Referat

fra møde i

Social- og Sundhedsudvalget

Referat åben

Mødedato 02. marts 2010

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale Birkehøj

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog i mødet indtil kl. 15.15.

Ole Andersen (A) deltog i mødet indtil kl. 17.55.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Præsentation af Ældreområdet - Social og Sundhed. 3

2......... Budgetopfølgning pr. 31. januar 2010 SOU for Sociale Tilbud og Forsørgelsesydelser (Arbejdsmarkedsforvaltningen) 4

3......... Kvalitetskontrakter, mål- og rammestyring. Sociale Tilbud. 6

4......... Målstyring og kvalitetskontrakter i Social og Sundhed 2011. 7

5......... Afbureaukratiseringspulje for Social og Sundhed. 9

6......... Fremrykning af anlægsprojekt - ombygning og nybygning af MTO-boliger ved Plejecenter Birkehøj 11

7......... Vurdering af perspektiver ved overtagelse af de regionale institutioner AU-Centret og Saustrup  14

8......... Godkendelse af retningslinjer for Borgerstyret Personlig Assistance (Servicelovens §§ 95 og 96) 16

9......... Redegørelsen 2009 til Det regionale Udviklingsråd om udviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisningen. 20

10...... Aftale om vederlagsfri fysioterapi med klinikker uden ydernummer 23

11...... Rundvisning på Aktivitets- og Udviklingscentret 25

12...... Venteliste til pleje- og ældreboliger m.v. pr. 22.02.2010. 26

13...... Orientering fra formanden/forvaltningen. 27

T1-1... Budgetopfølgning pr. 31.01.2010 - Social og Sundhed. 28

T2-1... Plan- og budgetgrundlag 2011 - 2014 - Social og Sundhed. 29

Lukket del 30

14...... Sag på dagsordenen. 30

15...... Sag på dagsordenen. 31

16...... - 32

17...... - 33

 


Åben del

1.         Præsentation af Ældreområdet - Social og Sundhed

008841-2010

 

Sagsfremstilling

AK/TS - SOU

Ældrechef Tove Søgaard giver en præsentation af ældreområdet.

 

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Punktet blev udsat til den 25.maj 2010.

 

 


2.         Budgetopfølgning pr. 31. januar 2010 SOU for Sociale Tilbud og Forsørgelsesydelser (Arbejdsmarkedsforvaltningen)

007218-2010

 

Sagsfremstilling

 

 

HB/DØN - SOU

 

Driftsområder

Korrigeret budget

Heraf genbev.

Forbrug pr. 1.1.2010

Forventet regnskab

Afvigelse

Forklaring på afvigelse, samt mulige løsninger

3.37 Sociale Tilbud

18.185

0

4.550

18.185

0

 

3.38 Forsørgelsesydelser

203.673

0

15.924

198.673

-5.000

Forebyggelse samt forbundne kar

Beløb i hele 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

Sociale Tilbud

Det er endnu for tidligt at give et klart bud om den endelige udvikling for 2010, men der er fortsat et stort pres på den ambulante misbrugsbehandling.

 

En intensiv og kvalificeret indsats er nødvendig for at undgå de forholdsvist dyre døgnanbringelser. Der arbejdes endvidere med at vurdere og justere tilbudskæden

 

Det høje aktivitetsniveau har i 2009 medført et større overskud på institutionerne til misbrugsbehandling, Alkohol- og Stofbehandlingen, som anvendes til takstnedsættelser i 2010.

 

Forsørgelsesydelser

Området dækker primært over udgifterne til førtidspension.

 

De kommunale udgifter til førtidspensioner stiger år for år – i takt med at tidligere års refusionsomlægninger (fra 100 % til 50 % og 35 % statsrefusion) slår igennem. Gamle sager fortsætter efter det finansieringsgrundlag, som var gældende på tilkendelsestidspunktet, og vi har endnu ikke nået toppen af denne udgiftsflytning fra stat til kommune.

 

Udgifter til førtidspensioner kan ikke ses isoleret fra de andre forskellige typer af forsørgelsesudgifter, der findes ovre på Arbejdsmarkedsudvalgets område.

Tiltag på kontanthjælpsområdet og ledighedsydelse, samt en tættere sagsopfølgning kan være med til at afdække flere pensionsberettigelser.

Samtidig er der fokus på en bredspektret indsats for at forebygge førtidspension, der hvor det er muligt, hvilket kan betyde øgede udgifter til fleksjob eller tiltag på revalideringsområdet.

 

Det forventes, at den stigning i tilkendelser vi har set i de seneste år vil fortsætte i 2010 – 2014. Der vil derfor være behov for en udvidelse af rammen i 2014, men da stigningstakten ikke har været helt så kraftig som tidligere vurderet, forventes det, at en justering imellem overslagsårene vil kunne afhjælpe dette, hvorfor det foreslås at et forventet mindreforbrug i årene 2010 – 2013 indgår i en sådan justering. Det skal understreges at der knytter sig en vis usikkerhed til fastsættelsen af den forventede afvigelse.

