Holstebro Kommune

Lydavis

subpage-img

Få dine lokale nyheder læst op

Holstebro Kommunes lydavis er et tilbud til blinde, svagtseende og andre borgere i Holstebro Kommune, der har svært ved at læse. Lydavisen bringer dig de lokale nyheder. Den kommer direkte i din postkasse en gang om ugen i form af en cd-skive, og du kan nemt ”bladre” i indholdet. 

Hvad indeholder Lydavisen?

Indholdet i Lydavisen kommer fra Dagbladet Holstebro-Struer og er et udsnit af den trykte avis. Det består af uforkortede artikler og meddelelser, som specielt vedkommer borgere bosat i Holstebro Kommune.

Indholdet er bl.a.:

  • Lokale nyheder
  • Arrangementer
  • Kultur
  • Mærkedage og dødsfald
  • Politistof

Hvor ofte får du Lydavisen?

Lydavisen postomdeles til abonnenterne en gang om ugen – hver onsdag.
Cd-skiven skal du bare beholde eller smide ud.

Hvad kræves der for at høre lydavisen?

For at kunne høre lydavisen, skal du enten have en helt almindelig cd-afspiller, en Daisy-afspiller eller en computer med cd rom-drev.

Hvordan bliver du tilmeldt lydavisen?

Du tilmelder dig lydavisen ved at udfylde bestillingen nederst på denne side eller ved at kontakte Holstebro Kommune på tlf. 96117016.

Vi sender også gerne et prøveeksemplar.

Et abonnement koster kvartalsvis 150 kr. 

For landsdækkende lydaviser henvises til Danmarks Blindebibliotek

Bestil lydavisen

Navn  
Adresse  
Postnr  
By  
Telefonnr  
Bemærkninger 

Kontakt

Borgmesterkontoret

Sekretariatet

Rådhuset, Kirkestræde 11
7500 Holstebro

kommunen@holstebro.dk

Tlf. 9611 7503