fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Plan-
og budgetgrundlag 2011 - 2014 for Arbejdsmarked
2......... Plan-
og budgetgrundlag 2011 - 2014 for Social og Sundhed
3......... Målstyring
og kvalitetskontrakter i Social og Sundhed 2011
4......... Kvalitetsstandard
2010 for Social og Sundhed
5......... Aftale
om vederlagsfri fysioterapi med klinikker uden ydernummer
6......... Praksisundersøgelse
om boligindretning
7......... Holstebro
Krisecenter - udvidelse af antal pladser
8......... Stendyssegård
- køb af private aktivitets- og samværstilbud
9......... Udpegning
af medlem til Det Regionale Udviklingsråd
10...... Udpegning
af medlemmer fra Social- og Sundhedsudvalget
11...... Venteliste
til pleje- og ældreboliger m.v. pr. 28.01.2010
12...... Orientering
fra formanden/forvaltningen
004971-2010
Sagsfremstilling
HB/CB - SOU
Fagudvalgene skal sende deres bidrag til plan- og budgetgrundlag til behandling i Økonomiudvalget. Plan- og budgetgrundlaget skal indeholde en beskrivelse af de væsentligste faktorer, der har betydning for budgetlægningen og vil indgå i Økonomiudvalgets overvejelser forud for udmelding af budgetrammer.
I Social- og Sundhedsudvalgets budget indgår to politikområder, Sociale Tilbud og Forsørgelsesydelser, som er organisatorisk forvaltet i Arbejdsmarked.
Forslag til tekst vedr. de 2 områder vedlægges.
Indstilling
Det indstilles, at forslag til plan- og budgetgrundlag for 2011-2014 godkendes og videresendes til Økonomisk Forvaltning.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Bilag
Plan- og budgetgrundlag 2011 Sociale Tilbud og Forsørgelsesydelser under SOU (Arbejdsmarked)
000960-2010
Sagsfremstilling
AK/KSK - SOU
Som et led i forberedelserne til budgetlægning for 2011 har
Økonomiudvalget besluttet, at det enkelte fagudvalg skal fremsende plan- og
budgetgrundlag til Økonomisk Afdeling senest den 10. februar 2010.
I den forbindelse har forvaltningen udarbejdet vedlagte forslag til plan- og budgetgrundlag for Social og Sundhed 2011, som beskriver økonomiske udfordringer og udviklingstendenser inden for de forskellige driftsområder.
Sektionsleder Karsten Staudt Kvistgaard deltager under punktets behandling.
Indstilling
Det
indstilles, at vedlagte plan- og budgetgrundlag 2011 godkendes.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Der var fejlagtigt fremsendt et forkert bilag. Nyt korrekt bilag er vedhæftet.
Bilag
SOU 09.02.2010 - Bilag 1 - Plan- og budgetgrundlag 2011 - 2014
005361-2010
Sagsfremstilling
AK/KSK – SOU
Økonomiudvalget har den 27. januar 2010 godkendt Holstebro Kommunes Budgetvejledning 2011. Kommunens målstyring tager udgangspunkt i fagudvalgenes forslag til overordnede mål for udvalgte driftsområder. I en dialogproces med institutioner og afdelinger konkretiseres målene efterfølgende, så de kan udmøntes i den daglige drift. For Social og Sundhed sker dette ved årlige dialogmøder med 25 institutioner og afdelinger.
Som noget nyt skal nogle mål formuleres som kvalitetskontrakter, der skal offentliggøres senest 1. juli 2010. Fagudvalgene opfordres til at formulere forslag til enkelte, kvantificerbare mål for borgerrettede områder som kvalitetskontrakter i sammenhæng med den øvrige målformulering med afleveringsfrist den 3. marts 2010. Forslag til kvalitetskontrakter behandles af Økonomiudvalg og Byråd i forlængelse af byrådsseminar i marts.
