Referat

fra møde i

Teknisk udvalg

Referat åben

Mødedato 15. april 2013

Mødetidspunkt 14.00

Mødelokale 188

 

 

 

 

 

Bemærkninger

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg. 3

2......... Stiprioritering 2013, cykelstier i by. 4

3......... Vedtagelse af lokalplan nr. 1085 for arealer til erhverv ved Energivej (MEC mv.) 7

4......... Forslag om opstilling af digitale bypyloner 9

5......... Ny bybusbetjening i Holstebro 2014. 11

6......... Forespørgsel fra Økonomiudvalget vedrørende ekstraordinære belægningsarbejder på veje i 2013. 13

7......... Forespørgsel fra Økonomiudvalget vedrørende ekstraordinære broprojekter i 2013. 14

8......... Gebyrændring for opkrævning af kontingent for grundejerforeninger 15

9......... Anlægsregnskaber for afsluttende byggemodningsprojekter over 2 mio. kr. 17

10...... Anlægsregnskaber under 2. mio. afslutninger. 18

Lukket del 20

11...... Sag på dagsordenen.. 20

 


Åben del

1.         Godkendelse af dagsordenen til møde i Teknisk Udvalg.

000907-2013

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


2.         Stiprioritering 2013, cykelstier i by

007186-2013

 

Sagsfremstilling

AV/JKH - TU

Sagen blev behandlet på Teknisk Udvalgs møde den 18. marts 2013.

Efter anmodning fra Udvalgsformand Bodil Pedersen genoptages sagen til fornyet behandling.

 

På Udvalgets temamøde den 4. marts 2013 blev forslag til etablering af en dobbeltrettet cykelsti igennem Staby og cykelsti på strækningen fra Vilhelmsborgvej - Ellebækvej drøftet.

Der resterer 1.543.000 kr. i pulje til cykelstier 2013.

Cykelsti i Staby

Vejbredden igennem Staby er 7 meter, og Teknik og Miljø vurderer, at det ikke er forsvarligt at indsnævre kørebanebredden, bl.a. da der kører landbrugsmaskiner gennem byen og en del af den tunge trafik til den vestlige del af kommunen ligeledes kører gennem Staby.

Det fremgår af Statens retningslinjer (cirkulære) om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej, at dobbeltrettede fællesstier i bymæssig bebyggelse skal anlægges i mindst 3 meters bredde, og med minimum 1 meter rabat mellem sti og vej.

Da der ikke er plads til at anlægge fællesstien i 3 meters bredde igennem Staby, men kun i 2,5 meters bredde, og med 0,5 meter rabat ved Stabyvej nr. 50, har Teknik og Miljø udarbejdet projektforslag med en 2,5 meter bred fællessti og 1 meter rabat (0,5 meter rabat ved Stabyvej nr. 50) mellem sti og vej, og 30 cm. rabat bagved sti (se bilag nr. 1, 2 og 3). Det vil sige, at bredden på den fællessti, der i givet fald kan etableres i Staby, svarer til bredden af de fællesstier, der normalt etableres i det åbne land.

Trafiksikkerhedsmæssigt finder Teknik og Miljø, at det ikke er en god løsning at etablere en dobbeltrettet cykelsti på nordsiden af vejen igennem Staby, idet stien kommer tæt på huse og giver dårlige oversigtsforhold.

Cykelstien kommer meget tæt på 7 huse, og kræver ekspropriation af ca. 400 m2 haveareal, 85m2 parkeringsareal, og ca. 120 meter hæk (se bilag nr. 4). Projektet viser, at der er meget dårlig oversigt ved udkørsler fra syv ejendomme til fællesstien med trafik i begge retninger (se trafiksikkerhedsrevision, bilag nr. 5).

Ovennævnte ejendomme kommer til at ligge meget tæt på den dobbeltrettede fællessti, således at det ikke bliver muligt at opretholde tilstrækkelig oversigt. Dette betyder, at trafikanter fra disse ejendomme skal holde halvt ude på stien for at kunne opnå oversigt. På stier med trafik i begge retninger er oversigten ekstra vigtig.

