- og
Sundhedsudvalget godkender Holstebro Kommunes redegørelse til Rammeaftale på
det sociale område 2010.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
007173-2009
Sagsfremstilling
PS/JM - SOU
Social- og Sundhedsudvalget fik den
25. november 2008 en orientering om sagsbehandlingsfrister i sager om ansøgning
af plejebolig. I den forbindelse blev det oplyst, at der var igangsat en
generel revision af kommunens nuværende beslutningsfrister. Denne revision er
nu gennemført, og udvalget fik på mødet den 24.03.2009 fremlagt en
revideret fortegnelse over beslutningsfrister fordelt på lovområder og
paragraffer. Udvalget besluttede her at genoptage sagen den 28. april
2009, da man ønskede yderligere oplysninger. Disse oplysninger foreligger nu i
nedenstående samt i vedlagte bilag.
Hvilke love er omfattet af
fristkravet?
Afgørelser om retten til en social
ydelse efter følgende love er omfattet af kravet om fastsættelse af en
beslutningsfrist:
·
lov om social pension,
· lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
· lov om individuel boligstøtte,
· lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
· lov om aktiv socialpolitik,
· lov om aktiv beskæftigelsesindsats,
· lov om social service,
· lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
· lov om delpension,
· lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling og
· lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.
· lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, fastslår alene pligten for kommunen til at fastsætte en frist – loven fastsætter ikke selv nogen frister eller rammer for de frister, kommunen skal fastsætte. Det er ganske op til kommunen selv at vurdere, hvad der er en rimelig beslutningsfrist.
Hermed menes en frist for,
hvornår en ansøger - i forhold til en forsvarlig sags-oplysning og -behandling,
jf. samme lovs § 3, stk. 1, § 5 og § 10 - kan forvente at få en afgørelse på
sin ansøgning.
Hermed menes hel/delvis bevilling
af det ansøgte eller afslag på ansøgning om en social ydelse efter en af de
oven for nævnte love.
Kravet om en beslutningsfrist gælder ikke for processuelle beslutninger, kun for sociale ydelser – der vil derfor være en tale om, at der for en række bestemmelser i serviceloven ikke skal fastsættes nogen beslutningsfrist. Det fremgår af oversigten, hvilke bestemmelser der er tale om.
1. Retssikkerhedslovens § 3,
stk. 2, handler om, hvornår en afgørelse skal være taget - ikke om, at ydelsen
skal være tilgængelig fra samme tidspunkt. Det kan derfor ske, at
ansøger ikke får ydelsen til rådighed med det samme. Det vil være tilfældet,
hvor der skal stilles en person til rådighed for ansøger, f.eks. ved en
bevilget ledsageordning, hvor det kommunale kassesystem kræver en vis
gennemløbstid, typisk 3 dage, eller hvor der er faste tidspunkter for
udbetaling, f.eks. boligstøtte, børnetilskud og lign.
2. Ventetiden på svar, når forvaltningen kontakter f. eks. egen læge, arbejdsgiver eller lign. tæller ikke med i opgørelse af beslutningsfristen. Det skyldes, at kommunen ikke har nogen indflydelse på den sagsbehandlingstid, som disse samarbejdsparter har. Der er dog taget et vist, gennemsnitligt hensyn hertil under en bestemt beslutningsfrist.
Andre kommunerns sagsbehandlingstid i sager, der overføres til Holstebro Kommune i forbindelse med borgerens flytning til Holstebro, tæller ikke med i Holstebro Kommunes beslutningsfrist. Kan det efter et skøn med rimelighed antages, at alle nødvendige oplysninger er til stede i det materiale, Holstebro Kommune modtager fra den anden kommune, kan Holstebro Kommunes beslutning tages på det foreliggende grundlag.
3. Hvis forvaltningen ikke kan overholde den fastsatte beslutningsfrist, skal ansøger skriftligt have besked herom med angivelse af, hvornår afgørelsen så vil foreligge. Denne nye frist må som udgangspunkt ikke være længere end den fastsatte frist.
I tilfælde, i hvilke en fastsat længste beslutningsfrist ikke overholdes eller må forventes ikke at ville kunne overholdes, skal borgeren have (skriftlig) besked herom straks ved henvendelsen, eller senest på det tidspunkt, hvor det er klart, at fristen ikke kan overholdes.
Fristerne
Alle sager i Socialudvalgets regi behandles hurtigt muligt. Ingen frist fastsat i henhold til Rtl. § 3, stk. 2, må overstige 60 kalenderdage.
Der opereres med følgende hovedgrupper af frister
- 14 dage
- 30 dage
- 60 dage
Andre frister
De frister, der fastsættes i henhold til Rtl. § 3, stk. 2, ændrer (forlænger) ikke frister, der er fastsat ved lov, enten i retssikkerhedsloven, en af de love, som omfattes heraf, eller ved anden social lov, f.eks. pensionssager, opfølgningsfrister efter retssikkerhedsloven, dagpengelove, beskæftigelsesloven, anbringelsessager efter serviceloven, frister for perioder, hvori en magtanvendelse er tilladt og lign., idet disse frister ikke er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
De fastsatte frister beregnes med
tillæg for søgnehelligdage: (Skærtorsdag, Langfredag, 2. pinsedag, Kr.
Himmelfartsdag og Store Bededag, samt 1. maj, 5. juni, juleaftensdag, 1. og 2.
juledag, nytårsaftensdag og 1. nytårsdag) samt perioder med ”tvungen”
ferielukning, hvor disse dage ikke falder på en lørdag og/eller søndag, idet
kontoret er lukket på disse dage.
Disse tillæg skyldes, at der ikke arbejdes på disse dage på grund af beslutning om at holde lukket – generelt for helligdagene, tilvalgt af kommunalbestyrelsen for ”tvungne feriedage”.
Feriedage m.v. beror på et valg fra den, der udfører arbejdet, hvorfor der ikke er tillæg for disse situationer. Afvikling af ferie, afspadsering, barsel, kortvarig sygdom og lign. forhold, der kan indarbejdes i en arbejdstilrettelæggelse, kan derfor ikke begrunde en længere beslutningsfrist.
Indstilling
Det indstilles, at
beslutningsfristerne godkendes.
Beslutning
Et flertal godkendte beslutningsfristerne.
Arne Nielsen (K) stemte imod forslaget og begærer sagen i byrådet, hvor Arne Nielsen (K) vil fremlægge et konkret forslag.
Der blev udleveret et nyt bilag 2 under mødet, idet der ved udsendelse af dagsordenen var medsendt en forkert udgave. Det korrekte bilag er indsat i referatet.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
SOU 28.04.2009 - Bilag 1 - Revideret fortegnelse over beslutningsfrister fordelt på lovområder og paragraffer (udlev. på mødet)
SOU - 28.04.2009 - Bilag 2 - Aktuelle sagsbehandlingstider og konskvens ved evt. ændring til 60 dage
000046-2009
Sagsfremstilling
Fra forvaltningen:
Intet.
Beslutning
Artikel vedr. trivsel og sundhed på arbejdspladsen fra tidsskriftet "Mit liv - Sundhedsprofiler på arbejde - nr. 1/2009 ", blev omdelt på mødet.
Konference om modelkommuneprojektet "Ungdomsuddannelse til alle" den 3. juni 2009 fra kl. 09.00 - 16.00 er udsendt til udvalget. Nærmere program følger.
Der afholdes fællesarrangement for alle medarbejdere i Social og Sundhed den 3. juni 2009 kl. 15.00 - 18.00.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling.
000047-2009
002814-2009