fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Godkendelse
af dagsorden i Teknisk Udvalg
2......... Vedtagelse
af lokalplan nr. 1053-2 for et centerområde nord for biblioteket i Holstebro
3......... Vedtagelse
af lokalplan nr. 1074 for en musiksal m.m. ved Holstebro Musikskole, Holstebro
5......... Forslag
til lokalplan nr. 1077 - Område til vindmøller øst for Tvis
6......... Gratis
Kollektiv trafik til skoler/institutioner
7......... Forslag
om genåbning af Tvis Station
8......... Kendelse
over istandsættelse og vedligeholdelse af Brusenvej
9......... Trafiksikkerhedsprojekter
2011
10...... Orientering
om henvendelser vedrørende slukning af gadelys
11...... Budgetorientering
pr. 30. april 2011 for Teknisk Udvalg.
T1-1... Bunkers
ved Vestkysten
000179-2010
Beslutning
Dagsordenen og tillægsdagsordenen blev godkendt og dagsordenspunkt 5 blev udsat.
005068-2011
Sagsfremstilling
AL/SH - TU - BY
Lokalplanen omfatter området mellem Biblioteket, Sct. Jørgens Gade, Sct. Jørgens Bakke og Bisgårdgade og giver blandt andet mulighed for at opføre et kontorhus nord for biblioteket.
Lokalplanforslaget har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Ved indsigelsesfristens udløb er der kommet tre indsigelser.
1. Ejerne af Sct. Jørgens Bakke 13 ønsker, at der i kontorhusets placering og højde tages hensyn til lysindfald og udsyn i forhold til deres ejendom, samt at skrænten og træerne i området bevares. Derudover anmoder de om, at byggefeltet på deres ejendom udvides til også at omfatte baghuset samt gårdrummet.
2. Lægerne Sct. Jørgens Gade 17 gør indsigelse mod
- at byggeri i området vil mindske kapaciteten af nær-parkeringspladser og forringe tilkørselsforholdene til klinikken. En stor del af patienterne er afhængige af god tilgængelighed og det vil ikke være alle, der kan benytte et evt. kommende parkeringshus ved Skolegade. Lægerne forventer et fremtidigt større patientflow og dermed stigende pres på tilkørsels- og parkeringsforhold.
- kontorhusets størrelse og placering, da man formoder, at klinikken vil komme til at ligge mørkt og indeklemt, at udsynet forsvinder og at der vil opstå indbliksgener i forhold til indgang og behandlingsrum.
3. Ejeren af Sct. Jørgens Bakke 15 gør indsigelse mod
- Kontorhusets placering, som han i stedet foreslår placeret på hjørnet mellem Bisgårdgade og Skolegade
- Nedlæggelsen af parkeringsarealet nord for biblioteket, som han foreslår udvidet med flere dæk (som i Rådhushaven), samt at tilkørsel flyttes til Skolegade med forbindelse under Bisgårdgade
- At lokalplanen ikke også omfatter den anden side af Sct. Jørgens Gade og Sct. Jørgens Bakke, så der kan blive en helhed.
Teknik og Miljøs bemærkninger:
Ad. 1 Teknik og Miljø anbefaler at lokalplanens bestemmelser for byggeri på byggefelt A ikke ændres, så der gives fleksibilitet i forhold til at udforme et byggeri, der både er optimalt i forhold til den indre disponering og forholdet til omgivelserne. Derimod er der i byggeprogrammet for kontorhuset beskrevet at projektet skal tage stilling til hensigtsmæssige afstande mod skrænten og eksisterende huse mod nord, så blandt andet gode lysforhold sikres og indbliksgener minimeres.
