Hegnsyn

  • Print
  • Forstør tekst

 

Naboskab og en fælles sag

Hegnet, hækken eller plankeværket er en del af naboskabet og en fælles sag.

Naboer kan normalt frit aftale, hvordan et hegn mellem deres ejendomme skal se ud, om det skal være en mur, en hæk eller et plankeværk, og hvor højt det skal være m.v. De kan også aftale, at der slet ikke skal være hegn. 

Der er dog visse undtagelser. I lokalplaner eller andre lokale regler, kan der være begrænsninger, som man skal overholde –  også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo. 

Anmod om hegnsyn

Hvis du og din nabo ikke kan blive enige om hegnet, kan du bede om et hegnsyn.

Et besøg af Hegnsynet koster i 2024 2.100 kr.

Det er Hegnsynet, der afgør, hvem af parterne der skal betale for hegnsynet. 

Når du har anmodet om et hegnsyn, vil du sammen med din nabo blive indkaldt til et møde på de omhandlende adresser, hvor Hegnsynet kommer og ser på sagen. Hegnsynet vil prøve at få dig og din nabo til at blive enige. Hvis det ikke er muligt, er det Hegnsynet, der bestemmer, hvordan forholdene skal være. 

Der gøres opmærksom på, at Hegnsynet ikke har kompetence til at fastsætte et skel. Hegnsynet vil derfor ofte altid begynde en hegnsynssag med at høre parterne til, om de kan være enige om, hvor skellet går. 

Har du spørgsmål vedr. evt. hegnssyn, er du altid velkommen til at kontakte Holstebro Kommunes hegnssynssekretær på 9611 7017.

Anmod om et hegnsyn

keyboard_arrow_up Sidst opdateret 03. februar 2022 af Jacky Hansen