Referat

fra møde i

Teknisk udvalg

Referat åben

Mødedato 27. juni 2011

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsorden i Teknisk Udvalg. 3

2......... Fælles indsatsområder der understøtter beskæftigelsesindsatsen - fællesmøde Teknisk Udvalg og Arbejdsmarkedsudvalget 4

3......... Lokalplan nr. 1014, "Marina ved Handbjerg Strand". 5

4......... Midttrafiks arbejdsplan 2011/12. 7

5......... Orientering om Brostræde og Brotorvet. Renovering af gågadebelægning. 8

6......... Budgetopfølgning pr. 31. maj 2011 Teknisk Udvalg. 9

7......... Frigivelse af rådighedsbeløb til energispareprojekter. 13

Lukket del 15

8......... Sag på dagsordenen. 15

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsorden i Teknisk Udvalg

000179-2010

 

Beslutning

 

Mødet med Arbejdsmarkedsudvalget udsat da Arbejdsmarkedsudvalget har meldt afbud.

 

Dagsorden godkendt

 

 


2.         Fælles indsatsområder der understøtter beskæftigelsesindsatsen - fællesmøde Teknisk Udvalg og Arbejdsmarkedsudvalget

037042-2010

 

Sagsfremstilling

HB - TU

Kl. 13.00: Fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Teknisk Udvalg

I forlængelse af ”aktuelt kvarter” på byrådsmødet den 16. november 2010 følger der hermed oplæg til en fælles drøftelse af indsatsfelter mellem Teknisk Udvalg og Arbejdsmarkedsudvalget, der kan understøtte beskæftigelsesindsatsen.

En effektiv beskæftigelsesindsats kan frigøre ressourcer til de kommunale velfærdsydelser. Samtidig har beskæftigelsesindsatsen stor betydning for de ledige og virksomhedernes vilkår.

Aktuelt er det en stor udfordring at få ledige i job, og især ufaglærte er i øget risiko for langtidsledighed.

En ny beskæftigelsesreform sætter øget fokus på virksomheds-aktivering modsat kurser, hvor Holstebro Kommune som arbejdsplads skal påtage sig et øget socialt ansvar og stille ”træningsbaner” til rådighed.

På lidt længere sigt vil den demografiske udvikling med færre erhvervsaktive resultere i et udækket arbejdskraftbehov. Der vil blive et gab mellem antallet af unge med de rette kompetencer og antallet af ældre, som fratræder. 

Desuden er der mange borgere med nedsat arbejdsevne, hvor der er behov for at tænke i nye løsninger – for at finde nicher, hvor de kan bidrage med deres arbejdskraft og dermed bidrage til det fælles samfund.

Arbejdsmarkedsudvalget bringer følgende temaer til drøftelse:

Cykelstier, løbestier og andre tiltag der sikrer let adgang til en sund livsstil.

 

Indstilling

Til drøftelse og afklaring af, hvilke temaer udvalgene evt. kan arbejde videre med som fælles projekt.

 

 


3.         Lokalplan nr. 1014, "Marina ved Handbjerg Strand".

019031-2007

 

Sagsfremstilling

OWJ/SH - TU - BY

Forslag til lokalplan nr. 1014 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport har været i offentlig høring i perioden fra den 23. marts til den 19. maj 2011. Ved høringsperiodens afslutning er der kommet bemærkninger fra: Kystdirektoratet, tre naboer, rådgivningsfirmaet Geoscandic a/s og Danske Handicaporganisationer. Bemærkningerne er beskrevet og kommenteret i det samlenotat, der er vedlagt som bilag til sagen. Der er ingen bemærkninger, der giver anledning til større ændringer af planen. Ændringerne er alene af redaktionel karakter.

Teknik og Miljø har udarbejdet en sammenfattende redegørelse i henhold til miljøvurderingsloven. Redegørelsen er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet. I relation til den sammenfattende redegørelse påtænkes det at overvåge trafikudviklingen på Strandvejen og adgangsvejen fra Strandvejen. Flora og fauna på strandengene vest for området vil blive overvåget i forbindelse med Natur og Miljøafdelingens almindelige tilsyn.

