Holstebro Kommune

Royal opbakning til Askepot

subpage-img

Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond støtter Operaen i Midten store 2014-opsætning af Askepot. Fonden støtter forestillingen med 50.000 kroner, og det er penge, der er med til at gøre opsætningen stor og flot.

- Det er et stort skulderklap at få Kongehusets opbakning til Askepot. Vi har valgt en ambitiøs opsætning med mange medvirkende i imponerende rammer, og det er ikke billigt. Derfor betyder det meget at få økonomisk hjælp, og når den oven i købet kommer fra Amalienborg, føles det endnu mere som en anerkendelse af vores arbejde, siger operachef Flemming Vistisen.

Askepot er skrevet af Peter Maxwell Davies til unge stemmer og unge musikere. Med 12 udvalgte unge solister, 24 sangere fra MidtVest Juniorkor, 35 musikere fra MiVU og 20 dansere fra Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro bliver det en opsætning med alt, hvad man kan ønske sig.