Referat

fra møde i

Social- og Sundhedsudvalget

Referat åben

Mødedato 23. juni 2009

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budgetopfølgning pr. 31.05.2009 - Social og Sundhed. 3

2......... Budgetopfølgning pr. 31.05.2009 - Sociale tilbud og Forsørgelsesydelser 4

3......... Projekt "Katapuls" - et kombineret stofmisbrugsbehandling og aktivering. 6

4......... Fortsættelse af indsatsen med børn- og familiesagkyndige i kommunerne. 8

5......... Etablering af nye altaner og facaderenovering - ældreboligerne Sønderbo, Den Røde Plads  10

6......... Aftale med Den selvejende institution Holstebro Krisecenter om driften af centeret 13

7......... Pulje til udvikling af bedre ældrepleje - 2009/2010. 14

8......... Orientering fra formanden/forvaltningen. 16

Lukket del 17

9......... Meddelelser 17

10...... Almene plejeboliger 18

11...... Principforslag/plantegninger - boliger m.v. 19

12...... Boliger - Psykiatri og Handicap. 20

13...... Genoptagelse af sag om regional kørsel 21

 


Åben del

1.         Budgetopfølgning pr. 31.05.2009 - Social og Sundhed

002825-2009

 

Sagsfremstilling

PS/KSK – SOU

 

Social og Sundhed har udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. maj 2009. Budgetopfølgningen fremgår af vedlagte bilag 1.

 

Set i forhold til det korrigerede budget på 711.114.000 kr. har Social og Sundhed et forventet merforbrug på 23.800.000 kr. i 2009. Heraf er der et merforbrug på 20.300.000 kr. som er relateret til Sundhedspuljeemner. Hermed resterer et nettomerforbrug på 3.500.000 kr.

 

Bilag 4 - Notat med forklaringer på afvigelser, vil blive eftersendt dagsordnen.

 

Sektionsleder Karsten Staudt Kvistgaard vil være til stede ved punktets behandling.

 

Indstilling

Det indstilles,

  1. at Social- og Sundhedsudvalget godkender, at merforbruget vedr. Sundhedspuljerelaterede emner svarende til 20.300.000 kr. finansieres ved kompenserende besparelser og / eller ved evt. tillægsbevilling.
  2. at der tages stilling til det resterende merforbrug i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. august 2009.
  3. at vedlagte forslag til budgetneutrale omplaceringer godkendes.

 

Beslutning

 

ad. 1. Den nye prognose viser, jvf. bilag 1, at den forventede merudgift vedrørende sundhedspuljerelateret emner er 17,7 mio. kr., og det medfører et finansieringsbehov - udover den afsatte Sundhedspulje - på 5,3 mio. kr., som afventer budgetopfølgningen pr. 31. august 2009.

 

ad. 2. Det resterende merforbrug på 3,5 mio. kr. forventes dækket af Social- og Sundhedsudvalgets forholdsmæssige andel til det specialiserede socialområde i forbindelse med Økonomiaftalen.

 

ad. 3. Indstilling godkendt.

 

Bilag

SOU 23.06.2009 - Bilag 1 - Budgetopfølgning 31.05.2009

SOU 23.06.2009 - Bilag 2 - Essentiarapport pr. 31.05.2009

SOU 23.06.2009 - Bilag 3 - Omplaceringer - Budgetopfølgning 31.05.2009

SOU 23.06.2009 - Bilag 4 - Notat til budgetopfølgning pr. 31.05.2009


2.         Budgetopfølgning pr. 31.05.2009 - Sociale tilbud og Forsørgelsesydelser

010251-2009

 

Sagsfremstilling

HB/DØN - SOU

 

Samlet set viser budgetopfølgningen, at der ikke forventes problemer med at overholde budgettet for Sociale Tilbud. Der forventes herudover et mindreforbrug på politikområdet forsørgelsesydelser, som især er udgifter til førtidspensioner.

 

Budgettet for Sociale Tilbud består fortrinsvis af serviceudgifter, hvorimod forsørgelsesydelserne er overførsler.

