fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
|
Indholdsfortegnelse
1......... Godkendelse
af dagsorden i Teknisk Udvalg
2......... Forslag
til lokalplan nr. 1075, for et boligområde øst for Storåvej, Etape 2
3......... Forslag
til lokalplan nr. 1077 - Område til vindmøller øst for Tvis
4......... Orientering
om trafikale forhold på Lægårdvej.
5......... Vemb
FS søger om at deres sportsplads fortsat bliver vedligeholdt vederlagsfrit
6......... Orientering
om valgplakater
7......... Cykelsti
mellem Mejdal og Tvis - økonomi
8......... Orientering
om optimeringsmuligheder vedrørende gadelys
9......... Frigivelse
af rådighedsbeløb til energibesparende foranstaltninger.
10...... Mødeplan
for Teknisk Udvalg 2012.
000179-2010
Beslutning
Dagsorden godkendt
003497-2011
Sagsfremstilling
HR/SH - TU - BY
Med ønsket om fortsat at kunne tilbyde byggegrunde til boliger i Mejrup, planlægges 2. etape af boligområdet øst for Storåvej.
Området ligger i den sydlige del af Mejrup og udgør ca. 8,3 ha. Området er privatejet og anvendes i dag fortrinsvis til dyrkning af landbrugsafgrøder mm.. Vest for området ligger et eksisterende boligområde, Flintøksen. Nord for området ligger Luren, som er byggemodnet i 2011.
Lokalplanen åbner mulighed for, at området kan anvendes til åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Øst for bebyggelsen er der udlagt et grønt område, som er en videreførelse af den grønne kile fra Luren – og som på sigt vil udgøre en fælles grøn kile for nuværende og kommende boligudbygning øst for Storåvej. Syd for bebyggelsen er der udlagt et naturområde ned mod Storå. Størstedelen af naturområdet er omfattet af en åbeskyttelseslinie jf. naturbeskyttelsesloven § 16. Der er adgang til området fra Storåvej.
Bebyggelsen må opføres i op til 2 etager med en bygningshøjde på højst 8,5 meter.
Området ligger i landzone. En del af området vil med lokalplanens vedtagelse blive overført til byzone. Den sydligste del, som udlægges til naturområde, vil forblive i landzone.
Ny bebyggelse ønskes opført på et bæredygtigt grundlag i forhold til energiforbrug. Lokalplanen stiller således krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse i henhold til gældende bygningsreglement. Det vil sige, at når energikravene til lavenergi skærpes i bygningsreglementet, vil dette også effektueres i administrationen af lokalplanen. Lokalplanen stiller ikke krav om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, idet kommunen efter planlovens §19 stk. 4, har pligt til at dispensere fra tilslutningspligten til kollektiv varmeforsyning, når boligen opfylder klassifikationskravene for lavenergihuse jf. bygningsreglementet.
Der er foretaget en miljøscreening. Screeningen viser, at planen ikke forventes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger.
Indstilling
Det indstilles at Teknisk Udvalg
anbefaler over for Byrådet
- at lokalplan nr. 1075 vedtages
som forslag med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger.
- at der ikke udarbejdes en
miljørapport.
Beslutning
Indstilling tiltrådt
Bilag
LP1075_udkast
018859-2011
Sagsfremstilling
NHR/SH - TU - BY
Forslag til lokalplan nr. 1077
for et område øst for Tvis er udarbejdet i to alternative udformninger:
Alternativ A skal muliggøre opførelse af 4 store vindmøller og anlæg
af tilhørende adgangsveje i området, mens alternativ B skal muliggøre opførelse
af 6 store vindmøller og anlæg af tilhørende adgangsveje i området. Kun ét
af alternativerne kan til sin tid vedtages endeligt.
Lokalplanen har i begge
alternativer til formål at sikre:
Lokalplanens område er på knap
20 hektar, der forbliver i landzone og forbeholdes vindmølleformål og
fortsat landbrugsdrift. Der fastlægges en nøje placering af de 4,
respektive 6, ensartede vindmøller med en totalhøjde på 130-150 meter
samt udlæg af 6 m brede adgangsveje. Der er tale om en "bonuslokalplan",
idet den samtidig ikke nødvendiggør efterfølgende landzonetilladelse.
