Referat
fra møde i
Teknisk udvalg

Referat åben

Mødedato 05. maj 2008

Mødetidspunkt 12.00

Mødelokale 188


 

 

 

Bemærkninger

John Thorsø - fraværende

 

 


 

Indholdsfortegnelse

 

 

Åben del

1            Teknisk Udvalg, forslag til driftsbudget 2009................................................. 3

2            Kollektiv trafik - økonomi.................................................................................. 5

3            Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1029 for et erhvervsområde ved Skautrupvej i Tvis              7

4            Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1003 for et boligområde, Nr. Felding.. 9

5            Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1027 for et offentligt område ved Beringshaven                   11

6            Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1024, boliger ved Østerbrogade 57, Holstebro                    12

7            Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1032,  3 sommerhusgrunde i Sdr. Fjand          13

8            Forslag til lokalplan nr. 1038 for udvidelse af Holstebro Badeland........... 14

9            Forslag til lokalplan nr. 1028, Erhvervsområde nord for Industrivej, Vinderup         16

10          Niels Kjeldsens Vej 21 Opførelse af overdækning i skel........................... 17

11          Kærgårdvej, vejnavnet ønskes ændret til Kjærgaardvej, Vester Husby.... 19

12          Frigivelse af rådighedsbeløb til igangværende byggemodninger............. 20

13          Byggemodning af Erhvervsområde Skautrupvej Tvis, 1. etape................. 22

T1-1      Kollektivtrafik, særligt tilbud til institutioner (Gratis kørsel for børn) 2008. 24

T2-1      Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1019, Udvidelse af politigården i Holstebro    26

 

Lukket del

14          Orientering....................................................................................................... 28

 

             

 


Åben del

 

1.

010435-2008

Teknisk Udvalg, forslag til driftsbudget 2009

 

Sagsfremstilling

PMP - TU

I det oprindelige budgetforslag for 2009 var der budgetteret med en gennemsnitlig fremskrivning på 5,6%. Økonomiudvalget besluttede ved rammeudmeldingen at reducere alle udvalgenes budgetrammer med 1,1%, således at de udmaldte rammer rumer en gennemsnitlig fremskrivning på 4,5%.

Teknisk Udvalg budgetramme er imidlertid, p.g.a. den meget høje andel af tjenesteydelse fra eksterne leverandører, i det oprindelige budgetoplæg kun budgetteret med en fremskrivning på 2,3%. Efter modregning af rammebesparelsen på 1,1%, som ikke tager højde for artskonteringen, vil budgetrammen for Teknisk Udvalg svare til budgettet 2008 tillagt i alt 1,2%, hvilket må forvantes at medføre behov for servicereduktioner.

Teknik og Miljø vil til udvalgsmødet, i samarbejde med Budgetafdelingen, forsøge at belyse de særlige problemer der knytter sig til Teknisk Udvalgs ramme.

Ud over ovennævnte konsekvenser af rammeudmeldingen skal Teknisk Udvalg også forholde sig til konsekvenserne af de forventede merudgifter vedr. Kollektiv Trafik, som fremgår af selvstændig sag på udvalget dagsorden. Det budgetforslag som vedlægges, og som er i overenstemmelse med Økonomiudvalgets rammeudmelding, forudsætter at der træffes beslutninger om servicereduktioner på Kollektiv Trafik svarende til den del af ca. 5,2 mio. som ikke kompenseres via DUT-regulering for dieselafgift.

Forvaltningen fremlægger budgetforslaget til udvalgets drøftelse med henblik på endelig vedtagelse på udvalgets møde den 2. juni.

 

Indstilling

Budgetforslaget indstilles til Teknisk Udvalgs drøftelse

 

Beslutning

 

Indstillingen blev tiltrådt, og udvalget anmodede forvaltningen om at udarbejde et notat om sagen til brug for en drøftelse med Økonomiudvalget, særligt med henblik på den skete skævdeling mellem udvalgsområderne.
John Thorsø deltog ikke under punktets behandling.

 

 

 

Bilag

 

Budgetforslag 2009, TU

 


 

2.

