Referat

fra møde i

Teknisk udvalg

Referat åben

Mødedato 16. januar 2012

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i mødet.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg. 3

2......... Vedtagelse af lokalplan nr. 1078 for to boligparceller på Laubsvej 50, Holstebro  4

3......... Vedtagelse af lokalplan nr. 1075 for et boligområde øst for Storåvej i Mejrup, 2. etape  5

4......... Boligbyggemodning Øst for Storåvej 2.etape - Økonomi 6

5......... Udskiftning af Storebro. 8

6......... Høring om indførelse af rejsekort i Midttrafik. 10

7......... Forslag om genåbning af Tvis Station. 12

8......... Bybus til Tvis. 14

9......... Opstilling af "kulturel Talerstol" i Holstebro By. 15

10...... Sortestien. 15

11...... Cykelsti mellem Mejdal og Tvis - Status. 15

Lukket del 15

12...... Orienteringssag. 15

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg.

046475-2011

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 


2.         Vedtagelse af lokalplan nr. 1078 for to boligparceller på Laubsvej 50, Holstebro

023473-2011

 

Sagsfremstilling

EA/SH - TU - BY

Lokalplan 1078 giver mulighed for, at en større ubebygget grund kan udstykkes til 2 parcelhusgrunde, hvor der kan opføres fritliggende parcelhuse i op til 2 etager. Grunden ligger i et ældre parcelhusområde i Ellebækkvarteret.

Forslag til Lokalplan 1078 blev i oktober udsendt i offentlig høring i 8 uger, og der er indkommet 1 meddelelse om dispensation og 1 bemærkning. Teknik og Miljø fandt i efteråret orkideen Skov-hullæbe i lokalplanområdet. Skov-hullæbe findes ikke spontant omkring Holstebro, men har gennem adskillige år været dyrket i en nærliggende have. Naturstyrelsen har den 18. november 2011 meddelt Holstebro Kommune dispensation til at grave orkideerne op i lokalplanområdet. Der er indkommet bemærkninger fra Vestforsyning A/S angående 2 lysmaster på grunden og tilslutningsmuligheder for kommende parcelhusgrunde.

De indkomne bemærkninger / dispensation giver ikke anledning til planændringer. I § 8 er forbud mod terrænregulering fra naboskel m.m. ændret fra 0,75 meter til 1 meter, hvilket er en generel ændring i lokalplaner fremover, idet kravet på en mere hensigtsmæssig måde vil sikre terrænforskelle mellem naboarealer.

Teknik og Miljø foreslår, at lokalplan nr. 1078 vedtages med den generelle ændring i § 8 ang. terrænregulering indarbejdet.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

- at lokalplan nr. 1078 vedtages med indarbejdelse af den ændrede tekst i § 8.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

Lp 1078 - Forslag

Holstebro kommune - skov-hullæbe

Kommentarer - lokalplan 1078

 


3.         Vedtagelse af lokalplan nr. 1075 for et boligområde øst for Storåvej i Mejrup, 2. etape

003500-2011

 

Sagsfremstilling

HR/SH - TU – BY

Forslag til lokalplan nr. 1075 for et boligområde øst for Storåvej (2. etape), har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Ved indsigelsesfristens udløb var der kommet to indsigelser/bemærkninger til lokalplanen.

1) Holstebro Museum oplyser, at der er registreret en boplads fra bondestenalderen samt gjort flere fund i - og omkring området. Begrundet i landskabets karakter, vurderer Museet, at der bl.a. er sandsynlighed for bopladser fra oldtiden i området. Museets bemærkninger medfører ingen planændringer.

2) Friluftsrådet LimfjordSyd har fremsendt forslag til, hvad der kan etableres i de ubebyggede områder, herunder bl.a. stiforbindelser, mødesteder etc. Friluftsrådets forslag giver ikke anledning til ændringer, idet forslagene kan etableres inden for delområde 5 – samt i begrænset omfang inden for delområde 6.