 

Budget for 2010 og overslagsårene

Budget 2010

Budget 2011

Budget 2012

Budget 2013

Budget 2014

05.48.68-70 Førtidspensioner og

personlige tillæg

203.673

211.498

220.960

230.500

230.500

 

 

Indstilling

Det indstilles, at

  1. budgetopfølgningen godkendes
  2. den korrigerede budgetramme fastholdes, men justeres i forbindelse med budgetlægningen for 2011-2014

 

Beslutning

 

Indstilling godkendt.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


3.         Kvalitetskontrakter, mål- og rammestyring. Sociale Tilbud

018889-2009

 

Sagsfremstilling

HB/CB - SOU

 

Styrelseslovens §62 ændres, så kommunernes servicestrategier afskaffes, og der i stedet indføres kvalitetskontrakter. Kvalitetskontrakter skal indeholde mål, der afspejler aktuelle, politiske indsatsområder.

 

Der fremsendes forslag til mål for Sociale Tilbud for 2011.

 

Indstilling

Det indstilles, at forslag til mål for Sociale Tilbud for 2011 godkendes - og indgår i byrådets drøftelse af kvalitetskontrakter for alle politiske indsatsområder

 

Beslutning

 

Indstilling godkendt.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 

 

 

Bilag

SOU 02.03.2010 - Bilag 1 - Mål for Sociale Tilbud, 2011


4.         Målstyring og kvalitetskontrakter i Social og Sundhed 2011

005361-2010

 

Sagsfremstilling

AK/KSK – SOU

 

Økonomiudvalget har den 27. januar 2010 godkendt Holstebro Kommunes Budgetvejledning 2011. Kommunens målstyring tager udgangspunkt i fagudvalgenes forslag til overordnede mål for udvalgte driftsområder. I en dialogproces med institutioner og afdelinger konkretiseres målene efterfølgende, så de kan udmøntes i den daglige drift. For Social og Sundhed sker dette ved årlige dialogmøder med 25 institutioner og afdelinger.

 

Som noget nyt skal nogle mål formuleres som kvalitetskontrakter, der skal offentliggøres senest 1. juli 2010. Fagudvalgene opfordres til at formulere forslag til enkelte, kvantificerbare mål for borgerrettede områder som kvalitetskontrakter i sammenhæng med den øvrige målformulering med afleveringsfrist den 3. marts 2010. Forslag til kvalitetskontrakter behandles af Økonomiudvalg og Byråd i forlængelse af byrådsseminar i marts.

 

Økonomiudvalget har med oplægget til budgetarbejdet 2011 godkendt, at fagudvalgene senest den 3. marts 2010 skal indsende forslag til mål og kvalitetskontakter for driftsområderne til mål- og rammestyring 2011. Forvaltningen kan foreslå følgende mål til politisk drøftelse med henblik på udarbejdelse af politiske mål og kvalitetskontakter for driftsområderne til mål- og rammestyring 2011:

 

1.      Sygefravær på max. 5% for alle driftsområder

2.      Fokus på afbureaukratisering

3.      Et servicetjek af alle driftsområder med fokus på udviklingen af de gennemsnitlige omkostninger

4.      Udvikling af psykiatriområdet i Holstebro Kommune

5.      Udvikling af Rehabiliteringspladser med henblik på at håndterer det accelererende patientforløb fra sygehusene.

Sektionsleder Karsten Staudt Kvistgaard deltager under punktets behandling.

 

Indstilling

Det indstilles, at sagen drøftes med henblik på udarbejdelse af politiske mål og kvalitetskontrakter for 2011.

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 9. februar 2010 kl. 13.00

Sagen genoptages på næste møde.

 

Der var fejlagtigt fremsendt et forkert bilag 2. Nyt korrekt bilag 2 er vedhæftet.

 

Beslutning

 

Sagen blev drøftet.

 

Social- og Sundhedsudvalget ønsker udarbejdet politiske mål og kvalitetskontakter for 2011 på følgende områder:

1. Sygefravær på max. 5% for alle driftsområder

2. Fokus på afbureaukratisering

3. Et servicetjek af alle driftsområder med fokus på udviklingen af de gennemsnitlige omkostninger

4. Udvikling af psykiatriområdet i Holstebro Kommune

5. Udvikling af Rehabiliteringspladser med henblik på at håndtere det accelererende patientforløb

fra sygehusene.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 09.02.2010 - Bilag 1 - Budgetvejledning 2011 - 2014

SOU 09.02.2010 - Bilag 2 - Notat vedr. målstyring og kvalitetskontrakter 2011


5.         Afbureaukratiseringspulje for Social og Sundhed

038202-2009

 

Sagsfremstilling

AK/KSK - SOU

Som et led i budgetudmøntning for 2010 har Direktionen besluttet, at det enkelte fagudvalg skal fremsende udmøntning af ”Afbureaukratiseringspulje” til Økonomisk Afdeling senest den 3. marts 2010. Afbureaukratiseringspuljen er et resultat af Regeringens plan for ”Mere tid til velfærd”.