 

3.37 Sociale Tilbud

De største afvigelser vedrører primært institutionerne til misbrugsbehandling og Forsorgshjemmet Skovvang, hvor Holstebro Kommune er driftsherre og samtidig køber af tilbuddene. Der er aktuelt en øget efterspørgsel i alle institutionerne, hvor et mersalg bidrager til kommunens samlede overholdelse af servicerammen.

 

Også når man ser på Holstebro kommune som køber af forsorgshjemspladser, ambulant misbrugsbehandling eller døgntilbud, er der pres på udgiftsudviklingen. På nuværende tidspunkt forventes det dog, at budgettet til køb af tilbud samlet set kan overholdes.

 

Institutionerne Skovvang, Alkohol- og Stofbehandlingen er alle omfattet af rammeaftalen og det betyder, at eventuelle merindtægter skal bibeholdes i områderne – enten som institutionsbaserede genbevillinger eller som takstnedsættelser. Ifølge rammeaftalen skal institutionsoverskud over 5 % eventuelt udmøntes i takstnedsættelser 2 år efter.

 

Forsorgshjem og botilbud til længerevarende ophold

Skovvang tilbyder botilbud til personer med sociale problemer (servicelovens § 110), samt længerevarende botilbud (servicelovens § 108).

 

Der har været et mersalg på de fleste af ydelserne og der er samtidig øgede driftsudgifter som følge af den stigende tilgang. Holstebro Kommune er storaftager, men det forventes på nuværende tidspunkt, at udgifter til køb af forsorgshjemsophold holdes indenfor budgettet.

 

Misbrugsbehandling

Tilgangen til misbrugsbehandlingen er noget højere end forventet og både Alkohol- og Stofbehandlingen oplever et stort efterspørgselspres. Den øgede tilgang til den ambulante misbrugsbehandling er blevet fulgt af en nedgang i Holstebro Kommunes køb af døgnbehandling af misbrugere, så budgettet samlet forventes overholdt.

 

For Alkoholbehandlingens vedkommende vedrører en større del af mersalget andre kommuner hvilket betyder at hele driftsområdet, hvor Holstebro Kommunes køb af alkoholbehandling også indgår, kommer ud med et forventet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Holstebro Kommune forventes at købe for 0,6 mio. kr. mere end budgetteret.

 

I Stofbehandlingen indebærer fordelingen af mersalget en højere udgift til Holstebro kommune, der forventes at købe for 0,9 mio. kr. mere end budgetteret. Stigningen i den ambulante behandling er blevet fulgt af et fald i efterspørgslen efter døgnbehandling. Samlet set forventes en samlet merindtjening / mindreforbrug på 1,1 mio. kr. vedrørende stofbehandling.

 

Få forskydninger i efterspørgslen f.eks. vedr. døgnbehandling vil kunne ændre forventningerne til budgetoverholdelsen.

 

3.38 Forsørgelsesydelser

Det ventes, at udgifterne til førtidspension og enkeltydelser samlet vil komme ud med et mindreforbrug på omkring 4,5 mio. kr.

 

De ældre førtidspensionsordninger er under afvikling og udgifterne hertil er langsomt faldende, mens tilkendelserne efter den nye pensionsordning gennemsnitligt stiger med 15 personer i måneden.

 

Der er i budgettet plads til en lidt højere tilkendelsesrate, men hvis gennemsnittet stiger til blot 19 personer i måneden, så vil budgettet for 2010, alt andet lige, komme under pres.

 

 

 

 

2009

 

 

Førtidspensioner

- antal personer

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Forhøjet almindelig

269

269

270

266

267

Mellemste

783

777

764

761

755

Højeste

547

548

550

544

540

Førtidspension (nye)

976

988

999

1010

1031

 

 

Indstilling

Det indstilles, at budgetopfølgningen godkendes med forventning om, 

  1. at budgettet for sociale tilbud overholdes
  2. at der ikke foretages budgetomplaceringer af førtidspensionsbudgettet, idet udviklingen i de kommende måneder afventes

 

Beslutning

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Bilag

SOU 23.06.2009 - Bilag 1 - Opus rapport maj 2009


3.         Projekt "Katapuls" - et kombineret stofmisbrugsbehandling og aktivering

022137-2009

 

Sagsfremstilling

HB/CB - SOS – AMU

 

Der har gennem nogen tid været ønske om at videreudvikle, intensivere og modernisere Stofbehandlingens forbehandlingstilbud i grupperegi.