013705-2008

Kollektiv trafik - økonomi

 

Sagsfremstilling

AV - TU

 

I forbindelse med kommunesammenlægningen blev den kollektive trafik lagt over i Midttrafik med Holstebro Kommune som bestiller.

Budgettet for kollektiv trafik er fastlagt ud fra forventet udgifter i 2007.

 

Midttrafik har på nuværende tidspunkt ikke fremsendt endeligt regnskab for 2007, men det foreløbige regnskab viser et netto merforbrug til Holstebro Kommune på ca. 1,2 mio. kr. Merforbruget skyldes primært manglende indtægter i 2007.

 

I 2008 er der gennemført et nyt udbud på kommunens kollektive busdrift, med opstart august 2008. Kørslen i det nye udbud bliver ca. 1,6 mio. kr. årligt dyre end nuværende, med uændret serviceniveau.

 

Ny lovgivning medfører, at der ikke længere er fritagelse for dieselafgift i den kollektiv trafik. Denne lovgivning forventes at træde i kraft i 2008. For Holstebro Kommune vil det medfører en merudgift på ca. 2,4 mio. kr. årligt.

Det forventes dog, at kommunen får dispensation for dieselafgiften via DUT.

 

 

Årsag til merforbrug

Merforbrug i mio. kr. 2008

Merforbrug i mio. kr. 2009

Merforbrug i 2007 ud fra foreløbig regnskab

1,2

1,2

Nyt udbud

0,8

1,6

Dielseafgift- ny lovgivning DUT

2,0

2,4

I alt vedr. budget 2009

4,0

5,2

 

Da det nye udbud ikke slår igennem fuldt i 2008 og der er usikkerhed om hvornår ændringer i regler for dielseafgiften genemføres, vil merforbruget i 2008 blive mindre end i 2009. Merforbruget i 2008forventes at blive ca. 4 mio. kr.. Dette beløb forventes at blive reduceret via DUT med ca. 2 mio. kr., således den forventede nettoudgift for Holstebro Kommune bliver på ca. 2 mio. kr.

 

 

Indstilling

Det indstilles,

at Teknisk udvalg drøfter sagen.

 

Beslutning

 

Indstillingen blev tiltrådt og udvalget besluttede, at for Budget 2009 skal de anførte reduktioner findes inden for kollektiv trafik.
For 2008 bliver det forventede merforbrug indarbejdet i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2008.
John Thorsø deltog ikke i punktets behandling.

 

 

 

 

 


 

3.

043378-2007

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1029 for et erhvervsområde ved Skautrupvej i Tvis

 

Sagsfremstilling

SH/ALJ - TU - BY

Forslag til kommuneplantillæg nr. 40 og lokalplan nr. 1029 har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Ved indsigelsesfristens udløb var der kommer 4 bemærkninger og indsigelser til planerne.

1. kommentar er fra Naturgas MidtNord, som gør opmærksom på at de ønsker at naturgasforsyne området.

2. kommentar er fra Holstebro Museum, som ønsker at foretage en arkæologisk prøvegravning.

3. indsigelse er fra TMK A/S, der ønsker at deres ejendomme på Skautrupvej også bliver omfattet af planerne.

4. indsigelse er fra beboerne på Skautrupvej 15 og 17, der gør indsigelse mod følgende:
forventning om:
betydelige støjgener bl.a. fra biler, lastbiler og andre tunge køretøjer
- vibrationer fra kørsel med meget tunge køretøjer og risiko for sætningsskader
- lysgener fra biler og skilte
- dårlig luft og lugt
- nedsivning af forurenende stoffer fra virksomhederne
- landskabets fysiske fremtræden vil skæmmes
- risiko for at biler påkører ejendommene
- problemer i forbindelse med udkørsel fra Skautrupvej til Herningvej

De indkomne indsigelser giver ikke anledning til at forvaltningen anbefaler ændring af lokalplanen, som den er fremlagt.

Til orientering har indsigerne på Skautrupvej 15 og 17 klaget til Naturklagenævnet over at Kommunen ikke har udarbejdet en miljørapport (strategisk miljøvurdering af planer og programmer).