Forvaltningen er desuden blevet opmærksom på, at der bør åbnes mulighed for at opføre en mindre bygning i delområde 6 til områdets forsyning. I lokalplanens bestemmelser § 5 stk. 7 tilføjes, at der kan opføres nødvendige tekniske anlæg/huse til områdets forsyning mm. med en bygningshøjde på højst 2,5 meter.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

- at lokalplan nr. 1075 vedtages med den i sagsfremstillingen fremførte tilføjelse.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

LP1075_forslag

 


4.         Boligbyggemodning Øst for Storåvej 2.etape - Økonomi

000113-2012

 

Sagsfremstilling

TV/AV - TU - ØK - BY

Under forudsætning af, at Lokalplan nr. 1075 endelig vedtages, har Teknik og Miljø udarbejdet skitseprojekt og økonomisk prisoverslag over anlægsudgifterne for byggemodningen af parcelhusgrunde og storparceller til tætlav bebyggelse ved Øst for Storåvej 2. etape i Mejrup.

Byggemodningen af boligområdet forventes igangsat maj 2012.

Etapen omfatter således 39 parcelhusgrunde og 4 storparceller.

Byggemodningen indeholder:

Gadelys på boligvejene etableres i henhold til Byrådets beslutning om gadelys på private fællesveje. I grundprisen er der indregnet udgifter til etablering af gadelys. Vestforsyning Net A/S etablerer gadelys og afholder anlægsudgiften, mens Holstebro Kommune afholder årlig afdrag/drift for anlægget.

Prisniveauet for parcelhusgrundene skønnes, afhængig af grundstørrelsen, at ligge imellem 460.000,- og 510.000,- kr. incl. moms.

Anlægsudgiften udgør overslagsmæssigt 11.900.000,- kr.  ekskl. jorderhvervelse, hvoraf der senere anvendes 1.200.000,- kr. til færdiggørelse af byggemodningen (asfaltslidlag og etablering af grønne områder mm.).

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen. Efter frigivelse af rådighedsbeløbet på 10.700.000,- kr. vil restbeløbet på jordforsynings/bygemodningspuljen udgøre 42.800.000,- kr.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

Luren_2etape

 


5.         Udskiftning af Storebro

036554-2010

 

Sagsfremstilling

MS/AV - TU - ØK - BY

Teknisk Udvalg blev på udvalgsmødet d. 12. december 2011 orienteret om status for anlægsprojekterne Brostræde/Brotorvet og Storebro.

Den 20.12.2011 blev der afholdt licitation for projektet vedr. udskiftning af Storebro. Projektet blev udbudt til 5 prækvalificerede entreprenører. I forbindelse med licitationsresultatet har det vist sig, at det samlede overslag, og hermed den samlede bevilling på 5.800.000 kr., ikke er tilstrækkelig til at gennemføre projektet.

De samlede omkostninger til undersøgelser, forprojekter mv. udgør samlet 1.267.000 kr. Udgifterne har således vist sig højere end først budgetteret. Det har bl.a. været nødvendigt at projektere et forstærkningsprojekt af bropillerne, og samtidig bestille denne forstærkning udført inden selve udskiftningen af Storebro kan finde sted. Udgifterne hertil beløber sig til 597.000 kr. Disse omkostninger har ikke været medregnet i det oprindelige budget.

Lavestbydende tilbud ved licitationen udgjorde 5.652.400 kr. Tilbuddet var 1.028.006 kr lavere end næstlaveste tilbud. Af entreprisesummen udgør belægningsdelen 480.000 kr. som afholdes af projektet for Brostræde/Brotorvet.

