Referat

fra møde i

Teknisk udvalg

Referat åben

Mødedato 28. januar 2013

Mødetidspunkt 13.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) har meldt afbud til mødet.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg. 3

2......... Vedtagelse af lokalplan nr. 1071, Fritidsområde ved Vilhelmsborgvej. 4

3......... Forslag Lokalplan nr. 1081, Parkeringshus ved Skolegade. 5

4......... Forslag til Lokalplan nr. 1091, Boligområde Åbrinken, Vemb. 7

5......... Princip for prioritering af bygværker til reparationer og undersøgelser 8

6......... Dobbeltrettet cykelsti mellem Vinderup og Sevel (2) 10

7......... Betjening af Karup Lufthavn med kollektiv trafik. 12

8......... Kampagner 2013. 14

9......... Sluk lyset kampagne 2013. 15

11...... Kommunens Ejendomme - Solcelleanlæg. 16

12...... Ændringer i udvalgets mødekalender for 2013. 18

Lukket del 19

10...... Erhvervelse af jord. 19

13...... Orienteringssag. 20

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg.

000907-2013

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 


2.         Vedtagelse af lokalplan nr. 1071, Fritidsområde ved Vilhelmsborgvej.

035968-2010

 

Sagsfremstilling

CM/SH TU-BY

Forslag til lokalplan 1071 var i offentlig høring i foråret 2011. Teknisk Udvalg behandlede indsigelser og ændringsforslag på sit møde den 02.05.2011 og vedtog at indstille lokalplanen til vedtagelse i Byrådet med nogle mindre justeringer i teksten.

Der var dog ét uafklaret punkt og det var, at det skulle undersøges om skydebanen kunne flyttes til en bedre placering, da den både ville afkaste en afstandszone for byggeri og iflg. ejerlauget Ellebæk, give støjgener i boligområdet.

Det har vist sig urealistisk at flytte skydebanen af praktiske og økonomiske grunde. Teknik og Miljø har i stedet fået undersøgt, hvilke krav der skal opfyldes, for at skydebanen kan fortsætte sine aktiviteter. I lokalplansammenhæng er det en effektiv støjafskærmning med volde omkring anlægget. Der ud over udspecificeres en række krav i miljøgodkendelsen samt politiets krav til hegning og afmærkning af skydebaneanlægget.

Der er i lokalplanens § 3, stk. 1 om områdets anvendelse, i sidste linie tilføjet: ( ) , herunder et flugtskydeanlæg.

Af kortbilag 2 fremgår støjvoldenes udstrækning og højde.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknik Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

- at lokalplanen vedtages med den foreslåede ændring.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

I lokalplanens § 3, stk. 1 om områdets anvendelse, i sidste linie tilføjes: ( ) , herunder et flugtskydningsanlæg.

 

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

lokalplan 1071

NOTAT 2 om Indsigelser til lokalplanforslag 1071

 


3.         Forslag Lokalplan nr. 1081, Parkeringshus ved Skolegade

000180-2012

 

Sagsfremstilling

CMN/SH - TU - BY

Forslag til lokalplan nr. 1081 for et parkeringshus på hjørnet af Skolegade og Bisgårdgade er udarbejdet med henblik på at kunne opføre et parkeringshus til 400 biler. Parkeringspladserne skal erstatte de parkeringspladser, der nedlægges i Enghaven i forbindelse med etablering af et kommende Enghavecenter.

Det er hensigten at tilvejebringe det planmæssige grundlag således, at et fremtidigt parkeringshus kan tilpasses gademiljøet i Skolegade. Lokalplanforslaget sikrer således, at parkeringshuset mod Skolegade ikke bliver højere end naboejendommen mod vest. Parkeringshuset vil således fremstå lavere end Valgmenighedskirkens tårne. Lokalplanforslaget sikrer samtidig, at byggeriet 8 meter fra facadelinjen mod Skolegade sikres en bygningshøjden på 15 meter.