Klagen vil iflg. Naturklagenævnet ikke få opsættende virkning, dvs. Byrådet kan vælge at vedtage planerne og efterfølgende evt. give byggetilladelse.

 

En beskrivelse af alle bemærkninger og indsigelser er beskrevet i vedhæftede notat.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg anbefaler over for Byrådet, at lokalplan nr. 1029 vedtages uden ændringer i forhold til forslaget.

 

Supplerende oplysninger

 

 

Konsekvenser

 

 

Beslutning

 

Indstillingen blev tiltrådt.
John Thorsø deltog ikke under punktets behandling.

 

Bilag

 

 

 

 

Notat om indsigelser

 

 


 

4.

020624-2006

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1003 for et boligområde, Nr. Felding

 

Sagsfremstilling

EA / SH - TU - BY

Forslag til lokalplan nr. 1003 blev sammen med forslag til tillæg nr. 20 vedtaget i april og udsendt i offentlig høring i 8 uger fra den 25. april til den 20. juni 2007. Sagsforløbet, der blev kompliceret af, at Vejdirektoratet ikke kunne acceptere en udkørsel / rundkørsel fra et nyt boligområde og den sydlige del af nr. Felding til Skjernvej, er beskrevet i et notat af 16. april 2008, hvor indsigelser efter høringsperioden på 8 uger samt en senere nabohøring på 14 dage angående et reduceret boligområde er resumeret.

Den reviderede lokalplan skal give mulighed for minimum 12 parcelhusgrunde, der vil få vejadgang til Idrætsvej. Et offentligt område til skoleudvidelse, tunnel m.m. bibeholdes fra den oprindelige plan. Derudover skal der sikres areal til en sti fra Idrætsvej til henholdsvis skolen og en kommende tunnel. Planen skal ligeledes - som i den oprindelige plan - overføre landzonearealer til byzonearealer i Nr. Felding.

Det reducerede boligområde vil som nævnt få vejadgang fra Idrætsvej, hvilket næsten alle indsigere har påpeget vil give endnu mere trafik på Idrætsvej til gene og fare for de bløde trafikanter til skole og institutioner. Notatet indeholder derudover forvaltningens forslag til svarudkast samt forslag til planændringer.

Teknik og Miljø anbefaler følgende ændringer indarbejdes i lokalplanen:

boligområdet indskrænkes, som vedtaget på baggrund af Teknik og Miljøs indstilling til Økonomiudvalget den 27. februar 2008, (se evt. dok.nr.: 2624681)

at der etableres en offentlig sti fra Idrætsvej via det nye boligområde til Skolevej,

at det offentlige område syd for skolen også indeholder areal til en fremtidig stitunnel under Skjernvej,

at indsigelser mod høje træer i plantebælterne imødekommes,

at fritidsområdet ved spejderhytten ikke overføres til byzone og udtages af lokalplanen, samt

at lokalplanens tekst og kortbilag konsekvensrettes i overensstemmelse med de anbefalede ændringer samt at indsigelser besvares som beskrevet i i notatet .

Teknik og Miljø anbefaler endvidere, at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på Idrætsvej inden en byggemodning starter for at sikre bløde trafikanter mest muligt - evt. delvis betalt over byggemodningen.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler,

- at lokalplan nr. 1003 vedtages med følgende ændringer på betingelse af, at tillæg nr. 20 ligeledes vedtages:

Det indstilles endvidere over for Byrådet,

- at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på Idrætsvej inden en byggemodning

 

Beslutning

 

Sagen blev udsat.

 

 

 

 

 


 

5.

040008-2007

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1027 for et offentligt område ved Beringshaven

 

Sagsfremstilling

SH/ALJ - TU - BY

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for udvidelsen af plejeboligerne Beringshaven i Holstebro har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Ved indsigelsesfristens udløb var der kommet 3 bemærkninger og indsigelser til planerne.

