Miljøplanlægning

Kommunerne står for den konkrete planlægning i både byerne og det åbne land. Staten udstikker de overordnede rammer.

Planloven regulerer den fysiske planlægning

Forårsskov

Den fysiske planlægning af by- og landområder bliver reguleret gennem Planloven. Formålet med loven er at sørge for, at der i planlægningen tages hensyn til både samfunds- og miljømæssige interesser. Planlægningen skal især sikre:

  • en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, de enkelte regioner samt kommunerne
  • at værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skabes og bevares
  • at de åbne kyster udgør en væsentlig natur- og landskabsressource
  • at forurening af luft, vand, jord og støj forebygges
  • at offentligheden i videst muligt omfang bliver inddraget i planlægningsarbejdet .

Kommunerne står for hovedparten af den konkrete planlægning. De skal både planlægge for byerne og for det åbne land ud fra de overordnede rammer, som staten udstikker, samt regionens ønsker til områdets udvikling.

Du kan få mere at vide hos Naturstyrelsen. Hvis du vil finde en plan, kan du søge i PlansystemDK.

Naturstyrelsen om landsplanlægning (nyt vindue)

PlansystemDK

Landsplanlægning

Landsplanlægning sker ved, at staten fastlægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning i Danmark. Det betyder, at regioner og kommuner skal tage hensyn til statens interesser og retningslinjer, når de udarbejder hhv. regionale udviklingsplaner og kommuneplaner.

Miljøministeren udarbejder en landsplanredegørelse efter hvert nyvalg, som kommuner og regioner skal forholde deres planlægning til. Desuden skal ministeren hvert fjerde år offentliggøre en oversigt over statens interesser i kommuneplanlægningen. Staten er derudover ansvarlig for planlægningen af større tekniske anlæg som fx store vindmøller, større infrastrukturanlæg og større affaldshåndteringsanlæg. Disse bliver planlagt gennem såkaldte landsplandirektiver.

Staten fører tilsyn med, at regionerne og kommunernes planlægning er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer.

Den fysiske planlægning hører til hos Naturstyrelsen, og den seneste landsplan er udgivet i 2010.  Hvis du vil finde en plan, kan du søge i PlansystemDK.

Naturstyrelsen om landsplanlægning (nyt vindue)

Landsplanredegørelse 2010 (nyt vindue)

PlansystemDK

Regionale udviklingsplaner

Den regionale udviklingsplan er regionernes værktøj til fysisk planlægning. Før kommunalreformen udarbejde amterne såkaldte regionplaner, der beskrev målene for den fysiske planlægning i amtet. Med kommunalreformens ikrafttrædelse er regionplanerne imidlertid afskaffet og erstattet af en såkaldt regional udviklingsplan, der beskriver regionens ønsker til den fremtidige udvikling i byer, landdistrikter og udkantsområder.

Den regionale udviklingsplan går på tværs af områder og dækker derfor ikke kun den fysiske planlægning. Planen er en paraply for den samlede regionale planlægning inden for følgende områder:

  • Natur og miljø - herunder rekreative formål
  • Erhverv - herunder turisme
  • Beskæftigelse
  • Uddannelse
  • Kultur

Planen danner rammen for den fremtidige udvikling i regionerne. Kommunerne, der har overtaget en del af amternes tidligere planlægning, skal tage hensyn til ønskerne i den regionale udviklingsplan, når de udarbejder kommune- og lokalplaner. Du kan få mere at vide om den regionale udviklingsplan for dit område hos din region. Hvis du vil finde en plan, kan du søge i PlansystemDK.

PlansystemDK

Kommuneplaner

Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Planen omfatter bl.a. placering af boliger, rekreative områder, trafikbetjening, placering af erhvervsområder mv. Kommunerne har i forbindelse med kommunalreformen overtaget en del af de planlægningsopgaver, amterne før tog sig af. Det betyder, at kommuneplanerne fremover både skal indeholde planer for byerne og det åbne land.

Kommuneplanen gælder for en periode på 12 år. Hvert fjerde år skal kommunalbestyrelsen dog vurdere, om der er brug for en ny plan, om den eksisterende plan skal ændres, eller om den kan fortsætte uændret i en ny fireårs periode. Når en kommuneplan bliver ændret eller skal vedtages, skal planen først til offentlig debat i kommunen. Kommunalbestyrelsen offentliggør typisk forslaget i de lokale dags- og distriktsblade.