Det er ligeledes beskrevet at der skal være særligt fokus på byggeriets afslutning mod Sct. Jørgens Bakke. Ved en udnyttelse af byggefeltet mod Sct. Jørgens Bakke skal der blandt andet tages hensyn til udsynet fra nabohuset Sct. Jørgens Bakke nr. 13, cykeltrafikkens afvikling mellem Sct. Jørgens Bakke og Biblioteksstien, byrummet i denne overgang mellem Kirkestræde, Biblioteksstien og Sct. Jørgens Bakke mm. Byggeriet kan også vælges placeret trukket tilbage fra Sct. Jørgens Bakke og derved efterlade et lille torv.
Byggefelt Bs afgrænsning er blandt andet afvejet i forhold til netop hensynet til lys og luft i karréen. Såfremt der gives mulighed for en udvidelse af eksisterende og evt. nybygning af baghusbebyggelse i karréen kan dette bidrage til en tæthed, der kan problematisere både parkeringsmuligheder, lysforhold osv. En udvidelse af byggefeltet for én eller flere ejendomme, kan derfor have stor betydning for naboejendommen. Teknik og Miljø anbefaler, at der ikke ændres på byggefeltet.
Ad. 2 Teknik og Miljø vurderer at mulighederne for nær-parkering ved lægeklinikken ikke berøres direkte ved opførelsen af kontorhuset, dog kan der opstå et øget pres på parkeringspladserne i Sct. Jørgens Gade, da de ikke er tidsbegrænsede. Det bør derfor efterfølgende overvejes, om der skal være tidsbegrænsning på pladserne. Dette skal ses i lyset af at der evt. etableres et parkeringshus ved Skolegade, til erstatning for nedlagte pladser. Lokalplanen udlægger et byggefelt langs Sct. Jørgens Gade på den offentlige parkeringsplads - såfremt denne byggemulighed udnyttes vil nær-parkeringen ved lægeklinikken forringes, da parkeringspladser vil blive nedlagt. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt konkrete planer om byggeri på byggefeltet.
Mht. lysforhold og indbliksgener er vurderingen den samme som for indsiger 1: Teknik og Miljø anbefaler at lokalplanens bestemmelser for byggeri på byggefelt A ikke ændres, så der gives fleksibilitet i forhold til at udforme et byggeri, der både er optimalt i forhold til den indre disponering og forholdet til omgivelserne. Derimod er der i byggeprogrammet for kontorhuset beskrevet at projektet skal tage stilling til hensigtsmæssige afstande mod skrænten og eksisterende huse mod nord, så blandt andet gode lysforhold sikres og indbliksgener minimeres.
Ad. 3 Teknik
og Miljø vurderer at den valgte løsning med placeringen af hhv.
kontorhuset og et eventuelt parkeringshus, samt højden på disse, er det mest
hensigtsmæssige i forhold til en helhedsløsning for de udfordringer vi står
overfor at løse. Selvom lokalplanen ikke omfatter naboområderne til
karéen har forvaltningen vurderet lokalplanens udformning i forhold
til disse områder, så der tages hensyn til de overordnede sammenhænge.
Indstilling
Det indstilles at Teknisk Udvalg anbefaler
over for Byrådet at lokalplan nr. 1053-2 vedtages uændret.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
002414-2011
Sagsfremstilling
EA/SH - TU - BY
Lokalplanen er udarbejdet for at
give mulighed for, at der kan opføres en bebyggelse med en musiksal i stedet
for et "Slagtøjshus", der var nedslidt og
utilsvarende. Musiksalen skal bruges til orkesterarbejde
for Holstebro Musikskole, Orkesterefterskolen og Orkester MidtVest.
Bebyggelsen skal ligge mellem musikskolen, Bisgården og Frøjkvej med
vejadgang fra Bisgårdmark.
Planen har været udsendt i høring
som forslag i 8 uger, og der er ikke indkommet forslag til
ændringer eller indsigelser.
