Referat

fra møde i

Teknisk udvalg

Referat åben

Mødedato 17. december 2012

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg. 3

2......... Vedtagelse af lokalplan nr. 1079 - Fritidsområde ved den tidl. dyrskueplads, Lægårdvej, Holstebro. 4

3......... Forslag til lokalplan nr. 1087 – Et område til centerformål ved Helgolandsgade og Sønderbrogade. 6

4......... Bevilling til Nedbrydning af bygninger, Vestergade 35 og 37 i Holstebro. 8

6......... Prioritering af bygværker til reparationer og undersøgelser 10

7......... Adgangsvej og parkeringsplads ved Fritidshuset Borbjerg-Hvam.. 12

8......... Forbindelse af cykelsti igennem Staby. 14

9......... Princip for slåning af usolgte byggegrunde, fællesarealer ol. 16

10...... Taxabetjening i den tidligere Ulfborg-Vemb Kommune. 18

T1-1... Budgetorienteringer for vinterberedskab december 2012. 19

Lukket del 20

5......... Sag på dagsordenen.. 20

11...... Orienteringssag. 21

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg.

046475-2011

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


2.         Vedtagelse af lokalplan nr. 1079 - Fritidsområde ved den tidl. dyrskueplads, Lægårdvej, Holstebro.

027352-2011

 

Sagsfremstilling

SYJ/SH - TU - BY

Området udgør et centralt beliggende friareal i Holstebros østlige del, og anvendes i dag til forskellige fritidsformål herunder Holstebro Sportsrideklub og Holstebro Ridecenter.

Med lokalplanen sikres området som et centralt beliggende fritidsområde, der giver plads til aktiviteter og fritidsformål, der ellers ofte ikke kan placeres bynært på grund af eksempelvis støj og pladsbehov. Lokalplanen inddeler området i 3 delområder, der tilsammen sikrer den nødvendige fleksibilitet i forhold til udviklingsmuligheder for eksisterende og nye fritidsformål. Samtidig sikrer delområderne, at lokalplanområdets nuværende rekreative og grønne karakter bevares.

Lokalplanforslaget åbner op for, at der kan etableres nye stier i området, som kan kobles op på det eksisterende stisystem i Østre Plantage og dermed kan bidrage til, at gøre fritidsområdet tilgængeligt for bydelens forskellige boligkvarterer.

Foruden fritidsaktiviteterne ligger der en enkelt landejendom i lokalplanområdet (Lægårdvej 110). I forbindelse med en fremtidig forlængelse af Lægårdvejs nye forløb langs et erhvervsområde ved Viborgvej vil landejendommen få ændret vejtilslutningen hertil. Ejendommens eksisterende vejtilslutning til grusvejen langs rideskolen vil i den forbindelse blive nedlagt.

Uden for lokalplanområdet ligger en mindre parcelhusbebyggelse ved Smedevad, som berøres af lokalplanen, idet vejtilslutningen til området ændres. Den eksisterende tilslutning til Lægårdvej nedlægges, og der etableres en ny tilslutning til Lægårdvejs nye forløb ved erhvervsområdet langs Viborgvej, således at tilslutningen gøres mere sikker.

Forslaget til lokalplanen har været lagt frem i offentlig høring i 8 uger fra den 26.09.2012 til den 21.11.2012.  I forbindelse med høringsperioden er Vestforsyning A/S kommet med bemærkning om at der er eksisterende vand- og spildevandsledninger i området, samt at der ikke påtænkes nogen fjernvarmeforsyning i området.

De fremsendte bemærkninger har ikke medført nogen ændring af lokalplanens indhold.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

- at lokalplan nr. 1079 vedtages uændret.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


3.         Forslag til lokalplan nr. 1087 – Et område til centerformål ved Helgolandsgade og Sønderbrogade.

044877-2012

 

Sagsfremstilling

SYJ/SH - TU - BY

Lokalplanområdet er beliggende centralt i Holstebro by ved krydset mellem Helgolandsgade og Sønderbrogade, og er også kendt under navnet De kommunale værker. Området er omfattet af kommuneplanens rammeområde 01.C.30 til centerformål. Lokalplanforslaget fremsendes til Byrådet med indstilling om, at lokalplanforslaget vedtages som forslag og sendes i offentlig høring i minimum 8 uger.