Planforslaget rummer
ikke mulighed for udstykning af arealer til en eller flere af
møllerne, som ønsket af grundejer. § 4 rummer
et udstykningsforbud. Dette skyldes bl.a., at udstykning til
midlertidige formål som her bør undgås, og at drift af vindmøllerne i de
beskrevne cirka 25 år vil kunne ske ved brugsaftale imellem bygherre og
grundejer.
En miljøvurdering af
lokalplanforslaget, alternativ A henholdsvis alternativ B, er indeholdt i
den miljørapport/VVM-redegørelse, der ledsager udkast til forslag til tillæg
nr. 7 til Kommuneplan 2009 for vindmøller øst for Tvis. Ifølge miljørapporten
vil såvel lokalplanalternativ A som lokalplanalternativ B kunne realiseres,
uden at støjgrænserne i henhold til bekendtgørelse nr. 1518 fra 2006 om støj
fra vindmøller overskrides.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk
Udvalg overfor Byrådet anbefaler:
- at lokalplanen, planalternativ A
og B, vedtages som forslag til fremlæggelse i offentlig høring.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 30. maj 2011 kl. 13.30
Dagsordenspunktet blev udsat.
Beslutning
Et flertal i Teknisk Udvalg besluttede at anbefale, at begge alternativer sendes i høring, men har ikke taget beslutning om at anbefale det ene forslag frem for det andet.
Eli Vium (O) stemte imod indstillingen, idet der ikke ønskes vindmøller på den pågældende lokalitet.
Bilag
Lokalplan nr. 1077, alternative forslag, udkast 30-08-2011
Afstemningsresultat:
Stemmer for: 6
Stemmer imod: 1
Undlod at stemme: 0
Ikke fremmødt: 0
024235-2010
Sagsfremstilling
JKH/AV - TU
På møde den 9. november 2009 behandlede Teknisk Udvalg en sag omkring de trafikale forhold på Lægårdvej. På mødet blev fremlagt resultatet af en trafikanalyse for Lægårdvej udarbejdet af rådgivende ingeniør Rambøll-Nyvig. Teknisk Udvalg besluttede at Teknik og Miljø skulle udarbejde et projektforslag til en udvidet hastighedsdæmpning af Lægårdvej fra Nørreport til Ringvejen og omkring Holstebro Friskole.
Som opfølgning på udvalgets beslutning er der i forbindelse med budgetlægning for 2011 afsat 2 mio. kr. til Lægårdvej, miljøprioriteret gennemfart.
Teknik og Miljø har udarbejdet et projektforslag, hvor der på den indre del af Lægårdvej fra Ringvejen til Rundkørslen ved Stationsvej/Enghavevej arbejdes med forskellige hastighedsdæmpende elementer. Det forslås, at der etableres cykelbaner på strækningen fra Ringvejen til krydset ved Rolf Krakes Vej/Østervang og indsnævringer af kørebanen på konkrete steder samt hævede flader i krydsene.
På den ydre del af Lægårdvej ved Holstebro Friskole kan der evt. etableres en form for indsnævring af kørebanen, således at hastigheden bliver nedsat, men det vurderes, at der ikke skal etableres mulighed for krydsning af svage trafikanter, da disse bør henvises til tunnellen.
Teknik og Miljø vil på mødet fremlægge forslaget til orientering.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk Udvalg
tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt
023876-2011
Sagsfremstilling
MS/AV - TU
Denne sag er oversendt fra Kultur- og Fritidsudvalget til behandling og besvarelse i Teknisk Udvalg med følgende tekst:
Vemb FS ansøger Holstebro Kommune
om vedligehold af boldbane og klubhus, beliggende på Nørgårdsvej, nord for
Vemb.
Vemb FS peger på i sin ansøgning at banen før kommunesammenlægningen er blevet vedligeholdt af Ulfborg-Vemb Kommune.