 

Vedlagte bilag 1 fra Økonomisk Afdeling omhandler forslag til fordelingen af afbureaukratiseringspuljen på 5.500.000 kr. for Holstebro Kommune. Samlet er der forslag for 6.500.000 kr. således at der er mulighed for prioritering. Af bilaget fremgår det, at Social og Sundhed skal udmønte 2.487.000 kr. fordelt på forskellige besparelsesforslag.

 

Chefgruppen i Social og Sundhed har behandlet de forskellige besparelsesforslag og opstillet de realistiske muligheder for at udmønte de respektive besparelsesforslag, samt konsekvenserne af dem. Dette fremgår af bilag 2.

 

Realistisk set vil Social og Sundhed kunne udmønte 303.000 kr. af besparelsesforslagene på i alt 2.487.000 kr. Men heraf vedrører de 125.000 kr. faktisk konto 6 under Økonomiudvalget. Der er således kun reelle besparelsesmuligheder for 178.000 kr., som vedrører Social og Sundhedsudvalget.

 

Med et udmøntningskrav til Social- og Sundhedsudvalget på 2.487.000 kr. og reelle besparelsesmuligheder for 178.000 kr., eksisterer dermed et resterende besparelseskrav på 2.309.000 kr., som der ikke kan anvises udmøntningsmuligheder på indenfor Regeringens plan for ”Mere tid til velfærd”.

 

Den eneste mulighed vil derfor være besparelser på andre områder med tilhørende servicereduktioner. Forvaltningen har i vedlagte bilag 3 fordelt de resterende 2.309.000 kr. på de respektive driftsområder indenfor Social og Sundhed, dog undtaget driftsområde Sygehusvæsen og driftsområde Pension og boligstøtte, hvor udgifterne er eksternt givne.

 

Forvaltningen indstiller, at de resterende 2.309.000 kr. i udmøntningskrav fordeles i overensstemmelse med driftsområdernes respektive størrelse jf. bilag, men at selve udmøntningen afventer budgetopfølgningen pr. 28. februar 2010, hvor der skal tages stilling til den samlede økonomiske situation i Social og Sundhed.

 

Sektionsleder Karsten Staudt Kvistgaard deltager under punktets behandling.

 

Indstilling

Det indstilles, at

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.

 

Bilag

SOU 02.03.2010 - Bilag 1 - Direktionsnotat, fordeling af pulje, 08.01.2010

SOU 02.03.2010 - Bilag 2 - Mere tid til Velfærd - Social og Sundhed

SOU 02.03.2010 - Bilag 3 - Restudmøntning afbureaukratisering pr. 21.02.2010

SOU 02.03.2010 - Bilag udleveret under mødet - Afbureaukratiseringsforslag - mere tid til velfærd


6.         Fremrykning af anlægsprojekt - ombygning og nybygning af MTO-boliger ved Plejecenter Birkehøj

007244-2010

 

Sagsfremstilling

AK/CM - SOU - ØK - BY

Social- og Sundhedsudvalget  godkendte på sit møde den 9. februar 2010 (sag nr. 16), at der udarbejdes et dispositionsforslag m.v. for en ombygning og nybygning af MTO-boligerne (midlertidigt ophold/aflastningsboligerne) på Plejecenter Birkehøj, Holstebro.

Indenrigs- og Socialministeriet har i november måned 2009 udmeldt en ny lånepulje, som stilles til rådighed for landets kommuner med henblik på fremrykning af anlægsinvesteringer til budgetår 2010. Puljen er afsat som reaktion på de relativt lave anlægsinvesteringer, som kommunerne har vedtaget for budgetåret 2010 - en lavere planlagt anlægsinvestering, end der er aftalt i økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Lånepuljen har således til hensigt at understøtte vækst og beskæftigelse i samfundet.

Indenrigs- og Socialministeriet har efter ansøgning fra Holstebro Kommune godkendt, at kommunen - på Social- og Sundhedsområdet - kan fremrykke det i budgetår 2011 afsatte anlægsbeløb på 15 mio. kr. excl. moms til ombygning / nybygning af MTO-boliger på Plejecenter Birkehøj. Ministeriet har endvidere meddelt, at halvdelen af anlægsudgiften kan lånefinansieres i ovennævnte pulje. Den anden halvdel af anlægsudgiften skal finansieres / udlægges af de likvide aktiver. Projektet henhører under Kvalitetsfondsområdet, hvor kommunen i 2010 modtager statstilskud til halvdelen af finansieringen af anlægsinvesteringer op til 83 mio. kr. Trækket på de likvide aktiver (kr. 7,5 mio.) inddækkes således af dette statstilskud.

Ministeriet har meddelt, at den godkendte fremrykning indebærer, at projektet - i sin helhed - skal gennemføres i 2010, og at de derved forbundne udgifter skal afholdes i 2010.

