De kommunale valg, dvs. valg til kommunalbestyrelse og regionsråd, afholdes hvert fjerde år. De afholdes fast den tredje tirsdag i november. Det næste kommunalvalg finder sted den 19. november 2013.
Ved kommunalvalget i 2005 blev der for første gang valgt kommunalbestyrelse til de nye kommuner, som blev etableret i forbindelse med strukturreformen / kommunalreformen.
Danmark er delt op i i alt 98 kommuner, hvor der skal vælges en kommunalbestyrelse til hver.
Samtidig med valg til kommunalbestyrelserne skal der også vælges medlemmer til regionsrådene. Det blev første gang gjort ved valget i 2005 i forbindelse med strukturreformen / kommunalreformen.
Der skal vælges medlemmer til regionsrådene i de fem regioner.
Fordelingen af mandater - dvs. den måde partierne får pladser i kommunalbestyrelse og regionsråd på - i forhold til de stemmer de har fået, er anderledes end ved folketingsvalg. Ved kommunale valg er der ingen spærregrænse, dvs. at man lettere kan blive valgt ind med bare et mandat. Partier, lister og kandidater kan også indgå i valgforbund. Ved at gå i valgforbund kan man opnå en mandatgevinst, når mandaterne fordeles.
Du kan altid klage over et afholdt valg, hvis du fx mener, at optællingen af stemmer ikke er foregået korrekt. Ønsker du at klage, skal du henvende dig til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der så behandler din klage.
Du kan få flere oplysninger hos kommunen eller regionen. Du kan også henvende dig til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Besøgsadresse:Holstebro KommuneKirkestræde 117500HolstebroTlf: 96117500Fax: 96117002E-Post: kommunen@holstebro.dkTelefontid:ma-on 8-14, to 8-17, fr 8-14Se flere oplysninger om Holstebro KommuneVis på kort (nyt vindue)
Reglerne om kommunalvalg findes i loven om kommunale valg.