Størstedelen af lokalplanområdet ejes af Holstebro Kommune og indeholder en række bygninger, der primært anvendes til kontor og bostøttecenter. Den nordvestlige del af området ejes af Vestforsyning A/S, der i dag anvender den gamle kedelbygning i området som spids og reservelager til fjernvarmeproduktion. Foruden kedelbygningen indeholder den nordvestlige del af lokalplanområdet også det tidligere Holstebro Vandværk, der i  2011 blev nedlagt og afløst af Nibsbjerg Vandcenter.

I Cityplanen for Holstebro er området udpeget som et muligt omdannelsesområde, der i kraft af sin centrale placering har et stort potentiale for byudvikling. Lokalplanforslaget er således udarbejdet på baggrund af et ønske om at muliggøre og igangsætte en omdannelse af området, således at det på sigt kan bidrage aktivt til livet i midtbyen.

Lokalplanforslagets formål er at sikre, at området indrettes i overensstemmelse med de overordnede principper i Cityplanen. Det gælder en eventuel ny bebyggelses placering, byrummenes kvalitet og indretning, den grønne struktur, trafikstruktur osv. Målet er at sikre, at en omdannelse af området sker under hensyntagen til den centrale placering, sammenspillet med byens øvrige funktioner og bevaringsværdierne i området.  

Med lokalplanforslaget fastsættes områdets fremtidige primære anvendelse til kulturelle formål, boligformål -herunder kollegieboliger samt til erhverv i form af kontorbyggeri. Ny bebyggelse placeres mod syd og nord af hensyn til områdets sammenhæng med de omkringliggende byrum, mens adgangsvej og parkeringsarealer placeres mod vest. Der udlægges 2 overordnede byggefelter, hvor der kan bygges i op til henholdsvis 3 og 4 etager. Vestforsyning A/S's brug af kedelbygningen til fjernvarmeproduktion forventes at forsætte en årrække endnu, og lokalplanen indeholder således bestemmelser omkring vejforhold mv. med henblik på at sikre, at Vestforsyning A/S's brug af kedelbygningen kan fortsætte i takt med at området omdannes. På sigt at det ønsket, at fjernvarmeproduktionen flyttes, og kedelbygningen således kan indgå som en naturlig del af områdets nye funktioner.

En gennemførelse af lokalplanforslaget vil betyde, at en del af den eksisterende bebyggelse i området vil skulle fjernes. På denne baggrund er der i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget blevet foretaget en gennemgang af bevaringsværdige bygninger inden for området med henblik på at sikre hensynet til de arkitektoniske, kulturhistoriske og bymiljømæssige værdier. I forbindelse med gennemgangen er 2 bygninger blevet registreret som bevaringsværdige, og lokalplanen indeholder således bestemmelser i § 5, der har til hensigt at sikre disse bygningers bevaringsværdier. Der er her tale om det gamle pumpehus fra det oprindelige Holstebro vandværk samt det tidligere elektricitetsværk, maskin- og kedelbygningen samt fjernvarmeskorstenen.

 

Der er i forbindelse med planudarbejdelsen foretaget en miljøscreening, hvor det konkluderes, at planen ikke vil medføre utilsigtede miljøpåvirkninger.

 

 

Indstilling

 

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

- at lokalplan nr. 1087 vedtages som forslag og sendes ud i offentlig høring i minimum 8 uger.

- at der ikke udarbejdes en miljøvurdering.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

LP1087 - Udkast 11-12-12

 


4.         Bevilling til Nedbrydning af bygninger, Vestergade 35 og 37 i Holstebro

048468-2012

 

Sagsfremstilling

KMA/HLJ - TU-ØK-BY

Den gl. brandstation på Vestergade 35 og garageanlæg mv. på Vestergade 37 i Holstebro ønskes nedbrudt, med henblik på at arealet på et senere tidspunkt skal sælges som byggemodnet grund. Arealerne vil midlertidig blive anvendt som parkeringsplads. Kontorbygningen og gittermast (Telenor) på Vestergade 37 er ikke omfattet af nærværende sag.