 

Derfor har der i perioden 1. november 2008 – 31. marts 2009 været afviklet et pilotprojekt, hvor man søger at kombinere behandlingselementer med aktiveringselementer med henblik på øget fokus på uddannelse og arbejdsmarked. Endvidere har det været hensigten med det mere intensive dagbehandlingstilbud at reducere udgifterne til døgnbehandling.

 

Katapuls er metodisk udviklet fra et koncept fra Slagelse Kommune, og er evalueret af Syddansk Universitet. Tanken er at arbejde bl.a. med idræt og fysisk aktivitet som forandringsagent i forhold til den enkelte bruger samt ikke mindst løsningsfokuseret gruppeterapi. I den løsningsfokuserede gruppeterapi får brugeren input og spejling i forhold til stabilisering og måldannelse, og dermed tydelig struktur og aktiv medvirken.

 

Katapuls indebærer 3 ugentlige mødedage med samlet behandling og aktiviteter i minimum 15 timer per uge. Der vil være 10 pladser i projektet.

 

I pilotprojektets afviklingsperioder har der ikke været visiteret nye Holstebro-borgere til døgnbehandling, ligesom det er Stofbehandlingens vurdering, at 8 af de hidtil indskrevne ville have været relevante kandidater til døgnophold.

 

Visitationen til Katapuls foretages i Stofbehandlingen, men for kontanthjælpsmodtagere vil der ligeledes skulle være en visitation til aktiveringsdelen via Jobcenteret.

 

Da indsatsen træder i stedet for det nuværende gruppebehandlingstilbud, så kræver projektet kun en nettorammeudvidelse af Stofbehandlingens budget med 266.000 kr. i 2009 og 522.000 kr. i 2010. Taksten er beregnet til 13.700 kr. pr. måned. Dette vil være markant under s døgnbehandlingsprisen, der typisk er 35.000 kr. pr. måned.

 

Det antages, at 66 % af de indskrevne er på kontanthjælp/sygedagpenge og at mindst 50 % af indsatsen kan henføres som aktivering. Hidtil har knap 60 % af de indskrevne været fra Holstebro Kommune. 

 

På den baggrund kan den samlede aktiveringsandel af udgiften anslås til 190.000 kr. i 2009 og 380.000 kr. i 2010. Den resterende andel af merudgiften på 76.000 kr. i 2009 og 142.000 kr. i 2010 vil kunne anvises som mindreudgift på døgnbehandlingskontoen.

 

Indstilling

Det indstilles,

  1. at ”Katapuls” videreføres som et forsøg med  kombineret stofmisbrugsdagbehandling og aktivering i perioden 01.07.2009-31.12.2010,
  1. at taksten sættes til 13.700 kr./måned i 2009-priser, hvoraf 50 % af udgiften kan henføres som aktivering for indskrevne kontanthjælpsmodtagere,
  1. at Holstebro kommunes udgiftsandel på op til 266.000 kr. i 2009 og op til 522.000 kr. i 2010 finansieres via kontoen for aktivering for 190.000 kr. i 2009 og 380.000 kr. i 2010 – restbeløbet på 76.000 kr. i 2009 og 142.000 i 2010 via kontoen for døgnbehandling af stofmisbrugere.

 

Beslutning

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Bilag

Katapuls - projektbeskrivelse - maj 2009


4.         Fortsættelse af indsatsen med børn- og familiesagkyndige i kommunerne

020871-2007

 

Sagsfremstilling

HB/CB – SOU

 

Indtil udgangen af 2009 har sundhedsstyrelsen betalt midler til at børn- og familiesagkyndige ansat i Alkoholbehandlingsinstitutionerne har kunnet opruste den kommunale indsats for en tidlig identifikation og indsats over for børn i familier med alkoholproblemer. 

