Holstebro Kommune

Indkøb med omtanke

subpage-img

Holstebro Kommune køber ind for mange millioner kroner hvert år. Bleer, biler, bøger, kontorartikler, elektronisk udstyr, serviceydelser og meget mere.

 Derfor har byrådet vedtaget en indkøbspolitik. Den sikrer, at kommunen overholder forskellige love, regler og direktiver, og at der købes ind på de mest fordelagtige vilkår i forhold til pris og kvalitet.

 Hensynet til miljøet er også en vigtig del af indkøbspolitikken. De varer og tjenesteydelser, som kommunen køber, skal belaste naturen mindst muligt. Og der skal ikke bruges flere ressourcer end højst nødvendigt.

 Endelig har indkøbspolitikken en social dimension. Kommunen kan for eksempel kræve af et rengøringsfirma, at det ansætter og oplærer et vist antal langtidsledige, hvis firmaet skal indgå en kontrakt med kommunen.

 Holstebro Kommune satser meget på den teknologiske udvikling. Derfor arbejder vi hårdt på at klare alle vores indkøb elektronisk. Det gælder hele processen fra vi indhenter tilbud, bestiller varerne eller ydelserne og til vi afregner med leverandørerne.

 Se Holstebro Kommunes indkøbspolitik
 

Kontakt

Indkøb

Kirkestræde 11
7500 Holstebro

kommunen@holstebro.dk

Tlf: 96117044