Projektet omfatter en ombygning af MTO-boligerne i Sydfløjen og Kornblomsten på Plejecenter Birkehøj - fra 18 utidssvarende ét-rums-boliger til 12 fremtidssikrede to-rums-boliger. Hertil kommer opførelse af en ny fløj på 429 m2 vest for Kornblomsten - med 6 to-rums-boliger (hvoraf den ene bolig kunne anvendes til fællesopholdsareal) samt kontor og depotrum - udformet i en arkitektur, som tager udgangspunkt i de eksisterende bygninger. Yderligere omhandler projektet etablering af lyse og venlige fleksible lokaler samt kontor og depotrum for enden af / i tilknytning  til hver af de eksisterende / ombyggede fløje.  

Der foreligger nu dispositionsforslag fra rådgiveren / arkitekten. Forslaget indeholdende situationsplan, rumtegninger og snit- og facade-tegninger, forventet anlægsøkonomi samt projekttidsplan.

De forskellige personalefaggrupper på Birkehøj har fået tegningsmaterialet forelagt på et fællesmøde den 22. februar 2010. Personalets ændringsønsker er, i det væsentligste, indarbejdet i projektet. Holstebro Ældreråd har på sit møde den 24. februar 2010 fået forelagt tegningsmaterialet. Rådet udtaler sin positive opbakning til projektet.

Udbud af byggeopgaven forudsættes gennemført i hovedentreprise. Rådgiverydelsen skal ikke i udbud, da udgiften hertil holder sig inden for tærskelværdien. Grundet det voldsomme tidspres på byggeopgaven er rådgiveren / arkitekten, der i 2003 ombyggede plejehjemmet til almene plejeboliger, valgt til opgaven.

Den nye bebyggelsesprocent holder sig inden for Byplanvedtægten og Kommuneplanens rammer (Byplanvedtægt 34 og Kommuneplan 02.O.10). 

Budgetafdelingen har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Afdelingen for byggeri og ejendomme i Teknisk Forvaltning har ingen bemærkninger til det fremlagte projektforslag m.v.

Ældrechef Tove Søgaard og ekspeditionssekretær Carsten Munch deltager under punktets behandling.

 

Indstilling

Det indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler

  1. at projektet godkendes
  1. at projektet gennemføres med den anførte anlægsøkonomi og finansiering samt efter den fremlagte tidsplan
  1. at der frigives et rådighedsbeløb på kr. 1.000.000,-  excl. moms til projektudvikling og planlægning, som godkendt i anlægsbudgettet for 2010 - og
  1. at der, jfr. Indenrigs- og Socialministeriets godkendelse, fremrykkes et rådighedsbeløb på 15 mio. kr. fra 2011 til 2010, således at den samlede anlægsbevilling til formålet herefter udgør kr. 16 mio. kr.

 

Supplerende oplysninger

Tegningsmateriale, tidsplan og økonomi vil detaljeret blive gennemgået på mødet.

Etablering af tidssvarende MTO-boliger vurderes for tiden at være et påtrængende behov i ældreområdet. Tidligere udskrivelse fra sygehusets medicinske afdelinger, etablering af nyt korttidsafsnit på sygehuset samt overtagelse af nye opgaver fra Regionen er årsagen hertil. Der er i dag et udtalt pres på de eksisterende MTO-boliger.

Der er ikke tale om støttet boligbyggeri efter Lov om almene boliger.

 

Konsekvenser

Håndværkerudgifterne ved ombygningen af Sydfløjen og Kornblomsten forventes at koste 7 mio. kr. Opførelsen af en ny fløj anslåes at koste 5,5 mio kr. Uforudsete udgifter, vejrligsforanstaltninger m.v. anslåes til 750.000,- kr. Omkostninger vil andrage 727.000,- kr. Tilslutningsafgifter (kloak, el, vand og varme) er vurderet til 365.000,- kr. Øvrige udgifter - herunder inventar, byggepladsudgifter, samt udtørring og forbrugsudgifter i byggeperioden - estimeres til 572.000,- kr. I alt en anlægsudgift på ca. 14.914.000,- kr. excl. moms.

Finansieringen er beskrevet i sagsfremstillingen (lånefinansiering og statstilskud).

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 02.03.2010 - Bilag 1 - Dispositionsforslag med plan, snit og facader


7.         Vurdering af perspektiver ved overtagelse af de regionale institutioner AU-Centret og Saustrup

043256-2009

 

Sagsfremstilling

AK/SB – SOU – ØK – BY

 

Ved kommunalreformen blev der ændret på strukturen i forhold til de tidligere amtslige institutioner. Nogle skulle som udgangspunkt overtages af kommunerne, mens andre som udgangspunkt skulle overtages af regionerne. Sidstnævnte institutioner kunne kommunerne dog vælge at overtage alligevel. For de institutioner, som kommunerne ikke overtog pr. 1.januar 2007 og som dermed er regionale institutioner i dag, gælder, at det i loven er fastsat, at kommunerne altid efterfølgende kan vælge at overtage dem.