 

Indsatsen har taget sit udgangspunkt i at børn i familier med alkoholproblemer udgør en stor del af de omsorgssvigtede børn. Omkring 40 % af anbringelserne af børn uden for hjemmet har rusmiddelproblemer som en væsentlig del af årsagen. Tilsvarende er – ifølge Sundhedsstyrelsen - 40 % af klienterne i et alkoholbehandlingscenter selv vokset op i familier med alkoholproblemer. 10 % af børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer udvikler psykiatrisk behandlingskrævende problemer, og 40 % af børnene udvikler forskellige former for psykiske problemer som angst, depression og spiseforstyrrelser.

 

Sundhedsstyrelsen har tidligere påvist, at det er effektivt både i forhold til den, der drikker og i forhold til partner og børn at tilbyde familiebehandling. Det viser sig ligeledes, at det er effektivt at tilbyde partner og børn samtaler, selv om forælderen med alkoholproblemet ikke umiddelbart ønsker hjælp.

 

Indsatsen i Lemvig, Holstebro og Struer har medført en øget opmærksomhed på børn i familier med alkoholproblemer via uddannelse af nøglepersoner blandt personale i skoler, dagsinstitutioner og tilsvarende steder.

 

Det er dog fortsat behov for uddannelse af nøglepersoner, vedligeholdelse af kompetencerne og konsulentbistand i konkrete situationer for kommunernes personale i dagtilbuds-, undervisnings- og sundhedssektoren.

 

Ved temadagen den 16. april 2009 for politikere og administrative ledere fra de tre kommuner var der enighed om at afsøge mulighederne for en videreførelse af indsatsen, når finansieringen fra sundhedsstyrelsen ophører med udgangen af 2009.

 

Indsatsen vil kunne videreføres efter flere modeller:

 

  1. indsats via en børn- og familiesagkyndig i Alkoholbehandlingen
  2. indsats via børn- og familiesagkyndig i børn- og ungeforvaltningen

 

Indsatsen for de tre kommuner andrager i personaleomkostninger ca. 550.000 kr. årligt, hvortil der kan komme mindre beløb til særlige arrangementer.

 

Fordelen ved model 1 vil være, at den nuværende positivt vurderede indsats umiddelbart kan videreføres og – udvikles. Der er en høj faglig opmærksomhed på alkoholproblemer og håndtering heraf som følge af placeringen i Alkoholbehandlingen.

Herudover er der en velfungerende samarbejdsstruktur mellem de tre kommuner via samarbejdsaftale og styregruppe på misbrugsbehandlingsområdet.

 

Fordelene ved model 2 vil være, at der kan være en tættere integration mellem indsatsen for børn og familier generelt og den specifikke indsats for børn i familier med alkoholproblemer. Det er således anført, at der kan være et betydeligt sammenfald i symptomer og indsatser for børn i alkoholfamilier og børn i familier med psykiatriske problemstillinger.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, jf. notat af 28. april 2009, en ansættelse i alkoholbehandlingen, hvilket svarer til en model 1.

 

På baggrundsgruppemødet i projektet den 28. maj 2009 var der enighed om at anbefale, at indsatsen videreføres i to år. Derefter vil der kunne tages stilling til den permanente varetagelse af funktionen.

 

Der peges på, at halvdelen af stillingen i toårsperioden anvendes til konkrete opgaver, der finansieres via objektiv finansiering i forhold til indbyggerantallet i de tre involverede kommuner i misbrugssamarbejdet (Lemvig, Struer og Holstebro). Den anden halvdel af stillingen vil skulle finansieres af køb af konsulenttimer i forvaltninger, skoler og daginstitutioner m. fl. i de tre kommuner. Fra Holstebro Kommunes side fremhæves det, at en sådan model vil skulle modsvares af en øget garanti-betalingsforpligtelse, således at risikoen ikke alene påhviler driftsherren Holstebro Kommune.