Det er Teknik og Miljø´s anbefaling, at der ikke etableres dobbeltrettet fællessti langs nordsiden af Stabyvej med begrundelse i de trafiksikkerhedsmæssige forhold. Teknik og Miljø kan i stedet anbefale, at der etableres cykelbaner, evt. med farvet belægning, gennem byen.

Økonomi:

Staby – dobbeltrettet fællessti: - vurderet overslag, afhængig af valgte løsning: 900.000 - 1.200.000 kr.

Staby – cykelbaner, evt. med farvet belægning, gennem byen: 300.000 kr.

Cykelsti ved Vilhelmsborgvej  - Ellebækvej

I 2012 besluttede Teknisk Udvalg at søge midler til stien ved den statslig cykelstipulje. Desværre gik ansøgningen ikke igennem. Der er tale om ca. 400 meter dobbeltrettet cykelsti langs Frøjkvej fra Ellebækkrydset og ud til  golfbanen. Efterfølgende er der et sammenhængende stisystem fra byen og ud til golfbanen og en mere sikker vej ud af byen for cyklister mod Bur.

Økonomi:

Cykelsti, Vilhelmsborgvej  - Ellebækvej: vurderet overslag 600-800.000 kr.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg beslutter,

- om der skal etableres cykelsti langs Stabyvej i Staby og i givet fald

- om der skal etableres cykelsti på strækningen Vilhelmsborgvej - Ellebækvej

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 18. marts 2013 kl. 12.30

Teknisk Udvalg besluttede,

 

- at der etableres dobbeltrettet fællessti langs Stabyvej i Staby, idet der på en kortere strækning (fra skolen til og med Stabyvej 52) er en relativ smal sti (2m) og uden rabat. På resten af strækningen er der en rabat på ½ - 1 m og stibredde på 2 - 2½ bredde, efter forholdene.

 

- at der etableres cykelsti på strækningen Vilhelmsborgvej - Ellebækvej

 

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede:

 

- at der etableres dobbeltrettet fællessti langs Stabyvej i Staby, idet der på en kortere strækning (fra skolen til og med Stabyvej 52) er en relativ smal sti (2m) og uden rabat. På resten af strækningen er der en rabat på ½ m og stibredde på 2 m. Ind mod ejendommene skal der være en rabat på 0,3 m på hele strækningen.

 

- at der etableres cykelsti på strækningen Vilhelmsborgvej - Ellebækvej

 

 


3.         Vedtagelse af lokalplan nr. 1085 for arealer til erhverv ved Energivej (MEC mv.)

022944-2012

 

Sagsfremstilling

NHR/SH - TU-BY

Forslaget til lokalplan nr. 1085, som Byrådet vedtog den 20. november 2012 med henblik på at muliggøre etablering af et Maabjerg Energy Concept (MEC), har været fremlagt i 8 ugers offentlighedsfase frem til den 30. januar 2013. Forslaget bringes til orientering som bilag til dagsordenpunktet.

Under offentlighedsfasen fremkom indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger fra omboende i Asmosevej 1 og 4, Hjermvej 36 og Struer Landevej 20 samt fra Vestforsyning A/S, MEC, nomi i/s og Vejdirektoratet.

Reaktionerne rummer bl.a. indsigelse imod høj bebyggelse i området samt ændringsforslag gående ud på at få etableret jordvolde og afskærmende beplantninger nord og øst for industrianlæggene, reservation af arealer til videntunge erhverv, cykelsti langs Hjermvej, udtagning af krav om kollektiv varmeforsyning i området samt forskellige bemærkninger angående ejerskab til vej og færdselsforhold. Indsigelser imod støj- og lugtgener som følge af bioethanolfabrik med holdende lastbiler foreligger ligeledes. Reaktionerne ligger på sagen.

