Når verdenseliten inden for ishockey i maj 2018 samles i Midtjylland, er der gode muligheder for at gøre lidt ekstra for sine kunder. Hvis en virksomhed for eksempel har et salgsseminar eller kundemøder i maj, kan det kombineres med en helt speciel oplevelse til VM. 

Det er en unik mulighed for virksomheder i Region Midtjylland for at fremme handelsrelationer med virksomheder fra Tyskland, Norge, Finland, Letland, USA, Canada og Sydkorea. 

Derfor gennemfører Væksthus Midtjylland et informationsmøde om mulighederne ved at udnytte VM i ishockey. Frem mod maj 2018 vil der blive sat fokus på mulighederne for midtjyske virksomheder, der har mod på at udnytte det potentiale, der ligger i forbindelse med hermed. Og det starter med et informationsmøde tirsdag den 12. september 2017 i MCH, Herning.

Program:

09.00 Velkomst ved Væksthus Midtjylland og Herning Kommune

09.10 Præsentation af VM i ishockey 2018 i Herning ved VM-selskabet

09.35 Information om de syv lande, Danmark møder i Boxen - set med eksportbriller, og om, hvordan Udenrigsministeriet kan hjælpe din virksomhed

10.00 Pause

10.15 Sådan kan European Enterprise Network hjælpe din virksomhed med at finde samarbejdspartnere

10.55 Afrunding

Målgruppen for informationsmødet er små og mellemstore virksomheder fra Region Midtjylland. Det gælder både virksomheder, der i dag har eksport, og virksomheder, der endnu ikke har eksport men et ønske om at gøre sig på de udenlandske markeder. 

Tilmeld dig via dette link