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at det indgår i budgetforhandlingen,

  1. at funktionen børn- og familiesagkyndig på alkoholområdet videreføres i to år med udgangspunkt i Alkoholbehandlingen,
  1. at finansieringen af funktionen på 550.000 kr. årligt sker for halvdelens vedkommende via objektiv finansiering mellem samarbejdskommunernes indbyggertal og for den anden halvdels vedkommende via køb af konsulenttimer,
  1. at Holstebro Kommunes andel af finansieringen af 0,5 stilling svarende til 170.000 kr. tillføres rammekontoen for misbrugsindsatsen.

 

Beslutning

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Bilag

Sundhedsstyrelsen om baggrundsgruppen for projektet i Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner


5.         Etablering af nye altaner og facaderenovering - ældreboligerne Sønderbo, Den Røde Plads

016081-2008

 

Sagsfremstilling

PS/CM/JD - SOU – ØK

 

Boligselskabet Sct. Jørgen ansøgte i 2008 på vegne af ældreboligerne Sønderbo, Den Røde Plads, om kommunalbestyrelsens godkendelse af etablering af altaner og facade-renovering i afdelingen, der har 40 lejemål.

 

Ældreboligerne Sønderbo er visitationsboliger, hvortil kommunen har anvisningen og dermed også pligten til at betale for uudlejede boliger (garantihusleje).

 

Behandlingen af ansøgningen blev udsat, idet der på ansøgningstidspunktet var udlejningsproblemer i ejendommen. En administrativ arbejdsgruppe i Social og Sundhed har i et notat anbefalet en række nødvendige tiltag for at gøre boligerne mere handicapegnede - og dermed mindske lejeledigheden og den deraf følgende kommunale udgift. Disse forbedringer fandtes at skulle iværksættes, inden ansøgningen om altaner og facade-renovering kunne komme til behandling. Arbejdet er efterfølgende gennemført efter pålæg fra Økonomiudvalget til Boligselskabet Sct. Jørgen.

 

Boligselskabet Sct. Jørgen har nu meddelt, at de ønskede tiltag er gennemført og anmoder om, at sagen om etablering af altaner og facade-renovering genoptages. Projektet er tidligere godkendt af afdelingens beboere.

 

Det er anslået, at udgiften til altaner og facaderenovering vil koste kr. 4.935.000,-. Beløbet finansieres ved at optage et 30-årigt lån. Det er oplyst, at der skal gives kommunal garanti for lånet.

 

Projektet medfører en huslejestigning på brutto kr. 729,- pr. måned. Huslejen i en lejlighed på 65m2 stiger fra brutto kr. 4.549,- til kr. 5.378,- pr. måned. Lejen i en 81m2-lejlighed stiger fra brutto kr. 5.614,- til kr. 6.443,- (der er i den anførte husleje indregnet en huslejestigning på brutto kr. 100,- pr. måned som følge af den tidligere nævnte optimering af handicapindretningen).

 

Huslejestigningen er opgjort til mellem 15 % og 19 %.

 

For en enlig pensionist uden anden indkomst end folkepension, vil huslejestigningen i en 65m2-lejlighed modsvares af en tilsvarende stigning i boligydelsen (kr. 729,- pr. måned). I en 81m2-lejlighed stiger boligydelsen med kr. 665,- pr. måned, således at merhuslejen for lejeren bliver på kr. 164,- pr. måned.

 

Den årlige husleje vil være ca. kr. 1.000,- pr. m2, hvilket er højt sammenlignet med andre lejeboliger og almene boliger i det område i Holstebro by. Den årlige bruttohusleje er således kr. 77.316,- for en 81m2-lejlighed eksklusive forbrugsudgifter. Folkepensionen er aktuelt brutto kr. 126.516,- pr. år for en enlig pensionist.