Når lokalplanen er endeligt vedtaget vil Kystdirektoratet give en VVM-tilladelse til etablering af den del, der er opfyld på søterritorium (moleanlæggene, badeøen) og Holstebro Kommune vil give en VVM tilladelse til de anlæg lokalplanen giver mulighed for at etablere ovenpå moleanlæggene. 

I henhold til ”Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet” (lovbek. nr. 809 af 22. august 2005) har Kystdirektoratet udarbejdet en VVM-redegørelse for Handbjerg Marina. VVM-redegørelsen dækker marinaprojektet som helhed og derfor også VVM-redegørelse for de anlæg der etableres på de opfyldte arealer – det nye land. For anlæggene på det nye land er Holstebro kommune myndighed og VVM-redegørelsen for den del er udarbejdet i henhold til ”Bekendtgørelse om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet” (lovbek. nr. 1510 af 15. december 2010).

 

 

 

 

 

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler, at lokalplanen vedtages endeligt med de foreslåede ændringer der fremgår af samlenotatet.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

Lokalplan nr. 1014 org. endelig

Samlenotat om indsigelser og bemærkninger

Notat sammenfattende redegørelse

 


4.         Midttrafiks arbejdsplan 2011/12

024539-2011

 

Sagsfremstilling

SC/AV TU

Midttrafik fremsender forslag til arbejdsprogram for køreplanskift 2012 i høring. Høringsfristen er 8. juli 2011.

Midttrafiks arbejdsprogram indeholder en række analyser og omstrukturering over projekter i Region Midtjylland. Projektkataloget indeholder en kort beskrivelse over de projekter, som skal afsluttes og gælde fra køreplanskiftet i juni 2012, samt de projekter som strækker sig over en længere periode.

Projekter som vedrører Holstebro Kommune

Punkt 13 i arbejdsprogrammet (vedhæftet som bilag), indeholder et projekt, hvor der ses på sammenlægning af rute 72 (Holstebro-Vinderup-Sevel-Skive) og 260 (Holstebro-Borbjerg-Vinderup-Ejsing-Egebjerg) for at forbedre tilbuddet til kunderne. Teknik og Miljø foreslår, at Holstebro Kommune inddrages i projektet.

Punkt 11 i arbejdsprogrammet beskriver udarbejdelse af nyt moderne bybussystem, som tilgodeser kunder i Holstebro. Teknik og Miljø foreslår, at projektet ligeledes indeholder en gennemgang af bybusnettet for ruteoptimering og inddragelse af nye boligområder.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg godkender arbejdsprogrammet med de af Teknik og Miljø anførte bemærkninger.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bilag

Midttrafiks arbejdsprogram K12 - til høring

Følgebrev - Høring om Midttrafiks arbejdsprogram K12

 


5.         Orientering om Brostræde og Brotorvet. Renovering af gågadebelægning.

016881-2010

 

Sagsfremstilling

JJ/AV - TU

Teknik og Miljø vil på mødet give en orientering om status for projektet Brostræde - Brotorvet samt Storebro.

Den eksisterende belægning på strækningen fra Enghaven indeholder større eller mindre elementer af rødt tegl, hvilket giver sammenhæng med Den Røde Plads. Denne sammenhæng bibeholdes, så der stadig vil være "en rød tråd" fra nord til syd. På mødet vil de nye klinker til belægningen blive fremvist.

 

Indstilling

Det indstilles,

- at Teknisk Udvalg tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

 


6.         Budgetopfølgning pr. 31. maj 2011 Teknisk Udvalg

023470-2011

 

Sagsfremstilling

PMP - TU

I henhold til Holstebro Kommunes bevillingsregler skal der hvert år gennemføres 3 større budgetopfølgninger. Det skal ske med udgangspunkt i forbruget pr. 28. februar, 31. maj og 31. august.