Teknik og Miljø anbefaler, at der budgetteres med 420.000 kr. til uforudsete udgifter, således at der i alt mangler 1.059.400 kr. i at projektet kan gennemføres. På anlægsbudgettet sted nr. 222007. puljemidler for brovedligehold  er afsat 1.056.000 kr. Teknik og Miljø anbefaler, at dette beløb tilføres sted nr. 222631 renovering af Storebro, således at projektet kan gennemføres.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

- at der gives en tillægsbevilling på 1.056.000 kr. samt frigives et tilsvarende rådighedsbeløb til anlægsprojekt Renovering af Storebro,

- at rådighedsbeløbet finansieres af det i budgettet afsatte puljebeløb til brovedligehold.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Teknisk Udvalg har drøftet tidsplanen, idet det fortsat er hensigten, at broen skal stå færdig inden Spejderlejr 2012.

 

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 


6.         Høring om indførelse af rejsekort i Midttrafik

000283-2012

 

Sagsfremstilling

SC/AV - TU-ØK-BY

Bestyrelsen for Midttrafik har på sit møde den 9. december 2011 besluttet at sende spørgsmålet om tilslutning til rejsekortprojektet i høring blandt kommunerne i Midtjylland og Region Midtjylland. Forud for bestyrelsens behandling af mulig tilslutning ønskes kommunernes og Region Midtjyllands stillingtagen til rejsekortprojektet og andre bemærkninger, der har betydning for bestyrelsens endelig beslutning. Høringsfristen er den 1. marts 2012.

Midttrafik skal indenfor en årrække foretage en reinvestering i et nyt billetteringssystem, da det nuværende udstyr er gammelt og nedslidt. Som det mest realistiske alternativ, er Rejsekortet flere gange blevet behandlet af Bestyrelsen for Midttrafik og har været i høring hos kommunerne og Region Midtjylland i 2008 og 2009. Men begge gange blev projektet udskudt, bl.a. fordi der ikke var en samlet anbefaling af tilslutningen.

Rejsekortet er et kontaktløst elektronisk kort, hvor den rejsende checker ind ved først påstigning (bus/tog) og checker ud ved sidste udstigning. Rejsekortet beregner selv prisen, som trækkes fra på passagerens kort. Kortet kan bruges på tværs af trafikselskabsgrænser, hvis selskaberne er tilsluttet.  I Midttrafiks forudsætninger for projektet er det forudsat, at det er de regionale ruter, lokalbanerne, bybussystemerne og enkelte lokale ruter som er med i rejsekortprojektet. Det vurderes, at der ikke skal udstyr i de lokalruter som primært anvendes til skolebuskørsel eller på anden måde har et relativt svagt indtægtsgrundlag. 

Midttrafiks samlede likviditetsbehov ved fuld kontantbetaling vil i årene 2012-2028 være på i alt 592,9 mio. kr. incl. forrentning af lån, fordelt med 164,0 mio. kr. i 2012, 96,2 mio. kr. i 2013 og herefter mellem 14,2 mio. kr. - 36,6 mio. kr. årligt. Ved en delvis lånefinansiering vil likviditetsbehovet for hele Midttrafik være på 41,4 mio. kr. i 2012, 28,4 mio. kr. i 2013 og herefter mellem 34,1 mio. kr. - 43,9 mio. kr. årligt.

For Holstebro Kommune vil udgiften være på 2,72 mio. kr. i 2012, 1,66 mio.kr. i 2013, 0,70 mio. kr. i 2014 og herefter ca. 0,55 mio. kr. årligt i årene fremover ved kontaktbetaling, inkl. forrentning og tilbagebetaling af ansvarlige lån. Ved delvis lånefinansiering vil Holstebro kommunes udgift være på 0,689 mio. kr. i 2012 og mellem 0,491 - 0,884 mio. kr. årligt i årene fremover. Hertil kommer løbende udgifter til billetsystem i de busser der ikke er omfattet af rejsekortprojektet. Disse omkostninger er ikke beregnet for den enkelte bestiller.

Der er på Teknisk Udvalgs driftsbudget afsat 0,337 mio. kr. i 2013 og årligt i overslagsårene.

Midttrafik har udarbejdet en Business case som giver et billede af de økonomiske konsekvenser for Midttrafik og bestillerne ved fuld tilslutning til rejsekortprojektet, som situationen ser ud i øjeblikket. Denne foreløbige rapport er vedlagt sagen som bilag.