Et notat med Teknik og Miljøs resumé af reaktionerne og en anbefaling af, hvorvidt de bør medføre ændringer i planforslaget til endelig vedtagelse, er vedlagt som bilag til nærværende dagsordenpunkt. I resuménotatet anbefales det, at ledningsreservation fjernes fra Nomi-areal, at maksimal bygningshøjde på ejendom "K" (bioethanolfabrik) aftrappes mod øst og vest, at lokalplanens områdegrænse mod nord flyttes til en placering 30 meter nordligere, og at det herved tillagte areal samt et mindre areal mod nordøst bruges til afskærmende jordvolde og beplantning. En foreslået afskærmning med jordvold/beplantning øst for lokalplanområdet påregnes etableret på aftalebasis fx i forbindelse med erhvervelsen af jord til erhverv og mulig forlægning af Hjermvej.

Teknik og Miljø har annonceret områdeudvidelsen offentligt samt forelagt denne og andre af de nævnte ændringer for berettigede efter planlovens § 27, stk. 2, 2. punktum. Inden fristudløb for bemærkninger den 29. marts 2013 er der modtaget en tilkendegivelse fra Cowi, der nærmere belyser aktuelle forventninger til MEC-bygningshøjder. I resumenotatet er på den baggrund indlagt en anbefaling af, at lokalplanen giver mulighed for indtil 4 destillationskolonner (diameter omkring 3 meter), hvis højde overstiger 30 meter højdegrænseplanet eller aftrapningsdelen heraf med indtil 10 meter. En sådan ændring vurderes i Teknik og Miljø ikke at berøre andre end MEC (forslagsstiller) på væsentlig måde.

Teknik og Miljø har udarbejdet en sammenfattende redegørelse i henhold til miljøvurderingsloven. Redegørelsen medfølger ligeledes som bilag til dagsordenpunktet. De overvågningsaktiviteter, som tidligere er besluttet (trafik i konsekvens af Maabjerg BioEnergy mv.), påregnes fortsat.

Lokalplanen overskrider fortsat rammerne i gældende kommuneplan, hvorfor endelig vedtagelse af lokalplanen vil være betinget af fornøden kommuneplanændring. Vedtagelse af det verserende kommuneplantillæg nr. 20 med anbefalede ændringer vil opfylde denne betingelse.

De anbefalede ændringer af lokalplanen vurderes i Teknik og Miljø ikke at influere begrænsende - i forhold til det i december 2012 fremlagte lokalplanforslag - på Miljøstyrelsens muligheder for at udstede kommuneplanretningslinjer i det tillæg nr. 21 til Holstebro Kommuneplan 2009, der verserer, og meddele de fornødne og hensigtsmæssige godkendelser efter miljøbeskyttelsesloven mv.

 

Indstilling

Teknik og Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler,

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

Bilag

Lokalplan nr. 1085, forslag - November 2012

Resuménotat

Notat til sammenfattende redegørelse i h.t. miljøvurderingsloven

 


4.         Forslag om opstilling af digitale bypyloner

013515-2013

 

Sagsfremstilling

AV - TU

Der har været ønske om skiltning ved indfaldsvejene til Holstebro, hvor kommunen kan formidle vedkommende og aktuelle informationer til kommunens borgere, erhvervslivet, turister og andre besøgende.

Ønsket har tidligere været drøftet i Teknisk Udvalg og Holstebro Handelsstandsforening har ligeledes fremsat ønsker om en skiltning ved indfaldsvejene for at promovere byens aktiviteter.

Teknik og Miljø har i samarbejde med kommunikationskontoret undersøgt, hvilke muligheder der er for digitale pyloner og økonomien hertil.

Digitale pyloner vil være blikfangere, der er gode til at kommunikere både just-in-time budskaber og planlagte kampagner, hvor de kan vise både tekst, billeder og grafik.

Digitale pyloner kan enten anskaffes ved leasing eller ved køb.

Udgiften til køb og opsætning af pyloner vil overslagsmæssigt være 217.500 kr. pr. styk, mens en leasingpris overslagsmæssigt vil andrage 56.400 kr. pr. år pr. styk.

Ud over udgifter til køb eller leasing af pylonerne skal der for begge anskaffelsesmodeller påregnes en årlig driftsudgift på ca. 13.000 kr. pr. pylon til strøm, og en årlig driftsudgift på 50-75.000 kr. til opsætning og administration at det, som vises på skærmene. Udgiften til opsætning af meddelelse og administration er stort set uafhængig af antallet af pyloner. 