Det er hensigten, at anvende det midlertidige parkeringsareal, som etableres på Vestergade 35 og 37, mens det planlagte parkeringshus ved Skolegade/Bisgårdsgade opføres. Det vurderes, at der kan etableres ca. 50 stk. P-båse på den midlertidige parkeringsplads.

De pågældende bygninger på Vestergade 35 og 37 vil blive nedbrudt, og grundarealer vil blive afleveret helt ryddet og grovplaneret i niveau med tilstødende arealer.

Asfaltbelægningen foran den gl. brandstation vil blive bevaret som indkørsel til den midlertidige parkeringsplads og der anlægges midlertidige parkeringspladser med afrettet stabilt grus.

Der opstilles et nyt stakit/træhegn som afgrænsning af kontorbygningen Vestergade 37 mod den midlertidige parkeringsplads.

Arealet forventes efter opførelsen af parkeringshuset ved Skolegade/Bisgårdsgade og efter nedbrydning af kontorbygningen Vestergade 37 at skulle sælges som byggemodnet grund.

Der afholdes licitation på nedbrydningsarbejder og anlæggelse af midlertidig parkeringsareal.

Ejendommen Vestergade 35, den gl. brandstation, har et samlet bruttoetageareal på 470 m2 og et grundareal på 854 m2. Garagebygningerne på Vestergade 37 har et samlet bruttoetageareal på 366 m2 og kontorbygningen et bruttoetageareal på 326 m2. Det samlede grundareal for Vestergade 37 er på 1.215 m2.

Nedbrydningsarbejder, opbrydning og fjernelse af terrænbelægninger, udførelse af regnvandsinstallationer, udlægning af sandfyld og udlægning af ca. 200 mm afrettet stabilt grus og opstilling af stakit/træhegn mv. er kalkuleret til at andrage ca. 475.000 kr. excl. moms.

Garageanlægget på Vestergade 37 budgetteres i 2013 med en huslejeindtægt på 49.000 kr. og udgifter til forsikring og vedligeholdelse på 5.000 kr. En nedrivning betyder således, at der til Økonomiudvalgets driftsområde skal meddeles en tillægsbevilling på 45.000 kr. til dækning af manglende nettoindtægter.

Lejeaftalen for Brandstationen, Vestergade 35, er opsagt pr. 31. oktober 2012, men der budgetteres med en huslejeindtægt på 170.000 kr. og udgifter til forsikring og vedligeholdelse på 8.000 kr. En nedrivning betyder således, at der til Økonomiudvalgets driftsområde skal meddeles en tillægsbevilling på 162.000 kr. til dækning af manglende nettoindtægter.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


6.         Prioritering af bygværker til reparationer og undersøgelser

024832-2011

 

Sagsfremstilling

MMES/AV - TU

På baggrund af udvalgets beslutning d. 20.08.2012 har Teknik og Miljø prioriteret reparationer og undersøgelser for i alt 16 bygværker. Udvalget skal tage stilling til, om prioritetslisten overordnet skal følges.

I forbindelse med indførslen af de øgede tilladte vægtgrænser, blev i alt 22 bygværker skiltet med vægtbegrænsning. P.t. er skiltene fjernet ved to broer pga. hhv. en bæreevneberegning som efterviste en højere bæreevne for bygværket, samt en nyudskiftning af en bro på Sevelvej. Tilbage er 20 broer vægtbegrænset. 

Teknik og Miljø har overordnet gennemgået de i alt 218 offentlige bygværker ud fra generaleftersyn udført i hhv. 2008, 2010 og 2011. Teknik og Miljø har fokuseret på de bygværker, som har den ringeste tilstand. I alt er 5 bygværker klassificeret som værende helt nedbrudte og 11 bygværker er svært nedbrudte. Bygværkerne vil indenfor nærmeste tid være uden funktion.

