Holstebro Kommune

Børneorlov

subpage-img

Børneorlov

Pladsgaranti kan gives til forældre, der i en periode selv kan passe deres barn. Det betyder, at man kan tage barnet ud af institutionen og være sikker på af få plads igen.

Nedennævnte situationer giver mulighed for at søge om midlertidig orlov for børn optaget i dagtilbud:

  • arbejdsledighed
  • barselsorlov
  • søskende til barn som udløser forældreorlov
  • midlertidig fraflytning pga. uddannelse eller arbejde
  • andre forhold

Institutionerne kan tilbyde indtil 10% af pladserne med garanti for tilbagevenden.

Orlovsperioden er minimum 8 uger, og højst 2 gange årligt for det enkelte barn.

Barnet skal have været indmeldt mindst 1 måned i institutionen/dagpleje for at der kan ydes orlov.

Orlovsperioden påbegyndes med mindst 1 måneds varsel fra den 1. eller den 16. i måneden. Genoptagelse i institutionen skal ligeledes ske med 1 måneds varsel.  

Skulle arbejdsledige forældre stå i den situation - bevisligt - at have fået arbejde/pasningsbehov med øjeblikkelig start, dispenseres fra denne regel, og starten i daginstitutionen kan således ske med kortere varsel.

For yderligere oplysninger kan du kontakte pladsanvisningen i borgerservice.