DRIFT:

Teknik og Miljø har på baggrund af forbruget pr. 31. maj følgende forventninger til driftsresultat for 2011:

 Driftsområde

 Budget 2011

 Korr. budget 2011

 Forbrug 31.05.2011

 Forventet

regnskab 2011

 Afvigelser

 61 Trafik og Park

 89.623

 87.333

26.919

84.217

3.116

 62 Byggeri og Ejendomme

 9.478

 9.504

 2.753

9.504

 0

 63 Beredskab

 8.300

 8.563

 2.695

8.563

 0

 64 Vintertjeneste

 8.552

 8.552

 9.740

12.152

-3.600

 Driftsudgifter i alt

 115.953

 113.952

 42.148

114.436

-484

 

Kollektiv trafik: (del af driftsområde 61, Trafik og Park)

 

Teknik og Miljø har modtaget aconto efterregulering vedrørende busdrift i 2010 fra Midttrafik. Efterreguleringen (indtægt) beløber sig til ca. 3,1 mio. kr. som skyldes dels lavere omkostninger, herunder endelig afstemning vedrørende cross-border leasing, og dels øgede indtægter. Det endelige regnskab opgøres først pr. juni måned, og Midttrafik har meddelt at der ikke laves ruteøkonomi pr. 1. kvartal. Opfølgningen pr. 31. maj tager således dels udgangspunkt i resultatet for 2010 og dels i Midttrafiks fremsendte budgetforslag for 2012.

 

Ud over efterreguleringen fra 2010 på 3,1 mio. forventes en driftsbesparelse i 2011 på omkring ½ mio. Tekniks Udvalg besluttede på sit møde den 30. maj at tænde gadelyset delvist i sommerperioden, og at omkostningerne hertil kunne finansieres ved mindreforbrug på kollektiv trafik. Det indstilles derfor at der med rammevirkning i 2011 og kommende budgetår overføres 425.000 kr. fra kollektiv trafik til gadelys.

 

Vintertjeneste:

For 2011 er der pr. 31. maj 2011 opgjort et samlet forbrug på 9,7mio. kr.

Der skønnes et forbrug for resten af 1. halvår på ca. 0,5 mio. kr.. Det giver et samlet forventet forbrug i 1. halvår på 10,2 mio. kr..

Der er på vinterbudgettet i 2011 afsat 8,6 mio. kr.

Da der normalt budgetteres med et forbrug på 2 mio. kr. i 2. halvår forventes i 2011 et samlet forbrug på 12,2 mio. kr., svarende til et merforbrug på ca. 3,6 mio. kr.

Med baggrund i ovennævnte, og med henvisning til at vintertjeneste jf. budgetregulativet er særligt bevillingsområde under Byrådets prioritering, søger Teknik og Miljø om en tillægsbevilling på 3,6 mio. kr. svarende til det forventede merforbrug for hele kalenderåret 2011.

 

 

ANLÆG:

 

Til igangværende byggemodningsopgaver forventes et forbrug på 28,1 mio. kr. Dette indebærer, at der er behov for frigivelse af rådighedsbeløb på 12.545.000 kr. fra byggemodningspuljen til sikring af fremdriften af igangværende opgaver. Til enkelte opgaver er der desuden behov for forhøjelse af anlægsbevillingerne med i alt 4.390.000 kr. En oversigt over de aktuelle opgaver findes som bilag.

 

 

I byggemodningspuljen vil der herefter restere et rådighedsbeløb på 24,3 mio. kr., som kan disponeres resten af året.

 

Indtægterne for solgte grunde udgør pr. 31.5.2011 3,7 mio. kr. Der er budgetteret med en indtægt på 56 mio. kr. Rådighedsbeløbene frigives i takt med salget.

 

Udvalgets anlægsbudget til øvrige anlægsudgifter, herunder vejanlæg, udgør 75,5 mio. kr. Der er forventning om, at der bliver anvendt 45,6 mio. kr. heraf, medens der endnu ikke er taget konkret stilling til at disponere over det resterende beløb på netto 29,9 mio. kr. En oversigt over de anlægsopgaver, som beløbet stammer fra, findes som bilag.

 

Rådighedsbeløb, som ikke er disponeret endnu, foreslås opretholdt, så der senere i løbet året kan blive taget stilling til projekternes konkrete gennemførelse.