 

På social- og sundhedsområdet overtog Holstebro Kommune dengang størstedelen af de amtslige institutioner. Der er i dag to regionale institutioner beliggende i Holstebro Kommune; Aktivitets- og Udviklingscentret (AU-Centret) og Saustrup.

 

AU-Centret tilbyder rehabilitering, afklaring af ressourcer, botræning til personer der er fysisk handicappede, har nedsat arbejdsevne eller har erhvervet hjerneskade. AU-Centret er desuden VISO-leverandør og foretager en række udredninger i dette regi. AU-Centret består af 3 afdelinger med fælles administrativ ledelse. Det er rehabilitering på Thorsvej, botræning på Sportsvej og beskyttet beskæftigelse i HLT-værkstedet på Gartnerivej.

 

Saustrup er et bo- og dagtilbud for personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har brug for længerevarende eller varigt ophold.

 

Som led i den løbende vurdering af, hvordan kommunens opgaveløsning bedst kan tilrettelægges, er der foretaget en vurdering af, om de regionale institutioner beliggende i Holstebro Kommune med fordel kan indgå i det kommunale regi. Der er derfor foretaget en administrativ vurdering af perspektiverne ved en eventuel overtagelse af de regionale institutioner AU-Centret og Saustrup. Ved vurderingen er der bl.a. indhentet oplysninger om tilbuddene fra Region Midtjylland.

 

I vedlagte notat er givet en vurdering af perspektiver for en eventuel overtagelse af AU-Centret og Saustrup. Den samlede vurdering er, at det vil være hensigtsmæssigt for Holstebro Kommune at overtage AU-Centret fra Region Midtjylland. Den samlede vurdering i forhold til Saustrup er, at det ikke vil være hensigtsmæssigt for Holstebro Kommune at overtage institutionen.

 

Notatet har været sendt til administrativ udtalelse i Region Midtjylland. Regionens udtalelse er vedlagt. Endvidere har sagen været i høring i Holstebro Handicapråd. Handicaprådets høringssvar vil foreligge på mødet.

 

Psykiatri- og handicapchef Jørn-Erik Matthiesen og rehabiliteringschef Lene Holm deltager under punktets behandling.

 

 

Indstilling

Det indstilles:

  1. at den regionale institution AU-Centret overtages af Holstebro Kommune fra Region Midtjylland pr. 1. januar 2011
  1. at den regionale institution Saustrup ikke overtages af Holstebro Kommune fra Region Midtjylland.

 

Beslutning

 

Sagen genoptages på møde den 23. marts 2010.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 02.03.2010 - Bilag 1 - Notat om perspektiver ved overtagelse af Saustrup og AU Centret endeligt. Til pol. behandling:

SOU 02.03.2010 - Bilag 2 - Administrativ udtalelse fra Region Midtjylland


8.         Godkendelse af retningslinjer for Borgerstyret Personlig Assistance (Servicelovens §§ 95 og 96)

002492-2009

 

Sagsfremstilling

AK/JFH/KP - SOU

 

Servicelovens §§ 95 og 96 er ændret fra den 1. januar 2009 jævnfør lov nr. 549 af 17. juni 2008. Ved de nye regler er kravet om et højt aktivitetsniveau (i § 96) afskaffet, og det er muligt at overføre arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller en virksomhed. I § 95 er det endvidere muligt at overføre arbejdslederansvaret til et nærtstående.

 

Efter lovændringen benævnes hjælp efter Servicelovens §§ 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Tidligere blev disse ordninger benævnt hjælperordninger.

 

Den 1. juli 2009 trådte reglerne vedrørende udmåling i kraft jævnfør bekendtgørelse nr. 567 af 19. juni 2009. Det skal understreges, at grundlaget for udmålingen af hjælpen, det vil sige vurdering af hjælpebehovet og fastsættelse af antal timer for den enkelte borger, ikke ændres med de nye udmålingsregler.

 

Ændringerne er indarbejdet den vedlagte håndbog vedrørende § 96. Håndbogen vedrørende § 95 er endnu under udarbejdelse. I forhold til høring og udvalgsbehandling af håndbøgerne, er det alene de lovmæssige ændringer, som forudsætter udvalgets godkendelse. Ændringerne har de samme konsekvenser for de to håndbøger, hvorfor de ikke begge nødvendigvis skal foreligge til udvalgsbehandlingen. 

 

Håndbøgerne er tænkt udleveret til personer, der er bevilget kontant tilskud til ansættelse af en eller flere personlige hjælpere i eget hjem i henhold til Servicelovens §§ 95 og 96.

 

Formålet med retningslinjerne er:

Bevilling af BPA er placeret i Visitation og Rådgivning.

 

Ændringer i forhold til tidligere lovgivning og praksis

Med lovændringerne kan man nu skelne mellem arbejdsleder- og arbejdsgiverrollen.

