Retningslinjer vedr. Erklæring om børneattest

  • Print
  • Forstør tekst

Folketinget vedtog i december 2009, at alle tilskudsberettigede foreninger, som modtager støtte via Folkeoplysningsloven, skal underskrive en erklæring på, at de indhenter børneattester.

Hvis erklæringen ikke underskrives, kan kommunen ikke yde tilskud og anvise lokaler til foreningerne.

Lovændringen er vedtaget for at minimere risikoen for seksuelle overgreb mod børn.

Erklæring skal indsendes i det omfang foreningerne ansætter eller beskæftiger personer - lønnet som ulønnet - der som led i udførelse af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Erklæringen skal indsendes hvert år inden 1. april.

Erklæringen om indhentelse af børneattest for 2020 går digital via Foreningsportalen Aktivholstebro fra januar 2020.


keyboard_arrow_up Sidst opdateret 12. juli 2021 af Casper Lemvig Andersen