Reparationer og undersøgelser er prioriteret således, at disse 16 bygværker overordnet set skal prioriteres til reparation/udskiftning de kommende år. Iblandt disse 16 bygværker findes fire bygværker, som er skiltet med vægtbegrænsning. Undersøgelser og reparationer vil være medvirkende til, at vægtbegrænsningen kan reduceres eller helt fjernes for disse bygværker.

Den overordnede prioritering fremgår af bilag 1.

Økonomien fordeler sig således, at Trafik og Park årligt disponerer over ca. 360.000 kr. på driftskontoen til mindre vedligeholdelsesopgaver af bygværkerne. Herudover er der årligt budgetteret med 1.056.000 kr. til større reparations- og anlægsopgaver.

Prioriteringen af de 16 bygværker beløber sig overslagsmæssigt til ca. 6 mio kr. Såfremt prioriteringen overordnet følges, vil reparationsomfanget strækkes sig over ca. 6 år. 

 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget godkender den overordnede prioritering som angivet i bilag 1.

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede at udsætte sagen.

 

Der udarbejdes en prioriteret liste over undersøgelser/reparationer af broer, hvor der tages udgangspunkt i opstillede vægtbegrænsninger i 2012.

 

Bilag

Bilag 1 - Tilstandsoversigt 2012 - prioritering

 


7.         Adgangsvej og parkeringsplads ved Fritidshuset Borbjerg-Hvam

006643-2008

 

Sagsfremstilling

AV - TU

Teknisk Udvalg drøftede på sit møde den 26. november 2012 en henvendelse fra Borbjerg Hvam Kultur- og Fritidscenter vedrørende ansøgning om tilskud til asfaltering af adgangsvej og parkeringsplads ved centeret. Udvalget ønskede sagen behandlet på et kommende møde i Teknisk Udvalg.

I forbindelse med etablering af fritidscenteret behandlede Teknisk Udvalg i marts 2008 en sag om etablering af adgangsvej og parkeringsplads til centeret. Teknisk Udvalg besluttede dengang at meddele afslag på ansøgningen. Efterfølgende er der indgået lejeaftale på leje af jord til fritidscenter, parkeringsareal og vej. I denne aftale er det forudsat, at fritidscenteret har ansvar for vedligeholdelse af arealerne. Parkeringsareal og vej er ikke optaget som offentligt vejareal.

Med baggrund i ovennævnte har Teknik og Miljø tidligere meddelt, at forvaltningen ikke finder, at der er grundlag for at imødekomme Borbjerg Hvam Kultur- og Fritidscenters ansøgning om tilskud til fast belægning på adgangsvej og parkeringsareal.

 

Borbjerg Hvam Kultur- og Fritidscenter oplyser i ansøgningen, at centeret nu har eksisteret i ca. 2 år og der i forbindelse med etablering af centeret ikke var midler til asfaltering af adgangsvej og parkeringsplads. Det anføres endvidere, at vej og parkeringsplads anvendes af de øvrige institutioner i området.

Centeret har i januar 2012 indhentet tilbud på asfaltering af vej og parkeringsplads på 294.000 kr. excl. Moms og søger om, at Holstebro Kommune yder et tilskud på 50 % heraf, svarende til 147.000 kr. ekskl. moms.

Der er i Teknisk Udvalgs budget ikke afsat midler til fast belægning ved institutioner og lignende.

Der er tidligere over anlægsbudgettet gennemført asfaltering af parkeringsarealer ved Sir-Lyngbjerg centeret samt Mejrup Kultur- og Fritidscenter. 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg tager beslutning om, hvorvidt der skal ydes tilskud til asfaltering af adgangsvej og parkeringsplads ved Borbjerg Hvam Kultur- og Fritidscenter og i givet fald hvor udgiften skal afholdes.

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede, at kommune skal yde tilskud på 50 % af etableringsomkostningerne - dog maksimalt 150.000 kr. - til asfaltering af adgangsvej og parkeringsplads ved Borbjerg Hvam Kultur- og Fritidscenter.

