Referat

fra møde i

Social- og Sundhedsudvalget

Referat åben

Mødedato 26. februar 2013

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale Niels Ebbesensvej 6, 7500 Holstebro

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Indvielse af Rådgivningscenter Montagen.. 3

2......... Rådgivningscenter Montagen.. 4

3......... Integrationspolitikken i Holstebro Kommune sendes til Høring. 6

4......... Plan- og budgetgrundlag 2014- 2017- Sundhed- og omsorgsområdet og Social og Arbejdsmarked  7

5......... Høring af 4 sundhedspolitiske målsætninger - KKR.. 8

6......... Enhedsprisberegning - træning 2011. 12

7......... Anmeldt tilsyn på Holstebro Kvindekrisecenter i 2012. 13

8......... Flytning af hjemmeplejen Sønderland i Helgolandsgade til lokaler på Plejecenter Thorshøj - ansøgning om anlægsbevilling. 14

9......... Orientering fra formanden/forvaltningen/øvrige udvalgsmedlemmer 16

Lukket del 17

10...... Meddelelser 17

11...... Uudlejede ældreboliger 18

 


Åben del

1.         Indvielse af Rådgivningscenter Montagen

043781-2011

 

Sagsfremstilling

HB/AH/SE

I forlængelse af socialudvalgsmødet tirsdag den 26. februar 2013 indvies Rådgivningscenter Montagen, Niels Ebbesensvej 6, Holstebro kl. 11.00 - 13.00.

Rådgivningscenter Montagen er et rusmiddelfrit tilbud, hvor formålet er at tilbyde borgere, der har et særligt behov for støtte og guidning til at opbygge, genopbygge og opretholde en rusmiddelfri og selvstændig tilværelse.

Rådgivningscenter Montagens bærende værdi er, at alle borgere har behov for netværk og fællesskab uanset deres livssituation. Rådgivningscenter Montagen er et udvilklingstilbud for de borgere, der er på vej videre og som har brug for hjælp til at træde de næste skridt mod et selvstændigt liv. Endvidere er Montagen en "forpost", hvor socialt udsatte kan få støtte til mestring, så behov for mere indgribende tilbud forebygges.

Program

 

 

Indstilling

Til orientering

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

 


2.         Rådgivningscenter Montagen

011637-2012

 

Sagsfremstilling

HB/AH - SOU

Rådgivningscenter Montagen er Socialafdelingens nye rusmiddelfrie helhedsorienterede tilbud, som er særligt tilrettelagt til borgere, der har brug for støtte og guidning i forhold til at genopbygge og opretholde en rusmiddelfri og selvstændig tilværelse. Tilbuddets omdrejningspunkt er at understøtte borgernes progression, så de kan vende tilbage på arbejdsmarkedet og på sigt blive selvforsørgende.

Rådgivningscenter Montagens målgruppe omfatter borgere med lettere psykosociale problematikker, som kan være kombineret med et tidligere misbrug. Målgruppen omfatter borgere, der modtager støtte efter SEL § 85 og mentorstøtte i henhold til LAB § 78.

Fokus i arbejdet med borgerne er at motivere og understøtte dem. Formålet er at skabe progression og forandring og øge borgernes kognitive, personlige og sociale kompetencer. Temaerne i forløbene er arbejdsmarkedsperspektiv, sundhed, familielivet, netværk, struktur, fritid, samfund, økonomi, bolig og sund livsstil.

For at støtte borgerne i at få fritid med mening er der tilbud om aktiviteter i eftermiddags- og aftentimerne. Aktiviteterne varetages af ressourcestærke frivillige med et godt kendskab til det etablerede kultur - og foreningsliv i Holstebro Kommune.

Der er endvidere en rådgivningsfunktion, caféfunktion og to specialtilrettelagte tilbud tilknyttet Rådgivningscenter Montagen. Disse tilbud kører sideløbende med det helhedsorienterede tilbud.