Skemaet herunder illustrerer de årlige omkostninger, og evt. engangsydelse ved køb. I nedenstående priser er ikke medregnet fremføring af elinstallationer til pylonerne.

 

 1 pylon

 1 pylon

 6 pyloner

 6 pyloner

 12 pyloner

 12 pyloner

 

 køb

 leasing

 køb

 leasing

 køb

 leasing

 Leje og service

 11.400

 56.400

 68.400

 338.000

 136.800

 676.800

 Strømforbrug

1.050 

1.050 

6.300 

6.300 

12.600 

12.600 

 Administration ca.

50.000 

50.000 

75.000 

75.000 

75.000 

75.000 

Årlige driftsudgifter i alt

 62.450

107.450 

149.700 

419.300 

224.400 

764.400 

 Anskaffelse i år 1

217.500

 

1.305.000

 

2.610.000

 

 Indtægter ved salg af "reklamespots"

?

Såfremt der gives mulighed for at andre end kommunen kan annoncere på pylonerne, kan der skabes en indtægt til delvis dækning af udgifterne. Det forventes ikke, at indtægterne i Holstebro vil kunne komme til at dække mere end administration og måske strøm.

Teknisk Udvalg anmodes om at tage stilling til, om der skal arbejdes videre med opstilling af digitale pyloner ved indfaldsvejene og i givet fald, om det skal indarbejdes som enten et forslag til anskaffelse via anlægsbudgettet eller som en udvidelse af driftsbudgettet, ved budgetlægningen for 2014 -18. Det forventes ikke, at administrationen af pylonerne, efter opstilling, vil være forankret i Teknik og Miljø.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg beslutter

- om der skal arbejdes videre med opstilling af digitale pyloner ved indfaldsvejene og i givet fald

- om der skal udarbejdes et forslag til anskaffelse/opsætning af digitale pyloner på anlægsbudgettet i forbindelse med budgetforhandlingerne 2014 eller

- om der skal udarbejdes et forslag til leasing af digitale pyloner over driftsbudgettet ved budgetforhandlingerne 2014 

 

Beslutning

 

Der blev gjort opmærksom på en fejl i skemaet i sagsfremstillingen. Et tilrettet skema er vedlagt referatet.

 

Udvalget besluttede, at sagen sendes til udtalelse i Erhvervs- og Turismeudvalget og i Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Bilag

Bilag. Tilrettet skema

 


5.         Ny bybusbetjening i Holstebro 2014

038486-2011

 

Sagsfremstilling

AV - TU

Teknik og Miljø har i samarbejde med Midttrafik siden foråret 2012 arbejdet med udvikling af et nyt bybusnet i Holstebro by, som skal være gældende fra sommerkøreplanskiftet 2014.

Med baggrund i kundetællinger, pendlertal, transport analyser og møder med grundejerforeninger, uddannelsesinstitutioner og Ældrerådet, har en gruppe bestående af repræsentanter fra Teknik og Miljø, chauffører og ejer fra N. f. Turistbusser samt Midttrafik udarbejdet et forslag til linjeføringer i et nyt bybusnet. Forslaget vedlægges som bilag til dagsordenen.

Forslaget er udarbejdet med baggrund i den projektbeskrivelse som Teknisk Udvalg godkendte på sit møde den 26. september 2011. I projektbeskrivelsen er følgende mål anført:

Der er arbejdet ud fra følgende servicemålsætninger for den kollektive bybustrafik:

Succeskriteriet for projektet er en kundefremgang på 10 %.

I arbejdet med et nyt bybusnet er der tillige arbejdet med forslag om ændringer på lokal- og rabatruter, bl.a. med henblik på at optimere kørslerne og benytte disse ruters ressourcer som supplement til bybusnettet.

Den største ændring sker på rute 270 Thorsminde - Ulfborg - Holstebro, som forslås ændret så den fremover kører Thorsminde - Ulfborg, mens kørsel Ulfborg - Holstebro dækkes ved tog eller ændringer på andre rabatruter efter behov.

