Holstebro Kommune

Hostrups ny bydel i Holstebro

I den nordlige del af Holstebro by – op ad Stationsvej og lige inden for Ringvejen – ligger området Hostrups, der er under udvikling til en ny bydel.

Det er her bl.a. Gråkjær Arena, en del af Midt- og Vestjyllands Politi og Udbetaling Danmark hører til.

Fra slut 2014 til og med 2017, vil området gennemgå en større udviklingsproces, der indebærer nye byggeprojekter til Center for Sundhed, den nye politigård og diverse erhvervsbyggegrunde. Samtidig lægges Stationsvej om, så den får en mere lige linje ud mod Ringvejen og giver nem adgang til de forskellige domiciler i Hostrups.

Det nye Hostrups udvikler sig altså til en bydel kendetegnet ved at samle flere forskellige byfunktioner, hvoraf flere har borgerne i fokus. Placeringen tæt på vigtige indfaldsveje, skal gøre adgangen let tilgængelig for både cyklister, bilister og den kollektive trafik.

 

Kontakt

Teknik og Miljø

Fælles Ejendomscenter

Rådhuset, Kirkestræde 11

7500 Holstebro

Tlf.: 9611 7553

byggeriogejendomme@holstebro.dk