Holstebro Kommune

NemHandel – Information til leverandører

subpage-img

Er din virksomhed klar til NemHandel?

Ved du, at det er et krav, at din virksomhed fakturerer alle offentlige myndigheder via NemHandel? Siden 1. maj 2011 har de offentlige myndigheder og institutioner været forpligtiget til at modtage fakturaer fra deres leverandører via NemHandel. NemHandel omfatter det nye fakturaformat OIOUBL, der afløser OIOXML-formatet.

Med NemHandel forsvinder muligheden for at sende faktura i OIOXML-formatet til dine kunder i det offentlige.

Du skal være klar senest 1. december 2011

Den 1. december 2011 understøttes OIOXML ikke længere i NemHandel, når du sender til offentlige myndigheder. Det betyder, at du ikke vil være i stand til at sende OIOXML-faktura til offentlige myndigheder og institutioner, og at OIOXML-faktura vil blive afvist. Senest 1. december 2011 skal alle fakturaer til dine offentlige kunder sendes som OIOUBL.

Alle offentlige myndigheder og institutioner er klar til at modtage NemHandelsfakturaer i OIOUBL. 

Hvad er NemHandel?

NemHandel består af et nyt fakturaformat, OIOUBL, samt en ny måde at sende faktura direkte over internettet. Ved hjælp af en samling internetstandarder kaldet OIORASP, kan du gratis sende fakturaer direkte til dine offentlige kunder fra din egen computer.

Sådan bliver du klar til NemHandel

Du kan gratis sende fakturaer ved hjælp af NemHandel til alle offentlige myndigheder og institutioner. Hvis du ikke allerede er i gang med at sende NemHandelsfakturaer til dine kunder i det offentlige, er der 4 muligheder for at sende elektroniske fakturaer:

Økonomisystem

Kan dit økonomisystem både skabe og sende Nemhandel-fakturaer ?

  • Du er allerede klar til Nemhandel. Spørg din systemleverandør.

 Økonomisystem  + Nemhandel-programmet

Kan dit økonomisystem skabe, men ikke sende Nemhandel-fakturaer ? 

  • Du kan bruge Nemhandel-programmet til at sende med. Når dit økonomisystem har skabt en Nemhandel-faktura, sørger Nemhandel-programmet for, at den bliver afsendt. Få din leverandør af økonomisystemet til at hjælpe dig i gang.

Nemhandel-fakturablanketten

Kan dit økonomisystem ikke skabe Nemhandel-fakturaer, eller har du ikke et egentligt økonomisystem ? 

  • Brug den elektroniske Nemhandel-fakturablanket på www.virk.dk. Fakturablanketten kan kun bruges ved e-handel med den offentlige sektor.

Betalingsløsning

Foretrækker du en samlet serviceløsning ? 

  • Der findes firmaer, som tilbyder fakturaservice eller komplette økonomiløsninger, hvor du kan bruge Nemhandel mod betaling.

Bruger du i dag VANS nettet

Bruger du i dag VANS nettet til at sende dine fakturaer til det offentlige, skal du kontakte din VANS udbyder og lave en aftale om, at de sender den videre ind igennem Nemhandel til din offentlige modtager.

Efter 1. december 2011, vil det ikke længere være muligt at sende OIOXML fakturaer via VANS nettet

Anvender du i dag Læsind-service

Hvis du som virksomhed i dag benytter dig af læsind-bureau – skal du være opmærksom på, at der bliver stillet større krav til de fakturaer du fremsender, således at de kan opfylde det nye OIOUBL format.  Kontakt dit læsind-bureau for at høre nærmere om de nye krav.