To af indsigelserne er bemærkninger fra Region Midtjylland samt Banedanmark, som gør opmærksom på generelle forhold vedr. hhv. jordforurening og byggeri nær jernbane. Forvaltningen foreslår at disse bemærkninger tages til efterretning. Bemærkningerne fører ikke til ændringer af planerne.

Den tredje indsigelse er fra naboen på Beringsvej 17, som mener at byggeriet vil komme til at genere i form af skyggevirkninger og værditab for Beringsvej 17. Forvaltningen gør i lokalplanens redegørelse opmærksom på denne mulige genevirkning.

De indkomne indsigelser giver ikke anledning til at forvaltningen anbefaler ændring af lokalplanen, som den er fremlagt.

Beskrivelser af de 3 indsigelser er beskrevet i vedlagte bilag.

 

Indstilling

Det indstilles, at teknisk Udvalg overfor byrådet anbefaler,

at lokalplan nr. 1027 vedtages uden ændringer.

 

Beslutning

 

Sagen blev udsat.

 

 

 

Bilag

 

Notat om indsigelser

 

 


 

6.

033399-2007

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1024, boliger ved Østerbrogade 57, Holstebro

 

Sagsfremstilling

LOH/SH - TU - BY

Forslag til lokalplan nr. 1024 for opførelse af to punkthuse med i alt 6 boliger på Østerbrogade 57, Holstebro har været udsendt i offentlig høring i 8 uger fra den 23.01.2008 til den 19.03.2008.

I offentlighedsfasen indkom indsigelse mod lokalplanforslaget fra 3 naboer nord for området. Efterfølgende har bygherren holdt møde med naboerne og indsigelsen er trukket tilbage.

Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til etagebebyggelse og angiver placering af parkerings- og friarealer. Vejadgang til området skal ske fra Østerbrogade.

 

Indstilling

Det indstilles over for Byrådet, at forslag til lokalplan nr. 1024 vedtages uden ændringer.

 

Beslutning

 

Indstillingen blev tiltrådt.
John Thorsø deltog ikke under sagens behandling.

 

 

 

 

 


 

7.

043861-2007

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1032,  3 sommerhusgrunde i Sdr. Fjand

 

Sagsfremstilling

LOH/SH - TU - BY

Forslag til lokalplan nr. 1032 for 3 sommerhusgrunde i Sdr. Fjand har været udsendt i offentlig høring i 8 uger fra den 23.01.2008 til den 19.03.2008.

Der er indkommet indsigelser og bemærkninger fra interesseorganisationer og naboer.

Lokalplanområdet omfatter 3 arealer på i alt 15.090 m2 og har vejadgang fra henholdsvis Illeborgvej og Sdr. Fjandvej. De 3 arealer er i dag omfattet af lokalplan nr. 57 og udlagt til grønt område, udendørs fritidsanlæg og opholdsareal.

Lokalplanforslaget giver mulighed for at tilbageføre de 3 arealer til Sdr. Fjand Sommerhusområde til opførelse af et fritliggende sommerhus på hver grund.

De indkomne indsigelser giver ikke anledning til at forvaltningen anbefaler ændring af lokalplanen, som den er fremlagt.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg over for Byrådet anbefaler,

at forslag til lokalplan nr. 1032 vedtages uden ændringer.

 

Beslutning

 

Sagen blev udsat.

 

 

 

Bilag

 

Indkomne bemærkninger og indsigelser - forslag til kommuneplantillæg og lokalplan nr. 1032 og

 

 


 

8.

005072-2008

Forslag til lokalplan nr. 1038 for udvidelse af Holstebro Badeland

 

Sagsfremstilling

SH/ALJ - TU - BY

Der er et stort behov for at videreudvikle og udvide attraktionerne i Holstebro Badeland, så det kan leve op til de krav der stilles til et moderne og fremtidssikret anlæg. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til lokalplan med mulighed for at udvide det eksisterende Badeland.

Udvidelsen kan ske ved at rykke facaden ca. 12 meter mod vest ud over den nuværende cykelparkering. Dette vil medvirke til at antallet af cykelparkeringspladser ved indgangen til Badeland reduceres til et antal der modsvarer det faktiske behov. Udvidelsen mod vest resulterer ligeledes i en reducering af de almindelige parkeringspladser med ca. 3.