Teknik og Miljø anbefaler, at
planen vedtages uændret.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk Udvalg
over for Byrådet anbefaler:
- at lokalplan nr. 1074 vedtages
uændret.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
026092-2010
Sagsfremstilling
EA / SH - TU - BY
Holstebro Friskole ønsker at udvide
den eksisterende bebyggelse med en ny klassefløj samt en bygning til
musikundervisning m.m., da skolen netop har øget
elevsammensætningen med førskolebørn. Den gældende lokalplan nr. 158 giver
ikke mulighed for yderligere bebyggelse, da planens byggefelt er udnyttet. Der
skal derfor udarbejdes en ny lokalplan, der giver mulighed for de ønskede
udvidelser. Friskolen ejer i dag en matrikel, hvor alle deres
bygninger ligger. De råder endvidere over et kommunalt ejet område, der
bruges til sportsplads, legeplads m.m. For at give mulighed for de
ønskede bygningsudvidelser skal friskolen udvide deres matrikel ved
at købe et mindre areal af sports- og legepladsområdet.
Ved siden af friskolen ligger en
kommunal daginstitution Børnehuset, der ikke er lokalplanlagt. Denne lokalplan
vil derfor omfatte både friskolen og daginstitutionen. Børnehuset har ingen
aktuelle planer om udvidelser eller bygningsændringer.
Der er foretaget miljøscreening,
hvor det vurderes, at planen ikke vil medføre væsentlige utilsigtede
miljøpåvirkninger.
Samtidig med udarbejdelsen af
lokalplan nr. 1069 er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr.
2009:13, der arealmæssigt er tilpasset lokalplanområdets grænser. En vedtagelse
af forslag til kommuneplantillæg nr. 2009:13 er en forudsætning for en
vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 1069.
Teknik og Miljø anbefaler, at
udkast til lokalplan nr. 1069 vedtages som forslag.
Indstilling
Det indstilles at Teknisk Udvalg
over for Byrådet anbefaler:
- at udkast til lokalplan nr. 1069
vedtages som forslag og udsendes i offentlig høring.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
Lp 1069 - udkast - udvalg
018859-2011
Sagsfremstilling
NHR/SH - TU - BY
Forslag til lokalplan nr.
1077er udarbejdet for et område øst for Tvis og skal muliggøre
opførelse af 4 store vindmøller og anlæg af tilhørende adgangsveje.
Lokalplanen har til formål at sikre:
Lokalplanens område er på knap
Et ønske fra grundejer om mulighed
for udstykning til dannelse af ny ejendom til en eller flere af
møllerne imødekommes ikke i planforslaget, som i § 4 rummer
et udstykningsforbud. I baggrunden for dette ligger bl.a., at
udstykning til midlertidige formål som her bør undgås, og at drift af
vindmøllerne i de beskrevne cirka 25 år vil kunne ske ved brugsaftale imellem
bygherre og grundejer.
En miljøvurdering af
lokalplanforslaget er indeholdt i den miljørapport/VVM-redegørelse, der
ledsager et verserende forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2009 for
vindmøller øst for Tvis. Der er ikke fundet at være uacceptable miljøpåvirkninger
af de anlæg og driften af dem, som lokalplanen muliggør.
Indstilling
Teknik og Miljø indstiller, at
Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:
- at lokalplanen vedtages som
forslag til fremlæggelse i offentlig høring.
Beslutning
Dagsordenspunktet blev udsat.
Bilag
Lokalplan 1077, udkast 23-05-2011
020685-2011
Sagsfremstilling
SC/AV - TU
Teknisk Udvalg har tidligere drøftet muligheden for at give skoler/institutioner gratis befordring i de kommunale busser.
Teknik og Miljø har undersøgt mulighederne og fundet frem til, at såfremt Holstebro Kommune ønsker at tilbyde de kommunale skoler/institutioner gratis befordring i de kommunale busser, skal sagen forelægges Midttrafiks bestyrelse, da det er Midttrafik, der har takstkompetencen.