For at sikre effekt af indsatsen over for den enkelte borger anvendes Udviklingskompasset. Et effektmålingsredskab som dels kan måle effekten af forløbet hos den enkelte borger samt specifikt i forhold til de succeskriterier, der er opsat for tilbuddet. Endvidere giver Udviklingskompasset mulighed for at indsamle empiri og statistik til evalueringsøjemed.

I forbindelse med etableringen af Rådgivningscenter Montagen er der nedsat en følgegruppe, som følger udviklingen af Rådgivningscenter Montagen tæt. Gruppens medlemmer består af repræsentanter fra Socialafdelingen og fra Jobcentret. Denne følgegruppe er med i drøftelserne vedrørende udviklingen af tilbuddet således, at der er sammenhæng mellem brugernes skiftende behov og tilbuddets indhold.

For at sikre at borgerne i Rådgivningscentret får det bedst mulige tilbud vil der løbende være konkrete tiltag i form af undervisningsforløb for medarbejderne, hvor der er fokus på arbejdsmarkedsperspektivet, lovgivningsmæssige tiltag og metodefasthed.

 

Indstilling

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Bilag

SOU 26.02.2013 - Bilag 1 - Kommissorium - Rådgivningscenter Montagen

 


3.         Integrationspolitikken i Holstebro Kommune sendes til Høring

035639-2012

 

Sagsfremstilling

HB / ACB - SOU

Holstebro Kommunes integrationspolitik er vedtaget i 2008 og politikken skal evalueres i hver byrådsperiode. Politikken består af en række temaer og indsatsområder, der generelt skal bidrage til at fremme integrationen i samfundet for alle grupper af borgere med en anden etnisk baggrund end dansk.

Integrationspolitikken sendes hermed til høring i Social- og Sundhedsudvalget. Udvalgets bemærkninger skal sendes til Social og Arbejdsmarked, der forelægger de indkomne høringssvar for Arbejdsmarkedsudvalget.

Chefgruppen i Kultur og Sundhed har drøftet og kommenteret Integrationspolitikken, med særlig fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Disse bemærkninger er indarbejdet i det nuværende oplæg. Der er desuden foretaget enkelte redaktionelle ændringer i forhold til den oprindeligt vedtagne politik.

Integrationspolitikken for Holstebro Kommune er vedlagt som bilag.

 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget fremsender eventuelle bemærkninger til integrationspolitikken

 

Beslutning

 

Integrationspolitikken blev drøftet.

 

Følgende bemærkninger er givet:

- At Holstebro Kommune, i videst mulig omfang, skal tilstræbe en ligestilling for alle grupper af borgere ved ansættelse i kommunalt regi.

 

Bilag

KFU 25.02.2013 - SOU 26.02.2013 - Integrationspolitik - august 2012

 


4.         Plan- og budgetgrundlag 2014- 2017- Sundhed- og omsorgsområdet og Social og Arbejdsmarked

003370-2013

 

Sagsfremstilling

AK/KSK/HB/DØN - SOU

 

Som et led i forberedelserne til budgetlægning for 2014-2017 har Økonomiudvalget besluttet, at det enkelte fagudvalg skal fremsende plan- og budgetgrundlag til Direktionen.

 

I den forbindelse har forvaltningerne udarbejdet forslag til plan- og budgetgrundlag for 2014-2017, som beskriver økonomiske udfordringer og udviklingstendenser inden for de forskellige driftsområder.

 

Efter behandling i Direktionen er der indarbejdet mindre justeringer i forslaget til plan- og budgetgrundlag 2014-2017, som her fremsendes til politisk behandling.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at vedlagte plan- og budgetgrundlag 2014-2017 godkendes.

 

Beslutning

 

Indstilling godkendt.