Økonomiudvalget har med oplægget til budgetarbejdet 2011 godkendt, at fagudvalgene senest den 3. marts 2010 skal indsende forslag til mål og kvalitetskontakter for driftsområderne til mål- og rammestyring 2011. Forvaltningen kan foreslå følgende mål til politisk drøftelse med henblik på udarbejdelse af politiske mål og kvalitetskontakter for driftsområderne til mål- og rammestyring 2011:
1. Sygefravær på max. 5% for alle driftsområder
2. Fokus på afbureaukratisering
3. Et servicetjek af alle driftsområder med fokus på udviklingen af de gennemsnitlige omkostninger
4. Udvikling af psykiatriområdet i Holstebro Kommune
5. Udvikling af Rehabiliteringspladser med henblik på at håndterer det accelererende patientforløb fra sygehusene.
Sektionsleder Karsten Staudt Kvistgaard deltager under punktets behandling.
Indstilling
Det indstilles, at sagen drøftes med henblik på udarbejdelse af politiske mål og kvalitetskontrakter for 2011.
Beslutning
Sagen genoptages på næste møde.
Der var fejlagtigt fremsendt et forkert bilag 2. Nyt korrekt bilag 2 er vedhæftet.
Bilag
SOU 09.02.2010 - Bilag 1 - Budgetvejledning 2011 - 2014
SOU 09.02.2010 - Bilag 2 - Notat vedr. målsthyring af kvalitetskontrakter 2011
027094-2009
Sagsfremstilling
AK/DS - SOU
Den gældende kvalitetsstandard for 2009 er revideret og oplægget til kvalitetsstandard 2010 har været udsent til høring i relevante fora.
I forbindelse med revisionen, er der foretaget enkelte redaktionelle, sproglige ændringer i standarderne. Ændringerne har ikke betydning i forhold til serviceniveauet.
Vedrørende
personlig og praktisk hjælp
Der er overordnet kun foretaget redaktionelle
ændringer. Ydelsen Ledsagelse er beskrevet specifikt i forhold til seneste
kvalitetsstandard.
Indsatskatalogerne, der ligger til grund for
implementeringen af hjælpen, er ikke revideret siden 2006. Social og Sundhed,
herunder Visitation &
Rådgivning - Ældreområdet, vil i foråret 2010 indgå i en arbejdsgruppe med
henblik på, at udarbejde et mere fyldestgørende og aktuelt indsatskatalog, der
dækker hele ældreområdets kvalitetsstandard.
Vedrørende Rehabilitering
Ydelsen
"Vederlagsfri Fysioterapi" er tilgået den samlede indsats. Ydelsen er
beskrevet som et underpunkt under Rehabilitering i Kvalitetsstandarden.
Indstilling
Det indstilles, at Kvalitetsstandard
2010 for personlig og praktisk hjælp, rehabilitering og sygepleje godkendes
Supplerende oplysninger
Kvalitetsstandarden har været sendt i høring. Der er
indkommet høringssvar fra Holstebro
Ældreråd.
Rådet
fremfører generel tilfredshed med, at standardens klare sprogbrug er fastholdt
og udbygget. Der gives i høringssvaret udtryk for ønsket om hyppigere målinger
af brugernes tilfredshed. Endvidere har man foreslået en sproglig rettelse, der
er indføjet i standarden.
Høringssvaret kan læses i sin
helhed på sagen.
Konsekvenser
Ændringerne i kvalitetsstandarden, vil ikke have økonomiske konsekvenser for serviceniveauet i Holstebro Kommune.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Bilag
SOU 09.02.2010 - Bilag 1 - Udkast til Kvalitetsstandard 2010
045296-2009
Sagsfremstilling
AK/LH - SOU
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 26.08.2008 at indgå aftaler med privatpraktiserende fysioterapeuter uden ydernummer/overenskomst om levering af vederlagsfri fysioterapi. Beslutningen blev truffet i sammenhæng med, at myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi ved lovændring overgik til kommunerne. Baggrunden for beslutningen var en ansøgning fra en klinik uden ydernummer, samt at det af bemærkningerne til lovændringen fremgik, at én af intentionen ved lovændringen var et ønske om en bedre geografisk dækning samt en bedre udnyttelse af eksisterende træningsfaciliteter.
