Fælles om naturen

  • Print
  • Forstør tekst

Borgere sætter deres fingeraftryk på naturen. Holstebro Kommune og 300 aktive borgere har været sammen om udviklingen af Tvis Mølle Naturlaboratorium, som stod klar i sommeren 2017. Tvis Mølle Naturlaboratorium er et naturligt åndehul for alle - og sted hvor naturen er tilgængelig for alle.

Udviklingen af Tvis Mølle Naturlaboratorium sker med hovedvægt på de idéer og ønsker, borgere og foreninger er kommet med. Idéudviklingsprocessen blev skudt i gang den 1. juni 2014, hvor over 300 borgere og foreningsrepræsentanter deltog i en inspirationsdag i det område, hvor Tvis Mølle Naturlaboratorium ligger.

De indkomne idéer har dannet udgangspunkt til formuleringen af en vision for Tvis Mølle Naturlaboratorium: ”Dråber af kultur, bevægelse og oplevelser i naturen, der forandrer hverdagen.” Visionen er formuleret af projektgruppen og styregruppen for Tvis Mølle Naturlaboratorium.

Med baggrund i visionen sker der fremadrettet en videreudviklingsproces af de indkomne idéer og forslag, som bearbejdes i fire forskellige arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne består af en blanding af interesserede borgere og foreningsrepræsentanter. Der er ca. 40 deltagere i arbejdsgrupperne.

Udviklingen af området ved Tvis Mølle Naturlaboratorium, udformningen af bygninger og faciliteter, samt aktivitets- og oplevelsesmuligheder bliver på den måde udviklet på baggrund af medborgerskab.

Læs meget mere om Tvis Mølle Naturlaboratorium

keyboard_arrow_up Sidst opdateret 23. januar 2018 af Erhverv- og Turismeenheden