Gågader

Historie
Den første gågade i Holstebro var den vestlige del af Østergade mellem Store Torv og Brostræde, der blev indviet i 1963.

Gågaden blev anlagt af rent trafikale årsager. I forbindelse med indretningen af parkeringspladsen ved Enghaven blev det nødvendigt at nedrive nogle ejendomme for at etablere ordentlige tilkørselsforhold, og der opstod et gadekryds med dårlige oversigtsforhold. For at forebygge kommende trafikuheld blev det besluttet at lukke den pågældende gadestrækning for biltrafik.

Den nyetablerede gågade medførte i første omgang voldsomme protester fra de erhvervsdrivende i gaden, men indstillingen ændrede sig hurtigt til det positive. I 1965 blev Nørregade mellem Store Torv og Rådhusstræde etableret som gågade; i første omgang som et forsøg i forbindelse med julehandlen, efter ønske fra de erhvervsdrivende i gaden. Forsøget var så tilfredsstillende, at det blev forlænget til april 1966,og inden årets udgang havde byrådet vedtaget at gøre gågaden permanent.

Derefter gik det slag i slag, og i 1969 blev gågadenettet flisebelagt med den daværende belægning af sorte og hvide betonfliser.

Nørregade
Af byens fire gamle landevejsgader blev Nørregade byens »Algade«, da den havde den bedste trafikale beliggenhed og dermed det største opland for datidens handel.

Gadens forløb svarer nogenlunde til det nuværende. Dog lå grænsen mod nord, byens Nørrebom, nogle hundrede meter sydligere end den nuværende Nørreport. Ligeledes fortsatte gaden hen over Store Torv og ned til åen, hvor der på gamle kort er angivet en køre- og vadevej med forbindelse til Sønderlandsgade. Forbindelsen anes i dag ved den lille smøge, der giver adgang til åen fra Store Torv.

Langs byens hovedgade anlagde man de vigtige institutioner, der hører en købstad til, og som ligger her den dag i dag: apotek, hotel, teatersal og rådhus. Kirken blev dog placeret et stenkast derfra i behørig respekt for dens status som et fredhelligt sted.

Siden etableringen af Rådhustorvet i 1846 har Nørregade på strækningen mellem Store Torv og Rådhustorvet været byens absolutte centrum. Gadens krumninger og den svage stigning mod nord giver sammen med de mange butikker og aktiviteter et intenst bymæssigt præg.

Gågader og torve i dag
I maj 2001 påbegyndte man omlægningen af Holstebros gågader til den nuværende udformning med start i Nørregade. Et akut behov for renovering af fjernvarmeledningerne gjorde det nødvendigt at opgrave store dele af gaden, og det gav samtidig mulighed for at få opfyldt et længe næret ønske om en ny belægning.

Første etape, som gennemførtes i løbet af 2001 og foråret 2002, omfattede Nørregade med tilhørende dele af sidegaderne Bisgårdgade, Sct. Jørgens Gade, Danmarksgade, Rådhusstræde og Horsstræde.

I 2003-2004 stod 2. etape for tur: Store Torv med de tilhørende sidegader Vestergade, Østergade og Grønsgade.

Byens øvrige gågader/torve vil i de kommende år blive renoveret med samme standard for udformning og materialer. Det samlede projekt omfatter de arealer i midtbyen, hvor der i dag er gågadebelægning - inklusive arealerne ved Rådhuset, Kirkepladsen, Brotorvet og dele af Sønderlandsgade samt sidegader/smøger i tilknytning til gågaderne.

Hvor der er behov for ledningsrenovering, gennemføres projektet som et fællesprojekt mellem Holstebro Kommune og Vestforsyning A/S. I disse tilfælde er der tale om en renovering af ledningsnettet for fjernvarme, kloak, vand, el og telefon - ud over etablering af ny belægning og indretning af gågader og torve.                                                                                                                                            

Nørregade og øvrige gågader
I Nørregade og de øvrige omlagte gågadestrækninger er der valgt en gadebelægning med et 4 m bredt flisetæppe i rosagrå granit, ilagt bordurbånd i blågrå granit i en rytme, som vil styrke oplevelsen af gadens smalle kurvede forløb med stigning mod nord. Flisetæppet er placeret i gademidten - afgrænset af brændte grå chaussésten langs husfacaderne. Overgangen mellem chaussésten og fliser afgrænser butikkernes udstillingsareal.

I gadens vestlige side er placeret 3 rækker chaussesten med kløvet overflade i langsgående retning og heri er placeret afløbsriste og markeringssten i en fast rytme gennem gaden. De tre rækker chaussésten fungerer desuden som ledelinie for blinde.

Særlig udsmykning i kryds
De 3 kryds ved Horsstræde, Rådhusstræde og Sct. Jørgens Gade har fået en særlig kunstnerisk udsmykning af professor Bjørn Nørgaard.

Udsmykningen er udformet som en særlig bearbejdning af belægningen i de cirkulære felter suppleret med en vanddyse i midten. Det rislende vand spredes ud over cirkelerne og skaber spil i stenenes farver. Der er lys i cirklens kant og i vanddysen.

Torvet ved Vandkunsten
Fra Sct. Jørgens Gade til Bisgårdgade udvider gågaden sig og danner et tragtformet rum. For at understrege strækningens torvekarakter er der anvendt et særligt belægningsmønster med inspiration i Helge Bertrams Vandkunst og udsmykning fra 1974. Belægningen består af de to typer granit fra gadestrækningerne.

Vandkunsten er renoveret med udgangspunkt i den oprindelige idé af Helge Bertram.

Belysning og inventar
Renoveringen indeholdt også fornyelse af gadebelysning og byinventar. På de smalle gadestrækninger er udgangspunktet ophængte gadelamper i en enkel og tidløs udformning. På torvet ved Vandkunsten og på bredere gadestrækninger er lamperne placeret på standere.

Affaldskurve er placeret efter behov - fortrinsvis i forbindelse med sidegade, smøger og passager.

Bænke er placeret, hvor det er muligt - eksempelvis under træer, i sidegader og på torvet ved Vandkunsten. Cykelstativer placeres fortrinsvis i sidegader for at mindske cykling eller trækken med cykler i gågaden.

Kontakt
Teknik og Miljø
Trafik og Park
Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Tlf.: 9611 7555
trafikogpark@holstebro.dk