Referat

fra møde i

Social- og Sundhedsudvalget

Referat åben

Mødedato 16. august 2011

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Afbud fra Nils Ulrik Nielsen (A) og Ole Andersen (A).

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budgetopfølgning pr. 31. juli 2011 - Sundhed og Omsorg. 3

2......... Orientering om debatoplæg vedr. Det nære Sundhedsvæsen. 4

3......... Orientering om opgaveflytninger inden for sundhedsvæsenet 6

4......... Orientering om VISO-funktion i forbindelse med lukning af Thorsvej 63 (Tidligere AU Center) 8

5......... Budgetopfølgning pr. 31. juli 2011 - Social og Arbejdsmarked. 9

6......... Venteliste til pleje- og ældreboliger m.v. pr. 01.08.2011. 10

7......... Orientering fra formanden/forvaltningen/øvrige udvalgsmedlemmer 11

T1-1... Regnskab 2011 - Sundhed og Omsorg. 12

Lukket del 13

8......... Sag på dagsordenen. 13

9......... - 14

 


Åben del

1.         Budgetopfølgning pr. 31. juli 2011 - Sundhed og Omsorg

004983-2011

 

Sagsfremstilling

AK/KSK - SOU

Sundhed og Omsorg har udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. juli 2011. Budgetopfølgningen er vedlagt som bilag.

 

Sundhed og Omsorg har et korrigeret budget i 2011 på 570.252.000 kr. Der forventes et forbrug på 572.611.000 kr. svarende til et merforbrug på 2.359.000 kr., hvilket er på niveau med budgetopfølgningen pr. 31. maj fremsendt fra Social- og Sundhedsudvalget til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Ud af det samlede merforbrug på 2.359.000 kr. er de 2.282.000 kr. relateret til merforbrug vedrørende kommunal medfinansiering af sygehusvæsenet.

 

Sektionsleder Karsten Staudt Kvistgaard vil være til stede ved punktets behandling.

 

Indstilling

Det indstilles, at budgetopfølgningen godkendes.

 

Beslutning

 

Indstilling godkendt.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) og Ole Andersen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 16.08.2011 - Bilag 1 - Budgetopfølgning pr. 31.07.2011

 


2.         Orientering om debatoplæg vedr. Det nære Sundhedsvæsen

009225-2011

 

Sagsfremstilling

AK/KVL - SOU

 

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland besluttede i januar 2011 at igangsætte en proces, der i løbet af 2011 skal munde ud i en række forslag til, hvorledes det nære sundhedsvæsen skal indrettes og udvikles på tværs af kommunerne i Region Midtjylland.

 

Med henblik på at sikre et godt forberedelsesgrundlag for kommunalpolitikernes deltagelse i denne debat, har KOSU iværksat udarbejdelse af et debatoplæg, og i den forbindelse nedsat en ”Skrive- og forberedelsesgruppe” bestående af repræsentanter fra flere kommuner i Region Midtjylland. Formanden for gruppen er Kultur og Sundhedsdirektør i Holstebro Kommune, Anders Kjærulff. 

 

Gruppen udarbejdede først et notat, som dannede udgangspunkt for drøftelser på en fælles temadag den 22. marts 2011, hvor sundhedsdirektører og sundhedschefer fra 19 kommuner deltog.  På baggrund af de input og vikler, der kom ud af det fælles temamøde den 22. marts 2011, viderebearbejdede Skrive- og forberedelsesgruppen det skriftlige materiale, således at der nu foreligger dette debatoplæg. Oplægget blev anvendt som forberedelsesgrundlag for et møde for sundhedsudvalgsformænd og næstformænd, som blev afholdt den 13. april 2011. Oplægget er desuden udsendt til de kommunale deltagere på arbejdsdagen den 1. juni 2011 for udvikling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen – en arbejdsdag for kommuner, region, almen praksis, Sundhedskoordinationsudvalget, patientorganisationer og faglige organisationer. Arbejdsdagen er planlagt af Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Udarbejdelsen af et debatoplæg kan ses som et paradigmeskifte, hvor kommunerne fra en mere tilbagetrukket rolle i sundhedsvæsenet, nu – på papiret – har fået tildelt en langt stærkere position. Debatoplægget er udtryk for en kommunal vilje til fremadrettet at sætte flere fælles kommunale ”aftryk” på indsatsen i sundhedsvæsenet.