Øst for Badeland kan der tilføjes faciliteter for svømmehallens brugere, parkeringsdæk mm.

Det nye Badeland vil kunne indeholde en videreudvikling af det oprindelige vandland og svømmehal. Desuden kan der tilknyttes beslægtede funktioner som restaurant, sol- fitness- og wellnessafdeling. Der vil også blive mulighed for at forbedre café og adgangsforhold, ligesom der kan indføjes funktioner rettet mod byens turister.

Udvidelsen af Badeland forventes at medføre en minimal tilvækst af trafik ad Jeppe Schous Gade og i Enghaven i forhold til den nuværende trafikbelastning. Det vurderes at den beskedne forøgelse ikke vil skabe yderligere trafikale gener.

Stiforbindelsen og trappen mellem Badeland og Danmarksgade flyttes mod vest i forbindelse med Badelands udbygning mod vest.

Der er udarbejdet en screening for SMV (strategisk miljøvurdering af planer og programmer). Screeningen viser at planen ikke forventes at aflede væsentlige utilsigtede negative virkninger på miljøet. Derfor vurderer forvaltningen, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg over for Byrådet, anbefaler,

- at forslag til lokalplan nr. 1038 vedtages som forslag med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger

- at der ikke udarbejdes en miljørapport.

 

Supplerende oplysninger

 

 

Konsekvenser

Den del af området, hvorpå udvidelsen mod vest er placeret, er kommunalt ejet. En forudsætning for en udvidelse på dette areal er, at arealet er til rådighed for Badeland, evt. gennem køb/salg.

 

Beslutning

 

Sagen blev udsat.

 

Bilag

 

 

 

 

Lp1038_forslag

 

 


 

9.

040214-2007

Forslag til lokalplan nr. 1028, Erhvervsområde nord for Industrivej, Vinderup

 

Sagsfremstilling

JSA/SH - TU - BY

Formålet med lokalplan 1028 er at udvide det eksisterende erhvervsområde i den sydøstlige del af Vinderup Vest III, nord for Industrivej. Udvidelsen ønskes for at skabe en naturlig forlængelse af erhvervsområdet og samtidigt at sikre en optimal udnyttelse af Industrivej  ved at etablere grundlaget for at tilbyde 2-3 mindre erhvervsparceller i området.

 

Indstilling

Det indstilles:

- at lokalplan 1028 vedtages som forslag og udsendes i offentlig hørring i 8 uger - under forudsætning af at, tillæg nr. 2 til kommuneplan 2005 også vedtages som forslag.

- at der ikke udarbejdes en miljørapport.

 

Beslutning

 

Indstillingen blev tiltrådt.
John Thorsø deltog ikke under punktets behandling.

 

 

 

 

 


 

10.

040465-2007

Niels Kjeldsens Vej 21 Opførelse af overdækning i skel

 

Sagsfremstilling

RK/SF - TU

Ejeren af Niels Kjeldsens Vej 21 har mundtligt forelagt sagen for forvaltningen om opførelse af en 4 meter støjvæg i skel samt et overdækket areal mod Trekronervej og Sydbanevej for at begrænse støjen fra virksomheden. Der blev ved den mundtlige drøftelse givet udtryk for betænkelighed fra forvaltningens side ved opførelsen af en 4 meter støjvæg i skel. Forvaltningen anbefalede ejeren at afstemme byggeriet med ejerne af ejendommene langs støjvæggen.  Forvaltningen har rykket for afklaring med naboer hvilket ikke er blevet imødekommet. Sagen blev derefter efter anmodning fra ejeneren sendt i partshøring. Der er på denne baggrund ikke foretaget en vurdering i henhold til kapitel 2, Bebyggelsesregulerende bestemmelser i Bygningsreglementet 95 der bl.a forskriver at, der skal vurderes hvad der er sædvanligt i området samt at, der skal sikres tilfredsstillende lysforhold for nabobebyggelsen.

