Referat

fra møde i

Social- og Sundhedsudvalget

Referat åben

Mødedato 10. september 2013

Mødetidspunkt 08.30

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Afbud fra Ali Moussa Al Maanaki (A). Søren Olesen (O) deltog i mødet indtil kl. 10.30,

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Samarbejde med frivillige sociale organisationer 3

2......... Charter for brugerindflydelse - henvendelse fra Det Centrale Handicapråd  5

3......... Høring af budget 2014 - Handicap, psykiatri og sociale tilbud. 7

4......... Orientering om projekt "Borgermediecenter". 8

5......... Høring af Budget 2014 - Sundheds- og omsorgsområdet 9

6......... Orientering fra formanden/forvaltningen/øvrige udvalgsmedlemmer 10

Lukket del 11

7......... Sag på dagsordenen.. 11

8......... Sag på dagsordenen.. 12

9......... Sag på dagsordenen.. 13

10...... Sag på dagsordenen.. 14

 


Åben del

1.         Samarbejde med frivillige sociale organisationer

029680-2013

 

Sagsfremstilling

HB/LD - SOU

 

Som led i en øget fokus på medborgerskab – herunder også samspil med frivillige -  er der ønske om en drøftelse mellem Social og Sundhedsudvalget og De Frivillige Sociale Organisationer om værdier og rammer for samspillet.

 

Kommunens H-Med har drøftet og vedtaget principper for samarbejdet med de frivillige. Principperne er udarbejdet med henblik på at danne gode rammer for de frivilliges supplerende indsats til den kommunale indsats.

 

Der er også udarbejdet et notat om juridisk vejledningsnotat – hvor bl.a. tavshedspligt, forsikringsforhold mv. er belyst.

 

Fra nationalt hold er der udviklet er Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/ Foreningsdanmark og det offentlige som også kan være en inspiration.

Formålet har bl.a været at synliggøre og fremme den frivillige indsats og at give den enkelte borger de bedst tænkelige rammer for at være aktiv del af forpligtende fællesskaber og styrke samfundets sammenhængskraft.

 

Medborgerskab er i en stadig udvikling og derfor vil rammerne for indsatsen også løbende blive justeret.

 

Indstilling

Det indstilles,

-       at udvalget godkender dagsordenen for fyraftensmødet med De Frivillige Sociale Organisationer

-       at repræsentationen fra Social- og Sundhedsudvalget afklares

 

Beslutning

 

Social- og Sundhedsudvalget godkender dagsorden for fyraftensmøde med De Frivillige Sociale Organisationer.

 

Social- og Sundhedsudvalget ønsker at deltage i arrangementet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

 Frivillig - forsikringsforhold (endelig)

 Oplæg til dialogmøde om samarbejdsformer ml Holstebro Kommune og frivillige...

 Principper for samarbejde med frivillige

 Charter for samspil ml det frivillige DK - ForeningsDK og det offentlige

 


2.         Charter for brugerindflydelse - henvendelse fra Det Centrale Handicapråd

026678-2013

 

Sagsfremstilling

HB/AH/JEM - SOU - BY

 

Det Centrale Handicapråd har - i samarbejde med centrale aktører og handicaporganisationer - taget initiativ til at formulere et charter for brugerindflydelse. Charteret opstiller seks enkle principper for bruger-indflydelse i praksis. Charteret kan ses som kommunens principerklæring i forhold til brugerindflydelse. Samtidig kan charteret benyttes som udgangspunkt for drøftelser i driftstilbuddene og i myndighedsområderne med henblik på at implementere charterets principper.

 

De 6 principper, som er uddybet i selve charteret, er:

1.    Tillid, respekt og lydhørhed

2.    Ansvar for brugerindflydelse

3.    Brugerindflydelse i flere former

4.    Brugerindflydelse i hele forløbet

5.    Opfølgning

6.    Spredning af budskabet om brugerindflydelse

Holstebro Kommune har i løbet af 2012 og 2013 taget en række initiativer, som lever op til principperne i charteret. Det drejer sig om

·         Nye vedtægter for bruger- og pårørenderåd

·         Retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse og inddragelse

·         Fokus på området med etablering af brugerråd, bruger- og pårørenderåd, beboerråd mv.

Der er ikke lovgivningsmæssig forpligtigelse til at udfærdige retningslinjer samt etablere pårørenderåd, men det har været naturligt som følge af det fokus, Holstebro Kommune ønsker at have.

 

Der er udarbejdet en folder med ”retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse og inddragelse”, som i løbet af efteråret udleveres til brugere, pårørende og medarbejdere i Socialafdelingens tilbud. 

 

Charteret for brugerindflydelse er således i overensstemmelse med Holstebro Kommunes principper på området.

 

Indstilling

Det indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget sender sagen til orientering i Holstebro Handicapråd samt anbefaler overfor Byrådet, at Holstebro Kommune tilslutter sig Charter for brugerindflydelse

 

 

 

 

Beslutning

 

Indstilling godkendt.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

 Henvendelse fra Det Centrale Handicapråd vedr. Charter for brugerindflydelse

 Charter for brugerindflydelse

 A5 folder Retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse og inddragelse

 


3.         Høring af budget 2014 - Handicap, psykiatri og sociale tilbud

015225-2013

 

Sagsfremstilling

HB / ACB - SOU

Der forelægges høringssvar til udvalgets drøftelse.