Teknik og Miljø foreslår at såfremt der skal gives mulighed for gratis befordring, skal det tilbydes alle kommunale skoler/institutioner og dagplejen i Holstebro Kommune. Endvidere skal det være en betingelse at børn/elever er ledsaget af en voksen.
Midttrafik oplyser, at såfremt der skal etableres gratis befordring i de kommunale busser skal ordningen beskrives klart og enkelt, således at det bliver overskueligt at administrere efter. F.eks. vil det ikke være hensigtsmæssigt at tidsbegrænse ordningen til nogle få timer midt på dagen, i stedet bør ordningen være gældende hele dagen, idet institutionerne typisk først vil benytte ordningen, når alle elever er mødt, dvs. udenfor den tid hvor busserne i forvejen er godt belagte.
Teknik og Miljø vurderer, at der vil være en mindre reduktion i indtægter fra billetsalg, hvis institutioner ikke skal betale for befordring. Nedgang i indtægter kan ikke beregnes, da Teknik og Miljø ikke kender institutionernes brug af kollektiv trafik.
Teknik og Miljø foreslår, at forvaltningen går i dialog med Midttrafik om retningslinjer for gratis befordring i de kommunale busser i Holstebro Kommune.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk Udvalg
beslutter,
- at Teknik og Miljø går i dialog
med Midttrafik om retningslinjer for gratis befordring i de kommunale busser i
Holstebro Kommune.
Beslutning
Udvalget besluttede, at Teknik og Miljø går i dialog med Midttrafik om retningslinjer for gratis befordring i de kommunale busser i Holstebro Kommune.
016424-2011
Sagsfremstilling
AV - TU - ØK
Støtteforeningen til genetablering af Tvis trinbræt søger om 24.800 kr. i medfinansieringstilskud til udarbejdelse af en konsulentrapport. Rapporten har til formål at opkvalificere beslutningsgrundlaget for genetablering af Tvis trinbræt. Støtteforeningen har selv tilvejebragt et tilsvarende beløb til udarbejdelse af rapporten.
I ansøgningen fremhæver støtteforeningen, at det i kommuneplan 2009 er anført som mål at "Tvis skal være et af kommunens vigtigste vækstområder". Det fremhæves endvidere, at med pt. 700 lokale arbejdspladser og en ambition om endnu flere, så handler det bl.a. om at det for arbejdstagere bliver nemt at komme til og fra Tvis, hvilket et trinbræt vil kunne medvirke til. Ligesom det anføres at et trinbræt vil være til gavn for uge mennesker til ungdomsuddannelse i Holstebro og ældres transportmuligheder.
Støtteforeningen fremhæver, at Trafikstyrelsen i forbindelse med den planlagte etablering af en ny togstation i tilknytning til det fremtidige storsygehus i Gødstrup skal se nærmere på køreplanen mellem Holstebro og Herning, hvilket kan være en god anledning til også at se på genetablering af Tvis trinbræt, men støtteforeningen anfører, at der er brug for et opkvalificeret beslutningsgrundlag for, at Trafikstyrelsen overfor Folketingets Trafikudvalg kan indstille til en genetablering af Tvis trinbræt.
Teknik og Miljø vurderer, at der både kan være fordele og ulemper ved genetablering af Tvis trinbræt.
Af fordele kan nævnes en understøttelse af Tvis som vækstområde. Et trinbræt giver gode muligheder for at komme til og fra arbejde på de lokale arbejdspladser. Endvidere vil borgerne i Tvis have gode muligheder for at benytte den kollektive trafik til og fra byen.
Af ulemper kan nævnes, at det bør overvejes om der er passagergrundlag for kollektiv trafik både i form af en lokalrute, togforbindelse og en eventuel bybusbetjening af Tvis. Endvidere bør det overvejes om det vil påvirke passagergrundlaget fra de nuværende togstationer, hvis toget skal stoppe ved flere mindre stationsbyer. Med hensyn til den regionale og nationale trafik vil rejsetiden blive forlænget ved et stop ved Tvis station.
