Ud på tur – velkommen til kommunens naturvejlederture 2019

Nattergale og gøgeurter ved Hellegård Å

Naturen bliver aldrig mere vidunderlig end her i forsommeren. Vi går en aftentur ud i landskabet ved Hellegård Å for at se på orkidéer og engblommer – og selvfølgelig for at lytte efter gøgen og nattergalen. Hvis man ikke er til længere gåture, kan man blot møde op ved 22-tiden på Galleri Sønderbygaard, hvor der også er mulighed for at se maleriudstillingen.

Turledere: Naturvejleder Bo Boysen, Holstebro Kommune.
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening og Holstebro Kommune.
Mødested: Galleri Sønderbygaard, Østergaardvej 7, 7830 Vinderup.
Tid: Kl. 20 – ca. 23.
Turlængde: Ca. 5 km.
Tlf.: 26175039.
Mail: kubert@turbopost.dk.
Handicapegnet: Nej.
For gangbesværede: Nej – man kan dog springe den store gåtur over og møde ved galleriet ca. klokken 22.
Målgruppe: Alle.
Medbring: Gummistøvler og gerne en kop kaffe.
Pris og tilmelding: Gratis arrangement, ingen tilmelding.

Naturen i Husby Klit

Vestkysten ved Husby rummer en flot klitnatur, og efter gennemførelsen af et stort naturprojekt er den blevet endnu bedre. På turen hører vi om Naturstyrelsens arbejde i området, om den kæmpestore parabelklit og dens dannelse samt om områdets sjældne planter og dyr. Vi slutter af med at tage kaffen og nyde udsigten fra ’Marens Maw’, og så går vi langs stranden tilbage.

Turledere: Biolog Henning Aaser og naturvejleder Bo Boysen.
Arrangør: Naturstyrelsen Vestjylland og Holstebro Kommune.
Mødested: P-plads ved Vesterhavet for enden af Græmvej (drej ind ved Husby Kirke).
Tid: Kl. 14 – ca. 16:30.
Turlængde: Ca. 5 km.
Tlf.: 96117803.
Mail: bo.boysen@holstebro.dk.
Handicapegnet: Nej.
For gangbesværede: Nej
Målgruppe: Alle.
Medbring: Gummistøvler og gerne en kop kaffe.
Pris og tilmelding: Gratis arrangement, ingen tilmelding.

Vi fejrer det blå flag ved Thorsminde med en naturvejledertur. Naturskolen i Thorsminde stiller waders, net, spande og akvarier til rådighed, så vi kan fange og studere nogle af de smådyr, der lever i Nissum Fjord.

Turledere: Biolog Allan E. Clausen.
Arrangør: Holstebro Kommune.
Mødested: Thorsminde Naturskole, Skolegade 25, 6990 Ulfborg.
Tid: Kl. 14.00 – 16.00. Der er i tidsrummet mulighed for at støde til ved fjorden ud for Fjordvænget.
Tlf.: 9611 7820.
Mail: allan.e.clausen@holstebro.dk.
Handicapegnet: Nej.
For gangbesværede: Nej.
Pris og tilmelding: Gratis arrangement, ingen tilmelding.

Med Jeppe Aakjær på Hjerl Hede

Jeppe Aakjær var et fantastisk engageret menneske, og et af de emner, der optog ham meget, var opdyrkningen og ikke mindst tilplantningen af den jyske hede. Vi tager nogle af hans sange og digte om heden med derud, og vi hører historien om hans engagement i bevarelsen af hederne ved Flyndersø. Samtidig får vi en skøn gåtur ud over den blomstrende hede og slutter af med kaffen ved Jægerhytten.

Turledere: Formidlingsinspektør Kira Klinkby, Hjerl Hede, og naturvejleder Bo Boysen, Holstebro Kommune.
Arrangør: Frilandsmuseet Hjerl Hede og Holstebro Kommune.
Mødested: Ved indgangen til Frilandsmuseet Hjerl Hede, Hjerl Hedevej 14, 7830 Vinderup.
Tid: Kl. 14 til ca. 16:30.
Turlængde: Ca. 4,5 kilometer.
Tlf.: 2118 7962.
Mail: kira.klinkby@hjerlhede.dk.
Handicapegnet: Nej.
For gangbesværede: Ja, for alle der kan gå 4-5 km ad stier.
Medbring: Kaffe og kage.
Pris og tilmelding: Gratis arrangement, ingen tilmelding.

Vi mødes ved parkeringspladsen ved Skovlund kl. 14:00. Ved bålpladsen bliver deltagerne introduceret til svampenes og de sensommerurters spændende verden, og efterfølgende sker der indsamling af svampe og planter i et nærliggende, smukt skovområde.

Ca. kl. 15:30 samles vi igen ved bålpladsen, hvor vi drikker den medbragte kaffe. De ”heldige” vil få mulighed at tilberede svampene på grillen, og laver vildplantesalat. Husk at medtage svampekurv, kniv og lille pensel til at rense svampe med. Forhåndskendskab til svampe og vilde panter er ikke nødvendigt.

Turledere: Biologerne Payman Sidiq, Ida Spangmose Bak og Haris Nuhanovic.
Arrangør: Holstebro Kommune.
Mødested: Parkeringspladsen ved Skovlund Naturskole, Nybovej 28, 7500 Holstebro.
Tid: Kl.14 til ca.17.
Turlængde: Ca. 3 - 5 km.
Tlf.: 9611 7814.
Mail: haris.nuhanovic@holstebro.dk.
Målgruppe: Turen er for alle naturinteresserede, velegnet som familieudflugt.
Handicapegnet: Nej.
For gangbesværede: Nej.
Medbring: Drikkevarer, brød, svampekurv, kniv og lille pensel.
Pris og tilmelding: Gratis arrangement, ingen tilmelding.

Se laks på åens gydepladser

Vi mødes ved Holstebro kasernes parkeringsplads ved Ringvejen. Derfra kører vi i bil til nogle af de fine vandløb i kommunen.

December er toptidspunkt for ved selvsyn at se laks og havørreder stå og gyde på åernes lavvandede partier med grus- og stenbund. Laksebestanden i Storå er så stor, at der er en reel chance for at se laksen. I 2017 og 2018 så vi mange og store laks på turen.

Hvor vi kører hen afgøres på dagen, da det afhænger af aktuelle observationer og hvor meget vand, der er i vandløbene på dagen.

Turen vil gå til enten Idom Å, Gryde Å, Vegen Å og/eller Råsted Lilleå. Måske lægges turen også forbi en af de små bække hvor bæk- og havørrederne gyder.

Der vil blive fortalt om laksen og arbejdet for at genoprette bestanden, ligesom vi også kommer omkring betydningen af dambrugenes ombygning og ser bæverens stedvise indvirkning på den vandløbsnære natur.

Turledere: Biologerne Mads Nedergaard og Jakob Larsen.
Arrangør: Holstebro Kommune.
Mødested: Parkeringspladsen foran Holstebro Kaserne.
Tid: Kl.9:30 til ca.12.
Tlf.: 9611 7798.
Mail: Jakob.Larsen@holstebro.dk.
Målgruppe: Alle.
Handicapegnet: Nej.
For gangbesværede: Nej.
Medbring: Støvler og tøj, der passer til vejret.
Pris og tilmelding: Gratis arrangement, ingen tilmelding.

Teknik og Miljø
Teknik og Miljø

Natur og Miljø

Kirkestræde 11
7500 Holstebro

keyboard_arrow_up