Holstebro Kommune

Fiskeundersøgelser i Råsted Lilleå

subpage-img

 

Undersøgelsen skulle primært vise i hvor høj grad de mange restaurerede vandløbsstrækningers lavvandede gydestryg (2007-2010) gav anledning til produktion af vilde laks og ørredyngel.

På 13 undersøgte strækninger fra Nymølle Dambrug til Øgelstrup, blev der fundet vilde laks og ørred på dem alle.

På de mest produktive strækninger var der 7-8 laks eller ørred pr. løbende meter vandløb med ca. dobbelt så mange laks som ørred.

Selvom der også er udsat opdrættede laks på visse af strækningerne, lykkedes det kun at fange 10 udsatte laks i alt. Det tyder på at de udsatte laks ikke kan klare sig i et vandløbsmiljø, hvor der er en god bestand af vildfisk. Det er sandsynligt at de kunstigt opdrættede laks i højere grad end de vilde bliver spist af odder, skarv og fiskehejre.

At skarven er en sandsynlig ny trussel for vandløbenes fiskebestande er belyst ved elfiskeri i hele Råsted Lilleå i august 2013.

DTU Aqua vurderer, at skarven er årsag til at stallingen er tæt ved at forsvinde og at tilstedeværrelsen af større bækørred er meget beskeden.

Se vurderingen fra DTU Aqua her, hvor også rapporten”Stalling bestanden i Råsted Lilleå” kan læses i sin helhed. Stallingen er i kommunens Naturpolitik en af kommunens ansvarsarter.