 

Bilag

SOU 26.02.2013 - Bilag 1 - Plan og budgetgrundlag 2014-2017 (Sundheds- og omsorgsområdet)

SOU 26.02.2013 - Bilag 2 - Plan- og Budgetgrundlag 2014 SOU (Social og Arbejdsmarked)

 


5.         Høring af 4 sundhedspolitiske målsætninger - KKR

006317-2013

 

Sagsfremstilling

Efter udsendelse af KLs 'oplæg omkring Det Nære Sundhedsvæsen i april 2012 har der mellem KL og kommunerne været arbejdet intenst på, hvorledes man kan opstille fælle mål / standarder for kommunerne. Dette arbejde er blevet forankret i de 5 Kommunekontaktråd (KKR) i Danmark.

Undervejs i denne proces har regeringen og KL indgået en aftale om, at kommunerne samlet modtager 300 mio. kr. i budget 2013 til Det Nære Sundhedsvæsen, bl.a. til den ældre medicinske patient og gruppen af borgere med alvorlige kroniske sygdomme.

 

På den baggrund har de 19 kommuner i Region Midtjylland i møde af 6. november 2012 besluttet at udarbejde 4 fælles mål for indsatsen på sundhedsområdet. Tanken er, at disse mål skal styrke samarbejdet med Region Midtjylland, ligesom de skal bidrage til at aflaste sygehusene og særligt at forbedre sundhedsbetjeningen for kommunernes borgere. Disse mål er nu udsendt til høring i de 19 kommuner i Region Midtjylland og KKR Midtjylland vil herefter drøfte de politiske målsætninger igen på møde den 8. april 2013.  

De 4 mål er:

1. Kommunerne skal medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.

Dette kræver:

a) Alle kommuner skal i 2013 iværksætte foranstaltninger, der sikrer, at borgerne undgår uhensigtsmæssige indlæggelser. Det sker via: Kompetencer på en række specialiserede områder (IV-medicin, respirationssvigt, hjertesvigt, neurologi og ernæring) og særlig indsats på faldforebyggelsesområdet. 

b) Alle 19 kommuner skal  i 2013 etablere midlertidige døgnpladser med adgang til sygeplejefaglige ekspertise 24 timer i døgnet. 

c) Alle 19 kommuner skal forpligte sig til opfølgende hjemmebesøg sammen med almen praksis.

Status i Holstebro Kommune i forhold til målsætning 1:

Ad. a) I 2013 arbejdes der med kompetenceudvikling for sygeplejerskerne i Holstebro Kommune. Der samles op på, at der sikres fokus på kompetenceudviklingen i forhold til de 5 specialiserede områder.

Ad. b) Der foreligger nu beslutning om at iværksætte samling af Døgnrehabiliteringspladser og MTO-pladser på Birkehøj, som i løbet af 2013 skal bemandes med sygeplejerske dækning 24 timer i døgnet (noget af tiden evt. ved tilkald).

Ad. c) Holstebro Kommune har igennem nogle år arbejdet med opfølgende hjemmebesøg sammen med almen praksis, hvor en hjemmesygeplejerske og den almenpraktiserende læge sammen foretager et opfølgende hjemme besøg hos den ældre borger.

2. Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge.

Dette kræver: 

a) Alle 19 kommuner har allerede tilbud til borgere med diabetes type-2, hjertekarsygdomme og KOL. I 2013 skal kommunerne i fællesskab udvikle kvalitetsmål og disse skal senest være opfyldt i 2014 af alle kommuner.

Status i Holstebro Kommune i forhold til målsætning 2

Holstebro Kommune har tilbud af høj kvalitet til borgere med kronisk sygdom. Indsatsen er rette specifikt mod de enkelte faser i forløbet, tidlig forebyggelse, mestring herunder forebyggelse af tilbagefald, rehabilitering, samt pleje og omsorg. Derudover påpeges tilbud om MTO, tilbud som skal sikres yderlige udvikling i 2013.

