Holstebro Kommune

Dagcenter Sevel

subpage-img

Har du lyst til at deltage i nogle spændende aktiviteter - og møde andre? Så er dagcentret nok noget for dig. 

Dagcentret er beliggende på Sevel Alderdomshjem, Hjerl Hedevej 1, Sevel. 

Du kan parkere nær ved hovedindgangen, og toiletter finder du i hallen, der støder op til dagcentret. Dagcenterlokalet ligger til højre for hovedindgangen og er en del af alderdomshjemmets dagligstue.

I Cafeteriet kan du købe middagsmad, kaffe osv.

Dagcentret er åbent mandag – torsdag; se afsnit om aktiviteter.

Personale og Frivillige

Vi har forskellige aktiviteter, nogle med støtte fra det Mobile Korps, andre organiseret af frivillige. Vi lægger vægt på at skabe en god stemning, hvor du kan føle dig tryg og hvor der er plads til alle. Du vil kunne bruge dine ressourcer på det niveau du ønsker, og vi er altid åbne for nye forslag. 

Aktiviteter uden personalestøtte varetages af frivillige/gruppen selv. Tirsdagsklubben, som mødes tirsdag formiddag, har egen økonomi og gruppen fremstiller diverse håndarbejde, som sælges på Sevel Alderdomshjem. Overskud fra salget anvendes til indkøb af inventar m.m., som kan komme beboere og evt. brugere af Dagcentret til gode. 

Har du selv lyst til at blive frivillig? 

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om aktiviteter, frivillige og kørsel. Men du er også altid velkommen til at kigge forbi. 

Aktiviteter

I aktivitetsoversigten kan du læse mere om hvert enkelt aktivitet. 

Kontakt

Dagcenter Sevel

Sevel Alderdomshjem,
Hjerl Hedevej 1,
Sevel

Aktivitets- og frivillighedskoordinator
Elin Rosengren

elin.rosengren@holstebro.dk
Tlf.: 9611 4877