Efter første partshøring fremkom der indsigelser fra Trekronervej og Sydbanevej jfr. vedlagte notat om opførelse af støjvæg. Der blev på denne baggrund afholdt et møde med Svend Holm om ændringer af projektet. Der blev på dette møde drøftet at reducere støjvæggen til 2.5 meter i skel. Taget på overdækningen starten ved støjvæggen og skulle udføres med et "knæk" så denne kunne overholde det skrå højdegrænseplan i Bygningsreglementet for Småhuse 1998 på 1.4 x afstanden til skel.

Efter revidering af projektet er sagen er sendt i partshøring nr. 2. På baggrund af høringssvarene efter partshøring nr. 2 jfr. vedlagte notat om opførelse af støjvæg samt de nye støjberegninger rev. den 14. april 2008 finder forvaltningen at problemet med støj fra Niels Kjeldsens Vej 21 bliver løst på en fornuftig måde. De vejledende støjkrav på 45/40/35 (dag/aften/nat) overholdes i støjrapporten.

Den ansøgte kontorbebyggelse inde i gården ses ikke, at være i strid med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i Bygningsreglement 95 kapitel 2. Kontorbygningen er beliggende i en afstand af ca. 25 meter til Sydbanevej, hvorfor forvaltningen ikke finder opførelsen betænkelig i forhold til de indbliksgener beboer fra Sydbanevej anfører. 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter,

-at der meddeles tilladelse til opførelse af 2.5 meter høj støjvæg i skel samt til det overdækket areal.

-at der meddeles tilladelse til opførelse af en kontorbygning over gården.

-at der meddeles tilladelse til renovering af bygningerne med en forøgelse af bygningshøjden mod gården.

-at der i byggetilladelsen stilles vilkår til overholdelse at de vejledende støjkrav.

 

 

Supplerende oplysninger

 

 

Konsekvenser

 

 

Beslutning

 

Indstillingen blev tiltrådt.
John Thorsø deltog ikke under punktets behandling.

 

 

 

Bilag

 

tegninger-udvalg

foto med og uden støjvæg

støjberegning rev. 14. april 2008

Notat opførelse af støjvæg

 

 


 

11.

010841-2008

Kærgårdvej, vejnavnet ønskes ændret til Kjærgaardvej, Vester Husby

 

Sagsfremstilling

EA/SH - TU

I et brev af 26.03.2008 anmoder Vester Husby Grundejerforening om, at måtte ændre vejnavnet Kærgårdvej til Kjærgaardvej.

Vejnavnet er ganske givet opstået, fordi vejen tidligere har været tilkørselsvej til gården Kjærgaard. Vejnavnet er bare ikke stavet som gårdens navn. Det vil man gerne have rettet.

Gården er bygget i 1848-1849 af Peder Christian Kjærgaard. Gården har været i familiens eje til 1948 og to familiemedlemmer boede på gården til 1963.

Der findes i Holstebro Kommune i dag 2 vejnavne, der begge staves Kærgårdvej, men ligger i hvert sit postdistrikt. Vejnavnet Kjærgaardvej er ikke anvendt i hverken Holstebro Kommune eller nabokommuner.

Vester Husby Grundejerforening sørger selv for at underrette alle beboerne på vejen om navneændringen.

Det anbefales, at vejnavnet Kærgårdvej ændres til Kjærgaardvej, at Holstebro Kommune underretter interne og eksterne interessenter om navneændringen samt opsætter / ændre nødvendig vejnavneskiltning.

Selve ændringen af vejnavnet træder i kraft efter nærmere aftale med Vester Husby Grundejerforening.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter,

- at vejnavnet Kærgårdvej ændres til Kjærgaardvej.

 

Supplerende oplysninger

 

 

Beslutning

 

Indstillingen blev tiltrådt.
John Thorsø deltog ikke under punktets behandling.

 

 

 

 

 


 

12.