Boldbanen på Nørgårdsvej har i dag to brugere – en spejderforening og krocketklubben, som deler området imellem sig. Holstebro Kommune udlejer arealet vederlagsfrit til begge foreninger og har indgået en aftale med spejderforeningen om, at de selv står for alt vedligehold af de grønne arealer.
Det
er Holstebro Kommune ved Trafik og Park, som almindeligvis vedligeholder alle
boldbaner i Holstebro Kommune. Undtaget herfor er arealer som kun anvendes af
en enkelt forening til boldspil.
Den 15. juni 2009 modtog krocketklubben skriftligt svar fra Kultur og Fritid, med besked om at krocketklubber i Holstebro Kommune anvender eksisterende fodboldbaner til deres sport, hvorfor Holstebro Kommune ikke kan imødekomme deres ansøgning om renovering og pleje af deres bane på Nørgårdsvej.
Den 15. april 2010, modtog krocketklubben skriftligt svar fra Holstebro Kommune ved Trafik og Park, på en lignende ansøgning fra klubben:
Holstebro Kommune stiller arealer vederlagsfrit til rådighed for klubber i kommunen. Såfremt det lånte areal kun benyttes af én forening, stiller Trafik og Park krav om, at klubberne selv sørger for at vedligeholde de lånte arealer.
Da krocketklubben er enebruger af arealet, skal Trafik og Park hermed meddele, at det er krocketklubbens egen opgave, at sørge for vedligehold af græsarealerne, herunder græsklipning, gødning mv.
Den 11. juni 2010, modtog Nobert Ravnsbæk følgende skriftlige svar fra Kultur og Fritid på en lignende henvendelse:
· m.h.t. græsbanen og
Krocketklubben, er klubben tilbage i juni 2009 gjort opmærksom på at
Holstebro Kommune ikke støtter renovering af græsarealer som bruges alene
til Krocketaktiviteter og henviser samtidig til mulighed for Krocketspil
på eksisterende boldbaner til fodbold. Holstebro Kommune giver endvidere
klubben tilladelse til selv at foretage fornøden renovering og pleje
af det kommunalt ejede areal, under forudsætning af, at klubben selv
finansierer affødte udgifter hertil.
· Jeg henviser i øvrigt til
Holstebro Kommunes Trafik og Parkafdeling, der d.15.april har sendt skriftlig
besvarelse til Krocketklubben vedrørende pleje af græsarealet. (vedhæftet)
Med hensyn til vedligehold af klubhuset, har klubben mulighed for at søge udgifterne delvist dækket af midler afsat til lokaletilskud under folkeoplysningsloven.
Teknik og Miljø har følgende
bemærkninger til sagen
Som anført ovenfor har Teknik og
Miljø været i dialog med krocketklubben i april 2010, hvor krocketklubben er
orienteret om, at kommunen ikke vedligeholder arealer, hvor arealet alene
benyttes af en forening.
Foreningen kan vederlagsfrit
anvende banerne ved Vemb Hallen.
Udgiften til vedligeholdelse af
arealet vil overslagsmæssigt andrage 14.000 kr. årligt.
Såfremt kommunen fremadrettet vedligeholder
arealet, kan det medføre, at kommunen ligeledes skal vedligeholde arealer
for andre foreninger i lignende situationer.
Videre sagsbehandling
Trafik og Park har beregnet
driftsudgifter for græspleje af arealer udlånt til klubber og foreninger i Holstebro
Kommune, hvor klubberne i dag selv har driftsudgiften.
Udgiften til græspleje udgør ca.
150.000 kr/år fordelt på 16 lokaliteter, som er udlånt til spejdere og
hundeklubber. På de fleste arealer findes desuden krat og fritstående træer
mv., som ikke er medtaget i nævnte udgift.
Udover ovennævnte foreninger kan
der komme henvendelser fra andre klubber, som tennisklubber og i yderste
konsekvens golfklubben i Råsted, der ligeledes ønsker at kommunen vedligeholder
de arealer der er udlånt til dem.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter, at der meddeles afslag på ansøgningen under henvisning til Teknik og Miljø´s bemærkninger til sagen.