Det blev ligeledes besluttet, med baggrund i lovændringen, at vederlagsfri fysioterapi primært ydes af privatpraktiserende fysioterapeuter, men at vederlagsfri fysioterapi i begrænset omfang kan varetages af kommunens terapeuter, når der er særligt behov for tværfaglig indsats. Sidstnævnte har ikke været gennemført, dvs. vederlagsfri fysioterapi ydes fortsat udelukkende af privatpraktiserende fysioterapeuter.
Der blev efterfølgende indgået aftaler med 3 klinikker uden ydernummer. Det drejer sig om Neurofysioterapien, Fysioterapien i Færchhuset og Fysioterapi og Træning. Aftalerne er gældende for et år og udløber med udgangen af februar 2010. Aftalerne er indgået på identiske vilkår, med de vilkår privatpraktiserende fysioterapeuter med ydernummer har og i henhold til overenskomsten.
Det opleves, at aftalerne med de tre klinikker har været velfungerende. Der ses derfor god grund til at forny aftalerne, ligesom andre privatpraktiserende fysioterapeuter fortsat vil kunne indgå aftale om levering af vederlagsfri fysioterapi, såfremt de opfylder betingelserne. Det foreslås derfor, at der fortsat indgås aftaler med privatpraktiserende fysioterapeuter uden ydernummer, gældende for et år af gangen, og at rehabiliteringschefen bemyndiges til at indgå aftalerne.
Men der ses grund til at ændre på ordlyden af beslutningens punkt truffet den 26.08.2008, som nedenfor anført.
Ordlyden var:
Med udgangspunkt i lovens intentioner indstilles til
Nederste punkt foreslås ændret til:
Rehabiliteringschef Lene Holm vil deltage under punktets behandling.
Indstilling
Med udgangspunkt i ovenstående
indstilles til:
Supplerende oplysninger
Samtlige privatpraktiserende
fysioterapeuter indkaldes i foråret 2010 til samarbejdsmøde. Mødet ligger i
forlængelse af et lignende møder, der blev afholdt i efteråret 2008.
Der gives under mødet en
orientering om de økonomisk konsekvenser af overtagelsen af myndighedsansvaret,
samt evt. konsekvenser af de indgåede aftaler.
Beslutning
Sagen udsættes til mødet den 2. marts 2010.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke i behandling af sagen.
045435-2009
Sagsfremstilling
AK/LH - SOU
Ankestyrelsen iværksatte i starten af 2009 en praksisundersøgelse på boligændringsområdet med fokus på kommunernes afgørelse vedr. Servicelovens § 116. 16 af landets kommuner deltog, heriblandt Holstebro Kommune. Kommunerne blev bedt om at sende samtlige akter ind vedr. de 10 økonomisk mest tunge sager. Undtaget herfra var sager, der var klaget over.
Undersøgelsen viste, at de 16 kommuner generelt har styr på lovgivningen og betingelserne for at tilkende boligændringer. Der er truffet korrekte afgørelser i 89% af de indsendte sager. Den generelle vurdering fra Ankestyrelsen er derfor, at sagerne behandles i overensstemmelse med lovgivningen og praksis på området.
Ankestyrelsens generelle anbefalinger til kommunerne er:
Sagsbehandlingstiden vurderes generelt at være fornuftig. I 18% af sagerne er der truffet afgørelse inden for en måned og i 55% inden for et halvt år. Der er en tendens til, at jo dyrere en sag er, jo længere er sagsbehandlingstiden.
Det samlede resultat for Holstebro Kommune svarer til gennemsnittet for de spurgte kommuner. Dvs. 9 af de 10 indsendte sager er afgjort korrekt. Den ene sag, som ikke er afgjort korrekt, omhandler bevilling af hegn til en svært autistisk dreng, der bryder ud af haven. Ankestyrelsen vurderer, at hegn ikke indgår i boligbegrebet. Ansøgningen burde derfor været behandlet iht. Servicelovens § 100, der omhandler merudgift.