I lokalplanforslaget lægges der vægt på, at P-huset langs Skolegade farvemæssigt skal harmonere med kirken og nabohusene. Langs Bisgårdgade er der ikke helt de samme hensyn at tage, så her er der mulighed for at P-husets facade kan formgives mere frit. Lokalplanforslaget giver således mulighed for at arbejde med eksempelvis grønne facader og mulighed for at integrere solceller.

Trafikberegninger viser, at trafikken til og fra P-huset kun vil give kødannelse i spidstimen morgen og aften. Problemet løses med en lysregulering og kanalisering af Skolegade-Bisgårdgadekrydset. Endvidere etableres der et trafikstyret venstresvingsforbud fra P-huset, der aktiveres hvis kødannelsen overstiger et vist niveau og sikrer at trafikken ledes mod vest. Udgiften til ombygning af krydset Skolegade - Bisgårdgade med kanalisering og lysregulering er afsat i anlægsbudgettet for 2013 og 2014.

I forbindelse med planudarbejdelsen er der foretaget en screening af planforslaget med henblik på at vurdere om der skal udarbejdes en miljøvurdering og en VVM-redegørelse. Screeningen viser, at lokalplanens mulige miljøpåvirkninger anses for at være ubetydelige, derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering af planforslaget og VVM redegørelse af projektet.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

- at forslag til lokalplan nr. 1081 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

- at der, på baggrund af screeninger, ikke udarbejdes miljøvurdering eller VVM redegørelse.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

1081 udkast

 


4.         Forslag til Lokalplan nr. 1091, Boligområde Åbrinken, Vemb

049361-2012

 

Sagsfremstilling

DBM/SH - TU - BY

Det ca. 2 ha store lokalplanområde ligger i den sydvestlige del af Vemb og er i dag omfattet af lokalplan nr. 61. Den eksisterende lokalplan udlægger området til et boligområde med åben-lav bebyggelse med 16 grunde hvor der må opføres bebyggelse i henholdsvis 1 og 2 etager.

Lokalplanområdet har en god beliggenhed på kanten af Storådalen, men det har ikke været muligt at sælge grundene. I dag er der kun én bebygget grund og ejeren af grunden søgte om dispensation fra lokalplanens facadebyggelinje og byggefeltets størrelse for kunne opføre den ønskede bebyggelse.

Problemet er at der er en facadebyggelinje 5 meter inde på grunden og byggefelterne ikke er ret store. Det vurderes at være en af grundene til at der ikke er solgt flere grunde i området.

Med lokalplan 1091 fjernes bestemmelserne om facadebyggelinjen og byggefelter, ud over disse ændringer fastholdes det oprindelige lokalplanindhold - det vil således også fremover være formålet at sikre en bebyggelse bestående af 16 fritliggende enfamiliehuse med en visuel kontakt til det omkringliggende landskab. De sydlige grunde bliver afgrænsningen af Vemb ned mod naturarealerne ved Storå.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler

- at lokalplan nr. 1091 vedtages som forslag og sendes ud i offentlig høring i 8 uger

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

LP1091 Boligområde Åbrinken, Vemb

 


5.         Princip for prioritering af bygværker til reparationer og undersøgelser

024832-2011

 

Sagsfremstilling

MMES/AV - TU

På baggrund af udvalgets beslutning d. 20.08.2012 har Teknik og Miljø prioriteret reparationer og undersøgelser for i alt 16 bygværker. Udvalget skal tage stilling til, om prioritetslisten overordnet skal følges.

I forbindelse med indførslen af de øgede tilladte vægtgrænser, blev i alt 22 bygværker skiltet med vægtbegrænsning. P.t. er skiltene fjernet ved to broer pga. hhv. en bæreevneberegning som efterviste en højere bæreevne for bygværket, samt en nyudskiftning af en bro på Sevelvej. Tilbage er 20 broer vægtbegrænset. 

Teknik og Miljø har overordnet gennemgået de i alt 218 offentlige bygværker ud fra generaleftersyn udført i hhv. 2008, 2010 og 2011. Teknik og Miljø har fokuseret på de bygværker, som har den ringeste tilstand. I alt er 5 bygværker klassificeret som værende helt nedbrudte og 11 bygværker er svært nedbrudte. Bygværkerne vil indenfor nærmeste tid være uden funktion.