 

Til de to cykelstiprojekter, Vinderup - Tværmose og Ulfborg - Husby, er der behov for en justering af anlægsbevillinger og rådighedsbeløb. Herunder er der behov for en samlet tillægsbevilling og forhøjelse af rådighedsbeløbene med 300.000 kr. Dette rådighedsbeløb kan finansieres af et overskydende beløb fra "Nedrivning af Kildevej 36". Samlet betyder det, at anlægsbevilling og rådighedsbeløb til "Cykelsti fra Ulfborg til Husby" nedjusteres med 1.913.000 kr., og at anlægsbevilling og rådighedsbeløb til "Cykelsti fra Vinderup til Tværmose" opjusteres med 2.213.000 kr.

 

Siden foregående budgetopfølgning pr. 28.2.2011 har Teknisk Udvalg frigivet følgende rådighedsbeløb:

 

 

Mødedato

Sag nr.

Frigivet fra

Frigivet til

Beløb kr.

11. april

3

Afsat beløb til

renovering af

fortove.

Sted nr. 222630

Renovering af dele af

fortov på Døesvej

106.000

11. april

4

Afsat beløb til

renovering af

stier med betonsten.

Sted nr. 222644

Renovering af stier i

Særkærparken og stik-

stier i Ulfborg.

1.030.000

2. maj

6

Afsat beløb til

busholdepladser

og læskure

Sted nr. 222646

Etablering af bus-

holdepladser og

læskure.

116.000

30. maj

9

Pulje til udmøntning

af trafiksikkerhedsplan

Fornyelse af afmærk-

ning i byerne.

580.000

 

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg drøfter evt. finansiering af skønnet merforbrug på vintertjeneste på 484.000 kr.

Det indstilles at Teknisk Udvalg beslutter:

• At der for driftsområde 61, Trafik og Park, overføres 425.000 kr. fra budgettet for kollektiv trafik til budgettet for gadelys, med virkning i regnskabsåret 2011 og for budgetårene 2012 og frem.

• At der til byggemodningsprojekt Munkebuen frigives rådighedsbeløb på 25.000 kr.

• At der til byggemodningsprojekt Hjulkronen frigives rådighedsbeløb på 100.000 kr.

• At der til byggemodningsprojekt Poul Rytters Vej, 1. etape, frigives rådighedsbeløb på 650.000 kr.

• At der til byggemodningsprojekt Poul Rytters Vej, 2. etape, frigives rådighedsbeløb på 250.000 kr.

• At der til byggemodningsprojekt Halgaard frigives rådighedsbeløb på 5.250.000 kr.

• At der til byggemodningsprojekt Skovholt frigives rådighedsbeløb på 50.000 kr.

• At der til byggemodningsprojekt Folden frigives rådighedsbeløb på 1.300.000 kr.

• At der til byggemodningsprojekt Meltoften frigives rådighedsbeløb på 260.000 kr.

• At der til byggemodningsprojekt Egevænget frigives rådighedsbeløb på 250.000 kr.

• At der til byggemodningsprojekt Vangen frigives rådighedsbeløb på 500.000 kr.

• At der til byggemodningsprojekt Nupark 2. etape frigives rådighedsbeløb på 265.000 kr.

 

Det indstilles at Teknisk Udvalg over for Byrådet anbefaler:

• At mindreforbruget på kollektiv trafik i 2011, i alt 3.116.000 kr, anvendes til at finansiere forventet merforbrug på vintertjeneste.

• At der til byggemodning på Bakken meddeles tillægsbevilling til anlæg på 150.000 kr.

• At der til byggemodning Tvis Møllevej meddeles tillægsbevilling til anlæg på 2.900.000, og frigives rådighedsbeløb på 2.600.000 finansieret af byggemodningspuljen

• At der til byggemodning Tommelise meddeles tillægsbevilling til anlæg på 500.000 og frigives rådighedsbeløb på 105.000 kr. finansieret af byggemodningspuljen.

• At der til byggemodning ”Erhvervsområde nord for Viborgvej” meddeles tillægsbevilling til anlæg på 840.000 kr. og frigives tilsvarende rådighedsbeløb, finansieret af byggemodningspuljen.