3. Alle 19 kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver 

Dette kræver:

a) Alle 19 kommuner skal i 2013 sikre, at de tværfaglige teams, der i kommunerne arbejder med komplekse genoptræningsopgaver, skal opfylde en række specificerede mål for effektivitet og kvalitet i arbejdet.

Status i Holstebro Kommune i forhold til målsætning 3

Der er i Holstebro Kommune etableret et tværfagligt samarbejde omkring rehabilitering af borgere med hjerneskader. Dette sker i form af hhv. Neuroteamet, som består af flere forskellige faggrupper og forvaltninger, samt uddannelsen af koordinatorer og nøglepersoner.

I Holstebro kommune skal der uddannes i alt 12 nøglepersoner. Disse vil øge deres kendskab til borgere med erhvervet hjerneskade og dermed kunne undervise kolleger i at spotte og håndtere borgere med en erhvervet hjerneskade.

Desuden uddannes 4 koordinatorer, som får til opgave at koordinere komplicerede sager på hjerneskadeområdet, hvilket betyder, at såfremt der er flere kommunale aktører involveret i sagen, er det koordinatorernes opgave at være tovholder og sikre fremdrift i sagen.

Koordinatoren har stort kendskab til de tilbud som findes for borgere med en erhvervet hjerneskade i Holstebro kommune, hvilket betyder at koordinatoren hurtigt og effektivt kan kontakte relevante aktører som kan igangsætte relevante ydelser. Ydermere udgør koordinatorerne indgangen til kommune, hvilket vil sige, at alle sager som omhandler en borger med en erhvervet hjerneskade skal forbi koordinatorerne bord.

Derudover er både organisatoriske samt ydelsesspecifikke standarder under udarbejdelse, så der sikres et vist niveau for alle disse tiltag. 

4. Alle 19 kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien

Dette kræver:

a) At der skal skabes mere sammenhængende og tværgående indsats på psykiatriområdet via udbygget samarbejde mellem behandlingspsykiatrien, almen praksis og kommunens socialpsykiatri.

b) Alle kommuner skal udarbejde en plan for, hvordan der skal kabes større sammenhæng mellem de relevante indsatser for borgere med komplekse psykiatriske sociale problemer.

Status i Holstebro Kommune målsætning 4

Jobcentret og Socialpsykiatrien i Holstebro Kommune samarbejder med behandlingspsykiatrien om et projekt, der har til formål at etablere integrerede forløb for sindslidende mellem 18 og 25 år. Projektet løber fra juni 2011 til udgangen af 2013 og er finansieret af SATS-puljemidler. I projektet er udviklet en metode til at at sikre integrerede forløb og erfaringerne fra projektet viser, at de integrerede forløb har positive effekter. Projektet udgør en relevant planform for det videre arbejde med at skabe sammenhæng inden for voksenpasykiatrien. Holstebro Kommune ser gerne, at metoden udbredes til alle med sindslidende og implementeres i almindelig drift efter projektets udløb.

Holstebro Kommune ser også gerne at arbejdet med at skabe sammenhænge inden for voksenpsykiatrien ledsages af et arbejde, hvor det defineres, hvad der er god kvalitet i et forløb for voksne med sindslidelse og et system for rapportering af dette.

 

 

Indstilling

Det indstilles til Social- og Sundhedsudvalget,

  1. at opfyldelsen af målsætningerne fortsat indtænkes i Holstebro Kommunes sundhedsstrategiske arbejde 
  2. at der gives meddelelse til KKR om, at Holstebro Kommune fuldt ud bakker op om de fælles målsætninger for Det Nære Sundhedsvæsen.

 

Beslutning

 

Indstilling godkendt.

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at KKR overfor KL rejser den økonomiske udfordring, der ligger i at kommunerne, i et øget omfang, skal træde ind i opgaveløsninger på sundhedsområdet.

 

Bilag

SOU 26.02.2013 - Bilag 1 - KKR Midtjylland - Opfølgning på det nære sundhedsvæsen - de fire målsætn...