Der er i arbejdet ikke indregnet udgifter til nyt bybusterminal samt ændringer/flytning af stoppesteder.

Teknisk Udvalg skal godkende forslaget til nyt bybussystem, samt ændringerne på rute 270 og de i vedlagte bilag forslag til ændringer på lokal- og rabatruter, således at forslaget kan danne grundlag for det videre arbejde med projektet og det kommende udbud af bybuskørslen som skal gældende fra køreplanskiftet til sommer 2014. 

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg godkender det fremlagte forslag til nyt bybussystem og ændringer på lokal- og rabatruter.

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede at godkende det fremlagte forslag, idet Midttrafik udarbejder nye forslag til:

 

- rute 270 og 252 med henblik på at bevare busforbindelse mellem Thorsminde og Holstebro morgen og eftermidag. Det forudsættes, at elever til ungdomsuddannelser ikke får ringere forbindelse end nu.

 

- busforbindelse til Tvis.

 

Bilag

Forslag til nyt bybussystem feb. 2013

Forslag lokale ruter syd

Forslag lokale ruter i vest

 


6.         Forespørgsel fra Økonomiudvalget vedrørende ekstraordinære belægningsarbejder på veje i 2013.

012513-2013

 

Sagsfremstilling

PHA/AV - TU-ØK

Økonomiudvalget har på møde den 12. marts 2013 under punkt 2. "Fremrykning af anlægsprojektet fra 2014 til 2013" besluttet, "at anmode Teknisk Udvalg om at udarbejde et oplæg på reparation af broer på op til 5 mio. kr. og vedligeholdelse af veje på op til 10 mio. kr."

Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg fastlægger hvilke principper, der skal danne grundlag for en eventuel ekstraordinær bevilling til vejvedligeholdelse i 2013.

Den årlige vedligeholdelse af veje afholdes over driftsbudgettet, hvorfor en ekstrabevilling over anlægsbudgettet bør have karakter af større renoveringsprojekter, som f.eks større veje eller nedbrudte veje, som skal have nyt bærelag/forstærkning.

Det overordnede vejnet, dvs. klasse 0-veje (rutenummererede veje), hvor der kører mest trafik, trænger til istandsættelse, ligesom nogle af de større indfaldsveje til byerne samt byveje med stor trafikbelastning ligeledes er nedslidte. Disse veje vil tage en stor del af det driftsbudget der er til vejvedligeholdelse, såfremt der ikke gives yderligere midler til vejvedligeholdelse.

Teknik og Miljø forslår, at en eventuel ekstrabevilling til vejvedligeholdelse anvendes til det overordnede vejnet, dvs. klasse 0-veje og på større veje i byer, således at en evt. ekstrabevilling anvendes til opretning, slidlag og efterfølgende genmarkering på disse veje. 

Såfremt der via anlægsbevilling gennemføres større ekstraordinære belægningsprojekter på de overordnede veje, vil dette samtidig frigøre ordinære driftsmidler til en større indsats i forhold til vinterskader og øvrige skader på det øvrige vejnet.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget anbefaler hvilket princip, som skal ligge til grund for anvendelse af en eventuel ekstraordinær bevilling til vejvedligeholdelse i 2013.

 

Beslutning

 

Teknisk Udvalg besluttede, at anbefale overfor Økonomiudvalget, at der anvendes 10 mio. kr. på de veje, der er mest trængende, idet der lægges vægt på overordnede vejforbindelser.

 

 


7.         Forespørgsel fra Økonomiudvalget vedrørende ekstraordinære broprojekter i 2013.

012472-2013

 

Sagsfremstilling

MMES/AV - TU-ØK

Økonomiudvalget har på sit møde den 12. marts 2013 under punkt 2. "Fremrykning af anlægsprojektet fra 2014 til 2013" besluttet, "at anmode Teknisk Udvalg om at udarbejde et oplæg på reparation af broer på op til 5 mio. kr. og vedligeholdelse af veje på op til 10 mio. kr".

 

Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg fastlægger hvilke principper, der skal danne grundlag for en eventuel ekstraordinær bevilling til reparation af broer/tunneller i 2013.