Kommuneplanen er det dokument, der i praksis beskriver den fysiske planlægning i Danmark. Kommunerne skal derfor som led i kommuneplanlægningen både tage hensyn til de overordnede retningslinjer, som staten vedtager, samt regionernes ønsker for regional udvikling. Du kan få mere at vide om kommuneplaner i udgivelsen 'Statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2009' samt i kommunen. Geologi i landskabet er ét af de redskaber, som kommunerne kan bruge i planlægningsarbejdet. Værdifulde geologiske områder kan aflæses på kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2009 (nyt vindue)

Geologi i landskabet (nyt vindue)

Værdifulde geologiske området i Danmark (nyt vindue)

Lokalplaner

Lokalplaner er mere detaljerede end kommuneplaner og fastlægger udviklingen for et bestemt område i kommunen. Det er kommunalbestyrelsen, der udarbejder og vedtager lokalplaner. Planen kan fx fastlægge, hvordan et område skal anvendes, hvor meget der må bygges i området, eller hvor bebyggelse, veje, friarealer mm. skal placeres.

Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid lave forslag til lokalplaner. Der skal fx være vedtaget en lokalplan før der må gennemføres større byggerier, anlægsarbejder eller nedrivninger. Lokalplanerne skal tage hensyn til bestemmelserne i kommuneplanen. Planerne må altså ikke være i strid med de overordnede rammer, der er lagt for området.

Forslag til lokalplaner skal lægges ud til debat i offentligheden, før byrådet kan vedtage forslaget endeligt. Du har derfor mulighed for at gøre indsigelser mod lokalplanforslag og komme med ændringsforslag, inden planen bliver vedtaget. Når planen er vedtaget, offentliggør kommunen den i dagspressen.

By- og landzone

By- og landzoner er indført for at bevare det åbne land og sikre, at byudvikling sker, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Lokalplanerne skal tage hensyn til, om et område ligger i by- eller landzone. I landzoner må du fx som hovedregel ikke udstykke, bygge eller ændre brugen af bygninger eller arealer uden, at kommunen har givet tilladelse.

Hvis kommunen vil bruge et landzoneområde til bebyggelse, må lokalplanen laves om, så området bliver udlagt til byzone. På samme måde kan kommunen bestemme, at et byzoneområde skal føres tilbage til landzone.

Du kan få mere at vide om lokalplaner samt by- og landzoner hos kommunen.

Hovedstadsområdet

Der er særlige regler for den fysiske planlægning af hovedstadsområdet. Kommuneplanlægningen i dette område skal udføres på baggrund af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Kommunerne i hovedstadsområdet skal derfor planlægge på baggrund af et landsplandirektiv, som Miljøministeren udarbejder - den såkaldte Fingerplan 2007. Direktivet konkretiserer planlovens overordnede principper for byudvikling, rekreative hensyn mm.

Naturstyrelsen om planlægning i hovedstadsområdet (nyt vindue)

Vandplaner

Vandplanerne er en samlet plan for et bedre dansk vandmiljø. Der er i alt 23 vandplaner for Danmark, og de skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer. 
Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets vandløb, søer, kystvande og grundvand.

Du finder de 23 vandplaner på Naturstyrelsens hjemmeside.

Se vandplanerne (nyt vindue)

Havvand på land

Det forventes, at havniveauet ved Danmarks kyster vil stige mellem 0,1 og 1,2 meter ved udgangen af dette århundrede. Med Naturstyrelsens værktøj 'Havvand på land' kan du få et indtryk af, om et område bliver berørt af oversvømmelser.

Havvand på land (nyt vindue)

Hvis du vil klage

Hvis du er uenig i kommunens bestemmelser i planlægningsspørgsmål, kan du i visse tilfælde klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du kan bl.a. klage over kommunens afgørelse i ekspropriationssager samt landzoneafgørelser. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål - fx procedurefejl, lovligheden af en dispensation fra lokalplanen mv. Du kan ikke klage over, at indholdet i en kommune- eller lokalplan er i uoverensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Du kan få mere at vide om dine klagemuligheder hos Natur- og miljøklagenævnet.

Det koster et gebyr på 500 kr. (2012) at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.

Natur- og Miljøklagenævnet (nyt vindue)

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om fysisk planlægning hos kommunen eller din region. Desuden hos Naturstyrelsen, hvor du også finder links til vejledninger, lovtekster mv. på området samt oversigt over de lokale enheder.

Naturstyrelsen om planlægning (nyt vindue)

 

Besøgsadresse:Holstebro KommuneKirkestræde 117500HolstebroTlf: 96117500Fax: 96117002E-Post: kommunen@holstebro.dkTelefontid:ma-on 8-14, to 8-17, fr 8-14Se flere oplysninger om Holstebro KommuneVis på kort (nyt vindue)

 

Du kan se de gældende love og regler om fysisk planlægning i 'Planloven' på Retsinformations hjemmeside.

Planloven (nyt vindue) 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nyt vindue)

Bekendtgørelse om vandplaner (nyt vindue)


Miljøministeriet er den øverste myndighed for miljøplanlægning

Miljøministeriet