Tidligere beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget den 22. juni 2011 kl. 08.15
Vedligehold af boldbaner er ikke
indeholdt i det budgetmæssige ansvarsområde, som Kultur- og Fritidsudvalget
har.
Sagen oversendes til behandling og
besvarelse i Teknisk Udvalg.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Teknisk udvalg den 15. august 2011 kl. 13.00
Punktet udsat til behandling på
senere møde.
Beslutning
Et flertal i Teknisk Udvalg besluttede at vedligeholde arealet som sportsplæne.
Et mindretal bestående af Niels Krawack (F), Bodil Pedersen (A) og Jens Otto Nystrup (A), stemte imod.
Bilag
2011-04-24 Holstebro Kommune_Kultur&Fritid
Afstemningsresultat:
Stemmer for: 4
Stemmer imod: 3
Undlod at stemme: 0
Ikke fremmødt: 0
017628-2011
Sagsfremstilling
PJ/AV - TU
Folketinget har den 7. april 2011 vedtaget nye regler for ophængning af valgplakater, og det er således disse regler der ligger til grund for de valgplakater kandidaterne hænger op rundt omkring i kommunen, når der er tale om valgplakater ved offentlige veje.
Teknik og Miljø vil på mødet give en orientering om status for valgplakater ophængt ved vejarealer i Holstebro Kommune.
Indstilling
Det indstilles, at Teknisk Udvalg
tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstilling tiltrådt
031925-2010
Sagsfremstilling
JJ/AV - TU - ØK - BY
Teknisk Udvalg besluttede på mødet
den 6. september 2010 at igangsætte planlægning og projektering af en
dobbeltrettet cykelsti mellem Mejdal - Tvis og frigav 500.000 kr. til
formålet fra kontoen udvidelse af Prins Buris Vej.
Stien er projekteret med følgende
tracé.
Den 2,5 meter bredde dobbeltrettede
sti placeres på nordsiden af Prins Buris Vej. I Tvis starter stien ved en
eksisterende hævet flade ved Tvis Skole. Geometrien i krydset Klostervej -
Prins Buris Vej strammes op sådan trafiksikkerheden forbedres i
krydset. Ved Tvis Møllevej etableres en sekundær helle samt et overkørbar areal
på Tvis Møllevej sådan at trafikstrømmene tydeliggøres og hastigheden
nedsættes. Over Halgård bæk føres stien på en ny træbro lidt nord for vejen.
Lige øst for Liden Kirstens Allé etableres en krydsningshelle, herfra og ind
til Tjørnevej fortsætter stien som to enkelrettede cykelbaner. Prins Buris Vej
udvides til 6 meter mellem Slåenvej og Tingagervej, derudover placeres stien
sådan, at man en gang senere kan udvide Prins Buris Vej til 6 meter
på strækningen Tingagervej - Tvis Møllevej.
Udgiften til etablering af
ovennævnte inkl. udgifter til arealerhvervelse er overslagsmæssigt
beregnet til 7.400.000,-
De fremtidige driftsudgifter til
vedligeholdelse og renholdelse af sti samt klipning af rabatgræs er beregnet
til 44.000 kr. for hele strækningen.
Jordkøb via ekspropriation
gennemføres i år, mens selve anlægsprojektet udføres i 2012.
Når projektet med stien Mejdal-Tvis
er gennemført resterer der i anlægsbudgettets "Pulje til stier i åbent
land" i 2012 1.674.000 kr. og fra 2013 2.112.00 kr. pr. år. Byrådet
har tidligere besluttet at cykelsti fra Vinderup til Sevel er næste
prioritering inden for puljen.
Budgetafdelingen har ingen
bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Det indstilles at Teknisk Udvalg
over for Byrådet anbefaler:
Beslutning
Indstillingen tiltrådt med den bemærkning, at muligheden for at indeholde en videreførsel frem til skolen skal medtages i projektet.
Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt
034997-2007
Sagsfremstilling
PMP - TU
Teknisk Udvalg anmodede på mødet
den 15. august 2011 om en drøftelse af mulighederne for optimeringer vedrørende
gadelys, med udgangspunkt i mail fra Vestforsyning Gadelys A/S .