 

 

Bilag

Ansøgning om tilskud til asfaltering af adgangsvej og parkeringsplads

Svar på ansøgning om tilskud til belægning på parkeringsplads og vej.

 


8.         Forbindelse af cykelsti igennem Staby

046466-2012

 

Sagsfremstilling

JKH/AV - TU

På Teknisk Udvalgs møde den 5. november 2012, blev det beslutte at undersøge muligheden for at forbinde cykelstierne igennem Staby langs Stabyvej.

Trafik og Park har besigtiget forholdene igennem Staby, og målt vejbredden og fortovsbredden igennem byen.

Der er ikke foretaget opmåling af strækningen ved landmåler.

Vejbredden er 7 meter afgrænset med kantsten incl. brede kantbaner langs nord- og sydsiden på 90 cm., og fortov langs nord- og sydsiden på en bredde af 1,50 meter.

Der er ikke sket politi registrerede uheld igennem Staby fra 2006 til og med 2011.

Trafik og Park beskriver fire muligheder for at forbinde cykelstierne igennem Staby.

I vedlagte bilag er beskrevet fordele og ulemper ved de fire løsningsforslag.

Ved projekterne med dobbeltrettet fællessti og enkeltrettede fællesstier vil der sandsynligvis skulle erhverves jord for at projekterne kan gennemføres, mens det forventes at de 2 øvrige projekter kan gennemføres uden erhvervelse af jord.

Ved fællesstier vil fodgængere, cyklister og knallerter skulle færdes på samme sti, hvilket kan være til gene for fodgængerne.

Såfremt der skal gennemføres et projekt for cyklister gennem Staby, anbefaler Teknik og Miljø, med baggrund i ovennævnte, at der udføres et projekt med en bred kantbane og rød Dangrip belægning.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg beslutter

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede, at Teknik og Miljø undersøger mulighederne for at etablere en dobbeltrettet fællessti på nordsiden af vejen gennem Staby.

 

Bilag

Bilag, Fordele og ulemper ved de fire løsningsforslag for at forbinde cykelstierne igennem Staby

 


9.         Princip for slåning af usolgte byggegrunde, fællesarealer ol.

038394-2012

 

Sagsfremstilling

MMES/AV - TU

Teknik og Miljø har undersøgt muligheden for at ændre praksis vedr. slåning af byggegrunde og flere ekstensive græsarealer i byområderne. Teknisk udvalg skal beslutte om praksis fremover skal ændres.  

Teknisk udvalg besluttede på udvalgsmødet d. 03.09.2012, at Teknik og Miljø skulle undersøge muligheden for at ændre tidspunktet for slåning, så praksis for slåning rykkes fra august/september til juni/juli.

Nuværende praksis er, at Teknik og Miljø foretager slåningen én gang om året i august/september for at tage størst mulig hensyn til faunaen. Der er ingen juridiske bestemmelser vedr. slåning af ekstensive arealer i byområder eller byggegrunde. Teknik og Miljø har haft kontakt til Danmarks Ornitologiske Forening (DOF) som oplyser, at bl.a. Kærsanger, Guldspurv og Lærken yngler på jorden i perioden marts til august. Teknik og Miljø mener derfor ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, at de pågældende arealer slås i sommerperioden juni/juli, idet dette kan have negative konsekvenser for faunaen.  

Teknik og Miljø modtager ofte i foråret borgerhenvendelser vedr. afblomstring og dermed flyvning af frø fra mælkebøtter. Mælkebøtten afblomstrer i april-juni, hvorfor en tidlig slåning i juni/juli ikke have en stor effekt på mælkebøttens afblomstring. Ligeledes sker der i sensommeren juli/august en afblomstring af agertidsel. Spredningen af agertidslen sker hovedsageligt via underjordiske rødder, kun en meget lille andel sker via frøspredning. Størstedelen af de frø som flyver er sterile frø. De enkelte frø som bliver til tidsler er kun levedygtige i 1 -5 år.