Reparationer og undersøgelser er prioriteret således, at disse 16 bygværker overordnet set skal prioriteres til reparation/udskiftning de kommende år. Iblandt disse 16 bygværker findes fire bygværker, som er skiltet med vægtbegrænsning. Undersøgelser og reparationer vil være medvirkende til, at vægtbegrænsningen kan reduceres eller helt fjernes for disse bygværker.

Den overordnede prioritering fremgår af bilag 1.

Økonomien fordeler sig således, at Trafik og Park årligt disponerer over ca. 360.000 kr. på driftskontoen til mindre vedligeholdelsesopgaver af bygværkerne. Herudover er der årligt budgetteret med 1.056.000 kr. til større reparations- og anlægsopgaver.

Prioriteringen af de 16 bygværker beløber sig overslagsmæssigt til ca. 6 mio. kr. Såfremt prioriteringen overordnet følges, vil reparationsomfanget strækkes sig over ca. 6 år. 

Fortsat sagsbehandling

På baggrund af udvalgsmødet d. 17.12.2012 har Teknik og Miljø opstillet to principper for reparationer og undersøgelser af hhv. 13 bygværker med tilstandskarakteren 4 eller 5 (princip 1) samt et princip for de 22 vægtbegrænsede bygværker (princip 2).

Udvalget skal tage stilling til, hvilket princip der skal følges.

Princip 1 tager udgangspunkt i det tidligere bilag 1, og viser i alt 13 bygværker, hvoraf 5 bygværker har en tilstandskarakter på 5, og 8 bygværker har en tilstandskarakter på 4. Bygværkernes nuværende tilstand er svær, eller helt nedbrudt, og vil indenfor nærmeste tid være uden funktion. Flere af bygværkerne fremstår i dag i så ringe tilstand, at en vægtbegrænsning af fem bygværker kan blive nødvendig, såfremt der ikke sker en reparation snarest.

Princip 1 indeholder en oversigt som viser hvilke bygværker Teknik og Miljø anbefaler der skal repareres snarest, samt hvilke bygværker der først bør laves en nærmere undersøgelse af, inden en reparation igangsættes. Generelt er det gældende, at de pågældende bygværker, som har den ringeste tilstand er gamle rørunderføringer i beton, disse anbefales udskiftet med nye stålrør.

Bygværkerne angivet i princip 2 er prioriteret efter tilstandskarakteren, samt i hvor stor en grad af trafik der passerer over bygværkerne. Henvendelser fra både den kollektive trafik, samt erhvervet og landbruget er noteret i oversigten. Bygværkerne med den laveste skiltede vægtbegrænsning, giver i de fleste tilfælde de største udfordringer i fremkommeligheden for den tunge trafik. Derfor er disse bygværker prioriteret først. Bygværkerne fremstår i dag vægtbegrænsede, og er således sikret mod de store belastninger fra den tunge trafik. Vægtbegrænsningerne kan således være medvirkende til, at forlænge bygværkets levetid, således bygværkerne kan udskiftes over tid, når de økonomiske midler er tilgængelige.

Både princip 1 og 2 indeholder overslag for hhv. undersøgelser og reparationer. Hvor en nærmere undersøgelse er anbefalet, er der ikke noteret et overslag på reparationerne, idet tilstanden og den faktiske bæreevne er af betydning for, hvorvidt bygværket kan repareres, eller om det helt skal udskiftes.

 

Indstilling

Det indstilles, at udvalget tager beslutning om, hvilket princip Teknik og Miljø skal følge ved prioritering af bygværker til reparationer og undersøgelser. 

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 17. december 2012 kl. 13.00

Teknisk Udvalg besluttede at udsætte sagen.

 

Der udarbejdes en prioriteret liste over undersøgelser/reparationer af broer, hvor der tages udgangspunkt i opstillede vægtbegrænsninger i 2012.