 

Direktør Anders Kjærulff vil mødet gennemgå hovedpunkterne i debatoplægget.

 

Indstilling

Det indstilles, at Social og Sundhedsudvalget tager orienteringen om debatoplægget "Kommunale perspektiver på det nære sundhedsvæsen" til efterretning.

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 14. juni 2011 kl. 13.00

Sagen udsættes til næste møde den 22. juni 2011.

 

Lars Stampe (A) deltog ikke i behandling af sagen.


Social- og Sundhedsudvalget den 22. juni 2011 kl. 12.00

Sagen udsættes til næste møde.

 

Beslutning

 

Orientering taget til efterretning.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) og Ole Andersen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 14.06.2011 - Bilag 1 - Kommunalt debatoplæg om det nære sundhedsvæsen - den midtjyske region dateret 06 04 2011

 


3.         Orientering om opgaveflytninger inden for sundhedsvæsenet

015647-2011

 

Sagsfremstilling

AK/KSK – SOU

 

De danske sygehuse gennemfører i disse år store omlægninger og effektiviseringer i deres drift. Omlægningerne består blandt andet i, at flere aktiviteter gennemføres ambulant frem for indlæggelse, at senge nedlægges, og at den gennemsnitlige liggetid for indlæggelser falder. De mange ændringer på sygehusene har på nogle områder en afsmittende virkning på kommunerne og især på kommunernes hjemmesygepleje. Dette medfører, at hjemmesygeplejerskerne i kommunerne oplever, at kortere sygehus-indlæggelser og omlægning fra stationær til ambulant aktivitet medfører, at der er en række konkrete opgaver, som flytter fra sygehuset til hjemmet.

 

I den forbindelse har Holstebro Kommune netop indgået i en arbejdsgruppe med repræsentanter for Hospitalsenheden Vest og andre kommunen i Vestklyngen med henblik på en lokal afdækning af opgaveflytninger. Fokus for arbejdsgruppen har været at se på indholdet af opgaveændringerne, på patientflowet og hvad de betyder for det daglige samspil mellem sygehusafdelinger og kommunens hjemmesygepleje. Arbejdsgruppens metode har været at anvende kvalitative interviews mellem fagprofessionelle fra henholdsvis sygehusafdelinger og kommuner.

 

Sundhed og Omsorg har udarbejdet vedlagte notat på vegne af arbejdsgruppen, hvori det blandt andet konkluderes, at der i dag stilles andre krav til kommunernes hjemmepleje og hjemmesygepleje end tidligere. Dette betyder blandt andet, at kompetenceniveauet i kommunerne udfordres, at kommunerne med fordel kan indføre akutteams, at hver kommune bør have én indgang til deres hjemmesygepleje, at kommunerne i dag modtager patienterne fra sygehuset langt hurtigere end førhen, og den udvikling vil fortsætte med telemedicinens indtog, samt at kommunerne skal være beredte på at modtage patienter fra sygehuset også uden for normal arbejdstid.

 

Sektionsleder Karsten Staudt Kvistgaard deltager under punktets behandling.

 

Indstilling

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning

 

Orientering taget til efterretning.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) og Ole Andersen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 16.08.2011 - Notat af 30.06.2011 fra arbejdsgruppe vedr. beskrivelse af udvalgte patientforløb

 


4.         Orientering om VISO-funktion i forbindelse med lukning af Thorsvej 63 (Tidligere AU Center)

017149-2011

 

Sagsfremstilling

AK/LH - SOU

Som tidligere besluttet er AU-Centrets Rehabilitering under afvikling og forventes helt lukket med udgangen af september. I den forbindelse søges relevante opgaver integreret i kommunens Rehabiliteringscenter.