017787-2007

Frigivelse af rådighedsbeløb til igangværende byggemodninger

 

Sagsfremstilling

LT/PMP - TU - ØK

Som følge af fremdriften af igangværende byggemodninger i 2 boligområde ved Kofeldtvej i Idom er der behov for frigivelse af nye rådighedsbeløb. Der søges i begge tilfælde om frigivelse af rådighedsbeløb inden for byggemodningens bevillingsramme. Rådighedsbeløbene forudsættes finansieret fra den samlede boligbyggeramme i indeværende år.

Status for de pågældende byggemodningsprojekter er kort beskrevet nedenfor. Det samlede rådighedsbeløb til frigivelse beløber sig til i alt 1.750.000 kr.

Kofeldtvej, 2. etape, Idom. Byggemodning til boligformål [stednr: 002448]

Etapen er igangsat i 2004 og omfatter ni parcelhusgrunde og en storparcel samt ca. 350 meter vejanlæg, fortov, belysning og beplantning samt forsynings- og kloakstik til hver parcel. Der er i 2004 givet en anlægsbevilling på 6.250.000 kr. samt frigivet et rådighedsbeløb i 2004 på 2.850.000 kr.. Der søges om frigivelse af yderligere rådighedsbeløb på 1.500.000 kr til dækning af arbejder i indeværende år.

Kofeldtvej, 3. etape, Idom. Byggemodning til boligformål [stednr: 002456]

Etapen er igangsat 2005. Udstykningen omfatter 10 parcelhusgrunde, ca. 130 m vejanlæg og 55 m stianlæg, samt belysning og forsyningerne for vand, fjernvarme, el og kloakstik til hver parcel. Der er givet en anlægsbevilling på 1.950.000,- kr., samt frigivelse at rådighedsbeløb i 2005 på 1.700.000,- kr. Der søges om frigivelse af det resterende rådighedsbeløb svarende til 250.000kr til færdiggørelse af udstykningen.

 

 

 

Indstilling

Det indstilles

Rådighedsbeløbene finansieres fra den samlede boligbyggeramme

 

Konsekvenser

ingen

 

Beslutning

 

Det blev oplyst på mødet, at budgetafdelingen ikke har bemærkninger til sagen.
Indstillingen blev tiltrådt.
John Thorsø deltog ikke under punktets behandling.

 

 

 

 

 


 

13.

013439-2008

Byggemodning af Erhvervsområde Skautrupvej Tvis, 1. etape

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK - BY

Under forsætning af Lokalplan nr. 1029 Erhvervsområde ved Skautrupvej Tvis godkendelse, har Teknik og Miljø udarbejdet projekt og overslag for byggemodning af Erhversområde ved Skautrupvej, 1. etape.

Byggemodningen forventes igangsat ultimo juni 2008.

Udstykningen omfatter ca. 38.000 m2

Byggermodningen indeholder:

-200 m adgangsvej

-Sideudvidelse af Skautrupvej

-Ændret vejtilslutning ved Herningvej

-Museumsundersøgelser

-Jordforbedring

-Nedrivning af ejendomme

-Forsyninger for vand, el og kloak

Anlægsudgift i alt 3.000.000,- ekskl. udgift til jorderhvervelse.

Budgetafdelingen har ikke yderligere kommentarer til fagforvaltningens sagsgsfremstilling.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg over for Byrådet anbefaler:

     - at der meddeles anlægsbevilling på 3.000.000,- kr., samt frigivelse af rådighedsbeløb i 2008 på 2.800.000,- kr.

     - at rådighedsbeløbet foreslås finansieret af budgetrammen til byggemodning.

     - at Teknik & Miljø's driftsbudgetramme forhøjes med 33.000,- kr. pr. år fra og med 2009, til dækning af den fremtitidige drift af gadelys og tømning af rendestensbrønde.

 

Beslutning

 

Indstillingen blev tiltrådt.
John Thorsø deltog ikke under punktets behandling.

 

 

 

Bilag

 

Kortbilag

 

 


 

T1-1.

005109-2008

Kollektivtrafik, særligt tilbud til institutioner (Gratis kørsel for børn) 2008

 

Sagsfremstilling

JB/AV - TU

Bestyrelsen for daginstitutionen Koglehuset i Holstebro søger om, at daginstitutionerne i kommunen kan benytte bybusserne gratis.