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede, med de faldne bemærkninger, at princip nr. 2 skal følges ved prioritering af bygværker til undersøgelser og reparationer.

 

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

Bilag 1 - Tilstandsoversigt 2012 - prioritering

Princip 1 -  oversigt over prioritering af bygværker med tilstand 4 el  5

Princip 2 - Oversigt over prioritering af bygværker med vægtbegrænsning

 


6.         Dobbeltrettet cykelsti mellem Vinderup og Sevel (2)

042514-2012

 

Sagsfremstilling

JH/AV - TU-ØK-BY

Etablering af cykelsti mellem Vinderup og Sevel, er det sidste element i den prioritering Byrådet har formuleret for udmøntning af cykelstipuljen.

Teknisk udvalg besluttede på udvalgsmødet den 8. oktober 2012, at frigive et rådighedsbeløb på 1.874.000 kr. på sted nr. 222659, cykelsti mellem Vinderup og Sevel, til forundersøgelser, opmålinger, projektering m.m.

Der er nu udarbejdet skitseforslag og overslag for etablering af stien og overslaget for projektering, jorderhvervelse, og etablering af stien lyder på 7.500.000 kr.

Der er ikke indledt forhandlinger om jorderhvervelsen, men det indstilles at jorderhvervelser om nødvendigt kan ske ved ekspropriation.

Holstebro Kommune har fået tilsagn om tilskud fra vejdirektoratet på 2.488.000 kr. til etablering af stien, og den kommunale finansiering udgør således i alt. kr. 5.012.000.

Der er vedhæftet bilag med forslag til tidsplan for det videre forløb med etablering af stien. Under forudsætning af at arealerhvervelserne kan gennemføres, som skitseret, vil stien kunne færdiggøres i 2013.

Økonomi:

Teknik & Miljø foreslår at der meddeles en tillægsbevilling på 5.626.000 kr. til sted nr. 222659, cykelsti mellem Vinderup og Sevel, samt at der meddeles indtægtsbevilling på 2.488.000 kr.

På anlægsbudgettet for 2013, sted nr. 222603 - pulje til cykelstier og stier, er der afsat et rådighedsbeløb på 4.681.000. Det indstilles at der fra denne pulje overføres og frigives et rådighedsbeløb på 3.138.000 til sted nr. 222659.

Herefter resterer der i 2013 1.543.000 kr. på sted nr. 222603, pulje til cykelstier og stier. 

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

Bilag_TU_28_Januar_Cykelsti_Vinderup_Sevel_Tidsplan

 


7.         Betjening af Karup Lufthavn med kollektiv trafik

029381-2011

 

Sagsfremstilling

AV - TU/ØK/BY

Midttrafik har fremsendt forslag til betjening af Karup lufthavn fra hovedbyer indenfor lufthavnens ejerkreds. Forslaget er udarbejdet på baggrund af en henvendelse fra bestyrelsen for Karup Lufthavn til Midttrafik.

Midttrafik foreslår at det fremsendte forslag skal danne grundlag for en eventuel ansøgning om statslige puljemidler fra "Pulje til yderområder" til kørsel, samt markedsføring.

Forslaget tager udgangspunkt i den nuværende flybetjening af Karup Lufthavn. Midttrafik fremlægger 3 forskellige forslag til betjening af lufthavnen,

For Holstebro Kommune vil forslag om shuttelbus ikke være relevant.

Omkostningerne til kørslen skal fordeles mellem de kommuner, der deltager i projektet. Midttrafik har i deres forslag fordelt omkostningerne pr. kommune efter forholdsvis køretid indenfor den enkelte kommune. Det forventes, at 50 % af omkostningen kan ydes af Pulje til yderområder.

Ved oprettelse af forsøg med faste ruter er det tanken, at der laves en rute Lemvig - Struer - Holstebro (evt Tvis og Aulum). Såfremt Lemvig og/eller Struer ikke ønsker at deltage i projektet, vil ruten ikke køre fra disse byer. Holstebro Kommunes udgift til kørsel vil afhænge af hvilke kommuner, der deltager. Overslagsmæssigt vil udgiften for Holstebro Kommune ligge mellem 335.000 kr. og 400.000 kr.