Der er modtaget høringssvar fra:

- Handicaprådet

- F-MED Social og Arbejdsmarked

- L-MED Sociale Tilbud

Desuden fremsendes budgetbemærkninger for 2014 til udvalgets godkendelse.

 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget drøfter de modtagne høringssvar og godkender budgetbemærkninger for 2014

 

Beslutning

 

Social- og Sundhedsudvalget har noteret sig de udtrykte bekymringer for social udsatte området.

Social- og Sundhedsudvalget godkender budgetbemærkninger for 2014.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

 SOU 10.09.2013 - Høringssvar fra Handicaprådet vedr. Budget 2014 - 2017

 SOU 10.09.2013 - Høringssvar F-med til budget 2014-17

 SOU 10.09.2013 - Høringssvar L-med Sociale Tilbud

 SOU 10.09.2013 - Budgetbemærkninger SOU 2014

 


4.         Orientering om projekt "Borgermediecenter"

029760-2013

 

Sagsfremstilling

AK - SOU

Siden starten af 2011 har der været iværksat et udviklingsprojekt i samarbejde med firmaet Sekoia. Rammen omkring samarbejdet har været at udvikle et IT-system med mulighed for at kunne dokumentere, foretage egenmonitorering i forhold til specifikke sygdomsområder, give borgeren øget mulighed for at kunne få viden om egen pleje mv. Vi har kaldet det for ”Borgermediecentret”. Projektet er udrullet i distrikt Ulfborg

 

Projektet er nu afsluttet i sin første fase, og der arbejdes nu på en videreførelse af projektet i en tilrettet form, bl,a, for at skabe erfaringer med brug af skærmløsninger på MTO-pladser, for at danne grundlaget for en fremtidig vurdering af, hvilke typer telemedicinske løsninger der vil kunne anvendes i det kommende Center for Sundhed. Projektet vil fortsat være koncentreret omkring distrikt Ulfborg.

 

I den forbindelse vil der blive arbejdet med en evaluering af de muligheder – og begrænsninger – som der vil være ved anvendelse af telemedicinske og øvrige teknologiske enheder i hjemmeplejen (i form af Borgermediecentret).

 

Teamleder Kirsten Svendsen og teamleder Nanna Bjerrum vil præsentere projektet og dets hidtidige resultater.

 

Indstilling

Til orientering.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Søren Olesen (O) deltog ikke i behandling af sagen.

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


5.         Høring af Budget 2014 - Sundheds- og omsorgsområdet

053906-2012

 

Sagsfremstilling

AK/KSK - SOU

Budgetoplæg 2014-2017 har været i høring i perioden den 26. august til den 3. september 2013.

Der er modtaget høringssvar fra F-MED – Kultur og Sundhed, Holstebro Sundhedscenter og Holstebro Ældreråd.

Social- og Sundhedsudvalget drøfter høringssvarende med henblik på at fremsende endelig budgetoplæg 2014-2017 til Økonomiudvalgets behandling af det samlede budgetforslag til 1. behandling i Byrådet den 18. september.

Desuden fremsendes budgetbemærkninger for 2014 til Udvalgets godkendelse.

Sektionsleder Karsten Staudt Kvistgaard vil deltage under punktets behandling.

 

Indstilling

Til Social- og Sundhedsudvalgets drøftelse med henblik på godkendelse af budgetbemærkninger og fremsendelse af endeligt budgetoplæg for 2014 - 2017.

 

Beslutning

 

Social- og Sundhedsudvalget har noteret sig bemærkninger i høringssvaret fra L- MED Dagcenter Sønderland vedrørende bussen på Dagcentret Sønderland.

 

Social- og Sundhedsudvalget imødekommer forslaget fra L-MED, således at egenbetalingen øges til 25 kr. pr tur. Restfinansieringen håndteres indenfor budgettet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Bilag

 SOU 10.09.2013 - Bilag 1 - Budgetbemærkninger - Budget 2014-2017

 SOU 10.09.2013 - Bilag 2 - Ældreråd - Høringssvar vedr. Budget 2014 - 2017

 SOU 10.09.2013 - Bilag 3 - Høringssvar fra L-MED i Holstebro Sundhedscenter - Reduktionsforslag budget 2014-2017

 SOU 10.09.2013 - Bilag 4 - Udtalelse til Høringssvar fra personalet i Dagcenter Sønderland d. 020913

 


6.         Orientering fra formanden/forvaltningen/øvrige udvalgsmedlemmer

053884-2012

 

Sagsfremstilling

Orientering fra sundheds- og omsorgsområdet:

  1. Orientering om byggeriet af Center for Sundhed. Projektleder Winnie Munk vil deltage i orienteringen.

 

Orientering fra Social og Arbejdsmarked:

Intet.

 

Beslutning

 

Orientering blev givet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

 


Lukket del

7.         Sag på dagsordenen

053885-2012

 

 


8.         Sag på dagsordenen

029944-2013

 

 


9.         Sag på dagsordenen

029944-2013

 

 


10.      Sag på dagsordenen

013928-2013