Byvåben Holstebro Kommune
Søg
Om hjemmesiden

Vores hjemmeside spiller en vigtig rolle i ønsket om at give dig den bedst mulige service. Derfor prioriterer vi den højt og arbejder hele tiden på at forbedre os. 

På www.holstebro.dk kan du gå på opdagelse i en verden af informationer, nyheder og muligheder for at betjene dig selv.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i dine behov og din situation. Du kan hurtigt få et overblik over fx børnepasning, skolegang, grunde til salg, uddannelsesmuligheder, flytning og meget, meget mere.

Du finder også masser af links til andre myndigheder, aktiviteter og oplevelser i lokalområdet.

Vi håber, vores hjemmeside lever op til dine forventninger og behov.

Fire netkronerHolstebro Kommune deltager i ”Bedst på Nettet”
Som alle andre kommuner i landet deltager Holstebro Kommune i ”Bedst på Nettet”, der ejes af Videnskabsministeriet. ”Bedst på Nettet” vurderer hvert år kvaliteten på et udvalg af offentlige hjemmesider.

I den seneste vurdering har Holstebro's hjemmeside fået 69,14 points ud af 100 mulige. Dermed får hjemmesiden fire ud af fem mulige netkroner. For at opnå fem netkroner skulle Holstebro have opnået 81,12 points. Kun 7 kommuner har i 2009 opnået fem netkroner.

I år har der været en ændring i vurderingskriterierne i "Bedst på Nettet", så årets vurdering er ikke sammenlignelig med tidligere år. Det generelle billede er som tidligere år, at vores tekniske tilgængelighed ikke er god nok, mens brugerne er godt tilfredse. I den samlede vurdering er vores hjemmeside nr. 39 ud af 98, mens den i brugervurderingen er nr. 19. Hele 3186 borgere deltog i brugerundersøgelsen.

Uanset om du er utilfreds, tilfreds eller meget tilfreds med vores hjemmeside – så hører vi gerne fra dig. Du kan være med til at gøre vores hjemmeside endnu bedre – til gavn for dig selv og vore medborgere.

Du er velkommen til at kontakte os på webmaster@holstebro.dk

Læs mere om Bedst på Nettet eller tag et kig på årets resultater i Bedst på Nettet.

Tilmeld dig vores nyhedsservice

Læs flere nyheder