Holstebro kommune budgetterer i dag med en udgift på 212.000 kr. til kørsel til Karup Lufthavn med rute 29. Det forudsættes, at denne kørsel nedlægges, hvorved merudgiften til ovennævnte rute overslagsmæssigt bliver mellem 123.000 kr. og 188.000 kr. årligt, under forudsætning af tilskud på 50 %.

Såfremt kørslen gennemføres som teletaxa-kørsel, vurderer Midttrafik, at omkostningsniveauet kan beregnes til 2/3 af de faste ture. Ved teletaxa køres der kun, når kunderne har bestilt en kørsel.

De nærmere beskrivelser af forslagene fremgår af vedlagte notat fra Midttrafik.

Udover omkostninger til kørsel vil der være omkostninger til markedsføring. Midttrafik har opstillet et forslag til markedsføring, som medfører en udgift til Holstebro Kommune på mellem 50.000 kr. og 100.000 kr.

Teknik og Miljø vurderer, at udgiften kan afholdes indenfor det afsatte budget til kollektiv trafik.

Midttrafik forslår, at kørslen iværksættes 1. juli 2013 og skal være gratis frem til årsskiftet 2013/2014, hvor kørslen og takster tages op til revision.

Det forudsættes endvidere, at den gratis kørsel kun kan finde sted med Karup Lufthavn som enten påstigningssted eller afstigningssted.

Da ansøgning til pulje til yderområder skal indsendes senest 1. februar 2013 skal Midttrafik have en tilbagemelding fra kommunerne med tilkendegivelse om deltagelse i ansøgningen senest den 25. januar 2013.

Teknik og Miljø har administrativt tilkendegivet overfor Midttrafik, at Holstebro Kommune ønsker at deltage i ansøgningen med anbefaling af en fast rute, under forudsætning af Byrådets endelige godkendelse.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler,

- at Holstebro Kommune deltager i ansøgning med anbefaling af en fast rute til Karup Lufthavn.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

Karup lufthavn, Forslag januar 2013

Følgebrev kommuner januar 2013

 


8.         Kampagner 2013

003308-2013

 

Sagsfremstilling

JJ/AV - TU

I trafiksikkerhedsplanen for Holstebro Kommune, der blev vedtaget i 2009, er det besluttet, at Holstebro Kommune skal deltage i de landsdækkende og regionale færdselssikkerhedskampagner.

I 2013 kører følgende landsdækkende kampagner hvor der forventes kommunal deltagelse:

Hastighed, Sprit, Skolestart, Unge og opmærksomhed.

I 2012 nedlagde Vejdirektoratet deres indsats på kampagneområdet, og alle regionale kampagner er stoppet. Der forhandles i øjeblikket mellem justitsministeriet og Transportministeriet om en regional forankring i de enkelte politikredse.

Udover de landsdækkende kampagner har Teknisk Udvalg de sidste år givet tilskud til kampagnen "Vi cykler på arbejde" samt en lille ekstrapræmie til deltagerne i cyklistfinalen for 6. klasserne.

I alt kommer kampagnerne til at koste kr. 158.500.  Kampagnebudget er vedlagt.

 

 

 

Indstilling

Der indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter,

- at der frigives rådighedsbeløb på kr. 158.500 til trafikkampagner 2013, finansieret af det i anlægsbudgettet for 2013 afsatte rådighedsbeløb til pulje til udmøntning af trafiksikkerhedsplan på kr. 1.030.000,-

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

kampagnebudget 2013

 


9.         Sluk lyset kampagne 2013

003563-2013

 

Sagsfremstilling

PA/AV - TU

Holstebro Kommune har modtaget en opfordring fra Verdensnaturfonden, WWF, om at deltage i Earth Hour, Sluk Luset kampagne. Det foregår den 23. marts kl. 20.30 og 1 time frem.

Earth Hour er en global klimabegivenhed, organiseret af WWF Verdensnaturfondens internationale netværk. En time om året slukker mange mennesker og virksomheder kloden rundt lyset for klimaet, som et symbolsk signal mod klimaforandringerne.

