Styringsgrundlag

  • Print
  • Forstør tekst

Børn, unge og familie

Sidst opdateret 09. juni 2023
af Peter Høgsberg Sara Gehr

Skolestyrelsesvedtægten

Skolestyrelsesvedtægten indeholder de politiske bestemmelser, der gælder for skolevæsenet og fastlægger rammerne for drift af folkeskolerne.

Skolestyrelsesvedtægten beskriver bl.a. hvordan skolebestyrelsen vælges og sammensættes. Herudover beskriver skolestyrelsesvedtægten også dannelse af elevråd og inddragelse af medarbejdere.

Bilaget til skolestyrelsesvedtægten beskriver kriterier for valg af skole, valg til skolebestyrelser og skolebestyrelsens beføjelser og opgaver, som vedrører skoledistriktet generelt. I bilaget beskrives også de særlige vedtægter for skoler med flere undervisningssteder.

Gå til skolestyrelsesvedtægten og bilaget til skolestyrelsesvedtægten

Kvalitetsrapporten

Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Kvalitetsrapporten skal være grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen. Kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. De offentliggjorte kvalitetsrapporter vil indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med udviklingen i kvaliteten i folkeskolen.

Kvalitetsrapporten skal beskrive det netop afsluttede skoleår, og den skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen senest den 31. marts i lige kalenderår.

Den seneste kvalitetsrapport er fra skoleåret 2020-2021.

Gå til kvalitetsrapporten 2020-2021

keyboard_arrow_up Sidst opdateret 09. juni 2023 af Peter HøgsbergSara Gehr