Holstebro Kommune

Beboerklagenævnet

subpage-img

Hvad er et beboerklagenævn ?

Beboerklagenævnet er nedsat i medfør af Lov om leje af almene boliger kapitel 17. Nævnet er sammensat af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være jurist og beskikkes af statsamtmanden. De to medlemmer skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold og udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og de større lejerforeninger i kommunen.

I sager om tvister efter kapitel 13 tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Kapitel 13 omhandler lejerens brug af det lejede.

Der er for Struer  og Holstebro Kommuner et fælles beboerklagenævn, og nævnet har følgende medlemmer:

  • Formand, Henning Færmann, Hornshøjparken 43, 7500 Holstebro
  • Repræsentant for udlejerne, Inge Lise Madsen
  • Repræsentant for lejerne, Hanne Jacobsen
  • Social sagkyndig, Jens Meyhoff, Holstebro Kommune
     
  • Suppleant for formanden, Lisbeth Bisgaard, Vivaldisvej 13, 7400 Herning
  • 1. Suppleant for udlejerrepræsentanten, Anne Sakariassen
  • 2. Suppleant for udlejerrepræsentanten, Emma Juul 
  • Suppleant for lejerrepræsentanten, Martin Hansen 
  • Suppleant for social sagkyndig, Anette Colding Bruun, Holstebro Kommune.

Hvad er beboerklagenævnets opgave ?

Det er beboerklagenævnets opgave at træffe afgørelse i tvister mellem lejere og udlejere i almene boliger i henhold til Lov om leje af almene boliger, men kun på de områder hvor beboerklagenævnet er tillagt kompetence. 

Hvilken kompetence har beboerklagenævnet ?

Kompetenceområdet omfatter følgende typer af sager:

  • Udlejers overholdelse af de formelle regler for varsling af lejeforhøjelse, ikke spørgsmål om huslejens størrelse.
  • Mangler ved det lejede.
  • Pligt til indvendig vedligeholdelse af boligen.
  • Varme- og vandregnskaber.
  • Betaling for istandsættelse efter fraflytning, herunder også spørgsmål om udgifternes rimelighed.
  • Pålægge udlejer tidsfrister for gennemførelse af arbejder på ejendommen.
  • Lejers ret til f.eks. at opsætte vaskemaskine, opvaskemaskine, og parabolantenne.
  • Betaling for fællesantenne.
  • Lejers ret til at forbedre boligen, f.eks. modernisere køkken og badeværelse.
  • Afregning af beboerindskud eller depositum.
  • Spørgsmål om ret til fremleje, bytteret og ret til fortsættelse af lejemålet.
  • Overtrædelse af husorden.
  • Beboerdemokratiets beslutninger i forhold til selve beslutningsprocessen – ikke i forhold til beslutningens indhold.
  • Udlejers overholdelse af udlejningsreglerne.
     

Beboerklagenævnet er upartisk.

Beboerklagenævnet optræder ikke på den ene parts side, men har en funktion som kan siges at ligne domstolenes måde at fungere på. Det er således ikke beboerklagenævnets opgave at hjælpe lejere med at føre sag mod udlejere.

Råd og vejledning.

Beboerklagenævnet er heller ikke et rådgivningsorgan og yder således ikke vejledning til parterne i en tvist bortset fra i sager om husordensovertrædelse.

Hvis man som lejer har brug for råd og vejledning, må man søge hjælp enten ved lejerorganisation, ved retshjælpen i Holstebro eller Struer, eller ved en advokat. Det må forventes, at man skal melde sig ind i lejerorganisationen, hvis man ønsker at få hjælp her. Retshjælp er gratis.

Beboerklagenævnets sekretariat kan alene vejlede om, hvordan man konkret bærer sig ad med at indbringe en sag. I sager om husordensovertrædelser bistår sekretariatet dog efter anmodning i fornødent omfang sagens parter med afgivelse af skriftlige udtalelser.

Hvordan klager man ?

Alle sager, der ønskes behandlet af beboerklagenævnet, skal indbringes skriftligt med præcisering af, hvad det er, man ønsker nævnet skal tage stilling til. Man skal endvidere vedlægge den fornødne dokumentation for forholdet, man ønsker at få behandlet. Generelt vil det som minimum være en kopi af lejekontrakten.

Omfatter forholdet flere lejere, så skal samtlige underskrivere af lejekontrakten også underskrive klagen.

Hvordan behandles en sag ?

Som administrativ klageinstans indhenter beboerklagenævnet selv de fornødne oplysninger hos sagens parter og eventuelt hos offentlige myndigheder. Oplysninger, der indgår i nævnets afgørelse, forelægges sagens parter til udtalelse. I de tilfælde hvor en sags modpart ikke medvirker til sagens oplysning, vil nævnet kunne træffe afgørelse i overensstemmelse med den anden parts påstand. Nævnet er dog ikke forpligtet hertil. 

Hvor lang tid tager det at få behandlet en sag ?

Der er meget stor forskel på, hvor lang tid der går, før man kan forvente at få en afgørelse i en sag, der er indbragt for beboerklagenævnet. Det er blandt andet afhængig af, hvilken type sag det drejer sig om. Det fremgår af § 105 i Lov om leje af almene boliger, at beboerklagenævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar på dets høringsskrivelser til sagens parter og eventuelle andre offentlige myndigheder.

Hvis beboerklagenævnet ikke har truffet en afgørelse inden udløb af fristen på 4 uger, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at afvente beboerklagenævnets afgørelse.

I sager om omfanget af lejers forpligtigelse til at betale for istandsættelse efter fraflytning vil nævnet normalt forsøge at foretage besigtigelse af lejligheden, inden der istandsættes. Denne besigtigelse vil derfor foregå, inden der foreligger høringssvar. 

Hvem kan indbringe en sag, og hvad koster det ?

Både udlejere og lejere kan indbringe sager for beboerklagenævnet.

Der skal betales et beløb for at få behandlet en sag. I 2016 udgør beløbet 142,00 kr. pr. sag. Beløbet reguleres én gang årligt.

Beboerklagenævnet iværksætter ikke en realitetsbehandling af den indbragte sag, førend beløbet er betalt.
 

Kontakt

Beboerklagenævnet for Struer og Holstebro Kommuner

Borgmesterkontoret

Kirkestræde 11
7500 Holstebro

kommunen@holstebro.dk

Tlf.: 96117506
Fax: 96117002