Støttegruppen har indhentet tilbud fra et konsulentfirma, som har fremsendt tilbud på opkvalificering af beslutningsgrundlaget for genåbning af Tvis trinbræt.
Da der på Teknisk Udvalgs budget ikke er afsat midler til sådan projekter, forslår Teknik og Miljø, at ansøgning om tilskud på 24.800 kr. til udarbejdelse af en konsulentrapport videresendes til Økonomiudvalget, under forudsætning af, at Teknisk Udvalg beslutter, at Holstebro Kommune skal arbejde for en genåbning af Tvis trinbræt.
Indstilling
Det indstilles,
at Teknisk Udvalg tager beslutning
om hvorvidt Holstebro Kommune skal arbejde for en genåbning af Tvis trinbræt.
og i givet fald videresender
ansøgning om tilskud på 24.800 kr. til Økonomiudvalget.
Beslutning
Det indstilles, at Holstebro Kommune arbejder for en genåbning af Tvis trinbræt og at ansøgning om tilskud på kr. 24.800 sendes til Økonomiudvalget.
Bilag
Ansøgning til Holstebro Kommune 1005 2011
VEDTÆGTER Støtteforeningen til genetablering af Tvis trinbræt.
031879-2006
Sagsfremstilling
PHA/AV - TU
Den 6.
november 2008 afholdt Holstebro Kommune vejsyn på den private fællesvej
Brusenvej, der blev truffet en afgørelse af Teknisk Udvalg den 9.3.2009.
Afgørelsen blev påklaget til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet fandt afgørelsen
ulovlig og sagen skulle gå om. Holstebro Kommune har derfor haft et rådgivende landinspektørfirma
til at bistå ved nyt vejsyn og kendelse. Det nye vejsyn blev afholdt den 8.
september 2010 og omfatter den strækning af den private fællesvej Brusenvej,
der forløber fra Skivevej forbi ejendommene Brusenvej 1, 3 og 4 til skellet
mellem matr. nr. 1l og 1g Brusen Gde., Mejrup, samt strækningen fra Brusenvej 4
og ca.
Der er 7 vejberettigede på Brusenvej, hvoraf de 5 bor ved vejen.
Aktuel istandsættelse
For at sikre, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejen, er der efter kommunens vurdering behov for at tilføre nyt grus, navnlig på bakken mellem Brusenvej 1 og Brusenvej 4.
Vejen skal
derfor istandsættes ved tilførsel af
Arbejdets udførelse
Ejeren af matr. nr. 1d Brusen Gde, Mejrup, sørger for, at arbejdet udføres ved antagelse af entreprenør, medmindre der opnås enighed med de øvrige vejberettigede brugere om en anden fremgangsmåde.
Arbejdet skal være afsluttet senest 1. juli 2011. Hvis vejret ikke tillader arbejdet udført inden denne dato, skal arbejdet udføres snarest muligt efter.
De øvrige vejberettigede brugere betaler deres andel af udgifterne i henhold til nedenstående udgiftsfordeling inden 14 dage efter påkrav.
Fremtidig vedligeholdelse
Der tilføres grus én gang årligt, og vejen slæbes fem gange årligt.
Arbejdets udførelse
Ejeren af matr. nr. 1d Brusen Gde, Mejrup, sørger for, at arbejdet udføres ved antagelse af entreprenør, medmindre der opnås enighed med de øvrige vejberettigede brugere om en anden fremgangsmåde.
Der skal tilføres grus hvert år senest den 1. oktober. Vejen slæbes i følgende måneder: Marts, maj, juli, september, november/december.
De øvrige vejberettigede brugere betaler deres andel af udgifterne i henhold til nedenstående udgiftsfordeling inden 14 dage efter påkrav.