 

Boligselskabet Sct. Jørgen motiverer ansøgningen om altaner m.v. således:

"Det er af stor betydning for lejernes livskvalitet, at der opsættes altaner. Der er i dag ikke muligt for lejerne at sætte sig ud for at få lidt frisk luft eller nyde solen, hvis de ikke vil sidde på fortovet foran blokken eller ude på den lille tagterrasse på P-pladsen omme i gården. På den lille terrasse er der kun plads til 4-6 personer, og der er meget trafik ind og ud, både fra/til boligerne og fra/til nabobygningen. Det gør, at der aldrig er nogen som benytter pladsen. På fortovet er der ikke muligheder for siddepladser, og der er meget trafik.

 

Det er meget uhensigtsmæssigt, at der ikke er mulighed for at komme ud i vind og vejr. Det er specielt et stort problem i Sønderbo, fordi her bor mange ældre og gangbesværede. Mange af dem kommer aldrig ud af deres lejlighed, fordi det er alt for besværligt. Især for disse svage mennesker vil en altan være af meget stor betydning.

 

Forskel i livskvalitet imellem at være spærret inde i sin lejlighed og så at have en altan, hvor man kan gå ud og nyde solen, er enorm. Det er ikke tidssvarende, at vi har lejligheder til ældre gangbesværede, som på grund af deres handicap bliver spærret inde i deres lejligheder, når vi har muligheder for at etablere en altan. Dette sammenholdt med, at vi nu har ændret badeværelserne, så der åbnes op for, at flere gangbesværede kan bo i Sønderbo, forstærker behovet for etablering af altaner med adgang fra de enkelte lejligheder. Udlejningsmæssigt vil altanerne være et stort aktiv, også selvom det medfører en huslejestigning."

 

Ekspeditionssekretær Carsten Munch deltager i punktets behandling.

 

Indstilling

Med baggrund i det forventede meget høje huslejeniveau indstilles til Social og Sundhedsudvalgets drøftelse - med henblik på en anbefaling over for Økonomiudvalget.

 

Supplerende oplysninger

Altanerne opføres således, at halvdelen af lejemålene får altaner ud mod Den Røde Plads. Den anden halvdel af lejemålene får altaner ud mod gårdmiljøet. Dette er af Boligselskabet Sct. Jørgen valgt for at tage hensyn til, at altanerne ikke skygger for hinanden.

Ældreboliger Sønderbo er et ombygget hotel ("Bel Air"). Den eksisterende hotelstruktur har ikke gjort det muligt at tilvejebringe en optimal indretning af boliger, fællesarealer og gange.

 

Konsekvenser

Huslejestigningen som følge af etableringen af altaner og facaderenovering vil også være der, hvis lejligheden skulle komme til at stå tom - og udløser dermed en større kommunal betaling til "garantihusleje". I det tilfælde er Boligselskabet Sct. Jørgen indstillet på at betale den del af mer-garantihuslejen, som altanerne og facaderenoveringen medfører for den uudlejede bolig.

 

Beslutning

 

Et flertal i Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at der etableres altaner. Samtidig oplyses det, at den samlede årlige kommunale udgift til boligydelse vil være 90.000 kr.

 

 


6.         Aftale med Den selvejende institution Holstebro Krisecenter om driften af centeret

015992-2006

 

Sagsfremstilling

PS/EG/KB/CM  - SOU - ØK - BY

Holstebro Byråd godkendte i juni måned 2008 Vedtægt for Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn - med virkning fra den 1. marts 2008. Den nye vedtægt erstattede den af Ringkjøbing Amtsråd godkendte vedtægt for institutionen.

I henhold til den nye vedtægt har der været afholdt generalforsamling i den selvejende institution i første kvartal af 2009, hvorefter institutionens bestyrelse har konstitueret sig.

Bestyrelsens opgave er at påse, at Holstebro Krisecenters administrative og økonomiske interesser og anliggender varetages på ordentlig vis og i overensstemmelse med gældende love på området, vedtægtens formål, retningslinier fastsat af generalforsamlingen og i henhold til aftale (driftsoverenskomst) med Holstebro Kommune.

Der er nu forhandlet et nyt forslag til aftale (driftsoverenskomst) på plads mellem Holstebro Krisecenter og den kommunale forvaltning. Forslaget fremsendes således til politisk behandling, idet det kan oplyses, at den selvejende institutions bestyrelse har tiltrådt aftalen.

