Holstebro Kommune

Integrationsteam

Når du som flygtning får opholdstilladelse i Holstebro kommune, skal kommunen finde dig en passende bolig. Holstebro kommune er derudover ansvarlig for selve modtagelse af dig samt etablering i din nye bolig. Integrationsteamet hjælper med registrering af dig i din nye kommune samt udvidet introduktion og vejledning de første måneder.

Integrationsprogram

Hvis du kommer til Danmark som flygtning eller familiesammenført, vil du få tilbud om et integrationsprogram. Integrationsteamet varetager alle opgaver, som omhandler job og uddannelse. Programmet er forskelligt, alt efter om du får en ydelse fra kommunen eller ej. Integrationskontrakten er en gensidig forpligtelse mellem dig og Holstebro Kommune. Du forpligter dig til at deltage aktivt i det fastlagte program, og kommunen forpligter sig til at formidle tilbud omkring deltagelse i danskundervisning og praktik. 

Praktik

Hvis du modtager en ydelse, er kommunen forpligtet til at foranstalte et virksomhedsrettet tilbud inden for max 4 uger, fra du ankommer til kommunen. Her vil du få indsigt i, hvordan en dansk arbejdsplads fungerer, samt optræne dine faglige og sproglige kvalifikationer til på sigt at kunne få et ordinært job eller starte i uddannelse. 

Jobnet:

Når du modtages i kommunen, vil du blive betragtet som jobparat. Det betyder, at du skal udarbejdet et CV samt være aktiv jobsøgende.

Læs mere

Kontakt

Social, Sundhed & Arbejdsmarked

Jobcenter

Kirkestræde 15
7500 Holstebro

jobcenter@holstebro.dk
Tlf: 96113800  
Fax: 96113802