Der har tidligere været en ordning i gl. Holstebro Kommune hvor institutionerne kunne benytte bybusserne vederlagsfrit, hvilket ophørte i forbindelse med kommunesammenlægningen og etableringen af Midttrafik.

Bestyrelsen for Koglen begrunder ansøgningen med, at kommunebussen for ca. 2 år siden blev sparet væk i Holstebro Kommune. Dette har begrænset institutionernes muligheder for at komme ud af institutionerne.

Teknik og Miljø har ligeledes fået en henvendelse fra Børn og Unge som forespørger om gratis transport i forbindelse med skoleelevers besøg på kulturinstitutioner i kommunen.

Børn og Unge oplyser, at der reelt har været en nedgang i de ture institutionerne har foretaget ud af huset, som følge af nedlæggelse af kommunebussen.

Såfremt der indføres vederlagsfri transport skal det overvejes, om ordningen bør være gældende for alle institutioner og på alle de ruter som betales af Holstebro kommune, således at ordningen dækker hele kommunen og ikke kun i bybusområdet. Samtidig skal det overvejes om ordningen også skal være gældende for skoler, SFO'er, fritidshjem ol.

Teknik og Miljø har ikke overblik over hvad indførelse af vederlagsfri transport kan medføre af mistet indtægter på kollektiv trafik.  Som følge af den økonomiske situation for kollektiv trafik, bl.a. som følge af en mindre indtægt end budgetteret, kan Teknik og Miljø ikke anbefale, at der indføres vederlagsfri transport til institutioner.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter,

at der ikke indføres vederlagsfri transport til institutioner.

 

Beslutning

 

Indstillingen blev tiltrådt.
John Thorsø ( C ) deltog ikke under punktets behandling.

 

 

 

 

 


 

T2-1.

030666-2007

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1019, Udvidelse af politigården i Holstebro

 

Sagsfremstilling

ALJ/SH - TU - BY

Forslag til lokalplan nr. 1019 har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Ved indsigelsesfristens udløb er der kommet 2 indsigelser/bemærkninger til planen.

  1. Danske Handicaporganisationer, Holstebro foreslår at der indarbejdes nærmere bestemmelser for handicapbiler som anvist i Dansk Standard, DS 3028. 
  1. Niels Pedersen, Sdr. Parken 7, Holstebro gør indsigelse mod at bygningerne på Stationsvej 2 og 4 nord for den eksisterende politigård kan nedrives i forbindelse med udbygningen af politigården.

 

Forvaltningen foreslår følgende:

 

Ad. 1.

§ 6 stk. 3 ændres fra: ”Et passende antal af parkeringspladserne skal etableres til handicapbiler” til: ”Handicapparkeringspladser etableres i henhold til anvisning i DS 3028”

 

§ 6 stk. 4 der tilføjes: ”Parkeringspladser til kassebiler skal være mindst 4,5 x 8 meter”.

Ad. 2.
De nævnte bygninger er ikke registrerede som bevaringsværdige og ligger adskilt fra den øvrige husrække på sydsiden af gennembruddet af husrækken på Stationsvej. Bygningerne vurderes ikke at have en så væsentlig betydning for husrækken at de skal bevares. Der foreslås derfor ingen ændringer i lokalplanens bestemmelser vedr. bygningerne.

 

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg anbefaler over for Byrådet, at lokalplanen vedatges endeligt med de i sagsfremstillingen foreslåede ændringer.

 

Supplerende oplysninger

Ingen

 

Konsekvenser

Ingen

 

Beslutning

 

Indstillingen blev tiltrådt.
Udvalget ønsker at etableringen af p-pladserne inddrages i oplægget til sagen om "Anlægsbudget 2009-12."
John Thorsø( C ) deltog ikke under punktets behandling.

 

Bilag

Se nedenstående

 

 

 

Lp 1019_endelig

 

 


Lukket del

 

14.

049711-2007

Orientering