AU-Centret har været VISO godkendt i forhold til specialrådgivning og sparring inden for det neuropædagogiske område. Det betyder, at en af ergoterapeuterne har arbejdet med denne rådgivning - finansieret af Servicestyrelsens afdeling for rådgivning. Det har længe været opfattelsen, at denne VISO godkendelse ville forsvinde, hvis AU Centret blev nedlagt, men det er imidlertid lykkes at bevare godkendelsen. VISO funktionen bevares derved som en del af kommunens Rehabiliteringscenter.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Konsekvenser

Bevarelsen af VISO godkendelsen vil være udgiftsneutral, idet ordningen finansieres af Servicestyrelsen. Samtidig sikres det, at de faglige kompencer, som følger med funktionen, bevares i kommunen.

 

Beslutning

 

Orientering givet.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) og Ole Andersen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


5.         Budgetopfølgning pr. 31. juli 2011 - Social og Arbejdsmarked

020925-2011

 

Sagsfremstilling

Notat om budgetopfølgningen pr. 31. juli er at finde som bilag.

 

Indstilling

Det indstilles, at budgetopfølgningen godkendes.

 

Beslutning

 

Indstilling godkendt.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) og Ole Andersen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 16.08.2011 - Bilag 1 - Budgetopfølgning pr. 31.07.2011

 


6.         Venteliste til pleje- og ældreboliger m.v. pr. 01.08.2011

002462-2011

 

Sagsfremstilling

AK/HS - SOU

Venteliste til pleje- og ældreboliger m.v. pr. 01.08.2011.

Næste måneds udgave vil komme i ændret form i henhold til beslutning på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 22.06.2011.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) og Ole Andersen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 16.08.2011 - Bilag 1 - Specificeret venteliste

SOU 16.08.2011 - Bilag 2 - Ældreboliger månedsopgørelse

SOU 16.08.2011 - Bilag 3 - Plejeboliger månedsopgørelse

 


7.         Orientering fra formanden/forvaltningen/øvrige udvalgsmedlemmer

051072-2010

 

Sagsfremstilling

Fra Sundhed og Omsorg:

1. Datoer for udvidet temamøder i Social- og Sundhedsudvalget resten af 2011:

Til drøftelse og endelig godkendelse af dagene.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Oversigten over udvidet temamøder i Social- og Sundhedsudvalget blev taget til efterretning.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) og Ole Andersen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


T1-1.   Regnskab 2011 - Sundhed og Omsorg

033728-2011

 

Sagsfremstilling

AK og HB/KSK/DØN

I forbindelse med den kommunale økonomiaftale for 2011 er det aftalt mellem regeringen og KL, at der skal ske en styrket lokal økonomiopfølgning i kommunerne.

 

Kommunerne skal således udarbejde halvårsregnskaber, der sikrer opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig giver en prognose for regnskabsresultatet.

 

Halvårsregnskaber skal understøtte en stærkere dialog mellem kommunerne med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne. Halvårsregnskaberne skal endvidere indgå i drøftelserne mellem regeringen og KL.

 

Forventningen til årsregnskabet er identisk med den præsenteret i budgetopfølgningen pr. 31. juli 2011.

 

Sektionsleder Karsten Staudt Kvistgaard og Økonomisk konsulent Dennis Østerdal Nielsen vil være til stede ved punktets behandling.

 

Indstilling

Det indstilles, at det forventede årsregnskab godkendes og fremsendes til Økonomisk Forvaltning til videre formidling til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Beslutning

 

Indstilling godkendt.

 

Nils Ulrik Nielsen (A) og Ole Andersen (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

SOU 16.08.2011 - Bilag 1 - Halvårsregnskab 2011 - Social- og Sundhedsudvalget

 


Lukket del

8.         Sag på dagsordenen

051074-2010

 

 


9.         -

022999-2011