 

Ekspeditionssekretær Carsten Munch deltager i punktets behandling.

 

Indstilling

Det indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget - over for Økonomiudvalget og Byrådet - anbefaler, at aftalen (driftsoverenskomsten) godkendes som fremlagt.

 

Supplerende oplysninger

Holstebro Krisecenter drives i henhold til og i overensstemmelse med § 109 i Lov om social service.

 

Konsekvenser

Aftalen (driftsoverenskomsten) medfører ikke ændringer i det fastlagte serviceniveau/den godkendte budgetramme.

 

Beslutning

 

Instillingen blev godkendt.

 

Bilag

SOU 23.06.2009 - Bilag 1 - Endeligt oplæg til aftale, driftsoverenskomst med Holstebro Krisecenter


7.         Pulje til udvikling af bedre ældrepleje - 2009/2010

018736-2009

 

Sagsfremstilling

PS - SOU

 

Orientering om formandsbeslutning.

 

Parterne bag finanslovsaftalen for 2009 har afsat 25 mio. kr. i 2009 til puljen til bedre ældrepleje. Der er endvidere afsat 50 mio. kr. i 2010. Denne pulje udmøntes særskilt i 2010. Midlerne kan søges til en bred vifte af aktiviteter og initiativer inden for nogle fast definerede temaer, som har til formål at forbedre ældreplejen. 

 

Ved udlodning fra denne pulje lægges fra ministeriets side vægt på, at det er de udførende led, som får en central rolle i forhold til formulering af aktiviteter og indsatser. Det er således vigtigt, at forslag til projekter, man ønsker finansieret af puljen, baseres på idéer og initiativer fra eksempelvis medarbejderne og/eller de ældre selv.

 

Puljen kan dække initiativer fra både offentlige myndigheder og private leverandører af personlig pleje og/eller praktisk bistand samt af madservice. En forudsætning for at imødekomme ansøgninger fra private leverandører er, at de er godkendt i den pågældende kommune. Ansøgninger fra private leverandører indsendes direkte til Indenrigs- og Socialministeriet.

 

Forvaltningen har anmodet de decentrale enheder i forvaltningen om at komme med forslag til sådanne aktiviteter og indsatsområder til udvikling af bedre ældrepleje. Der er indkommet i alt 2 forslag til projekter, som er følgende:

 

Udvikling og implementering af Marte Meo i ældreplejen vedr. udviklingshæmmede i Holstebro Kommune.

 

331.225 kr.

Den synlige aktør – medarbejdernes inddragelse gennem nye dialogformer.

 

1.511.950 kr.

I alt

1.843.175

 Ansøgningerne kan læses i sagen.

 

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for såvel arbejdsforhold som økonomiske prioriteringer på ældreområdet. Ministeriet anser det derfor for væsentligt, at den kommunale myndighed får mulighed for at få indsigt i og koordinere ressourcer og indsatser, som via puljen iværksættes på ældreområdet. Kommunen skal derfor for alle projekter foretage en positiv eller negativ indstilling af de enkelte ansøgninger. Disse indstillinger skal indsendes sammen med alle ansøgningerne.

 

Udvalgsformand Holger Hedegaard har ved en formandsbeslutning den 25.05.2009 indstillet begge projektansøgninger til fremsendelse til Indenrigs- og Socialministeriet.

 

 

Indstilling

Til udvalgets orientering.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

 


8.         Orientering fra formanden/forvaltningen

000046-2009

 

Sagsfremstilling

Meddelelser fra forvaltningen:

  1. Orientering om vikarydelser.
  2. Orientering om SPS-samarbejdet.

 

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Bilag

1 - Notat vedr. valg af leverandør


Lukket del

9.         Meddelelser

000047-2009

 

 


10.      Almene plejeboliger

020597-2009

 

 


11.      Principforslag/plantegninger - boliger m.v.

018215-2006

 

 


12.      Boliger - Psykiatri og Handicap

018215-2006

 

 


13.      Genoptagelse af sag om regional kørsel

013114-2008