Holstebro Kommune

Alstrup - kommende boligområde

subpage-img

220 nye byggegrunde i Alstrup

En ny oase er på vej i Holstebros nordvestlige udkant. Helt konkret kommer 220 nye byggegrunde med en ny sø, grønne arealer og Idrætscenter Vest som midtpunkt til salg i Alstrup-området tidligst primo 2018.

Dermed fortsætter den vestlige del af Holstebro sin dynamiske udvikling – og det slutter ikke her. I alt er der foreløbig planlagt ca. 400 nye boliger vest for idrætscentret. Se lokalplanen for området her.

kort over Alstrup, en kommende boligudstykning nord for Holstebro By.

Har alt

Alstrup er det område, hvor en stor del af Spejdernes Lejr havde til huse, og det bliver nu til et område, der stort set har alt. F.eks. Idrætscenter Vest, der er centrum for den bedst tænkelige form for breddeidræt, kultur- og fritidsaktiviteter.

Byggegrundene nord og vest for søen ligger på skrånende arealer med udsigt mod syd og øst. Byggegrundene øst og syd for søen ligger på flade arealer tæt på søbredden og tæt på de fredede arealer omkring Langemettehøjene. Byggegrundene er planlagt til parcelhuse og række/kæde/dobbelthuse.

Unikt stisystem

Hele Ellebæk-området er kendetegnet af et unikt stisystem, og det tager kun kort tid at cykle til fritidsaktiviteter, til skole, til børnepasning eller til indkøbscenter.

Børnefamilierne kan trygt sende børnene afsted, fordi de ikke kommer tæt på trafikerede områder.

Indkøbsmæssigt er området dækket godt ind, men der er allerede nu taget højde for, at udviklingen kan kræve nye muligheder for dagligvareindkøb. Derfor er der afsat et byggefelt i Alstrup-området til en lokal dagligvarebutik/discountbutik.

Et aktivt liv

Alstrup-området bliver et typisk boligområde for børnefamilier, og de kommer til at bo tæt på både skoler og børnepasning.

Det veludbyggede stinet gør, at det er nemt og hurtigt for børn og forældre at komme til skole og børneinstitutioner – og her er Naur –Sir skole og Børnehus nogle af de faste holdepunkter og et naturligt valg for bydelens kommende børn.  

Tilmeld nyhedsbrev

Få besked hver gang der kommer en ny byggegrund i udbud ved at tilmelde dig nyhedsmailen