Borgernes Holstebro på storskærm

Kommunen inviterer dig til at indsende dine egne fotos og videoklip

I lighed med mange andre aktører viser Holstebro Kommune nyheder og informationer om aktiviteter og arrangementer på den største permanente udendørs storskærm i Danmark. Vi har valgt at give borgerne mulighed for at bidrage til livet på storskærmen, som hænger på Black Box ved Musikteatret midt i Holstebro.

 

Storskærm på Musikteatret

 

Vi vil gerne give dig en chance for at vise, hvad du mener, er godt og specielt ved Holstebro Kommune. Derfor opfordrer vi dig til at sende os et foto eller et videoklip fra et sted i kommunen sammen med en ultrakort tekst om det, du har oplevet. Det kan være om et sted, der betyder noget særligt for dig, et arrangement du har deltaget i eller noget helt tredje. Det skal bare være noget, der er foregået eller findes i kommunen.

 

Også på holstebro.dk, facebook og YouTube

Storskærmen er allerede blevet lidt af et samlingspunkt for både lokale, gæster og turister – bl.a. i forbindelse kampene fra fodbold-VM, hvor flere tusinde har fulgt begivenhederne på storskærmen. Men med sin centrale placering midt i byen, hvor der er mange mennesker og trafik, er skærmen også en slags levende digital plakatsøjle, hvor man har mulighed for at få mange ”i tale”.

 

Det er planen, at dine billeder og videoklip også vises på holstebro.dk, på kommunens facebook-side og på YouTube.

 

Tusindvis af tilskuere ser fodbold på storkærm

Tusindvis så kampene under VM i fodbold på den største permanente udendørs storskærm i Danmark.

 

Sådan gør du

  • Billedteksten må maksimalt rumme 30 ord inkl. indsenders for- og efternavn.
  • Videoklippet må vare max 30 sek.
  • Upload selv billedet eller videoklippet direkte til www.facebook.com/HolstebroKommune eller send det til webmaster@holstebro.dk.
  • Hvis du uploader videoklip, så husk, at det kun er på facebook, YouTube og holstebro.dk, at lyden går tydeligt igennem. På storskærmen er lyden lav, så husk at lave en god billedtekst på max 30 ord.
  • Husk at oplyse dit navn og dine kontaktoplysninger. Anonyme henvendelser kommer ikke i betragtning.
  • Vigtigt – hvis der er mennesker (færre end syv) på dit billede eller videoklip, så sørg for at få deres accept.
  • Holstebro Kommune forbeholder sig ret til at bruge de indsendte billeder og/eller videoklip på både storskærmen, holstebro.dk, kommunens side på facebook og YouTube.

Kommunen forbeholder sig også ret til at fravælge billeder eller videoklip, hvis kvaliteten og indholdet vurderes at være for dårligt og/eller upassende.

Opdateret 17-03-2011

Redaktør: Brian Skibsted

visitholstebro.dk

 

Besøg visitholstebro.dk og få inspiration til oplevelser i Holstebro Kommune.

Nyheder

Gigantisk ”bygge-boom” i Holstebro

 
Storebæltsbroen, Eifeltårnet, ARoS og Gåsetårnet opføres på Spejdernes Lejr 2012
Den 15-05-2012

Koncert med MGK MidtVest onsdag den 16. maj

 
Der spilles bl.a. værker af Mozart, Bach og Brahms
Den 15-05-2012

Turist i din egen kommune

 
Mange muligheder for oplevelser på Turismens Dag lørdag den 26. maj - gratis eller til nedsat pris
Den 15-05-2012

Tilmeld nyhedsmail

Gør som over 2000 andre: Tilmeld dig nyhedsmailen 

 

- og deltag i konkurrencen om en iPod Touch. Vi trækker lod blandt de første 2500 tilmeldte.