Udgiftsfordeling
Lb.nr. Adresse Andel
1 Dellerupvej 5 29
2 Brusenvej 2 16
3 Brusenvej 5 33
4 Brusenvej 4 5
5 Skivevej 134 1
6 Brusenvej 3 9
7 Brusenvej 1 7
I alt 100
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk Udvalg
beslutter,
- at der afsiges en kendelse på
vejens istandsættelse, vedligeholdelse og udgiftsfordelingen til istandsættelse
og vedligeholdelse af den private fællesvej Brusenvej, som beskrevet i bilaget.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
Bilag til udvalgssag - kendelse
020321-2011
Sagsfremstilling
JH/AV - TU
På anlægsbudgettet for 2011 er der 2.020.000 kr. til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, heraf er der frigivet 144.000 kr. til kampagner. Der resterer således 1.876.000 kr. til trafiksikkerhedsforbedringer i 2011.
Afmærkningen i byerne er nedslidt.
Flere steder er afmærkning som f.eks. skaktern til markering af bump,
fodgængerfelter, svingbaner og stoplinier utydelig, hvilket medfører at
trafiksikkerheden forringes. Teknik og Miljø foreslår derfor, at der udføres
afmærkningsarbejder for 580.000 kr. i byerne og at udgiften afholdes over konto
for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.
I trafiksikkerhedsplanen er det
beskrevet, at der ved udgangen af 2011 foretages en opfølgning på
uheldsudviklingen og borgerhenvendelserne, samt en opdatering af
trafiksikkerhedsplanen.
Ved opdateringen foretages en gennemgang og analyse af de sorte strækninger med løsningsforslag. Endvidere vil en ny sortpletudpegning samt en gennemgang af borgerhenvendelserne indgået efter godkendelse af trafiksikkerhedsplanen indgå. Trafiksikkerhedsplanen forventes opdateret ved udgangen af 2011. I takt med opdateringen laves en udvalgssag med forslag til prioritering af projekter til udførelse i 2011 for de tilbageværende 1.296.000 kr.
Indstilling
Det indstilles at Teknisk Udvalg
beslutter:
- at der til afmærkningsarbejder i
byerne frigives 580.000 kr. af puljen til udmøntning af trafiksikkerhedsplanen.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
000955-2011
Sagsfremstilling
Holstebro Kommune har siden den 1. maj, hvor gadelyset ikke tændes, modtaget 38 skriftlige klager, hvoraf de 4 er fra ejerlaug, borgerforeninger og lign. samt 12 klager pr. telefon. Desuden har der været telefonhenvendelser fra borgere som ville fejlmelde, og de fik at vide at det ikke er en fejl, men at gadelyset ikke bliver tændt.
Klagerne, omhandler:
Generel utryghed,
Stierne er mørke og det skaber utryghed for borgere som arbejder om aftenen, lufter hunde og unge som skal til sport og besøge venner.
Enkelte frygter for trafiksikkerheden ved de lidt større veje, som henligger i mørke.
Enkelte er bekymrede for om hjemmehjælp, læge, politi eller ambulance kan finde frem.
Enkelte er bekymrede for at kriminaliteten vil stige.
Flere foreslår om hver 2. gadelyslampe kan være tændt, således der fortsat kan spares lidt, men samtidig være lidt lys.
Der har også været en forsikringssag med en cyklist som har cyklet i en bom på en af stierne på vej hjem fra arbejde om aftenen.
Desuden er der en henvendelse, hvor en borger siger tak for at gadelyset er slukket, således man kan nyde naturen og solnedgangen i de lyse nætter.
Teknik og Miljø har vurderet de årlige omkostningerne ved at gadelyset er tændt på natsænkning fra mørkets frembrud til kl. 01.00 til 300.000 kr.
Indstilling
Der indstilles at, Teknisk Udvalg
drøfter sagen.
Beslutning
Udvalget besluttede, at der også i sommerperioden kun skal være natslukning i tidsrummet kl. 01 - 05.