Teknik og Miljø har overordnet set 35 bygværker, som enten har en tilstand der gør, at de bør renoveres/udskiftes eller på grund af bæreevne er skiltet med vægtbegrænsning. Heraf er der iværksat nærmere undersøgelser for 5 bygværker, og et bygværk på Sevelvej er helt udskiftet. Tilbage er 29 bygværker til nærmere undersøgelse, renovering eller udskiftning.

Teknisk Udvalg behandlede på sit møde den 28.01.2013 en sag om princip for prioritering af bygværker til reparationer og undersøgelser, hvor udvalget besluttede at bygværkerne prioriteres således at vægtbegrænsede bygværker prioriteres efter tilstandskarakteren, samt i hvor stor en grad af trafik der passerer over bygværkerne.  

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget anbefaler at det prioriteringsprincip, som Teknisk Udvalg har vedtaget, skal ligge til grund for en eventuel ekstra bevilling til reparation af broer/tunneller i 2013.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


8.         Gebyrændring for opkrævning af kontingent for grundejerforeninger

011773-2013

 

Sagsfremstilling

LM/HLJ – TU

 

På udvalgets møde den 05.11.2012 blev det besluttet, at alle grundejerforeninger skal tilbydes opkrævning af grundejerforeningskontingenter via ejendomsskattebilletten. Dette skal finansieres gennem administrationsgebyrer.

 

I dag opkræves kontingentet for 13 grundejerforeninger i sommerhusområder. Disse grundejerforeninger opkræves pt. et årligt administrationsgebyr på kr. 15,- pr. ejendom.

 

Da administrationsgebyret på kr. 15,- pr. ejendom ikke afspejler kommunens omkostninger, anmodes udvalget om at tage stilling til en gebyrændring gældende for alle grundejerforeninger såvel de nuværende som de kommende grundejerforeninger, der måtte ønske opkrævning via ejendomsskattebilletten. 

 

Gebyret vil blive sammensat dels af en opstartsomkostning og dels en løbende omkostning pr. grundejerforening pr. år. Opstartsomkostningen betales kun én gang ved oprettelsen af en grundejerforening med X antal ejendomme.

 

På baggrund af beregnet tidsforbrug er omkostningen for opstart beregnet til kr. 40,- pr. ejendom i den enkelte grundejerforening. Den løbende omkostning pr. grundejerforening pr. år er beregnet til kr. 2000,- uanset antallet af ejendomme, da tidsforbruget pr. grundejerforening er ens for alle.

En ændring af betalingen efter de nye retningslinier vil betyde at den årlige omkostning for de små foreninger vil stige og for de store foreninger vil den falde. Samlet set vil Holstebro Kommune få en mindre indtægt på de foreninger, som hidtil har fået opkrævet kontingent via ejendomsskattesystemet.

 

Indstilling

Det indstilles at Teknisk Udvalg beslutter,

 

·         at opstartsomkostning ved oprettelse af den enkelte grundejerforening opkræves med kr. 40,- pr. ejendom,

 

·         at det årlige administrationsgebyr for opkrævning af grundejerforeningskontingent via ejendomsskattebilletten ændres til kr. 2000,- pr. grundejerforening uanset antallet af ejendomme.

 

 

Beslutning

 

Sagen er udsat.

 

 


9.         Anlægsregnskaber for afsluttende byggemodningsprojekter over 2 mio. kr.

009327-2013

 

Sagsfremstilling

IKN/PMP - TU - ØK - BY

I henhold til reglerne i "Principper for økonomistyring i Holstebro Kommune" fremsendes hermed anlægsregnskab for følgende afsluttede anlægsopgaver, hvor bruttoudgifterne er højere end 2. mio. kr. 

 

Projekt /

sted nr.

Betegnelse – øvrige projekter

Regnskab

Anlægsbevilling

Note

010304

Energipuljeprojekt Implementering af Omega energi på alle ejendomme.

2.904.455

3.041.000

1

222312

Omprofilering af Herningvej mellem Østerbrogade og Skovvang.