Bestyrelsen for Midttrafik stiller sig overvejende positivt til at indføre rejsekortet, men har ønsket at afvente med en endelig stillingstagen,

På landsplanen har trafikselskaberne besluttet, at der skal indføres rejsekort i alle landets busser og tog, med undtagelse af busserne i Midtjylland, på Fyn og Bornholm. Rejsekortet bliver i dag brugt på Sjælland og Nordjylland i både tog og busser. Der er 75.000 solgte rejsekort og 1,6 mio. gennemførte rejser i de nævnte områder. Planen er at åbne for brug af rejsekortet fra alle DSB/Arriva stationer i landet, inkl. i Midtjylland i starten af 2012.

Med baggrund i ovennævnte må det vurderes, at Rejsekortet virker i større skala og at økonomien er belyst som grundlag for bestillernes stillingtagen til projektet.

Teknik og Miljø vurderer, at Holstebro Kommune skal fastholde kommunens holdning om at Trafikselskabet bør tilslutte sig rejsekortet med begrundelse i, at Midttrafik ikke kan stå uden for et sådant landsdækkende projekt.

Såfremt Rejsekortprojektet gennemføres tidsmæssigt som foreslået af Midttrafik medfører dette, at der i budgettet for 2012 og frem skal tilføres midler til projektet, da der ikke er afsat tilstrækkelige midler hertil i nuværende budget.

Hvis Midttrafik beslutter at tilslutte sig Rejsekortprojektet, vil de økonomiske konsekvenser for Holstebro Kommune blive medtaget ved førstkommende budgetopfølgning og/eller indarbejdet i budgetlægning for 2013.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

- at Holstebro Kommune tilkendegiver overfor Midttrafik, at Trafikselskabet bør tilslutte sig rejsekortprojektet med begrundelse i, at Midttrafik ikke kan stå uden for et sådant landsdækkende projekt.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

Bilag 1_Følgebrev høring om rejsekort dec 2011

Bilag 2_Business case rejsekort dec 2011

Bilag 3_Fakta ark høring rejsekort dec 2011

Tidligere beslutning om indførelse af rejsekort i Midttrafik

 


7.         Forslag om genåbning af Tvis Station

016424-2011

 

Sagsfremstilling

AV - TU

Teknisk Udvalg behandlede på sit møde den 30. maj 2011 og Økonomiudvalget på sit møde den 15. juni 2011 en ansøgning fra Støtteforeningen til genetablering af Tvis trinbræt, om medfinansiering til udarbejdelse af en konsulentrapport, der har til formål at opkvalificere beslutningsgrundlaget for genetablering af Tvis trinbræt. Det blev besluttet, at Holstebro Kommune arbejder for en genåbning af Tvis trinbræt og at der ydes tilskud til udarbejdelse af konsulentrapporten.

Støtteforeningen til genetablering af Tvis trinbræt fremsender nu en ansøgning om forhåndstilsagn om støtte til anlæg af faciliteter i forbindelse med Tvis Station.

Den konsulentrapport støtteforeningen har fået udarbejdet konkluderer, at med en investering i perron, parkeringsfaciliteter og adgangsveje samt en mindre justering af den gældende køreplan kan man give borgerne et højklasset kollektivt trafiktilbud, som er noget mere attraktivt end den nuværende betjening med bus.  Det fremhæves i rapporten at "Med en beskeden opgradering og justering af eksisterende infrastruktur kan man opnå et positivt resultat for lokalsamfundet, miljøet og samfundsøkonomien. Derfor anbefales det at genåbne Tvis som standsningssted"

Støtteforeningen vil søge Transportministeriet om, at Tvis station skal genåbnes. Det er Støtteforeningens vurdering, at det vil have en positiv indvirkning på ministeriets behandling af ansøgningen, såfremt Holstebro Kommune har givet tilsagn om støtte til projektet. Støtteforeningen søger derfor Holstebro Kommune om forhåndstilsagn om støtte til:

Teknik og Miljø gør opmærksom på, at de foreslåede tiltag vil berøre arealer, som ikke ejes af Holstebro Kommune, men ejes af private lodsejere og Bane Danmark.