Udvalget forudsætter, at Vestforsyning fortsat fremmer udviklingen af mere energieffektive lyskilder. Der foretages en evaluering af natslukningen i 2011 i første kvartal 2012.
Tænding af gadelys finansiers inden for udvalget ramme.
Eli Vium (0) og Niels Krawack (F) stemte imod beslutningen idet de ønskede at fastholde slukningen af gadelyset og have en evaluering heraf i august 2011.
013448-2011
Sagsfremstilling
PMP - TU
I henhold til den af
Økonomiudvalget godkendte budgetvejledning for 2011, skal alle fagudvalg have
en månedlig budgetorientering i de måneder, hvor der ikke skal laves en egentlig
budgetopfølgning til Byrådet.
Teknik og Miljø har udarbejdet
vedlagte oversigt over forbrug og forventet regnskabsresultat for 2011.
På vintertjeneste forventes et
merforbrug på 3,8 mio. kr. Det er ved budgetopfølgningen pr. 28.
februar indstillet til Byrådet, at en endelig opfølgning vedrørende
vintertjeneste afventer budgetopfølgningen pr. 31. maj 2011, med henblik på at
merforbruget kan finansieres inden for servicerammen.
Med udgangspunkt i ovenstående
forventes ingen afvigelser mellem budget og regnskab i 2011.
Teknisk Udvalg har siden
budgetopfølgningen pr. 28. februar 2011 frigivet følgende rådighedsbeløb
vedrørende anlægsprojekter:
Mødedato |
Sag nr. |
Frigivet fra |
Frigivet til |
Beløb kr. |
11. april |
3 |
Afsat beløb til renovering af fortove. Sted nr. 222630 |
Renovering af dele af fortov på Døesvej |
106.000 |
11. april |
4 |
Afsat beløb til renovering af stier med betonsten. Sted nr. 222644 |
Renovering af stier i Særkærparken og stik- stier i Ulfborg. |
1.030.000 |
2. maj |
6 |
Afsat beløb til busholdepladser og læskure Sted nr. 222646 |
Etablering af bus- holdepladser og læskure. |
116.000 |
Indstilling
Det indstilles
- at Teknisk Udvalg tager
budgetorienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Bilag
Budgetorientering pr. 30. 04. 2011
017696-2011
Sagsfremstilling
AV - TU
Teknisk Udvalg har på sit møde den 2. maj 2011 behandlet en sag vedr. kommunens rolle i forbindelse med turisme og badesikkerhed ved bunkers beliggende på standen/vandkanten ved strandene langs Vestkysten.
Problemstillingen er, at der langs Vestkysten, aktuelt ved Spidsbjerg Strand, er bunkers hvor armeringen er fritlagt og stikker ud fra betonen, til fare for færdsel/badning på og ved disse bunkers.
Bunkers er flere steder beliggende på stranden i vandkanten eller i vandet. Kystdirektoratet er lodsejer på stranden, mens Farvandsvæsnet er myndighed i vandet. Ingen af disse instanser betragter de pågældende bunkers som værende til gene for de funktioner de skal varetage ved kysten eller i vandet.
Holstebro Kommune kan have en interesse i at sikre badesikkerheden for turister og egne borgere.
Formændene for Udvalget for Erhverv og Turisme, Udvalget for Natur, Miljø og Klima og Teknisk Udvalg har efterfølgende aftalt, at sagen sendes til behandling i de respektive udvalg for en beslutning om at Holstebro Kommune iværksætter fjernelse af fritlagt armering på bunkers beliggende på stranden og i vandkanten, samt at de 3 udvalg deler den årlige udgift hertil ligeligt.
Teknik og Miljø har vurderet udgiften til 90.000 kr. årligt.
Teknik og Miljø foreslår:
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk Udvalg
træffer afgørelse i sagen.
Beslutning
Udvalget besluttede at tiltræde Teknik og Miljøs forslag.
Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
050353-2010
000399-2010