 

Som bruger af BPA efter §§ 95 og 96 kan man nu vælge at overføre arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Det drejer sig om ansvar for ansættelse, afskedigelse og lønudbetaling. Det vil blandt andet sige, at brugeren skal foretage ansættelsessamtaler, tilrettelægge det daglige arbejde, udfærdige arbejdsplaner og sørge for et ordentligt arbejdsmiljø.

Ved BPA efter § 96 skal brugeren selv være arbejdsleder, men efter § 95 kan brugeren overdrage arbejdslederansvaret til en nærtstående.

 

Det er endnu uvist hvor mange af brugerne der vælger at afgive arbejdsgiveransvaret.

 

Brugere af BPA, som har fået en bevilling før 1. januar 2009, og som fortsat vil eller kan bestride arbejdsgiveransvaret, kan fortsætte uændret.

 

Holstebro Kommune skal som noget nyt afholde en del af de administrationsomkostninger, der er forbundet med at være arbejdsgiver. Der er tale om omkostninger til f.eks.

Ønsker brugeren at overføre arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, eller er brugeren selv arbejdsgiver, kan de nævnte administrationsomkostninger ikke dækkes.

 

Holstebro Kommune skal, som noget nyt, tilbyde at administrere lønudbetalingen til hjælpere, hvis brugeren selv eller de pårørende har arbejdsgiveransvaret.

 

Brugerens hjælpere er fortsat ikke omfattet af overenskomster på det kommunale område.

 

I Holstebro Kommune udmåles tilskud til ansættelse af hjælpere fortsat, som udgangspunkt efter skalatrin 11 med tillæg for aften/weekendarbejde. De arbejdstidsbestemte tillæg er fastsat med udgangspunkt i FOA’s overenskomst på SOSU området.

 

Udgangspunktet er, at det arbejde, der udføres i en BPA-ordning, er arbejde, der kan udføres af ikke-faglært personale med den nødvendige oplæring. I det omfang kommunen vurderer, at brugeren har behov for hjælpere med særlige faglige kvalifikationer, skal udmålingen til løn dog foretages ud fra denne vurdering.

 

Der har ikke tidligere været givet anciennitetstillæg, men det er nu nævnt i vejledningen til BPA, og derfor foreslås, at handicaphjælperen efter 3 års ansættelse aflønnes på løntrin 12.

 

Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne behandler anciennitetstillæg, f.eks. vil en handicaphjælper en af nabokommunerne efter 8 år ansættelse hos samme bruger blive aflønnet med løntrin 14. Derudover giver denne kommune et funktionstillæg, når brugeren har en respirator.

 

Handicaphjælperen har fortsat ret til 5 ferieuger om året, og ret til sygdom og barsel efter dagpengeloven.

 

Som noget nyt skal der tillægges pension til handicaphjælpere, men der er ikke krav om fra hvornår. Det foreslås, at der tillægges pension på 12,6 % til handicaphjælpere, der er fyldt 21 år og har været ansat, som fastansat handicaphjælper i 12 måneder. Hvis handicaphjælperen op til ansættelsen er omfattet af en tilsvarende pensionsordning, bortfalder kravet om 12 måneders ansættelse, og handicaphjælperen er berettiget til pension fra ansættelsens start.

 

Retningslinjerne er til høring i Handicaprådet på mødet den 25. februar 2010. Handicaprådets høringssvar vil først foreligge til mødet.

 

Indstilling

Det indstilles, at de beskrevne udgifter vedrørede arbejdsgiverfunktionen, samt retningslinjerne for hjælpernes ansættelsesvilkår, i forbindelse med BPA efter Servicelovens §§ 95 og 96, godkendes.

 

Konsekvenser

Økonomi

Holstebro Kommune er tilført 1,386 mio. kr. i DUT-midler, som følge af de øgede udgifter, der følger af lovændringen. Midlerne er imidlertid ikke overført til budgettet i Social og Sundhed.

 

En præcis beregning af konsekvenserne af de nye retningslinjer kendes først, når der er foretaget en beregning for hver enkelt bruger inklusiv afklaring af, om brugeren fremadrettet ønsker at afgive arbejdsgiveransvaret.

 

Retningslinjerne er dog udarbejdet under hensyntagen til de forudsætninger, som har ligget til grund for beregningen af kompensationen til kommunerne (DUT) jævnfør skrivelse fra KL af 30. oktober 2009: Beregning af tilskud til borgerstyret personlig assistance.

 

I Holstebro Kommune er der ultimo 2009

Der er lavet følgende regneeksempel på en 24 timers ordning:

Beregning efter reglerne før 1. juli 2009:   ca. 126.000 kr. pr. måned

Beregning efter nye regler:                                         ca. 145.000 kr. pr. måned

 

I begge tilfælde er der derudover omkostninger, som afregnes efter regning/faktiske udgifter.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendes med den tilføjelse, at Borgerstyret Personlig Assistance efter Servicelovens § 96 i Holstebro Kommune alene visiteres til borgere, som er indbefattet af Servicelovens § 96 stk. 1.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i mødet.