Aftalerne med Vestforsyning Gadelys
A/S omfatter dels en hovedaftale, som fastlægger opgavefordelingen mellem
Holstebro Kommune og Vestforsyning gadelys A/S og dels en driftsaftale, som
fastlægger nærmere hvordan Vestfosyning skal levere "lys på vejen".
Aftalerne er indgået med virkning fra januar 2007.
I forbindelse med tilpasning af
tændtider m.v. er der i november 2010 blevet godkendt et tillæg til Hovedaftalen.
Teknik og Miljø vil på mødet give
en orientering om hovedlinierne i aftalegrundlaget.
Indstilling
Det indstilles at orienteringen tages
til efterretning.
Beslutning
Indstillingen tiltrådt.
Teknisk Udvalg anmoder om status på belysningsplanen.
Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt
Bilag
forespørgsel vedrørende muligheder for optimering af gadelys
Hovedaftalen
Underskrevet tillæg til hovedaftale og budget 2011
Aftale om levering af vejbelysning
025262-2011
Sagsfremstilling
PK/HLJ - TU
Holstebro Kommune har gennemført
energimærkning af Forsorgshjemmet Skovvang og Birkehøj Plejecenter plus
energigennemgang af Forsorgshjemmet Skovvang udført af energirådgiver fra
EnergiMidt.
Der er påvist en række rentable
energibesparelser, som ønskes gennemført i løbet af efteråret 2011 (ca.
investering sum uden moms).
- Forsogshjemmet Skovvang,
Herningvej 74, 7500 Holstebro (825.000,-)
- Plejeboligerne Birkehøj,
Birkehøj 80, 7500 Holstebro (150.000,-)
De rentable energibesparelser, som
er anvist og som ønskes gennemført omfatter:
Skovvang:
- Undersøgelse og
efterisolering af uisoleret hulmur.
- Efterisolering af lofter,
hvor dette er rentabelt at gennemføre.
- Værksteder: Lys styring i
flere rum.
- Skift til nye
energieffektive pumper på varmeanlæg.
- Nye termostatventiler på
radiatorer.
- Optimering af varmeautomatik.
- Udskiftning til nye
energieffektive ventilationsanlæg.
- Optimering af drifts tider
på ventilationsanlæg.
Birkehøj:
- Ny
energioptimerende automatik på varme og ventilationsanlæg.
Der er anvist et samlet besparelses
potentiale på ca. kr. 180.000,- som giver en simpel tilbagebetaling på under 7
år. Dette giver anledning til en CO2 reduktion på ca. 55 tons.
Jf. bevillingsreglerne kan de
opnåede energibesparelser overflyttes mellem fagudvalget og Teknisk Udvalg,
såfremt begge udvalg tilslutter sig dette.
Indstilling
Det indstilles at Teknisk Udvalg
beslutter:
Beslutning
Indstillingen tiltrådt
Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt
035396-2011
Sagsfremstilling
IKN/PMP - TU
Mødekalenderen 2012 for Byråd og
Økonomiudvalget er nu udsendt, og fagudvalgenes forslag til mødekalender ønskes
indberettet primo september 2011.
Det er tilstræbt at placere et møde
i Teknisk Udvalg forud for hvert Økonomiudvalgsmøde, således at sagerne kan få
et naturligt flow. Herudover placeres enkelte møder, hvor det vurderes at der
er for lang tid mellem møderne, eller hvor der skønnes behov for
temadrøftelser, f.eks. i forbindelse med budgetlægning. Teknik og Miljø
indstiller desuden, at udvalget afholder temamøde henholdsvis før sommerferien
og før juleferien som hidtil sammen med Udvalget for Natur, Miljø og Klima.
Teknik og Miljø foreslår desuden at
fastholde mødetidspunktet for udvalget i 2012; Teknisk Udvalg mødes
som udgangspunkt kl. 13-16.
Indstilling
Det indstilles,
- at Teknisk Udvalg drøfter og
beslutter mødeplanen for 2012.
Beslutning
Teknisk Udvalg godkendte mødeplanen, dog således at mødet i januar flyttes fra 23. januar til 16. januar.
Bilag
Kalender 2012 - udkast