Rehabiliteringschef Lene Holm vil deltage under punktets behandling.
Indstilling
Til orientering.
Beslutning
Orientering blev givet.
Bilag
SOU 09.02.2010 - Bilag 1 Oversigt over boligændringer, som indgår i praksisundersøgelse
044883-2009
Sagsfremstilling
AK/EG - SOU
Holstebro Krisecenter, som er en selvejende institution med
driftsoverenskomst med Holstebro Kommune, har igennem de sidste år oplevet, at
stadigt flere kvinder søger ophold på krisecenteret. Udviklingen i antallet af
overnattende kvinder ser således ud:
|
Antal overnatninger |
Belægnings-pct. |
2004 |
735 |
50 |
2005 |
792 |
43 |
2006 |
918 |
63 |
2007 |
1291 |
71 |
2008 |
1279 |
70 |
2009 |
1524 |
84 |
Hertil kommer at mange af kvinderne har børn med. Disse børn har som ofte et endnu større behov for hjælp. Denne hjælp kan der ikke afregnes for og kan derfor ikke medtages i statistikken. Til billedet hører endvidere, at der i 2009 er afvist 75 kvinder (med tilhørende børn) p.g.a. pladsmangel. En del af disse kvinder er blevet viderehenvist til andre krisecentre i nabokommunerne.
Rådgivningsydelser på Holstebro Krisecentret.
Ud over det stigende antal overnatninger opleves, at der også er et stigende
antal henvendelser fra såvel voldsramte kvinder som fra kommunale sagsbehandlere,
politi, skoler, daginstitutioner og pårørende, der ønsker rådgivning og
vejledning. Statistikken for de seneste to år ser sådan ud:
|
2008 |
2009 |
telefoniske henvendelser |
151 |
194 |
personlige henvendelser |
42 |
35 |
skriftlige henvendelser |
1 |
1 |
Ud fra tallene kan der konstateres en stigning i telefoniske henvendelser fra 2008 til 2009 på 28 %.
Holstebro Krisecenteret arbejder bevidst med at kunne yde en hurtig indsats, hvorfor den ambulante rådgivning passer godt ind i stedets arbejdsform. Der ses en effekt hos de kvinder, der benytter Holstebro Krisecenters rådgivning. Kvinder, der henvender sig telefonisk, behøver ofte ikke at flytte ind på Krisecentret for at få hjælp til at løse deres problemer.
Rådgivningen udføres af Holstebro Krisecentres faste personale og primært i dagtimerne, men da stedet i forvejen har en høj belægning, er det ofte vanskeligt at finde plads i huset, hvor der er ro til, at rådgivningen kan finde sted. I forbindelse med en udvidelse af centrets antal pladser, er der behov for en tilførelse af kontorfaciliteter, såvel til brug ved daglig drift som til brug i forbindelse med rådgivning.
Socialministeriet samarbejder for tiden med Landsorganisationen for kvindekrisecentre (LOKK) med et projekt, der handler om, hvordan rådgivningsydelser givet af krisecentre kan formaliseres mere end de er i dag. Projektet skal munde ud i en forsøgsordning, hvor krisecentre i 6-8 kommuner skal være med til at udvikle rådgivningsopgaven. Her vil Holstebro Krisecenter forsøge at komme i betragtning som medvirkende. Der kan således på relativ kort sigt blive tale om, at ydelsen forsøgsvist skilles ud som en selvstændig ydelse, og det er i den forbindelse vigtigt, at der på stedet er de nødvendige faciliteter til at kunne løse opgaven.
Anbefalinger og finansiering heraf.
