Holstebro Kommune

Dilemmaspil - politiker for en dag

subpage-img

Politiker for en dag

Hvad laver byrådspolitikere egentlig? Hvordan finder man ud af, hvad kommunens penge skal bruges til? Hvem bestemmer det?

Det kan være vanskeligt at forstå hvordan det kommunalpolitiske arbejde hænger sammen og hvorfor en kommune prioriterer som den gør.

For at give unge et indblik i, hvordan byrådsarbejdet foregår, har vi udviklet et rollespil, som lader de unge prøve udvalgsforhandlinger på egen krop.

Spilleregler

Eleverne bliver inddelt i grupper af seks, hvor hver gruppe er et politisk udvalg.

Hver gruppedeltager får en konvolut med en kort baggrundsbeskrivelse af den persontype man er i spillet og en række mærkesager, som man vil kæmpe for.

Hver mærkesag har fordele og ulemper, hvoraf den ene altid er af økonomisk karakter.

Rammen er forhandlingen af et folkeskolebudget, hvor man skal prioritere ig blive enige om en ny folkeskole, der kan realiseres inden for budgettet.

Forhandling

Eleverne skal i grupperne præsentere sig selv og sine mærkesager for hinanden.

Derefter får de mulighed for at diskutere deres holdninger til skolen og budgettet, og hvilke ting der efter deres mening er vigtige.

Hver gruppedeltager skal gennemføre mindst en af sine mærkesager.

Hvis gruppen ikke når til enighed gennem debat, må de skride til afstemning.

Gruppen skal også blive enige om en sigende titel til deres skoleforslag.

Når tiden er gået, skal grupperne præsenteres deres forslag for de andre grupper og besvare spørgsmål om deres prioriteringer og valg.

Hvis du vil vide mere om spillet, er du meget velkommen til at kontakte os. I "Læs mere" boksen kan kan du klikke på linket  til en artikel om skolebesøget, hvor en studerende fortæller om sin oplevelse af spillet.

Spillet blev udviklet efteråret 2013.

 

Kontakt

Kommunikationsteamet

Julie Andersen

kommunikation@holstebro.dk
Tlf: 96117052

Kirkestræde 11
7500 Holstebro