Holstebro Kommune

Holstebro Seniorhus

subpage-img

Har du lyst til at møde andre og lave noget sammen, så er Holstebro Seniorhus et tilbud til dig.

Dagcentret i Holstebro Seniorhus råder over lokaler, hvor der er plads til aktiviteter og træning, og vi har både åbne og visiterede aktiviteter.

Det åbne tilbud er til brugere, der som udgangspunkt er selvhjulpne og selv kan klare toiletbesøg og måltider. Det forventes, at du selvstændigt kan deltage i aktiviteter og indgå i centrets hverdag.

Det visiterede tilbud er til brugere, som har behov for hjælp til f.eks. toiletbesøg, måltider, middagshvil, aktiviteter og hjælp til at færdes i centret.

Har du brug for en visiteret plads, har du mulighed for at søge en af de 17 visitationspladser. Når skemaet er udfyldt, skal det afleveres/sendes til Holstebro Seniorhus, hvor din ansøgning vil blive behandlet.
 

Personale og Frivillige

Vi har en bred vifte af aktiviteter. Nogle støttes af vore engagerede medarbejdere, nogle organiseres af frivillige, og flere af tilbuddene har både frivillige og personale tilknyttet.

Vi har også en støtteforening, som har egen bestyrelse og økonomi. Støtteforeningens økonomiske overskud anvendes til fordel for alle centrets brugere, eksempelvis til køb af inventar og i forbindelse med arrangementer. Har du lyst til selv at blive frivillig

 

Aktiviteter

Hver dag foregår der mange forskellige aktiviteter, blandt andet i Fællesrummet. Vi lægger stor vægt på det sociale samvær mellem mennesker, hvor forskelligheden kan inspirere og medvirke til at skabe en hyggelig og tryg atmosfære. Vi starter dagen med sang, og der er mulighed for at købe morgenkaffe. Derefter går vi i gang med aktiviteterne. Det kan være blandt andet spil, håndarbejde, bagning, læsning, hygge, snak og meget mere. Du kan købe et begrænset udvalg af materialer hos os.

Du bestemmer selv, hvad du vil lave - kom gerne med ideer. I aktivitetsoversigten kan du læse mere om aktiviteterne her i huset og de forskellige arrangementer.

Bortset fra materialeudgifter er det gratis at benytte centrets åbne tilbud, men deltagelse i aktiviteter og arrangementer, som bliver organiseret af støtteforeningen, kræver medlemskab; det koster 100 kr. om året. Man betaler 12 kr. om dagen for at være på visiteret plads; beløbet opkræves via PBS.

I dagcentret ligger Cafeen, hvor der serveres frisk, veltillavet mad. Menuen skifter hver uge og det er muligt at købe med hjem til aften og weekend. I cafeen kan du hygge dig i behaglige omgivelser og bl.a. læse dagens avis over en kop kaffe.
 

Træning

Du kan deltage i sundhedsfremmende og forebyggende træning på hold 1 gang om ugen. Holdene er sammensat ud fra deltagernes fysiske kunnen og problemstillinger, så den enkelte får mest muligt ud af træningen. På alle hold vil der være fælles opvarmning og udstrækning samt brug af forskellige redskaber og maskiner, eksempelvis gangbånd, håndvægte, bolde, elastikker mv.

Udover holdtræning er der mulighed for selvtræning. Det kræver, at man får introduktion ved terapeuten eller går på et hold. Ønsker du holdtræning eller introduktion/vejledning til selvtræning, så kontakt os, så vi kan aftale nærmere.

 

Åbningstid

Man-torsdag: kl. 09.30 – 15.00 
Fredag: kl. 09.30 – 13.00 

Læs mere

Kontakt

Holstebro Seniorhus

Stationsvej 33A
7500 Holstebro
sundhedscenter@holstebro.dk

Telefontid

Mandag - fredag 08.00 - 12.00
Tlf.: 9611 4870

Åbningstid

Mandag til torsdag 09.30–15.00
Fredag 09.30–13.00