WWF opfordrer kommunen til at deltage i kampagnen og kommer med forslag til events, der kan gennemføres i forbindelse med kampagnen "Sluk Lyset".

Holstebro Kommune deltog i kampagnen i 2009, gadelyset blev slukket i Holstebro by, hvor det var muligt. Der er ikke besparelser for Holstebro Kommune på strømmen og kommunens udgifter til at slukke gadelyset i Holstebro by var i 2009 på 11.273 kr.

Teknisk Udvalg besluttede i 2011 og i 2012 ikke at deltage i kampagnen.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg tager beslutning om, hvorvidt Holstebro Kommune vil deltage i Sluk Lyset kampagnen ved at slukke gadelyset i en time den 23. marts 2013.

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede ikke at deltage i Sluk Lyset kampagnen.

 

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Bilag

Earth Hour Invitation til Holstebro

Idekatalog Holstebro kommune

KEarth_Hour_2013

 


11.      Kommunens Ejendomme - Solcelleanlæg

029888-2012

 

Sagsfremstilling

PK/HLJ – TU.

Teknisk Udvalg har den 20. august 2012 tiltrådt indstilling vedr. bevilling af midler til investering i solcelleanlæg på kommunens bygninger. Indstillingen er efterfølgende tiltrådt af Økonomiudvalget den 12. september 2012 og Byrådet den 18. september 2012.

Teknik og Miljø har på møde i Teknisk Udvalg den 26. november 2012 orienteret om konsekvenser af de lovmæssige ændringer, som forventes gennemført. Der blev bl.a. påpeget, at antallet af kommunale ejendomme med solcelle anlæg vil blive forøget udover de 7 anlæg, som angivet på mødet d. 20. august 2012.

Projektering af disse solcelle anlæg er igangsat og de første 3 solcelle anlæg har været udsendt for indhentning af tilbud. Disse anlæg skal installeres på Rolf Krake Skolen, Vemb Hallen og Vinderup Skole – samlet solcelleeffekt på 85 kWp.

Ud fra de aktuelt kendte priser og beregnet el produktion vil tilbagebetalingstiden på solcelle anlæg stadig være under 12 år, med de ændrede lovgivnings betingelser. I tilbagebetalingstiden indgår fremtidig udskiftnings omkostninger på dele der nedslides.

På baggrund heraf vurderer Teknik og Miljø, at det stadig er økonomisk rentabelt for kommunen at fortsætte udbygning med solcelle anlæg på kommunens bygninger.

Udbud og montage af solcelle anlæg gennemføres i første halvår af 2013.

Der blev i 2012 frigivet et rådighedsbeløb på 1 mio. til indledende analyser og projektering. I 2013 er der afsat et rådighedsbeløb på 14 mio. kr., som hermed søges frigivet, med henblik på realisering af solcelleprojekter i 2013.

Teknik og Miljø vil på mødet orientere om de projekter, som er under projektering, med henblik på etablering i 2013.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter,

- at rådighedsbeløbet kr. 14. mio. kr. til etablering af solcelle anlæg på kommunens bygninger i 2013 frigives.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 


12.      Ændringer i udvalgets mødekalender for 2013

036833-2012

 

Sagsfremstilling

LKD/PMP - TU

Teknisk Udvalg har d. 3. september 2012 godkendt mødeplan for 2013. Mødeplanen foreslås ændret således, at mødet d. 18. februar 2013 aflyses. Der er et udvalgsmøde henholdsvis 3 uger før og 2 uger efter dette møde, hvorfor der, efter Teknik og Miljø’s vurdering, ikke er behov for mødet d. 18. februar.

Endvidere foreslås mødet d. 28. oktober 2013 flyttet til d. 21. oktober 2013. Hermed vil der være udvalgsmøde henholdsvis 4 uger før og 3 uger efter dette møde.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg beslutter, at:

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt.

 

Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 


Lukket del

10.      Erhvervelse af jord.

 

 


13.      Orienteringssag.