• At der til anlægsprojekt ”cykelsti fra Ulfborg til Husby” meddeles tillægsbevilling til anlæg på -1.913.000 kr. (reduktion) og at rådighedsbeløbet reduceres tilsvarende.

• At der til anlægsprojekt ”nedrivning af Kildevej 36” meddeles tillægsbevilling til anlæg på -300.000 kr. (reduktion) og at rådighedsbeløbet nedskrives tilsvarende.

• At der til anlægsprojekt ”cykelsti fra Vinderup til Tværmose” meddeles tillægsbevilling til anlæg på 2.213.000 kr. og frigives tilsvarende rådighedsbeløb, finansieret af de foregående to projekter.

 

Beslutning

 

Indstillingen tiltrådt med følgende bemærkninger:

 

Teknisk Udvalg ønsker, med henvisning til Vintertjenestes særlige status som "særligt bevillingsområde under Byrådets kontrol", at fastholde at der meddeles tillægsbevilling til Vintertjeneste, finansieret af likvide aktiver.

Teknisk Udvalg har til budgetforhandlingerne 2012 fremsendt ønske om udvidelse af budgetrammen for vintertjeneste, så den i højere grad er i overensstemmelse med de senere års faktiske forbrug.

Teknisk Udvalg indstiller at den ekstraordinære indtægt fra Kollektiv Trafik tilføres likvide aktiver ved negativ tillægsbevilling (indtægt) til Kollektiv Trafik.

Teknisk Udvalg anmoder, med henvisning til principperne i mål- og rammestyring, om at en del af den ekstraordinære indtægt tilføres Teknisk Udvalgs driftsramme, til finansiering af en del af de asfaltarbejder, som i 2010 blev udskudt, i forbindelse med merforbrug på gadelys.

 

Bilag

Skema til budgetopfølgning

Byggemodning 31.5.2011 rådighedsbeløb og tillægsbevillinger

Øvrige anlæg 31.5.2011 oversigt over rådighedsbeløb

 


7.         Frigivelse af rådighedsbeløb til energispareprojekter.

025262-2011

 

Sagsfremstilling

PK/HLJ - TU

Holstebro Kommune har gennemført energimærkning af 11 større bygninger i 2010.

I disse energimærker er der påvist en række rentable energibesparende foranstaltninger, som ønskes gennemført i løbet af sensommeren og efteråret 2011.

Der er påvist energibesparende foranstaltninger i følgende bygninger (med ca. investeringssum angivet i parentes.)

Den samlede investering udgør således 4.173.500 kr., som søges frigivet af det i anlægsbudgettet afsatte rådighedsbeløb på 5.150.000 til energisparende tiltag med låneadgang (sted nr. 010303)

De rentable energibesparelser, som er anvist i energimærkerne omfatter følgende arbejder:

Der er anvist et samlet besparelses potentiale på op til ca. kr. 1.020.000,-. Alle besparelser kan samlet tilbagebetales under 7 år. I forbindelse med projekternes gennemførelse vil besparelserne blive hentet ved reduktioner af de enkelte ejendommes driftsbudgetter fra 2012 og frem.

Ud over energibesparelsen vil projekterne medføre et reduceret CO2-udslip på ca. 210 tons. De 2% reduktion kommunen har forpligtet sig til som klimakommune udgjorde i 2010 ca. 164 tons CO2. I 2010 opnåedes kun reduktion på ca. 1%, og 2011-projekterne vil således medvirke til at indhente en del af efterslæbet.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg beslutter:

at meddele anlægsbevilling og frigive rådighedsbeløb på 4.173.500 kr finansieret af anlægspuljen til energisparende tiltag med låneadgang.

at de opnåede besparelsesbeløb, under forudsætning af fagudvalgenes godkendelse, overføres til Teknisk Udvalgs driftsramme til energisparetiltag, og at anlægsrammen for de kommende år reduceres tilsvarende.

 

Beslutning

 

Indstillingen tltrådt.

 

Teknisk Udvalg henstiller at der er fokus på øvrige projekter i og omkring de omfattede bygninger. Koordineres med øvrige fagforvaltninger.

 

 


Lukket del

8.         Sag på dagsordenen

000399-2010