Teknik og Miljø har ikke beregnet udgifterne til ovennævnte tiltag, men det vurderes, at såfremt kommunen skal støtte projektet, skal dette medtages i forbindelse med budgetlægning for 2013.

 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter:

- hvorvidt der skal arbejdes videre med det foreslåede anlægsprojekt vedr. genåbning af Tvis trinbræt,

- om Teknisk Udvalg i givet fald skal søge en tillægsbevilling til anlægsprojektet med henblik på at kunne give det ansøgte tilsagn  

- eller om Teknisk Udvalg i givet fald vil medtage projektet i forbindelse med budgetlægning for 2013.

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg er fortsat positiv overfor genåbning af Tvis Station. Teknisk Udvalg videresender sagen til Økonomiudvalget med henblik på afklaring af planmæssige og bevillingsmæssige forhold.

 

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

Ansøgning til Holstebro Kommune 0301 2012

Konsulentrapport - Genåbning af Tvis station som standsningssted

 


8.         Bybus til Tvis

000760-2012

 

Sagsfremstilling

 

SC/AV-TU

 

Bybuskørsel mellem Holstebro og Tvis/Halgård

 

Holstebro Kommune og Midttrafik har haft henvendelse fra Tvis Borgerforening om muligheden for at tilbyde bybuskørsel til Tvis på lørdage. Derudover har der været henvendelse fra Halgård, hvor der er forespurgt om bybuskørsel forbi Halgård.

 

Regionalrute 12 - Herning-Holstebro- kører til Tvis 8 gange dagligt på hverdage, men ingen kørsel på lørdage.

 

Der er ingen ledig bus i bybussystemet lørdage, der kan udføre kørslen. For at få en ledig bus skal der indsættes en ekstra bybus eller der skal spares kørsel andre steder.

 

Midttrafik har fremsendt et forslag til etablering af bybuskørsel mellem Holstebro og Tvis på lørdage:

  • alternativt kan der oprettes en ny linje med linjeføringen, Slotsgade – Herningvej – Halgårdvej – Uglkærvej – Smedegårdsvej – Tvis Station og retur.
  • eller kan linje 8 (Slotsgade-Struervej-Hornshøj-Slotsgade) og linje 9 (Slotsgade- Skivevej-Nyholmvej-Slotsgade) nedlægges på lørdage og i stedet betjene Tvis/Halgård.

Overslagsmæssigt vil udgifterne være på 150.000 kr. minus indtægter.

 

Teknik og Miljø anbefaler, at der ikke på nuværende tidspunkt ændres på bybussystemet, da Holstebro Kommune er ved at gennemføre en større ændring af bybusnettet i Holstebro, med ikrafttrædelse sommeren 2013. I den forbindelse er Teknik og Miljø opmærksom på den ønskede betjening af Halgård og Tvis.

 

Efter det budget der foreligger fra Midttrafik på nuværende tidspunkt og kommunens driftsbudget for 2012 er der ikke midler til udvidelse af buskørslen.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter:

- at der ikke ændres på buskørsel til Tvis/Halgård i 2012.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

Teknisk Udvalg er indstillet på, at der tages stilling til busruten i forbindelse med ændring af bybusnettet i 2013.

 

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 


9.         Opstilling af "kulturel Talerstol" i Holstebro By

000738-2012

 

Sagsfremstilling

KL/AV - TU

Marens Venne-Laug og Rådet "Marens Riddere" har fremsendt en ansøgning om tilladelse til opstilling af en "Skulpturel Talerstol" på Store Torv i Holstebro.