Foretages slåning af byggegrunde og øvrige bynære græsarealer i juni/juli, vurderer Teknik og Miljø, at dette vil have en visuel effekt på agertidslens afblomstring.

Såfremt arealerne slås to gange om året, vil dette medføre en merudgift på ca. 100.000 kr.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk udvalg beslutter:

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede at fastholde nuværende praksis med slåning af byggegrunde og øvrige bynære græsarealer i august/september.

 

 


10.      Taxabetjening i den tidligere Ulfborg-Vemb Kommune

004310-2012

 

Sagsfremstilling

JOJ/PMP - TU

Taxavognmanden, som hidtil har drevet taxaforretning med 3 taxatilladelser i Ulfborg-Vemb området, har meddelt, at han agter at stoppe som taxavognmand. Han forventer at indlevere to af sine tre tilladelser i slutningen af december og den sidste tilladelse i marts måned.

Teknik og Miljø kan pege på to muligheder for, hvordan den fremtidige taxabetjening af området bedst kan sikres. En mulighed vil være at opslå bevillingerne ledige, og herved lade en ny ansøger få mulighed for at starte en lokal taxaforretning. En anden mulighed vil være at lade Holstebro Taxa betjene området. Det er Teknik og Miljøs opfattelse, at en vognmand med forretningssted i lokalområdet vil kunne tilbyde god betjening til kunderne i området. Holstebro Taxa kan også sikre betjening af områdets taxakunder, men tomkørsel mellem Holstebro og lokalområdet vil være omkostningstungt, og smitte af på priserne.

Vognmanden i den hidtidige Ulfborg-Vemb Kommune og vognmanden i den hidtidige Vinderup Kommune fik ved kommunesammenlægningen i 2007 dispensation fra at tilslutte sig et bestillingskontor mod at de hver især etablerede og opretholdt telefonbetjent døgnvagt i deres primærområder. Desuden har vognmanden i Ulfborg-Vemb et samarbejde med Holstebro Taxa, så han også betjener kunder i Holstebro på visse tidspunkter. Hvis en ny vognmand kan opnå en tilsvarende aftale med Holstebro Taxa, kan det medvirke til at sikre et grundlag for en lokal taxaforretning i Ulfborg-Vemb området.

Teknik og Miljø har drøftet sagen med Holstebro Taxa, og indstiller på baggrund af en samlet vurdering, at de tilladelser, som bliver ledige i Ulfborg-Vemb området, når den nuværende vognmand indleverer dem, bliver opslået ledige som områdetilladelser med uændrede betingelser knyttet til tilladelserne og med dispensation for tilslutning til bestillingskontoret.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg beslutter at opslå de ledige bevillinger, jævnfør sagsfremstillingen.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


T1-1.  Budgetorienteringer for vinterberedskab december 2012

049382-2012

 

Sagsfremstilling

TO/AV - TU

Som opfølgning på vinterberedskabet har Teknik og Miljø udarbejdet forventet regnskab for 2012.

Pr. 11. december 2012 er der registreret et samlet bogført forbrug for 2012 på 9,24 mill. kr. Der forventes et yderlige forbrug for 2012 på overslagsmæssigt  6,7 mill. kr. under forudsætning af, at de vejrprognoser der på nuværende tidspunkt er tilgængelige holder.

Der forventes således et samlet forbrug til vinterberedskab på overslagsmæssigt 15,94 mill. kr.

Byrådet har i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. august meddelt en tillægsbevilling på 2 mio. kr. til vintertjeneste, hvilket giver et samlet revideret budget på 10,45 mill. kr.

Ovennævnte giver et forventet merforbrug på vinterberedskab i forhold til det reviderede budget på i alt 5,49 mill. kr. 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg orienterer Byrådet om, at der forventes et merforbrug til vinterberedskab på 5,49 mill. kr. i forhold til det reviderede budget.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


Lukket del

5.         Sag på dagsordenen

052775-2012

 

 


11.      Orienteringssag.

046465-2011