Holstebro Kommune

Natur, geografi, metrologi, hydrologi

subpage-img

Storå er et af Danmarks større vandløb. Kun Gudenå, Skjern Å og Vidå er mere vandrige. Storå ved Holstebro by modtager vand fra et område på 825 km2. Det kaldes oplandet og heri er medregnet tilløbene Vegen Å og Lægård Bæk, som begge har udløb i Storå i Holstebros bymidte.

På hver eneste af oplandets kvadratmeter falder der i løbet af året ca. 800 l regn og sne, hvilket svarer til 80 cm vand. Omkring halvdelen af dette fordamper og den resterende del løber bort gennem Storå via grundvands- og overfladeafstrømning. Der skal altså afledes 0,4 m2 x 825 km2 = 330 mill. m3 vand gennem Holstebro by hvert år. Det svarer til en gennemsnitsvandføring på ca. 10 m3/sek. De senere år er der konstateret en lille stigning i nedbøren i Vestjylland.

Lidt forøget vandføring afvikles sædvanligvis uden problemer. Men når der er meget nedbør i længere perioder som i oktober 1998, november 2000 eller som i 1970, hvor en hel lang vinters ophobede nedbør lå på frossen jord og pludselig skulle væk ved tøbrud, så kan der komme så meget vand i åen, at det giver oversvømmelser. I Holstebro by er kolonihaverne de første der bliver ramt. Dernæst kældre i de nærmeste huse.

Det er helt normalt at et vandløb oversvømmer sin dal. Mange faktorers sammenspil afgør, hvor stor oversvømmelsen bliver. Nedbørens mængde og tidsmæssige fordeling og vandløbets evne til at aflede vand er af afgørende betydning. Dertil kommer oplandets evne til at oplagre og afgive vand. Oprindeligt var store områder i Storås opland moser, der kunne opsuge store mængder vand under nedbør og tilsvarende afgive dem langsomt ved tørvejr. Resten af arealerne har været dækket af skov, der har fungeret på lignende vis. Desuden virkede ådalene som naturlige oversvømmelsesområder. Alt dette var med til at udjævne de store vandføringer i åen. 

Hvor meget og hvor tit det regner har vi ingen indflydelse på. Derimod har vi i Danmark gennem mange år forøget vandløbenes evne til at føre vand. Det betyder at næsten alle små vandløb er blevet uddybet og rettet ud, således at vandet sjældnere går over sine bredder og ud i vandløbets naturlige oversvømmelsesområder. Samtidigt er oplandets evne til at oplagre vand blevet nedsat i betydeligt omfang. Dette er sket ved at en stor del af jorden er blevet drænet og andre arealer er blevet dækket af beton og asfalt. Derved er tendensen til pludselige og voldsommere vandstandsstigninger øget væsentligt.

I dag er en betydelig del af den øvre Storå reguleret og drænet. Det samme gælder for næsten alle tilløb til Storå. Desuden findes der flere bysamfund med betydelige befæstede områder i oplandet. Befæstede arealer er veje, tage og pladser, hvor al nedbør løber på overfladen, hurtigt og direkte ned til nærmeste vandløb. Herning, Ikast, Hammerum, Aulum, Tvis og Holstebro byer har meget store befæstede arealer, hvor der ikke er bygget forsinkelsesbassiner, der kan afgive vandet langsomt. Det betyder at nedbøren ledes meget hurtigere ud i vandløbene end de naturlige forhold begrunder. Det forstærker tendensen til større vandstandssvingninger.

Holstebro by har anlagt omkring Storå, Vegen Å og Lægård Bæk. Langt de fleste steder har man med tiden bygget helt ned til åen og dermed ind i vandløbets naturlige oversvømmelsesområder. Herved er oversvømmelser af byen uundgåelig ved store afstrømninger. Der har da også gennem Holstebros historie været mange eksempler på oversvømmelser og den hændelse som de fleste husker og kender er den 18. marts 1970.

Gennem mange år har man troet at det er muligt at forhindre oversvømmelser. Typisk har man reguleret vandløbene for at få vandet hurtigere væk. Herved løses problemet måske lokalt, men oftest flyttes oversvømmelserne blot længere nedad i åen, til skade for bredejerne på disse strækninger. Man troede også at opstemningssøer kunne løse problemet. Men igen viser det sig, at der en gang i mellem kan opstå situationer, hvor det heller ikke slår til. Dette gælder især langvarige hændelser. I Holstebro er der både foretaget en regulering af åen igennem byen og der er etableret en opstemningssø i Vandkraftsøen. Men oversvømmelsesrisikoen er ikke helt væk.

Man hører ofte at folk tror at vestenvind og en lukket sluse ved Thorsminde har været årsag til oversvømmelser i Holstebro by, men dette er en helt forkert antagelse. Vandspejlet i Storå ved Holstebro renseanlæg ligger ved høj vandstand omkring kote 10 meter over havet (m.o.h.) og ved Thorsminde højst i 1 m.o.h. Vandstanden i fjorden skal stige med adskillige meter for at kunne have betydning for Holstebro by. Vemb og andre områder ville for længst være sat under vand, og det skete ikke i 1970. Det skyldes bl.a. de udstrakte engområder mellem Holstebro og Vemb, der kan opmagasinere meget store vandmængder, og således i lang tid beskytter Vemb mod oversvømmelse. Ved selvsyn kan man ved store afstrømninger se at hele ådalen ved Bur Bro er sat under vand.

Årsagen til problemer med oversvømmelser i Holstebro by er, at huse er bygget på Storås oversvømmelsesområde. Der er simpelthen bygget for tæt ned mod åen. Oversvømmelserne er blevet forstærket af den stærke byudvikling i oplandet, Holstebros vækst samt den omfattende dræning og udretning af mange vandløbsstrækninger.

Det bedste man kan gøre er at give åen så mange oversvømmelsesmuligheder som muligt øst for Holstebro by tilbage, der kombineret med en langsigtet plan kan skabe et grønt bælte langs med åen gennem byen. Bæltet kan som om sommeren benyttes til rekreative formål, åpromenader og stier. Om vinteren kan bæltet fungere som oversvømmelsesområder ved store vandføringer. Dette kan gøres ved at etablere et såkaldt dobbeltprofil. Desuden vil det gavne at etablere så mange forsinkelsesbassiner som muligt i byområderne i hele Storås opland for at udjævne tilstrømningen til Storå.

Kontakt

Teknik og Miljø

Natur og Miljø - Natur

E-mail: vandognatur@holstebro.dk

Tlf.: 9611 7566

Kirkestræde 11
7500 Holstebro