Referat

fra møde i

Social- og Sundhedsudvalget

Referat åben

Mødedato 12. januar 2010

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Konstituering af Social- og Sundhedsudvalget for byrådsperioden 2010 - 2013 - valg af formand  3

2......... Konstituering af Social- og Sundhedsudvalget for byrådsperioden 2010 - 2013 - valg af næstformand  4

3......... Udpegning af bestyrelsesmedlem til Den Selvejende Institution Servicecenter Thorshøj 2010-2013  5

4......... Venteliste til pleje- og ældreboliger m.v. pr. 05.01.2010. 7

5......... Orientering fra formanden/forvaltningen. 8

Lukket del 9

6......... Meddelelser 9

 


Åben del

1.         Konstituering af Social- og Sundhedsudvalget for byrådsperioden 2010 - 2013 - valg af formand

000049-2010

 

Sagsfremstilling

AK / PS - SOU

Valg af formand for Social- og Sundhedsudvalget.

 

Beslutning

 

Anne Lise Holst Jensen (SF) er valgt som formand.

 

 


2.         Konstituering af Social- og Sundhedsudvalget for byrådsperioden 2010 - 2013 - valg af næstformand

000049-2010

 

Sagsfremstilling

AK / PS - SOU

Valg af næstformand for Social- og Sundhedsudvalget.

 

Beslutning

 

Torben Gudiksen (B) er valgt som næstformand.

 

 


3.         Udpegning af bestyrelsesmedlem til Den Selvejende Institution Servicecenter Thorshøj 2010-2013

043352-2009

 

Sagsfremstilling

AK/CM - SOU

Plejeboligcenter Thorshøj er en selvejende institution. Institutionen er ombygget efter Lov om almen boliger med ibrugtagning i april måned 2004.

Institutionen er juridisk og økonomisk opdelt i en almen boligafdeling med 50 lejemål og i servicearealer med personalefaciliteter m.v. (to ejerlejligheder). 

Der skal udpeges en bestyrelse for både boligdel og servicearealer i henhold til den af Holstebro Byråd godkendte vedtægt af januar 2003. Funktionsperioden  for bestyrelsen for servicearealdelen følger byrådsperioden.

Bestyrelsen for boligdelen består af repræsentanter for beboere og for "ejeren" Danske Diakonhjem. Beboerne skal have flertal i bestyrelsen.

Bestyrelsen for servicearealerne "Servicecenter Thorshøj" består af tre medlemmer. To medlemmer udpeges af bestyrelsen i Danske Diakonhjem og et medlem udpeges af Holstebro Kommune. Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet. Bestyrelsens opgave er - ved ansat personale/administrator - at eje, istandsætte, udleje, administrere og vedligeholde servicearealer (personalefaciliteter, kontorer m.v.).

Efter dagældende lovgivning betalte Holstebro Kommune for anlægsudgifterne til servicearealerne, der blev modsvaret af et "gavebeløb" fra Danske Diakonhjem af tilsvarende størrelse.

Udpegningen indgår ikke i Holstebro Byråds konstituerende møde. Årsagen hertil er, at der ikke er tale om en post med særlig "vægt" - men udelukkende udpegning til en administrativ bestyrelse/ledelse, der er nedsat grundet særligt lovfæstet krav til drift af selvejende almene plejeboliginstitutioner.

Det forventes, at der vil blive afholdt ét bestyrelsesmøde i en funktionsperiode på fire år.

 

Indstilling

Det indstilles, at Social- og Sundhedsdirektør Anders Kjærulff udpeges som medlem af "Servicecenter Thorshøjs" bestyrelse i tiden 2010-2013.

 

Supplerende oplysninger

Der er tale om ejerlejlighed nr. 2 af matrikel nr. 37 b Holstebro Markjorder fra Hjerm.

Ifølge tinglyst deklaration har Holstebro Kommune køberet til servicearealerne. Køberetten kan gøres gældende til den restgæld, der er i servicearealerne på tidpunktet for køberettens udnyttelse. Køberetten kan alene gøres gældende i tidsrummet for udløb af lejekontrakten (driftsaftalen) og i tre måneder herefter.

Der er indgået lejekontrakt (driftsaftale) for servicearealdelen på 10 år - med mulighed for forlængelse (efter 1. november 2013).

Vedtægten beror på sagen. Deklaration om køberet beror ligeledes på sagen.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.

 

 


4.         Venteliste til pleje- og ældreboliger m.v. pr. 05.01.2010

045580-2009

 

Sagsfremstilling

AK/JFH - SOU

Venteliste til pleje- og ældreboliger m.v. pr. 05.01.2010.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Bilag

SOU 12.01.2010 - Bilag 1 - Specificeret venteliste

SOU 12.01.2010 - Bilag 2 - Ældreboliger månedsopgørelse

SOU 12.01.2010 - Bilag 3 - Plejeboliger månedsopgørelse

SOU 12.01.2010 - Bilag 4 - Oversigt over indgåede ansøgninger og behandling


5.         Orientering fra formanden/forvaltningen

000301-2010

 

Sagsfremstilling

Meddelelser fra forvaltnig:

  1. Væsentlige datoer for udvalget i foråret 2010.
  2. Invitation til orienterings-eftermiddage for politikere på Alkohol- og Stofbehandlingen.      

Der holdes introduktionseftermiddage om Alkohol- og Stofbehandlingen henholdsvis torsdag d. 4/3 kl. 12-16 og onsdag d. 10/3 kl. 12-16, hvor det nye Social- og sundhedsudvalg er inviteret. Der vil være mulighed for at se begge stederne og få en orientering om afklarings- og behandlingstilbuddene. Nærmere program for arrangementet følger senere. De politiske udvalg i Lemvig og Struer er også inviteret.

 

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

 


Lukket del

6.         Meddelelser

000300-2010