 


6.         Enhedsprisberegning - træning 2011

007214-2013

 

Sagsfremstilling

SOU AK/LH

Struer, Lemvig og Holstebro kommuner har i samarbejde prissat udgiften pr. træningstime i de enkelte kommune. Lemvig kommune havde henvendt sig til Struer Kommune med ønske om at sammenligne kommunal genoptræning efter Sundhedsloven. Samtidig var der i Struer Kommune et ønske om at prissætte forskellig serviceydelser. Efterfølgende blev Holstebro Kommune inviteret med i samarbejdet omkring en analyse af udgifterne til kommunal træning. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe som nærmere skulle belyse udgifterne til træning.  

Umiddelbart er organiseringen og tilrettelæggelsen af træningen i de tre kommuner meget forskellig. Opgaven har derfor været at finde så sammenlignelige data som muligt, hvilket der er enighed om er lykkes. Resultatet fremgår nedenfor.

Udgift i kr. pr. fremmødetime

 Omkostning

 Ledelse

 Personale

 Ejendom

 Øvrige udgifter

 Kr. / time

 Holstebro

 15,52

264,60 

19,26 

20,40 

319,78 

 Struer

 73,14

290,04 

22,47 

14,61 

400,27 

 Lemvig

 43,22

253,00 

33,05 

23,42 

352,70 

 Gennemsnit

 27,79

267,51 

21,23 

19,78 

336,31 

Som det fremgår er timeprisen lavest i Holstebro Kommune og især på ledelsesområdet er der stor forskel. Arbejdsgruppen peger på, at det er de stordriftsfordele, der er i Holstebro Kommune, som minimerer udgifterne til ledelse. Således er der væsentligt færre medarbejdere pr. leder i Holstebro Kommune end i de to andre kommuner.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en rapport som er vedhæftet som bilag.  

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Bilag

SOU 26.02.2013 - Bilag 1 - Rapport, Enhedsprisberegning, Træning 2011

 


7.         Anmeldt tilsyn på Holstebro Kvindekrisecenter i 2012

006307-2013

 

Sagsfremstilling

AK/EG - SOU

Der er gennemført anmeldt tilsyn af Holstebro Kvindekrisecenter d. 31. oktober 2012. Af  tilsynsrapportens konklusion fremgår: 

Det blev endvidere påpeget, at sammenhæng i indsatsen imellem de enkelte kommuner og Krisecentret, med fordel kan styrkes. Lokaler til ansatte, samtalerum m.v. opleves for trange, så derfor et ønske om mere plads.

Bestyrelsen for Krisecentret har gennemgået rapporten og formanden udtrykker: "Alle (bestyrelsen) var yderst tilfredse med indholdet af rapporten og mener alle, for huset relevante, emner er med og fulgt til dørs. Så den er hermed godkendt."

 

Rapporten har endvidere været forelagt for personalet, som ligeledes har erklæret sig tilfredse med indholdet.

 

Det anmeldte tilsyn blev udført af jurist Lillian Sølvsteen og sundhedschef Ellen Greve.

 

Indstilling

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Bilag

SOU 26.02.2013 - Bilag 1 - Rapport for Anmeldt Tilsyn d. 31.10.12 i Holstebro Kvindekrisecenter

 


8.         Flytning af hjemmeplejen Sønderland i Helgolandsgade til lokaler på Plejecenter Thorshøj - ansøgning om anlægsbevilling

034646-2012

 

Sagsfremstilling

AK/CM - SOU - ØK - BY

 

Hjemmeplejen Sønderland har i dag til huse i Helgolandsgade 20 (den tidligere administrationsbygning for Holstebro Kommunale Værker). Grunden er sat til salg med virkning fra den 15. august 2013, hvorfor en flytning af distriktskontoret er påkrævet. Bygningen Helgolandsgade 22 står ubrugt.