Det anbefales, at der arbejdes videre med planer om at oprette to nye pladser på Holstebro Krisecenter. Det forventes, at en del af de ekstra belægningsdøgn vil blive solgt til andre kommuner. Herudover forventes det, at det store antal kvinder, som i dag må afvises p.g.a. pladsmangel, og hvoraf en del indskrives på krisecentre i andre kommuner, fremover kan hjælpes på Holstebro Krisecenter. Betaling til anden kommune vil dermed kunne undgås.
Endvidere anbefales det, at der i forbindelse med en udbygning af Krisecentret også bygges nye kontorfaciliteter. Disse skal anvendes såvel i forbindelse med den daglige drift som til det øgede antal rådgivningsopgaver.
I det videre arbejde skal driftsudgifter, anlægsudgifter samt finansiering heraf konkretiseres.
Sundhedschef Ellen Greve og Leder af Holstebro Krisecentret Karin Houmann deltager i behandling af punktet.
Indstilling
Det indstilles at Holstebro Krisecenter udarbejder konkrete planer og økonomiske vurderinger ved en udvidelse med 2 pladser og kontorfaciliteter.
Supplerende oplysninger
Ejeren af Holstebro Krisecenter er indforstået med udbygningsplanerne. Et arkitektfirma har udarbejdet et foreløbigt skitseudkast.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
036074-2009
Sagsfremstilling
AK/JFH - SOU
Det Kreative Landsted Stendyssegård er et privat aktivitets- og samværstilbud beliggende i Vinderup. Tilbuddet har plads til 10-12 brugere, og har eksisteret siden 2003.
Der blev i 2003 indgået aftaler om
samarbejde mellem Stendyssegård og de daværende Vinderup og Holstebro
Kommuner. Siden da har Stendyssegård været en del af de aktivitets- og
samværstilbud, der er blevet anvendt i tidligere Vinderup Kommune og nu i
Holstebro Kommune. Der foreligger ikke en driftsaftale. Der er indgået
individuelle aftaler mellem kommune og tilbud om hver enkelt indskrevet
borger.
Antal borgere
indskrevet på Stendyssegård:
|
Udgangen af 2007 |
Udgangen af 2008 |
pr. 1. 2. 2010 |
Halvtid |
3 |
2 |
1 |
Fuldtid – Holstebro |
6 |
7 |
8 |
Fuldtid – anden kom. |
1 |
1 |
1 |
Individuel takst |
1 |
1 |
0 |
Den 18. august 2009 modtog Visitation og Rådgivning brev om prisstigninger pr. 1. oktober 2009 på henholdsvis 135 % for en halvtidsplads 56,3 % for en fuldtidsplads.
Priser for Stendyssegård:
|
Pr. 1. jan. 2008 |
Pr. 1. jan. 2009 |
Pr. 1. okt. 2009 |
Halvtidstakst pr. år |
37.644 |
40.368 |
94.896 |
Fuldtidstakst pr. år |
75.300 |
79.812 |
124.824 |
Individuel takst pr. år |
239.196 |
246.996 |
Ophørt april 2009 |
I alt betaling for de indskrevne borgere pr. år |
879.228 |
966.228 |
1.218.312 |
Prisstigningen skyldes bortfaldet af brugeren med den individuelle takst, hvilket medfører, at tilbuddet ikke længere er rentabelt med det hidtidige prisniveau. Prisstigningerne afspejler således ikke ændringer i tilbuddets indhold eller kvalitet. Stendyssegård oplyser, at det nuværende prisniveau af hensyn til rentabiliteten i tilbuddet ikke er til forhandling.
Holstebro Kommune skal afklare, om tilbuddet fremadrettet skal benyttes til de udmeldte takster. Det er forvaltningens vurdering, at Stendyssegårds nuværende brugere vil kunne omvisiteres til kommunens egne tilbud.
