Holstebro Kommune

Indskrivning

subpage-img

Indskrivning i 0. klasse 

Et barn begynder almindeligvis i skole i det år, hvor det fylder 6 år, men kan få lov til at begynde i 0. klasse allerede i det år, det fylder 5 år, hvis det er født før 1. oktober og skolens leder vurderer, at barnet vil være i stand til at følge undervisningen i 1. klasse året efter.
 

Hvornår er skolestart?

Hvis dit barn skal starte i 0. klasse efter sommerferien, skal du indskrive barnet. Indskrivningen til skolen foregår typisk i januar måned i det år, hvor dit barn skal starte i skole. Skoleindskrivningen foregår digitalt via selvbetjeningslinket. Dette gælder også, hvis dit barn skal starte på en friskole.

Indskrivningen foregår i perioden 4. januar til 18. januar 2018. 
 

Førskole

Valg af førskole følger valg af skole. I forbindelse med indskrivningen af jeres barn vil der ske en automatisk overflytning til førskolegruppen på den valgte skole pr. 1. maj i det år, hvor barnet starter i skole.

Opskrivning til SFH

Skal dit barn skrives op til SFH i forbindelse med skolestart, skal dette foretages via den digitale pladsanvisning. 

Informationsmøder

Der afholdes informationsmøder og åbent hus på mange skoler. Hold øje med skolernes hjemmesider og BørneIntra for yderligere information.

Valg af anden skole

Barnet hører på baggrund af bopælsadressen til en bestemt skole - distriktsskolen. En elev har altid krav på at få en plads på distriktsskolen. Forældre kan få deres barn optaget i en anden skole, hvis der er ledige pladser på den ønskede skole, og klassekvotienten ikke overstiger 26 i den ønskede klasse. Hvis alle ønsker om optagelse af børn uden for distriktet ikke kan imødekommes, optages:

  • Først de børn der i forvejen har søskende på skolen (kun søskende, der på skolestartstidspunktet går i 0. - 7. kl., medregnes)
  • Dernæst de børn, der har kortest afstand til skolen

Skoleudsættelse

For nogle børn kan det være en god idé at vente et år med at komme i skole. Lederen på den enkelte skole kan efter anmodning fra forældrene udsætte et barns undervisningspligt et år.

Spørgsmål

Er der tvivl om skoledistrikter eller andre spørgsmål til indskrivningen, kan der rettes henvendelse til distriktsskolen eller til Skoleafdelingen tlf. 9611 7536 eller på e-mail Boern.Unge@Holstebro.dk

Kontakt

Børn og Unge

Folkeskoleafdelingen

Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro

boern.unge@holstebro.dk
9611 7536