Holstebro Kommune

Læseindsats

subpage-img

Handleplan

Gode sprog- og læsefærdigheder er vigtige forudsætninger for, hvor godt vi er i stand til at udvikle os, omgås andre og tilegne os viden.
De er vigtige for at kunne gennemføre en uddannelse, og de er afgørende for aktiv deltagelse i det moderne samfundsliv.

Vi har stor opmærksomhed på børn og unges sprog og læsning, og den kommunale handleplan beskriver en række temaer for en målrettet indsats i dagtilbud og skoler.
Gå til handleplanen 

Forældreinformation om læsning

Ved at støtte og vise interesse for dit barns læsning:
 

  • giver du dit barn gode forudsætninger for at lære at læse
  • er du med til at sikre, at barnet bevarer troen på og lysten til at lære at læse
  • bidrager du til, at dit barn udvikler læsefærdigheder, så det kan læse for at lære

Se flere gode råd til læsning og skrivning i 0. klasse, 1. - 2. klasse og mellemtrinnet

Støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder

I alle skolens klasser er der elever i læsevanskeligheder.   

Vejledningen om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder giver pejlermærker for tegn på læsevanskeligheder samt handlemuligheder for skolens indsats, så:

  • elever i risiko for læsevanskeligheder findes så hurtigt som muligt
  • elever i læsevanskeligheder modtager undervisningstilbud i overensstemmelse med elevens undervisningsmæssige behov
  • elever i læsevanskeligheder tilbydes it-støtte

Hensigten er at muliggøre en inkluderende læseundervisning, hvor alle elever i læsevanskeligheder oplever at have optimale muligheder for aktiv deltagelse i skolens liv og læring. Læs vejledningen om støtte til elever med læse-/skrivevanskeligheder.

Gå til Vejledning om støtte til elever med læse- /skrivevanskeligheder 

Overgang til ungdomsuddannelser

Der er udarbejdet en plan for unge i læsevanskeligheder, som skal sikre helhed og samarbejde i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Her kan du læse om tidsfrister og hvem, der indgår i samarbejdet. 

Du er altid velkommen til at kontakte folkeskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsuddannelsen eller PPR, hvis du har spørgsmål vedrørende overgangen og evt. støttemuligheder i forbindelse med læsevanskeligheder.

Gå til Helhed og samarbejde omkring unge i læsevanskeligheder

Støtte til læsning på ungdomsuddannelsen

Læse- og skrivevanskeligheder er ingen hindring for at få den ungdomsuddannelse, som du har evner og lyst til.

Ved tilmeldingen til ungdomsuddannelsen skal du sammen med dine forældre beskrive, hvilke støttebehov du har for at kunne gennemføre ungdomsuddannelsen.

Gå til Læsevanskeligheder og overgang til ungdomsuddannelse

 

 

 

Kontakt

Børn og Unge

Folkeskoleafdelingen

Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro

boern.unge@holstebro.dk
9611 7536