Nedenfor følger en oversigt over de aktivitets- og samværstilbud, som Holstebro Kommune anvender, og det tilhørende prisniveau:
Prisudvikling dagtilbud (dagtakst) |
|
|
|
|
|
|
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
Stendyssegård - halvtidsplads |
126 |
103 |
111 |
260 |
|
- efter regulering 1.10.2009 |
|
|
260 |
|
|
Stendyssegård - heltidsplads |
200 |
206 |
219 |
342 |
|
- efter regulering 1.10.2009 |
|
|
342 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Montageværkstedet - aktivitets- og
samværstilbud |
260 |
266 |
224 |
214 |
|
Skovlund - aktivitets- og samværstilbud |
245 |
169 |
173 |
162 |
|
Multihuset - dagcenter og daghjem i
gennemsnit |
555 |
403 |
410 |
370 |
|
|
|
|
|
|
|
Struer Værkstedet |
406 |
419 |
355 |
421 |
|
Lemvig Værkstedet |
416 |
425 |
436 |
459 |
|
Brande Å-Center |
428 |
454 |
448 |
438 |
|
Skelbækcentret MSM, Ringkøbing-Skjern |
347 |
358 |
391 |
378 |
|
Saustrup dagtilbud |
313 |
360 |
389 |
404 |
|
Taksterne er i løbende priser. Multihusets takst er et gennemsnit mellem dagcenter og daghjem, fordi der i 2007-taksten var anvendt en forkert pladsnormering for de to ydelser.
Stendyssegårds brugere er fortrinsvist borgere visiteret af Holstebro Kommune. Hjemtages disse borgere, vil tilbuddet miste sit nuværende økonomiske grundlag for videreførelse af tilbuddet.
Under dette punkt deltager Jakob From Høeg, Chef for Visitation og Rådgivning, og Karin Pedersen, sektionsleder for Visitation og Rådgivning - Psykiatri og Handicap.
Indstilling
Det indstilles, at forvaltningen,
i visitationen til tilbud indenfor det specialiserede socialområde for
voksne, løbende kan foretage en afvejning mellem tilbuddets kvalitet, indhold,
pris, og geografisk beliggenhed, og om denne tilkendegivelse også har virkning
i forhold til tilbuddet Stendyssegård.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Udvalget ønsker, på møde den 23. marts 2010, præsenteret en oversigt over aktuelle tilbud, som Holstebro Kommune kan benytte i forbindelse med visitation og anvisning til aktivitets- og samværstilbud.
Bilag
Beskyttet bilag
001976-2010
Sagsfremstilling
AK/SB - SOU
I forbindelse med kommunalreformen blev der etableret et Regionalt Udviklingsråd i hver af de 5 regioner. Udviklingsrådene er nedsat i medfør af § 188 i lov om social service og deres virksomhed er fastlagt i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006. Det Regionale Udviklingsråd er et forum mellem kommunalbestyrelser, regionsråd og brugerorganisationer, som skal følge og drøfte udviklingen på det sociale område og specialundervisningen i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010. Rådene ophører således med udgangen af 2010.
Det Regionale Udviklingsråd har til opgave at overvåge og følge implementeringen af strukturreformen på det sociale område. Det betyder bl.a., at Det Regionale Udviklingsråd skal udarbejde en årlig rapport til Velfærdsministeriet om udviklingen på området. Rapporten bygger på redegørelsen fra regionen og redegørelser fra de 19 kommuner i regionen.
Det Regionale Udviklingsråd ophører som beskrevet med udgangen af 2010. KL, Danske Handicaporganisationer samt Skole og Samfund har imidlertid aftalt som erstatning for de regionale udviklingsråd at etablere og aktivt gå ind i et Regionalt Dialogforum i tilknytning til hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR). De regionale dialogfora skal bidrage til åbenhed og debat om de tilbud, som flere kommuner har interesse i, hvad enten disse drives af kommuner, regioner eller private. Derudover skal foraene drøfte de generelle forhold og udvikling på områderne. Det enkelte Regionale Dialogforums nedsættelse aftales nærmere i foråret 2010 i samarbejde mellem de nyvalgte KKR, Danske Handicaporganisationer samt Skole og Samfund.
