Holstebro Kommune

Ensemble Midt Vest

subpage-img

Ensemble MidtVest består af unge, ambitiøse og dedikerede klassiske musikere med speciale i kammermusik.

De elleve prisvindende individualister, der er uddannet fra nogle af verdens bedste konservatorier, smelter i samspillet sammen til ét ensemble og formidler et bredt repertoire af klassiske kammermusikværker på et internationalt niveau.

Ensemblet blev etableret i 2002 og har i programlægningen fokus på kunstnerisk kvalitet og nytænkning af den konventionelle klassiske koncertform.

Besætningen består af strygekvartet, blæserkvintet og en pianist.

Siden sommeren 2009 har ensemblet boet på HEART – Herning Museum of Contemporary Art.

Ensemble MidtVest spiller ca. 80 koncerter om året i ind- og udland, fordelt på omkring 15 forskellige produktioner, der jævnligt involverer andre musikalske genrer og kunstarter.

Ensemble MidtVest er et af Danmarks fem klassiske basisensembler.

Ensemblet støttes af Statens Kunstråds Musikudvalg samt af de fire kommuner Herning, Holstebro, Ikast-Brande og Struer. Herudover samarbejder ensemblet med adskillige sponsorer.

Læs mere

Kontakt

Kultur og Sundhed

Kunst og Kultur

Kirkestræde 11
7500 Holstebro

kultur@holstebro.dk
Tlf.: 9611 7533