 

Hjemmeplejen Sønderland skal således finde anden base for de plejemæssige aktiviteter. Det er aftalt med Danske Diakonhjem, at distriktskontoret kan flytte ind i bygning F på Plejecenter Thorshøj (Thorsvej 65-67). Denne bygning er i forvejen lejet af Holstebro Kommune og huser administrationen for den kommunale Rehabiliteringsafdeling.

 

Som en konsekvens heraf påtænktes, at flytte Rehabiliteringsafdelingens personale ind i den tidligere AU-center-bygning. Samlet er der ikke plads nok i disse bygninger til alle funktioner, hvorfor der vil være behov for lettere ombygninger/tilretninger i de eksisterende bygninger samt anskaffelse af 1-2 midlertidige pavilloner til personaleomklædning.

 

Hjemmeplejens indflytning i bygning F på Plejecenter Thorshøj tænkes at være en permanent løsning. Rehabiliteringsafdelingen brug af den gamle AU-center-bygning er en midlertidig løsning, indtil afdelingen forventes at flytte ind i det kommende Center for Sundhed.

 

Der er i området i dag et antal P-pladser. Disse vurderes stort set alle at være i brug i det daglige, og der er dermed ikke ledig P-plads-kapacitet. Når Hjemmeplejen Sønderland flytter ind på området, vil der blive behov for etablering af anslået 50 P-pladser. Disse P-pladser vil forventeligt kunne nedlægges igen, når Rehabiliteringsafdelingen flytter ind i Center for Sundhed.

 

Teknik og Miljø vurderer, at der kan meddeles administrativ dispensation fra lokalplanen, idet der er tale om midlertidige P-pladser. Dispensationen vil blive meddelt i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

 

Udgifterne i forbindelse med flytningen er anslået som følger:

Udgift

kr.

Bygningsændringer i bygning F på Thorshøj og AU-centret

200.000,-

Etablering af 50 grus-P-pladser (1.600 m2) samt reetablering

270.000,-

Leje og installering af pavilloner samt demontering

225.000,-

Flytning af løsøre, IT og kontorfaciliteter - nedtagning/ opsætning

125.000,-

Uforudsete udgifter, diverse gebyrer, skiltning, alarmtilpasning etc.

25.000,-

Skønnet anlægsudgift:

845.000,-

 

Der er tale om foreløbige beregninger og skøn med baggrund i givne forudsætninger.

 

Den samlede anlægsudgift på kr. 845.000,- kan ikke afholdes inden for Kultur og Sundheds budgetramme. Der søges således om en anlægsbevilling til formålet.

 

Der vil blive tale om øgede driftsudgifter til eksempelvis el og varme i pavillonerne m.v. Disse afledte driftsudgifter er ikke indregnet i nærværende ansøgning om anlægsbevilling. Udgifterne vil blive forsøgt afholdt inden for egen budgetramme.

 

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Det indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der meddeles en anlægsbevilling på kr. 845.000,- samt frigives et tilsvarende rådighedsbeløb - finansieret af de likvide aktiver.

 

Beslutning

 

Indstillingen godkendt.

 

Forvaltningen anmodes om, også fremover, løbende at sikre hensigtsmæssige måder at løse arbejdsorganiseringen på.

 

 


9.         Orientering fra formanden/forvaltningen/øvrige udvalgsmedlemmer

053884-2012

 

Sagsfremstilling

Meddelelser fra Sundhed- og Omsorgsområdet:

Intet.

 

Meddelelser fra Social og Arbejdsmarked:

Intet.

 

 

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering fra sundheds- og omsorgsområdet ved Anders Kjærulff:

 

Social- og Sundhedsudvalgets møde den 5. marts 2013 starter i Colstruphuset kl. 08.30 med en rundvisning. Rundvisning i Colstruphuset varer en time, hvorefter mødet fortsætter på Rådhuset i mødelokale 188.

 

 


Lukket del

10.      Meddelelser

053885-2012

 

 


11.      Uudlejede ældreboliger

012358-2011