Talerstolen er tænkt som en slags dansk pendant til "Speakers Corner" i London og ansøger forestiller sig at talerstolen skal udformes i granit eller lignende materiale. Ansøger foreslår, at talerstolen opstilles i samarbejde mellem ansøger og Holstebro Kommune, således at kommunen ikke skal finde midler til finansiering af selve talerstolen.

Ansøger anmoder om en foreløbig stillingtagen til om Holstebro Kommune vil give tilladelse til opstilling af en "Skulpturel Talerstol" og indgå i projektet.

Der er ikke tidligere givet tilladelse til opstilling af permanente faste genstande i gågaden, bl.a. med begrundelse i, at det har været tanken, at den arkitektur der er i gågaden og torvearealerne ikke ønskes brudt. 

Såfremt der gives tilladelse til opstilling af en "Skulpturel Talerstol" bør det overvejes, hvor i centrum talerstolen kan indpasses i omgivelserne. 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg tager stilling til:

- om der kan opstilles en "Skulpturel Talerstol" på Store Torv eller anden sted i Holstebro centrum,

- om Holstebro Kommune i givet fald skal indgå i finansiering af en "Skulpturel Talerstol".

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede, at Jens Otto Nystrup (A) er inhabil i sagen.

 

Teknisk Udvalg besluttede, at give Marens Venne-Laug foretræde på mødet, hvor der blev udleveret supplerende materiale vedr. folkets talerstol (vedlægges referatet).

 

Teknisk Udvalg er positive overfor opstilling af en kulturel talerstol, men besluttede, at Teknik og Miljø drøfter anden placering med ansøger. Kultur og Fritid inddrages i drøftelserne og mulighederne for opstilling.

 

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

Punkt 9 - supplerende materiale fra Marens Venne-Laug og Rådet &quotMarens Riddere"

 


10.      Sortestien

000714-2012

 

Sagsfremstilling

AV - TU

Som følge af det fokus, der har været omkring tryghed ved færdsel på Sortestien, har Teknik og Miljø set på forholdene.

Teknik og Miljø er ikke bekendt med, at der generelt er mange voldssager på Sortestien, eller at der har været en stigning i voldssager gennem de sidste par år. Teknik og Miljø vurderer endvidere, at de fysiske forhold, som f.eks. beplantning langs stien, ikke umiddelbart er årsag til utryghed.

For at undersøge om der er belæg for det fokus, der har været omkring utryghed på de kommunale stier, herunder Sortestien, og for at kunne vurdere eventuelle tiltag til forbedringer, forslår Teknik og Miljø, at der tages kontakt til relevante myndigheder som Politiet og SSP for at drøfte sagen. 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter,

- at der tages kontakt til relevante myndigheder som Politiet og SSP for at drøfte sagen.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 


11.      Cykelsti mellem Mejdal og Tvis - Status

031925-2010

 

Sagsfremstilling

JJ/AV - TU

På møde i Teknisk Udvalg den 5. september 2011 blev stitraceet godkendt med en beslutning om, at strækningen ved skolen i Tvis om økonomisk muligt skal med i projektet. På mødet blev frigivet 2.000.000 til ekspropriationsforretningen samt til opstart af projektet. På et kommende møde i Teknisk Udvalg kommer en sag om frigivelse af det resterende beløb til strækningen.

Tidsplanen for projektet er følgende:

Medio december 2011 blev ekspropriationsmaterialet udsendt til parterne. 

17. til 19. januar 2012 Åstedsforretning.

5. marts Godkendelse af Teknisk Udvalg.

14. marts Godkendelse af Økonomiudvalget.

20. marts Godkendelse af Byrådet.

uge 4 -10 Udarbejdelse af udbudsmateriale.

Uge 11 Udsendelse af udbudsmaterialet.

Uge 14 Licitation.

Uge 17 Opstart anlægsarbejdet.

Uge 29 Aflevering.

 

 

 

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg tager orienteringen til efterretning. 

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Niels Krawack (F) og Bodil Pedersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 


Lukket del

12.      Orienteringssag.