2.502.657

2.570.000

 

 Note 1:

Omkostninger til etablering af Omega Energistyring på kommunens ejendomme er kr. 136.000 mindre end budget p.g.a. mindre omkostninger til:

- rådgiver hjælp til opsætning af system.

- indkøb af lognings udstyr og montage af dette.

Da antallet af kommunens ejendomme ændrer sig, vil der komme løbende omkostninger til ændring af Omega Energistyring, som skal dækkes af det almindelige driftsbudget.

 

Indstilling

Det indstilles, at Teknisk Udvalg overfor Byrådet anbefaler:

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


10.      Anlægsregnskaber under 2. mio. afslutninger.

011667-2013

 

Sagsfremstilling

IKN/PMP - TU

I henhold til reglerne i "Principper for økonomistyring i Holstebro Kommune" aflægges hermed anlægsregnskaber for følgende afsluttede anlægsopgaver, hvor bruttoudgifterne er mindre end 2 mio. kr.

Sted nr.

Betegnelser/

byggemodning

Udgifts-bevilling

Afholdte udgifter

Råjord + overordnede anlæg

Kostpris

Regnskabs salgsværdi

Note

003336

Erhvervsområde nord for Industrivej, Vinderup

764.000

43.270

0

0

0

1

Note 1: Forundersøgelsen ved Museet vidste ikke spor for nødvendige arkæologiske udgravninger. Da der heller ikke er solgt arealer ved udstykningen, er det valgt ikke at gennemføre yderlige jordbundsundersøgelser, ikke at etablere overkørsler og ikke at foretage yderlig beplantning mm., hvorfor der således generelt er afholdt færre omkostninger end budgetteret.

Projekt/

sted nr.

Betegnelse – øvrige projekter.

Regnskab

Anlægs-bevilling

Note

012302

Anlægspavillonen – særlig vedligehold.

1.079.882

1.000.000

 

013555

Nedbrydning af Danmarksgade 11.

271.285

370.000

1

013556

Bomhuset – særlig vedligehold.

273

25.000

2

020329

Anlægget i Holstebro, legeplads mv.

483.290

500.000

 

020331

Friluftsscenen. Færdiggørelse af renovering af bænke mm.

505.459

500.000

 

222303

Fodgængerfelt ved Langemettevej.

363.036

430.000

 

222379

Fortove 2012.

210.157

214.000

 

222549

Infotavler ved indfaldsveje.

250.038

250.000

 

222611

Helhedsplan – Ulfborg.

378.762

500.000

 

222623

Sideudvidelse af Dyrmosevej i Nr. Felding.

292.141

375.000

 

222628

Infotavler ved cykelstier.

131.584

200.000

 

222629

Infotavler ved indfaldsveje mv.

747.901

761.000

 

222630

Fortove – nyanlæg 2011 – 2013

101.419

101.000

 

222632

Udarbejdelse af belysningsplan.

212.404

250.000

 

222645

Renovering af stier med betonsten - 2012-2015.

1.041.242

1.030.000

 

222650

Busholdepladser og læskure.

94.816

116.000

 

222653

Trafikkampagner i 2012.

101.212

158.500

 

301475

Sct. Jørgen Skole – energibesparende foranstaltninger

124.531

97.000

 

301477

Rolf Krake Skolen – Energibesparende foranstaltninger.

126.322

140.000

 

301483

Birkelundskolen – særlig vedligehold.

141.180

110.000

 

301486

Vinderup skole – særlig vedligehold.

178.238

150.000

 

I alt

 

6.835.142

7.277.500

 

Note 1: Tilbuddet for nedrivningen var betydelig lavere end forventet.

Note 2: Kulturarvstyrelsen har besigtiget Bomhuset – og efter aftale med dem, udsættes udskiftningen af vinduerne og projektet lukkes igen.

Der vil senere komme et nyt projekt, som er mere omfattende end denne bevilling – og der vil i den forbindelse fremkomme ny projektforslag og bevillingsansøgning.

 

Indstilling

Det indstilles,

- at Teknisk Udvalg tager orienteringen om regnskabsafslutningerne til efterretning.

 

Beslutning

 

Indstilling tiltrådt

 

 


Lukket del

11.      Sag på dagsordenen

002533-2013