Holstebro Kommune

Operaen i Midten

subpage-img

Operaen i Midten er et professionelt producerende teater. Formålet er at skabe nutidssvarende teater med afsæt i et klassisk indhold. Men alt udfordres for at appellere til en bredere skare end det traditionelle operapublikum.

Det faste spillested er Musikteatret Holstebro.

Forestillingerne henvender sig til alle aldersgrupper med tilbagevendende produktioner for børn og unge.

Siden 2004 har operakompagniet haft status som egnsteater med støtte fra Struer, Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommuner. I 2009 skiftede operakompagniet navn fra Musikdramatisk Teater til Operaen i Midten.

Operaen i Midten er en selvejende institution. Bestyrelsen har syv medlemmer med jurist Pernille Bloch som formand.

Som egnsteater støttes Operaen i Midten økonomisk af Holstebro Kommune og Kulturministeriet.

Operaen i Midten er én af Holstebros tre egnsteatre. De to andre er Black Box Theatre og Odin Teatret.

Kontakt

Kultur og Sundhed

Kunst og Kultur

Kirkestræde 11
7500 Holstebro

kultur@holstebro.dk
Tlf.: 9611 7533