 

Bilag

SOU 02.03.2010 - Bilag 1 - Håndbog i BPA - udkast feb. 2010

SOU 02.03.2010 - Bilag 2 - Beregning af tilskud til arbejdsgiveropgaver

SOU 02.03.2010 - Bilag udleveret under mødet - Høringssvar vedr. pjece om BPA.doc


9.         Redegørelsen 2009 til Det regionale Udviklingsråd om udviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisningen.

034779-2009

 

Sagsfremstilling

AK/KB - SOU 

 

Som et led i kommunalreformen blev der i alle regioner oprettet udviklingsråd til at følge og drøfte udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet.

Udviklingsrådene har i de første tre år efter kommunalreformen skullet udarbejde årlige redegørelser til ministeriet om udviklingen - blandt andet med baggrund i kommunernes og regionernes årlige redegørelser til udviklingsrådet om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet. Redegørelsen 2009 er således den sidste redegørelse, som skal udarbejdes.

 

Holstebro Kommune har udarbejdet redegørelsen for 2009 til udviklingsrådet via udfyldelse af et spørgeskema, som er udarbejdet af statsforvaltningerne (der er sekretariat for udviklingsrådene) til formålet.

Fristen for indsendelse af besvarelsen til Statsforvaltningen var den 28. februar. Af hensyn til en rimelig høringsfase for handicapråd og handicaporganisationer i kommunen blev Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 26. januar 2010 orienteret om, at en foreløbig godkendelse af redegørelsen forud for indsendelsen ville blive foretaget af udvalgsformanden. Udvalget ville blive præsenteret for redegørelsen og tilhørende høringssvar efterfølgende med indstilling om at give den formelle godkendelse.

 

Spørgeskemaerne omhandler børn- og ungeområdet, voksenområdet og specialundervisningsområdet, og svarene beskriver dels generelle forhold omkring de tre områder, dels udviklingen i antallet af brugere gennem 2009 og dels problemstillinger omkring løsningen af opgaver på de tre områder.

Endvidere behandles i spørgeskemaet de temaer, som Velfærdsministeriet har meldt ud til behandling i redegørelserne.

Det drejer sig om:

·        kommunikationsområdet

·        genoptræning / vedligeholdelsestræning

Besvarelserne af disse spørgsmål indgår i de øvrige spørgsmål om emnerne.

 

Besvarelser af enkelte spørgsmål forelå ikke inden for tidsfristen til dette møde og felterne dertil fremstår derfor som ubesvarede i skemaerne.

 

Hovedkonklusioner i redegørelsen:

Da bilagsmaterialet med de tre spørgeskemaer er meget omfattende, opsamles her hovedkonklusionerne i redegørelsen for så vidt angår de områder, som vedrører social- og sundhedsområdet:

 

Voksenområdet

Specialundervisningsområdet.

De tre spørgeskemaer ligger på sagen.

 

Redegørelsen har været i høring i Holstebro Handicapråd. Høringssvar omdeles på mødet.

Endvidere har redegørelsen været i høring hos Danske Handicaporganisationer, Holstebro Afdeling. Høringssvaret herfra omdeles ligeledes på mødet.

 

Indstilling

Da redegørelsen på forhånd er godkendt af udvalgsformanden indstilles det, at redegørelsen med tilhørende høringssvar tages til efterretning.

 

Beslutning

 

Redegørelsen med tilhørende høringssvar tages til efterretning.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 02.03.2010 - Bilag udleveret under mødet - Høringssvar fra DH - Holstebro Afd.


10.      Aftale om vederlagsfri fysioterapi med klinikker uden ydernummer

045296-2009

 

Sagsfremstilling

AK/LH - SOU

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 26.08.2008 at indgå aftaler med privatpraktiserende fysioterapeuter uden ydernummer/overenskomst om levering af vederlagsfri fysioterapi. Beslutningen blev truffet i sammenhæng med, at myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi ved lovændring overgik til kommunerne. Baggrunden for beslutningen var en ansøgning fra en klinik uden ydernummer, samt at det af bemærkningerne til lovændringen fremgik, at én af intentionen ved lovændringen var et ønske om en bedre geografisk dækning samt en bedre udnyttelse af eksisterende træningsfaciliteter.

Det blev ligeledes besluttet, med baggrund i lovændringen, at vederlagsfri fysioterapi primært ydes af privatpraktiserende fysioterapeuter, men at vederlagsfri fysioterapi i begrænset omfang kan varetages af kommunens terapeuter, når der er særligt behov for tværfaglig indsats. Sidstnævnte har ikke været gennemført, dvs. vederlagsfri fysioterapi ydes fortsat udelukkende af privatpraktiserende fysioterapeuter.

Der blev efterfølgende indgået aftaler med 3 klinikker uden ydernummer. Det drejer sig om Neurofysioterapien, Fysioterapien i Færchhuset og Fysioterapi og Træning. Aftalerne er gældende for et år og udløber med udgangen af februar 2010. Aftalerne er indgået på identiske vilkår, med de vilkår privatpraktiserende fysioterapeuter med ydernummer har og i henhold til overenskomsten.