Holstebro Kommunes Byråd besluttede på møde d. 19. januar 2010, at kommunens medlem i Det Regionale Udviklingsråd udpeges af Social- og Sundhedsudvalget.
Indstilling
Det indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget udpeger et medlem til Det Regionale Udviklingsråd.
Beslutning
Søren Olesen (O) er udpeget.
043192-2009
Sagsfremstilling
AK - SOU
Holstebro Byrådet har den 19. januar 2010 godkendt listen over udvalg, bestyrelser og kommissioner pr. 1. januar 2010.
Det betyder at Social og Sundhedsudvalget skal udpege følgende medlemmer:
Holstebro Handicapråd
Ifølge vedtægter udpeger Byrådet: et medlem af Social og Sundhedsudvalget, et medlem af Arbejdsmarkedsudvalget, et medlem af Udvalget for Børn og Unge. Forvaltningsdirektøren udpeger en medarbejder fra Social og Sundhedssektoren og en medarbejder fra Børn og Ungesektoren. Der udpeges personlige stedfortrædere for alle medlemmer.
Byrådsmedlem: Ja.
Medlem1/Social og
Sundhedsudvalget: Anne Lise Holst Jensen (F), Idomlundvej 5, 7500 Holstebro
Medlem2/Arbejdsmar-
kedsudvalget: Pernille Bloch (C), Østergade 31, 7500 Holstebro
Medlem3/Udvalget for
Børn og Unge: Susanne Thiim (O), Herredstoftvej 2, 6990 Ulfborg
Suppleant1/Social og
Sundhedsudvalget: Udpeges af Social og Sundhedsudvalget_____________
Suppleant2/Arbejdsmar-
kedsudvalget: Foreslås udpeget af Arbejdsmarkedsudvalget____________ ____
Suppleant3/Udvalget for
Børn og Unge: Søren Olesen (O), Struervej 12 B, st., 7500 Holstebro
VIA University College – Pædagoguddannelsens
Studieråd
Der skal udpeges to
medlemmer blandt Udvalget for Børn og Unge, samt Social og undhedsudvalget.
Byrådsmedlem: Ja.
Medlem1/Social og
Sundhedsudvalget: Udpeges af Social og Sundhedsudvalget___________
Medlem2/Børn og Unge: Canan Dogan (A), Asagården 35, 2. tv., 7500 Holstebro
Indstilling
Det indstilles, at Social- og
Sundhedsudvalget udpeger en suppleant til Holstebro Handicapråd og et
medlem til VIA University College - Pædagoguddannelsens Studieråd.
Beslutning
Mathilde Traberg (V) er udpeget som suppleant til Holstebro Handicapråd (personlig stedfortræder for Anne Lise Holst Jensen).
Anne Lise Holst Jensen (F) er udpeget som suppleant til Pædagoguddannelsens Studieråd - VIA University College.
045580-2009
Sagsfremstilling
AK/JFR - SOU
Venteliste til pleje- og ældreboliger m.v. pr. 28.01.2010
Beslutning
Orientering blev givet.
Bilag
SOU 09.02.2010 - Bilag 1 - Specificeret venteliste
SOU 09.02.2010 - Bilag 2 - Ældreboliger månedsopgørelse
SOU 09.02.2010 - Bilag 3 - Plejeboliger månedsopgørelse
SOU 09.02.2010 - Bilag 4 - Oversigt over indgåede ansøgninger og behandling
000301-2010
Sagsfremstilling
Meddelelser fra forvaltningen:
1. Årsberetning 2009 - Handicapråd.
2. Årsberetning 2009 - Klageråd.
Indstilling
Til orientering.
Beslutning
Orientering blev givet.
Bilag
SOU 09.02.2010 - Bilag 1 - Holstebro Handicapråds årsberetning - kaldet Aktivitetsoversigt 2009
SOU 09.02.2010 - Bilag 2 - Klagerådet på hjemmehjælpsområdets årsberetning for året 2009
000300-2010
035677-2009
004769-2010
018215-2006