Det opleves, at aftalerne med de tre klinikker har været velfungerende. Der ses derfor god grund til at forny aftalerne, ligesom andre privatpraktiserende fysioterapeuter fortsat vil kunne indgå aftale om levering af vederlagsfri fysioterapi, såfremt de opfylder betingelserne. Det foreslås derfor, at der fortsat indgås aftaler med privatpraktiserende fysioterapeuter uden ydernummer, gældende for et år af gangen, og at rehabiliteringschefen bemyndiges til at indgå aftalerne.

Men der ses grund til at ændre på ordlyden af beslutningens punkt truffet den 26.08.2008, som nedenfor anført.

Ordlyden var:

Med udgangspunkt i lovens intentioner indstilles til

Nederste punkt foreslås ændret til:

Rehabiliteringschef Lene Holm vil deltage under punktets behandling.

 

Indstilling

Med udgangspunkt i ovenstående indstilles til:

 

Supplerende oplysninger

Samtlige privatpraktiserende fysioterapeuter indkaldes i foråret 2010 til samarbejdsmøde. Mødet ligger i forlængelse af et lignende møder, der blev afholdt i efteråret 2008.

Der gives under mødet en orientering om de økonomisk konsekvenser af overtagelsen af myndighedsansvaret, samt evt. konsekvenser af de indgåede aftaler.

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 9. februar 2010 kl. 13.00

Sagen udsættes til mødet den 2. marts 2010.

 

Mathilde Traberg (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Beslutning

 

Sagen udsættes til mødet den 23. marts 2010.

 

Mathilde Traberg (V) forlod mødet under behandlingen af punktet, da hun erklærede sig inhabil i sagen.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) og Ole Andersen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


11.      Rundvisning på Aktivitets- og Udviklingscentret

043256-2009

 

Sagsfremstilling

AK/TS - SOU

Forstander Ruth Sørensen giver en præsentation af Aktivitets- og Udviklingscentret.

.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 

Bilag

SOU 02.03.2010 - Bilag 1 - Program for besøg på Aktivitets- og Udviklingscentret


12.      Venteliste til pleje- og ældreboliger m.v. pr. 22.02.2010

045580-2009

 

Sagsfremstilling

AK/JFR - SOU

Venteliste til pleje- og ældreboliger m.v. pr. 22.02.2010

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 02.03.2010 - Bilag 1 - Specificeret venteliste

SOU 02.03.2010 - Bilag 2 - Ældreboliger månedsopgørelse

SOU 02.03.2010 - Bilag 3 - Plejeboliger månedsopgørelse

SOU 02.03.2010 - Bilag 4 - Oversigt over indgåede ansøgninger og behandling


13.      Orientering fra formanden/forvaltningen

000301-2010

 

Sagsfremstilling

Meddelelser fra forvaltningen:

1. Notat vedr Ledsagelse uden for eget hjem - Kvalitetsstandard 2010

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Forvaltningen orienterede om to ABT- projekter samt en fremsendt projektansøgning til Forebyggelsesfonden.

 

Der er aftalt et ekstra udvalgsmøde den 25. maj 2010 fra kl. 08.00 - 14.00.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 02.03.2010 - Bilag 1 - Notat vedr Ledsagelse uden for eget hjem - Kvalitetsstandard 2010


T1-1.   Budgetopfølgning pr. 31.01.2010 - Social og Sundhed

000963-2010

 

Sagsfremstilling

AK/KSK - SOU

Forvaltningen har udarbejdet en foreløbig budgetopfølgning pr. 31.01.2010. Der vil blive givet en mundtlig orientering på mødet.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Bilag

SOU 02.03.2010 - Bilag udleveret under mødet - Økonomiske opmærksomhedsfelter i 2010


T2-1.   Plan- og budgetgrundlag 2011 - 2014 - Social og Sundhed

000960-2010

 

Sagsfremstilling

AK/KSK - SOU

Med henblik på harmonisering af plan- og budgetgrundlaget for 2011-2014 for de respektive forvaltninger, foreslås det, at det oprindelige godkendte plan- og budgetgrundlag 2011 - 2014 forenkles.

Der fremsendes derfor et nyt forslag til plan- og budgetgrundlag 2011 - 2014 for Social og Sundhed, som foreslås godkendt som erstatning for det, der blev godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 09.02.2010.

Sektionsleder Karsten Staudt Kvistgaard deltager under behandling af punktet.

 

Indstilling

Til godkendelse.

 

Beslutning

 

Revideret forslag til plan- pg bugetgrudlag 2011 - 2014 blev godkendt.

 

Bilag

SOU 02.03.2010 - Bilag 1 - Plan- og budgetgrundlag 2009 – Social og Sundhed


Lukket del

14.      Sag på dagsordenen

000300-2010

 

 


15.      Sag på dagsordenen

008347-2010

 

 


16.      -

035677-2009

 

 


17.      -

004769-2010